|
Post by Yoichi on Apr 4, 2009 15:40:47 GMT 1
Yoichi kunne mærke kulden æde ham op inde fra. Han tog aldrig afvisninger pænt, men der gik ikke lang tid før kulden blev til en vrede i stedet for. Den startede i maven og varmede hurtigt hele hans krop op. *Hvem i alverden tror han at han er?? Jeg er hans lærer, det er da meningen han skal respektere mig?* Da han hørte Yomis skidt, blev vreden alligevel skubbet i baggrunden. Var han på vej hen for at kramme sig ind til ham, bede om forladelse og derefter give sig helt hen til ham? Hjertet begyndte at slå hurtigere i ren forventning. Så da Yomi gik direkte forbi var det som afslag nummer to, ungen puttede endda høretelefoner i ørene så han ikke kunne høre ham. Utrolig flabet adfærd. Yoichi gik hen til et af de mange vinduer og rev det op. Man kunne svagt høre glasset ryste i deres træ indfatning. "For pokker" hviskede han vredt for sig selv. Med hårde bevægelser rev han en cigaret pakke op af lommen og slog en smal cigaret ud af pakken, ned i sin store åbne håndflade. Han klemte hårdt om den sagesløse nikotin bombe og fandt sin lighter i en bukselomme. Den sølvinfattede lighter skinnede svagt i solens sidste stråler. Han fik tændt cigaretten og ført den op til læberne, mens han lænede sig ud af vinduet. Nok var han skuffet og irriteret, men et rygeforbud skulle ikke provokeres alt for meget. Han tog nogle dybe hiv, ud af øjenkrogen så han Yomi se sig over skulderen. Selv gjorde han ikke andet end at lade solen ramme sit ansigt, måske slægge lidt på sin forvandling så hans aura begyndte at ændre sig til en mørkere og mere mystisk. Som en rigtig mystisk type fra en film, nærmest indhyllet i mørke, selv på en solbeskinnet eng med lyserøde blomster.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 4, 2009 16:03:28 GMT 1
Yomi indså hurtigt hvilken fejl det havde været at se sig tilbage. Yoichi så ret godt ud, som han stod der i det gyldne lys med en smøg og med sit sorte hår, der skinnede smukt i aftensolen. *NEJ! FY!* Skældte han på sig selv og satte om muligt farten endnu højere op for at undgå at blive fanget ind af synet. Der var tydeligt, at Yoichi heller ikke var helt tilfreds med situationens udvikling, hvilket gav Yomis selvtillid et lille boost. Han fik fremtvunget et lille overlegent smil, men så opdagede han, at han i sin iver var passeret forbi historielokalet. *..ups...* Yomi sænkede farten mens hans hjerne knagede for at finde på en god undskyldning for, hvorfor han ikke var stoppet ved det rigtige lokale. Hans første indskydelse var, at gå ind i et tilfældigt klasseværelse og så lade som om han ledte efter sin taske til Yoichi gik, men efter Yoicis humør at dømme kunne det nok godt komme til at vare mere end én smøgs tid. Yomi besluttede sig til sidst for at vende om. Han forsøgte at gå så beslutsomt som muligt tilbage af den vej han var kommet ad, uden at det kunne ses hvor dum han følte sig. Til hans store skræk måtte han næsten helt tilbage til Yoichi, før han nåede det rigtige lokale. Selvom musikken dunkede rytmerne for fuld udblæsning direkte ind i hans hjerne, følte han ikke den sædvanlige beroligende træng til at headbange komme snigende. Hans hjerte hamrede derimod næsten i tempo med doppeltpedalen, og han tvang sit blik ind i det tomme lokale i stedet for hen på den forførende skikkelse i vinduets modlys. Historielokalet lignede et hvilket som helst lokale på skolen med væltede stole, blinkende lamper og kridtstøv i luften. Det eneste, der skildte sig ud var de store hjemmelavede tidslinier over menneskenes historie, der var plastret op på væggene. Yomi trådte ind og begyndte at se sig om efter sin taske.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 4, 2009 16:25:31 GMT 1
Yoichi så ud af vinduet, tænkende tilbage på hvad det var han havde gjort forkert. Det var ikke fordi han blev så meget klogere, men det fik da tiden til at gå. Han lod sit blik vandre over det område det lå bag skolen. Det var de samme udsultende træer der groede her, ikke just et opmuntrende syn, men passede meget godt til hans sindstilstand. Han førte uden den større omtanke cigaretten op til sine læber igen. Han kunne høre Yomi komme gående tilbage, men han lod ikke sit syn få et glimt af den unge elev. Det var virkelig en pinbel situation, især som han stod her og kunne høre havet kalde blidt ud til ham. Han lukkede sine øjne, lyden af Yomis blandede sig med havets lave hvisken. Hvilken himmelsk symfoni. Yoichi lod mappen stå og hvile op imod væggen. Adræt satte han en fod i vindueskarmen og satte sig let på kanten. Selv om de ikke var såå højt oppe endda, kunne et fald stadigvæk gøre ret ondt. Men Yoichi sad sikkert, en smule tættere på havet, men benene dinglende under sig og det drømmende udtryk i ansigtet. Men samtidigt fik havet ham til at lade den mystiske loggende aura vokse sig større. Hvis man havde kigget rigtig godt efter, kunne man se Yoichis øjne blive endnu en tand mærkere. Uden at tænke over det, begyndte han at nynne en sang hans mor altid havde sunget for ham, når han var trist. Det var en gammel engelsk sang, hun selv havde hørt fra sine forældre, en sang der faktisk var utroligt gammel når Yoichi kom til at tænke over det, nærmest alle fra hans mors familie kendte den sang... Savnet kravlede ind under hans hud, men han nægtede at lade sig påvirke når Yomi kunne risikere at se ham.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 4, 2009 16:55:03 GMT 1
Søgende begyndte Yomi at vade frem og tilbage mellem rækkerne af borde. Den høje musik var efterhånden bare blevet til en irriterende summen, der forstyrrede hans tanker. Med en diskret håndbevægelse satte han afspilleren på mute men beholdt høretelefonerne i, så Yoichi ikke skulle fatte mistanke til hans stærkt forøgede hjerneaktivitet. Yomi satte sig på hug for at spejde hen over gulvet mellem bordbenene og gik i stå. Han undersøgte sin afspiller, men den var virkelig helt tavs. Alligevel nåede lyden af musik ham. Eller faktisk var det vel bare en enkelt stemme, der sang. Han løftede hovedet og fik øje på Yoichi gennem døråbningen, der havde sat sig i vindueskarmen - et temmelig farligt sted at sidde egentlig, eller det ville det i hvert fald være for Yomi. *Er det ham, der nynner?* Yomi kastede endnu et blik rundt i lokalet bare for at være helt sikker på, at lyden ikke kunne stamme andre steder fra, inden han igen rettede blikket mod sin lærer. *Glem ham, du er for at finde din taske!* Yomi rystede på hovedet af sig selv og begyndte at kravle lidt rundt på gulvet. Men ingen taske var at se. Han rejste sig op og kastede et sidste blik rundt i lokalet inden han irriteret kløede sig i nakken. *Typisk..* Yomi sikrede sig, at Yoichi stadig var fuldt opslugt af sin nynnen og af landskabet, eller hvad pokker det var, der havde fanget hans opmærksomhed, og pillede høretelefonerne ud af ørerne. *Ja, nyn du bare videre, din laps..* Den idé Yomi havde fået var ikke videre smart. Faktisk var det næsten for åndssvagt til at være sandt, men lige nu var han så optaget af ikke at blive til grin, at han besluttede sig for at bryde én af skolens vigtigste regler. Yomi bøjede sig forover og forvandlede sig. Der brød pels ud over alt på hans krop og samtidig med at en stor, våd hundesnude kom til syne blev hans øjne store og brændende røde. Han undlod at forvandle sig helt (hvilket ville have resulteret i to ekstra hoveder, en slangehale og en hel del savl) og begyndte at vejre efter sin taske. Hans nu temmelig følsomme snude gjorde at han indhalerede en hel del kridtstøv, og han udstødte et højlydt nys. Han slog instinktivt hænderne op foran ansigtet og håbede inderligt, at Yoichi ikke tænkte videre over, at det lød mere som en gøen end som et lille menneskeprust.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 4, 2009 17:41:50 GMT 1
Yoichi afsluttede sin nynnen ved at holde en dyb tone i lang tid. Han kom til at smile lidt, og noget af kelpien trak sig tilbage fra ham, men den blev ved med at rumstere rundt i hans baghoved. Det var virkelig mærkeligt, den plejede da at trække sig helt tilbage? Yoichi afskrev det dog hurtigt som om at det bare var stressen over at være afvist. Han tog et dybt sug, og mærkede hvordan røgen sivede helt ned i hans lunger, fyldte dem og afgav nikotinen. Frygteligt usundt, men det beroligede ham i det mindste. Yoichi så hen imod klasselokalet, Yomi lavede virkelig nogle mærkelige lyde, hvad i alverden fortog den lille fyr sig? Ikke at det kom ham ved, så han blev pænt siddende i vinduet. Yomi var sikkert også lykkelig for ikke at behøves at skulle se mere på den pædofile lærer. Han sukkede tungt og så ned på sine hænder. Hvorfor var han egentlig blevet sådan? Han stirrede intenst på dem som om de havde svaret, men det eneste han kunne se var en cigaret i hans højre hånd. Med et tungt suk tog han endnu et sug af nikotin. Der blev ved med at komme mærkelige lyde inde fra klassen, og Yoichi var tættere og tættere på at vende sig om og bede om ro. Det var virkelig distraherende at høre på, selv om han nu viste en del mere om Yomis monster form. Det var et nys der havde skubbet ham helt over til den ide om at han havde noget med en hund at gøre, det kunne ikke være andet. Stille sad Yoichi og skubbede rundt med sine tanker, prøvede at finde ud af hvad for et monster Yomi var, ud over en teenager that is.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 4, 2009 18:02:25 GMT 1
Da Yoichi ikke reagerede på nyset, åndede Yomi lettet op og fortsatte sin søgen. Han opfangede hurtigt duften af hårspray og fik øje på tasken, som af en eller anden grund var blevet smidt hen i et hjørne. Sikkert af rengøringen. Halvvejs gennem lokalet blev han distraheret af en anden lugt. *...hest?* Yomi vejrede og måtte konkludere, at det kom fra Yoichi, selvom han ikke var helt sikker, da røgen fra cigaretten blandede sig. *Hvad er det for et åndssvag monster?* Yomi var stoppet helt op og smilede. For hans indre blik dansede en lille, lysserød enhjørning rundt på en mark fyldt med solsikker. Endelig fik han løsrevet sig og gik hen og samlede sin taske op. Han kastede et blik mod et vindue og betragtede sit eget spejlbillede med morskab. Det var længe siden han havde forvandlet sig rigtigt, det var ligesom lidt svært på skolen, og ærlig talt var han rædselsslagen for at rende rundt i skoven om natten. Han drog et suk inden han måtte tvinge de plyssede ører og snuden tilbage. Han kiggede ned af sig selv for at være sikker på, at han ikke havde glemt en hale eller noget lignende og svang så tasken over skulderen og gik ud af lokalet. Han brugte lidt tid på at lukke døren bag sig og blev stående tøvende og betragtede Yoichis ryg. Han var holdt op med at nynne. Om det var et godt tegn var ikke til at vide, men Yomi havde en overvældende trang til at bryde tavsheden mellem dem, selvom det ville såre hans stolthed. "Har vi nogen lektier for til i morgen, sensei?" Yomi var påpasselig med ikke at lyde alt for næsvis. Han havde ikke lyst til at være uvenner med sin klasselærer for altid - det kunne blive virkelig ubehageligt i timerne for den stakkels Yomi, der stadig ikke havde det mindste begreb om, hvad en ligning var. Hvis han havde turdet havde han undskyldt sin opførsel, men han var ikke helt klar til at skulle fordøje hvad Yoichi havde fortalt ham. Det svimlede et øjeblik for Yomi, da han genkaldte sig Yoichis søde ord, og han måtte virkelig koncentrere sig for at holde en rødmen tilbage.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 4, 2009 18:17:57 GMT 1
Yoichi så en smule lettet hen på Yomi da han talte til ham. Det var rart at se, han ikke var sur på ham mere. Det var aldrig rart at have et udestående med en elev, de kunne jo enten gå til rektor eller virkelig gør livet surt for ham i en klasse, med dårlig stemning og en masse rygter. Selv om spørgsmålet var lidt overfladisk og en smule upersonligt egentlig, så optøede det alligevel Yoichis hjerte en smule. Han svingede et langt ben inden for, og sad overskrævs i vinduet. Han tog et sidste langt sug, pustede nolge røg ringe ud og smed den næsten slukkede cigaret væk. Han pjuskede sit hår lidt op og svingede det andet ben ind. Det gik ganske vist langsomt, men det tvang så Yomi til at se på ham, måske vægge lidt interesse igen. "I morgen skal vi begynde at gennemgå trekantens forskellige sider og lige så stille tage fat på sinus. Det er vist side 58 til 61 i grundbogen, og yderligere står der også noget på side 70 til 75 der kunne være nyttigt at læse." Mens han snakkede lod han sine fødder finde gulvet og hånden finde mappens hank. Han rettede sig op i fuld højde og smilede varmt ned til Yomi, for at vise at han ikke var sur på ham mere. Det var også svært når Yomi så SÅ nuttet ud.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 4, 2009 19:22:42 GMT 1
Yomi drømte sig lidt væk i Yoichis mørke øjne, før det gik op for ham, at Yoichi havde svaret på hans spørgsmål. Det var ikke fordi han interesserede sig synderligt for morgendagens lektier, han ville sandsynligvis ikke få dem lavet alligevel, men det havde virket som noget temmelig neutralt at spørge om, som for ligesom at bryde isen (igen). Yomi skulle lige til at spørge hvem Sinus var, men nåede at omformulere sit spørgsmål inden han sagde det højt. "Okay.. men jeg er bange for, at jeg ikke forstår ret meget af det geo~.. øh.. ~meatrit?" Han smilede lidt forlegent op til Yoichi og trak på skuldrene. *Hvorfor er jeg også så dum?!* Yomi hankede lidt op i sin taske og forsøgte at gøre sig lidt højere. Det var virkelig demotiverende, at han var så lille i forhold til Yoichi, og til sidst gav han op. Han løftede hånden og knipsede til en af sine øreringe for om muligt at henlede sin lærer på noget andet end hans højde.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 4, 2009 19:31:47 GMT 1
Yoichi holdt sig på høflig afstand af Yomi, da han ikke havde lyst til at gentage optrinnet fra før, hvilket han var sikker på at han ville komme til, hvis han fik lov til at komme tættere på Yomi end han var nu. Han gjorde virkelig sit bedste for at tænke på Yomi som en almindelig elev, og ikke en man skulle prøve på noget med. Han var bare helt almindelig, ikke noget man skal tænke på, på den måde han havde gjort før. Heldigvis hjalp Yomis ubehjælpelige sætning ham en smule. Den gav ikke rigtig mulighed for at flirte, så det var bare at svare almindeligt på det, og så for guds skyld med en normal stemme. "Du mener vel geometri Yomi-kun?" Yoichi kunne alligevel ikke dy sig for at udtale Yomis navn en smule blidere end de andre ord. Hans mørke øjne blev varmere og varmere, selv om det ikke var noget Yoichi selv havde lyst til, en afvisning var mere end nok, så der skulle trædes varsomt lige nu.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 4, 2009 19:48:08 GMT 1
"Ja, det.." Yomi ærgrede sig godt og grundigt over, at han nu fik gjort sig selv temmelig meget til grin, men sandheden var, at han var mildest talt elendig til matematik. Det skyldtes nok mest hans manglende evne til at koncentrere sig i timerne, men han havde aldrig rigtig haft flair for tal. Da han i en overgang havde arbejdet i en bar, var han sluppet forbi forhindringen ved udelukkende at agere som stik-i-rend-dreng, bartender og tjener, så han kunne give regningerne videre til en af sine kollegaer. "Jeg burde nok melde mig til en lektiegruppe eller noget..." Yomi smilede skævt og knipsede igen til øreringen. *Sikke noget at fortælle sin klasselærer... nu tror han da for alvor, at jeg har luft mellem ørerne..* Yomi strøj sit pandehår på plads og begyndte at gå. Han kastede et blik tilbage på Yoichi og håbede, at han ville følge efter. Der var allerede ved at blive lidt mørkt på gangen, og Yomi ville helst tilbage til beboelsesbygningen før det blev helt mørkt. *Bangebuks! Hvor er det pinligt, du er et monster - hvad ville kunne gøre dig noget? Cerberus, tag dig sammen!* En kuldegysning for igennem ham, og han skuttede sig lidt. Han håbede VIRKELIG, at Yoichi skulle samme vej.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 4, 2009 20:18:05 GMT 1
Yoichi så lidt efter Yomi da han begyndte at gå. Han kunne ikke helt finde ud af om deres samtale var slut, eller om det netop var et tegn til at han skulle gå med ham og fortsætte. Han burde gå den anden vej til lærer bygningen, men da Yomi kastede et flygtigt blik over skulderen, kunne han ikke lade være med at føle sig draget hen imod den lille dreng. Langsomt begyndte han at gå, godt en meter bag Yomi så han ikke ville få nogen 'gode idéer' igen- brændt hest skyer ilden som hans mor altid sagde til ham. Med et lille prust rystede han sin mors formanende hov af sig og så i stedet på Yomi bagfra. Langt mere hamløs at se på, når man ikke kunne se de øjne der hele tiden forvirrede. Både bønfaldt om kærlighed og skubbede ham så voldsomt væk. Yoichi sukkede tungt og kløede sig i nakken. Den her stemning var virkelig ubehagelig. Han havde ikke lyst til at sige noget, i frygt for at Yomi ville bide af ham igen. I stedet gik han bare i stilhed, men med et varmt smil på sine læber, der opmuntrende til at snakke lidt. I sit indre gik Yoichi og tumlede med hvad i al verden han skulle gøre. Skulle han prøve en gang til eller bakke helt væk fra ham?
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 4, 2009 21:01:08 GMT 1
Yomi stoppede op for at lade Yoichi indhente sig. Han fornemmede, at hans tavshed skyldtes hans hårde ord tidligere og havde det ret dårligt med det. *Det er da altid noget, at han ikke ser ud til at hade mig.* Yomi sendte ham et smil og følte lidt varme indfinde sig i kinderne, da han fik øjenkontakt med Yoichi. Han satte igen i bevægelse, denne gang noget mere kontrolleret end hans kapgangs-aktige opvisning tidligere, så han var sikker på, at Yoichi kunne følge med. Det ville være rart, at tale med ham igen. Yomi kastede endnu et blik på sin lærer og kunne ikke lade være med at beundre hans muskuløse overkrop. *Med de arme kunne han have været en gangster..* Han skubbede tanken fra sig og koncentrerede sig i stedet om at fange udsynet fra de vinduer, som de passerede. Det var ved at mørknes, ganske rigtigt, og Yomi gøs igen. Uvilkårligt trak han sig lidt tættere hen mod Yoichi. "Er det rigtigt, at der er ulve på området om natten?"
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 4, 2009 22:11:56 GMT 1
Yoichi så ned på den skræmte lille dreng. Han løftede sin hånd lidt, men fik stoppet sig selv fra at røre Yomi, i stedet lagde han en hånd på sin nakke og lavede et lille knæk. Han var glad for at Yomi havde ventet lidt på ham, så var han måske ikke sur på ham længere? Tanken fyldte hele hans krop med den sædvanlige varme når han var sammen med en af de specielle elever, selv om han skulle passe på med hvad han lavede med Yomi, da han jo havde meldt ud at han ikke ville lave noget, ud over måske sine lektier. Yoichi prøvede at tænke tilbage på hvilke tilfælde han havde hørt om med natlige skader. "Hmm... Der er vist en ulve flok eller to der render rundt, men har hørt rygter om at det vist er mere de andre elever du skal frygte ude i skoven..." Han kom til at tænke på den nat han mødte Amaya. Det var en nat der var værd at huske. Han kunne ikke lade være med at smile en smule. Kunne man godt kalde en form for fare. Så ville tilfældet at Yoichi var glad for fare, måske derfor han ikke kunne holde sig helt væk fra Yomi. Han smilede varmt til den lille dreng. "Men vil gerne følge dig hjem til dit værelse, hvis du altså vil tillade det Yomi-kun?" Hans stemme havde bevæget sig over i det mere flirtende, og den mystiske aura havde gjort sit tilbage tog. Den lovede en helt ny oplevelse hvis den lille dreng turde følge den ud i mørket, en helt ny verden ((Aladdin )) der lurede ude i det varme mørke.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 4, 2009 22:53:40 GMT 1
Yomi trak på smilebåndet over Yoichis første bemærkning om, at det ikke var ulvene, han skulle være mest bange for. Det var sikkert rigtigt. Han havde ikke selv oplevet noget, men flere af hans klassekammerater havde fortalt historier om en ondsindet gruppe outcast ayashi, der godt kunne finde på at overfalde små, forsvarsløse 1.års'elever. Yomi kunne ikke lide tanken om at skulle støde på dem, og da Yoichi så pludselig tilbød at følge ham hen til værelset var han lige ved at springe op og omfavne ham af bar lettelse. I stedet stak han i et stort smil. "Det ville være dejligt, Yoichi-san~" Han opdagede for sent, at han havde tiltalt sin lærer med 'san' i stedet for 'sensei'. Måske ville det blive opfattet som værende uhøfligt, men han kunne ikke få sig selv til at rette det. Det føltes bare på en eller anden måde rigtigt med 'san', og det var ikke så fåmelt. Yoichis øjne var dybe og varme og hans stemme havde haft en charmerende, lettere flirtende klang, der fik Yomi til at rødme for alvor. Det var en lidt forsinket reaktion, men ikke desto mindre var den så overvældende, at Yomi drejede hovedet for at skjule sine blussende kinder. *Hvad er nu det..? Mon han virkelig mente det, han sagde tidligere?* Et glimt af Yoichis skuffede udtryk, da Yomi havde råbt af ham, dukkede frem i hans bevidsthed. *M-men det kan da ikke passe.. Han er jo min lærer, og jeg er jo en fyr~* Et andet billede passerede kortvarigt gennem hans tanker. Et billede af en anden fyr. Et billede af en kær ven. Yomis første og hidtil største kærlighed. Han virrede med hovedet for at fortrænge billedet af Garm, men det var svært. Garm var næsten konstant dukket op i hans tanker hver gang han havde været sammen med nogen, siden de skildtes. Yomi blev ved med at ryste på hovedet til han blev temmelig rundtosset og måtte gribe fat i Yoichis arm for at holde sig oprejst. Han slap ham dog hurtigt igen og forsøgte ihærdigt at tvinge sit hjerte lidt ned i tempo. *Hvorfor er jeg så bange for at opleve den kærlighed igen? Det er for dumt af mig, Garm er jo væk, og Hel slipper ham næppe de første 300 år... Men Yoichi er heller ikke som ham, han er..* Yomi bed tænderne sammen, så han ikke pludselig kom til at tænke højt. *..den mest charmerende hest jeg nogensinde har mødt.* Han kom til at udstøde et kort bjæffende fnis. En mærkelig tanke... Yomi kunne mærke en behagelig varme brede sig i kroppen. Yoichi var virkelig sød, og hvis han havde ment det seriøst, det med, at Yomi var spciel for ham, så kunne det godt være, at han skulle undersøge sin lærers intentioner lidt nærmere.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 10, 2009 19:12:21 GMT 1
Yoichis hjerte hoppede et slag over da Yomi tog fat i hans arm. Det føltes virkelig rart, den lille drengs slanke fingre om hans arm var virkelig en himmels kærtegnelse, selv om den varede så kort tid. Han kunne ikke lade være med igen at studere den unge drengs træk, prøve at huske dem alle hver og et. Han havde ikke lyst til at miste mindet om ham, i hvertfald ikke lige forløbigt. Den lange leve tid han kunne se frem til, lovede desværre at han nok ville glemme ham. Allerede nu var nolge af hans affærere begyndt at gå i glemme bogen, men der var stadigvæk nogen der stod kniv skarpt for ham. Det var alle dem der havde været helt specielle, typer som Yomi. Dem der ikke bare var drevet af drifter, men også af føleser. Yoichi rystede en smule på hovdet, ligesom Yomi for at slå tankerne væk. Det kunne tage meget lang tid, hvis han skulle huske alle sine tideligere elskere, og hvorfor huske dem når han var sammen med en virkelig speciel dreng lige nu? Det var vist et af de tidspunkter, hvor man bare skulle nyde livet og slappe af, leve i nuet i stedet for at tænke fremad eller tilbage. En stor ting for Yoichi, men det var noget der var passende at gøre i selvskab med sådan en speciel dreng. Et lille smil fandt Yoichis læber, da Yomi fnes lidt. Det lød virkelig nuttet, som en lille hundehvalp. "Men vil hellere end gerne følge dig hjem til dit værelse Yomi-kun, så du kommer sikkert hjem" Hans smil var varmt og indbydende. Betryggende.
|
|