Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 10, 2009 19:47:10 GMT 1
Yomi så op på Yoichi, og hans øjne lyste op, da han så Yoichis smil. "M-mange tak, sensei." Det var svært for ham at undertrykke sit eget smil, der i modsætning til Yoichis betryggende fik ham til at se temmelig lalleglad ud. Tanken om at den kønne lærer havde lyst til at følge ham hen til sit værelse fik straks hans fantasi til at køre at sporet. Han slog sig for panden, for ligesom fysisk at slå tanken ud af hovedet. Det var ikke lige så hårdt et slag, som det, der tidligere havde været ved at slå ham ud, men det gav et gevaldigt klask, der fik ham til at fare forskrækket sammen. *For pokker da.. Jeg bliver NØDT til at blive mere bevidst om hvad jeg gør!! Det ender galt en eller anden dag...* Han gnubbede forpint sin pande og udstødte en lille, ynkelig lyd. I det mindste var de private fantasier flygtet ud af hans hoved, så han ikke behøvede at blive tomatrød igen. "Jeg er lidt.. øhm..." Yomi følte, at han blev nødt til at give Yoichi en eller anden forklaring på sin mærkelige opførsel, men sandheden var, at han selv ikke helt var klar over, hvorfor han ofte reagerede længe før han vendte tanken og konsekvenserne i baghovedet. Måske skyldtes det hans mærkelige mentale tilstand, der bundede i hans trehovede monsterform, men det vidste hans klasselærer måske allerede, og så ville det være lidt pinligt at begynde at plapre. "..langsom." Sluttede han i stedet sin sætning og sendte ham et beklagende smil. *Sikke noget lort at sige..! Nu tror han jo at jeg er komplet idiot...* Yomi stak hænderne ned i sine bukselommer efter at have sikret sig, at tasken hang forsvarligt over den ene skulder. For at lede samtalen hen på noget lidt mere behageligt tvang Yomi sig selv til at fokusere på sine støvlesnuder. "Jeg glæder mig til at vise dig mit værel~ æh, min plakatsamling. På værelset. Altså. Hvis du vil se den. Altså plakaterne. Øh.." Yomi gik i stå og funderede lidt over, om det ville være noget, der på noge som helst måde kunne interessere en matematiklærer. Hans konklusion var: *..næppe.*
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 10, 2009 21:47:25 GMT 1
Yoichi var lige ved at blive bekymret over Yomis eget slag imod hans pande. Det ville ikke være særligt hensigts mæssigt at han faldt om lige nu, når de endelig havde det nogenlunde hyggeligt. Dan var meget flov og en smule nervøs, ingen tvivl om det. Hans smil var varmt, han prøvede at berolige den lille fyr bare en smule i det mindste, så han ikke skulle gå hen og slå sig for panden flere gange. Yoichi retede fraværende på håret, mens han prøvede at udtænke en undskyldning for at komme ind på Yomis værelse. Hvis en vagt kom, kunne han altid sige at han var blevet der inde for at hjælpe med lektier. Så var det bare at håbe på at en stemme var nok til at overbevise en eventuel vagt, da de efter Yoichis hoved ikke ville være anstændigt påklædt til at møde en vagt. Det var så efter han havde fundet på en genial plan der ville kunne få ham ind på Yomis værelse, og ind i hans hjerte. Planen om hvordan han skulle komme indm blev straks mere let med Yomis tilbud om at se hans plakat samling, selv om det ikke var dem han brændte for at se. Yoichi smilede varmt og lagde en hånd på Yomis skulder. Han ville snart prøve på noget, selv om det nok afhang af Yomis svar og reaktion. "Vil rigtig gerne se dine plakater, selv om jeg egentlig hellere vil se dig, vil gerne lære mere om dig, da jeg stadigvæk synes du er en meget speciel dreng. Også selv om du ikke synes så godt om det~" Han blinkede drillende til Yomi, men på den måde man gør når man rå flirter uden hæmninger. Det var et sats, men alligevel, hvis det virkede ville det være tegnET til at han kunne prøve på noget mere fysisk.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 10, 2009 23:10:36 GMT 1
Yoichis store hånd tyngede ham en smule ned mod gulvet. Mentalt i hvert fald. Det var en stærk, varm hånd, og på en sær måde følte Yomi sig lidt beroliget. *..og hvor har han et fantastisk smil...* Hans øjne blev lidt fjerne. At være så tæt på Yoichi gjorde ham både nervøs og bange, men samtidig havde han en rar fornemmelse i maven. Hvis han ikke var blevet nødt til at spidse ører for at få fat i Yoichis svar, kunne han have drømt sig helt væk i de mørke, dybe øjne. Yomi smilede lettere fraværende mens Yoichi talte. Hans ansigt blev en smule mere alvorligt, da det gik op for ham, hvad det rent faktisk var for ord, der kom ud af hans lærers mund. Men det var ikke grundet hverken nervøsitet eller frygt. Det var simpelthen bare fordi han blev ved med at gentage ordene for sig selv, for at få det til at give mening. Yoichis stemme gjorde ham temmelig forvirret. Den var så kærlig, at det slet ikke passede sammen med den autoritet, der udstrålede fra den ældre mand. *..han vil hellere se mig. Han vil lære mere om mig. Jeg er speciel. Jeg synes ikke godt om det. Han vil gerne se mine plakater. Men han vil hellere se mig..* Samtidig med, at det hele forsigtigt begyndte at dæmre for Yomi, lyste han op i måbende forståelse. Da Yoichi blinkede, steg en rødmen op i hans kinder. Yomi blinkede forvirret med øjnene et par gange og lukkede til sidst munden for ikke at se alt for dum ud. Han var fuldstændig paf. En så direkte opfordring var der aldrig nogen, der havde slynget i hovedet på ham før, og han var smigret omend temmelig forvirret. *H-hvad nu? Hvad vil han have jeg skal svare? Det her er for vildt..! Yoichi-sensei... flirter med mig?!! Jeg mener... det han sagde før, det.. han skræmte mig, fordi jeg troede han lavede sjov, men nu... og han vil virkelig følge mig hjem?* Yomi, der stadig bare fortsatte automatisk ned ad gangen med øjnene rettet mod Yoichis mund, fik pludselig en mærkelig lyst til at.. ja, logre. Den store hånd på hans skulder virkede pludselig som noget meget intimt. Noget forbudt. Og det var en fantastisk følelse! "H-hvis du virkelig gerne vil, så.." Yomi måtte kigge væk et øjeblik og sunde sig, før han igen rettede sin opmærksomhed mod sin lærer. Hans hænder var stadig trygt placeret i hans lommer, men hans taske var gledet en smule ned af hans arm og truede med at falde på gulvet. "... så kan jeg godt vise dig lidt mere af mig selv~" Havde hans hænder ikke været placeret i lommerne havde han sørget for at slå sig selv godt og grundigt til plukfisk for den bemærkning. Lige gyldigt hvordan man tolkede det, var der ingen tvivl om, at det ikke lige var den slags, man gik og sagde til sin smukke, sikkert 15 år ældre, flirtende klasselærer.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 11, 2009 19:06:42 GMT 1
Yomis ord fandt langsomt vej til Yoichis øre. Han blev ved med at gå, hans fødder kendte vejen ned til sko stativerne. Han var ikke helt sikker på hvad Yomi havde sagt, eller rettere han kunne ikke tro at Yomi havde inviteret ham så tæt på, på den måde. Han slugte en klump, der havde sat sig i hans hals. Var det virkelig det han havde sagt? Lyn hurtigt genspillede Yoichi Yomis ord for sit indre øre. Et lille smil fandt Yoichis ansigt, der ellers havde set ret alvorligt ud mens han tænkte. Det lyste hans skarpe træk op, og fik ham straks til at se meget mere venlig ud igen, frem for hans mere alvorlige autoritære 'stand by' ansigt. "Jeg håber det er okay at jeg kommer meget tæt på..." Yoichi strammede grebet om den tynde skulder og stoppede med at gå. Han havde planlagt at stille sit tæt ind til Yomi, røre ham og måske stjæle et lille kys? Om han fik lov til at røre ham så meget som han ville, måtte komme an på Yomis reaktion videre på hans ord. "Vil gerne vise dig hele mig, alt hvad jeg kan byde på Yomi... Hvis du da vil have mig?" Han så den lille dreng direkte ind i øjnene. Det var virkelig svært for ham at holde sig tilbage. Bare han fik det rette svar. Et 'ja tak' eller måske noget mere fysisk? Hvordan mon det ville være at holde om Yomis fine lille hånd. Ville den have den dejlige skrøbelige følelse som de fleste andre, eller ville han være en af dem med mere faste hænder, der uden tøven flettede sig hårdt ind i hans uden tøven. Yoichi kom til at bide sig spændt i underlæben. Hans tanker førte ham selv langt væk, og han mistede en smule af sin perfekte facade. Han virkede mere menneskelig, eller i hvert fald en smule mere hamløs. Hvis man kiggede nøje på ham, kunne man fornemme en anelse melankolske træk hos ham. Sådan nogle der ville passe til en ung forfatter der gik lange ture i en engelsk ødemark for at finde sin tabte inspiration.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 12, 2009 11:30:45 GMT 1
Da Yoichi stoppede helt op, var Yomi ved at ryge bagover pga. det faste greb Yoichi havde om hans skulder. Yomi udstødte et lille, forskrækket bjæf. Han havde stadig hænderne stukket dybt ned i sine lommer, så han havde ikke kunnet tage fra, hvis han var faldet. Det ville sandsynligvis have resulteret i et par mindre kvæstelser og måske et blødende baghoved, så Yomi gispede forskrækket, da han med hjælp fra Yoichis greb heldigvis hurtigt genvandt balancen. Han vendte sig lettere chokeret mod sin lærer. Ikke som følge af hans ord, men simpelthen fordi andrenalinen piskede rundt i kroppen på ham. Af samme grund glemte han for et øjeblik alt om faresignaler, rødmen og hæmninger. "Selvfølgelig vil jeg have dig! Jeg er helt vild med dig!" Yomi råbte det næsten lige op i ansigtet på ham, og hans ansigt var et blandet udtryk af beslutsomhed og trods. Hans krop reagerede stadig på efterskælvene af andrenalin, og han følte sig mere vred end overrasket over sin lærers søde ord. *Hvordan kan han dog være så blind, at han overhovedet spørger?! Ved han ikke hvilken effekt han har på andre? Det er da klart, at jeg kan lide ham!!* Yomi skælvede over hele kroppen. Så blinkede han forvirret med øjnene og rystede let på hovedet for at få den tåge væk, der var gledet ind over ham i et svagt øjeblik. Yoichi stod og så ham direkte ind i øjnene, og Yomi fik igen følelsen af at falde - denne gang ind i de smukke, dybe søer, der glitrede i hans øjenhuler. *Pyh, sikke en forskrækkelse... øh..? Hvad var det egentlig jeg lige sagde til ham?* Yomi så væk og mærkede blodet farve hans kinder røde. *Ved Hades, hvorfor er jeg så forbandet utjekket..?!* Hans taske havde omsider revet sig helt løs af hans ryg og Yomi måtte trække hånden op af lommen for at gribe den inden den ramte gulvet. Men som sædvanlig var Yomis reflekser ekstremt dårlige, så den endte alligevel på gulvet med et brag.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 12, 2009 15:41:04 GMT 1
Yoichi smilede lettet over Yoichis ord. Han kunne ikke tro at hans føleser for Yomi var gengældt. Med et hurtigt blik afsøgte han gangen for at tjekke at de var alene. Elegant lod han mappen glide ned på gulvet imodsætning til Yomis taske der sendte et højt ekko igennem gangen. Han håbede på at der ikke var nogen der hørte det, så de ikke ville blive afbrudt. Blidt lod han sin hånd glide ned på Yomis overarm. Han anden hånd fandt den modsatte overarm, og hans fødder bar ham en smule tættere på Yomi. Var den lille elev klar til at give sig hen til ham? Det lød i hvert fald som om han gerne ville have ham, og efter sine egne ord var han helt vild med ham. Var nok også den følelse Yoichi selv havde lige nu. Helt vild med ham. Blidt begyndte hans tommelfingre at kærtegne Yomis overarme og han bøjede sig en smule ned over ham. Han håbede ikke at Yomi ville blive bange for ham når han nu var så stor i forhold til Yomi, men der var ikke rigtig andet at gøre for ham. "Er jeg rigtig glad for at du siger Yomi... Jeg vil rigtig rigtig gerne komme helt tæt på dig... Måske endda kysse dine smukke læber et kort øjeblik hvis du vil give mig lov?" Hans dybe mørke øjne så spørgende ned på den lille elev, fulde af håb om tilladelse til at kysse ham for første gang. De læber hans ord gled ud fra loggede ham helt tæt på, om Yomi ville det eller ej, kunne han ikke lade være med at fokusere på ham.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 12, 2009 16:22:42 GMT 1
*..kysse Yoichi-sensei?* Yomis tanker blev en smule slørede og han havde det lidt som om han virkelig lå og plaskede rundt i en dam. Gennem det tynde skortestof kunne Yomi tydeligt mærke kærtegnene fra Yoichis hænder, der var gledet ned af hans skuldre. *Kysse ham?!* Der var ikke noget han hellere ville. Han løftede hovedet og blev straks fanget ind af de mørke, bløde, forførende øjne, der virkede bundløse i det svindende lys. Yomi var ikke helt sikker på, om han burde grine eller græde. På den ene side var der ikke noget han hellere ville end at dele denne fantastiske aften med sin smukke lærer i et intimt øjeblik, men det virkede også som et temmelig stort skridt at tage, og han følte sig allerede ret lagt ude på dybt vand. Den hånd, der forgæves havde grebet efter tasken blev nu løftet som en slags skjold og ihærdigt viftet mellem dem lidt under øjenhøjde (Yoichis øjenhøjde, det var et godt stykke over Yomis hoved). "Men lige...øh.. her?" fik han fremstammet. Det forekom Yomi at være en ret forbudt ting sådan at rende rundt på en forladt skole og kysse sin lærer. Spændende, ja, men også lidt for farligt. Desuden var han rædselslagen for, hvad Yoichi ville kunne gøre ved ham. Ikke at han troede, at hans klasselærer ville ham noget ondt, men han følte sig ikke helt tryg ved situationen alligevel. Han tvang sig selv til at holde op med at forsøge at skabe en barriere mellem dem med den viftende hånd, og stod lidt og så på den før han besluttede sig til at proppe den i lommen igen. Han gjorde det ikke for at virke afvisende, men det virkede bare mere sikkert. Yoichi ville vel ikke finde på at tvinge ham til noget, så længe han så ud som om han havde kontrol over situationen. Det var da heller ikke fordi han var uerfaren i forhold til den slags intimitet, men Yoichis så åbenlyse interesse gjorde ham urolig, og faktummet at han var så meget større fik ham til uvilkårligt at føle sig som det lille uskyldige barn i mandens klør.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 12, 2009 16:34:39 GMT 1
Yoichi blev ved med at nusse Yomis arme, selv om han havde løftet en hånd for at skabe en afstand imellem dem. Lige nu var de kommet for langt til at en hånd kunne standse ham. Hans øjne studerede blidt den unge elevs ansigt tættere på. Stadigvæk lige nuttet. Yoichi klemte en smule hårdere om hans arme og trak ham ind til sig. Han gav slip, men lagde hurtigt en arm om hans ryg for at holde ham fast. Den anden hånd fandt Yomis kind, der var blød som silke. Bekymreingen om faren ved at stå her, var rørende men fuldstændig unødvendig, han havde ikke tænkt sig at lade nogen anden komme og se dem i denne intime stund, så hans hørelse var skærpet betydeligt så det var stort set umuligt at fange dem på fersk gerning. "Sammen med mig, skal du ikke være bange Yomi. Jeg vil gerne passe på dig. Men hvis du gerne vil kan vi godt gå et andet sted hen.." Det var tydeligt at Yoichi selv ikke var lun på ideen om at skulle flytte sig, for det ville betyde at han skulle give slip på Yomi, hvilket ikke var noget han havde lyst til. Endelig holdt han om Yomi og mærkede den lille dreng imod sin krop. Han ville hellere end gerne bare blidt stående her hele natten, bare holde om Yomi, mærke en anden tæt på sig.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 12, 2009 17:06:04 GMT 1
Da Yoichi trak ham ind til sig, farede en tanke igennem Yomis hoved. En ret mærkelig tanke situationen taget i betragtning. *..godt jeg har hænderne i lommen... hvor i alverden skulle jeg have gjort af dem?!* Men sådan var Yomi nu engang, og rationel tankegang lå ikke lige til ham. Derfor valgte han også at beholde hænderne i ro og bare nyde følelsen af Yoichis hud mod hans kind. Et lille suk undslap ham, og hvis han havde været en kat, ville han med garanti have spundet. Det var dejligt at blive nusset på den måde, og Yomi nød kontakten i fulde drag. Hans mange forbehold fordampede lige så stille under Yoichis berøring, og han mærkede varmen fra den større krop krible ind i hans egen. "..nej, det behøves ikke." Han indåndede den behagelige duft af varm hest, som han havde bemærket tidligere og snøftede højlydt ind mod hans mave for at få det hele med. *..og røg, en brændt lugt... men han ryger jo også..* Yomi smilede og blev bare stående lænet op af Yoich uden hverken at gøre modstand eller at gøre tegn til at ville mere. Han elskede virkelig den slags omfavnelser, hvor man bare kunne blive stående (eller liggende for den sags skyld) uden at behøve at forklare hvorfor. Desværre var det kun alt for sjældent, at man kunne slippe afsted med den slags på Yokai. Af en eller anden grund plejede det at ende med en øm kind eller en brækket knogle for Yomis vedkommende, mens hans udsete krammebamser spankulerede væk med foragede blikke, efter at de var blevet udsat for et snigangreb. Ærgerligt.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 12, 2009 18:24:38 GMT 1
Yoichis hånd bliv bare ved med at nusse den silkebløde hud. Mens Yomi talte kunne han mærke hvordan huden skiftevis blev spændt og slappede af. Han smilede en smule mere og holdt Yomi tæt ind til sig. Han kunne mærke den lille drengs overraskende spinkle krop under deres tøj. Det var dejligt bare at stå her og fortabe sig i hinanden, mens vinden udenfor vidnede om en omverden. Den kolde vind fra omgivelserne kunne ikke nå dem her, det var kun de to ingen andre. Der var ikke noget andet der betød noget, de var alfa og omega. Yoichis hånd gled fra Yomis kind op i hans hår, hvor han nussede det en smule. Den gled langsomt om på hans baghoved og begyndte at tippe det lidt bag over, så han bedre kunne komme til at kysse ham hvis Yomi ville tillade det. Armen rundt om Yomis krop, holdt ham fast så han ikke rigtig kunne komme væk hvis han gik i panik. Hans hånd nussede den unge fyrs talje en smule for at berolige ham, hvis han var noget nervøs over at skulle kysse sin lærer. Han håbede bare på at få lidt mere respons fra ham, som om han gerne ville have et kys fra ham.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 12, 2009 18:46:25 GMT 1
En dyb, veltilfreds brummen steg op gennem Yomis hals og han lukkede øjnene et øjeblik. *..godt jeg glemte min taske...* Men Yoichis hånd ved hans talje forstyrrede hans tanker og fik ham til igen at slå øjnene op, da en kriblende fornemmelse i hans mellemgulv begyndte at melde sig. Han så direkte ind i Yoichis øjne, der kun var få centimeter fra hans egne, og smilede. *Det må være en eller anden syg hallucination det her. En drøm. Ja, jeg sidder nok i klasseværelset og dagdrømmer lige nu. Med et sagligt smil og hovedet på blokken, velsagtens.* Men han var godt klar over, at det ikke kunne være tilfældet, for den stærke arm om hans liv og det ravnsorte hår, der skinnede i det gyldne modlys var mere virkeligt end det nogensinde havde været i hans vildeste dagdrømme. "Yoichi-san?" Yomi så afslappet op på ham med et lille smil. Han følte sig ret tryg lige nu, i gode hænder, og ville lade Yoichi gøre hvad han ville. "Hvor gammel er du egentlig?" Nogle ville nok finde hans attitude en smule provokerende i situationen, men Yomi havde bare intet begreb om, hvordan han skulle forholde sig til det, så hvis Yoichi havde tænkt sig at kysse ham, så fik han lov. Men lige nu havde hans spørgsmål bare presset sig på. Det var et ret ligegyldigt spørgsmål, men et der skulle besvares, for at Yomi ikke behøvede at tænke mere det og kunne give sig fuldstændig hen. *..som om det gør nogen forskel. Ville jeg afvise ham, hvis det viste sig, at han var 100?*
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 12, 2009 20:58:00 GMT 1
Yoichi blev en smule overrasket over det spørgsmål, når man tænkte på hvilken situration de befandt sig i lige nu. Det var ikke fordi han havde noget i mod at svare, tvært imod. "Jeg er fyldt 30 år" Han smilede varmt til den unge elev. Han var sikkert halvt hans alder, hvis ikke mere. De blev jo bare yngre og yngre - lyder det fra bedstefaren, han rystede en smule på hovdet for at komme tilbage til den stemning der havde hersket før. Han blev ved med at nusse Yomi i siden, og lænede sig helt ned til deres læber strejfede hinanden hurtigt. Han mærkede sit hjerte banke hårdt. Yomis ånde kildede hans overlæbe, og han kunne ikke lade være med at smile igen. Det var rart endelig at have kysset de fantastiske læber, om end det var i få sekunder.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 12, 2009 21:13:35 GMT 1
Yomi smilede og skulle til at sige noget, da Yoichi lænede sig frem og gav ham et hurtigt kys, der efterlod ham med en behagelig sitren i hele kroppen. Det var alt, alt for hurtigt ovre. Yomi blinkede en enkelt gang og uden at tænke nærmere over det lænede han sig frem og mødte Yoichis læber igen i et noget mere passioneret kys. Det var vel bare noget instinktivt, der havde draget ham mod Yoichi, et overlevelsesinstinkt? Noget med, at man aldrig ved, hvornår man igen får sådan en chance? Da han trak sig tilbage måtte han lige komme sig. Hans blik var lidt fjernt, men så genvandt han fatningen. "Og du synes ikke, det virker lidt pædofilt, at du sådan går og forfører dine elever?" Han sendte Yoichi et stort, skævt, meget drenget smil.
|
|
|
Post by Yoichi on Apr 12, 2009 21:32:22 GMT 1
Yoichi blev selv meget overrasket over at Yomi tog intiativ til et kys. Det at det var mege passioneret passede ham fint, og han fik også gengældt kysset en smule, inden Yomi trak sig væk. Hans hjerte hamrede nu meget hårdt, og han kunne næsten ikke forstå sit held. Det havde været så dejligt at mærke Yomis fantastiske bløde læber imod sine egne, og mærke hans lille krop sitre en smule. Yomis spørgsmål var ikke noget der overraskede ham, det var tit han fik stillet sådan nogle spørgsmål. "Tjaa... Vil nogen nok mene, jeg følger bare mit hjerte imod dem som jeg forelsker mig i..." Han så varmt på Yomi, håbede at hans svar var nok for den unge elev.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Apr 12, 2009 21:47:46 GMT 1
Yoichis svar var vel ca. hvad han havde forventet. Alligevel kunne Yomi ikke lade være med at lave en grimasse, der tydeligt viste, at det egentlig også var, hvad hans egen undskyldning ville være, men at han stadig syntes, at det var lidt tamt. Han kunne mærke Yoichis hjerte banke. Det befandt sig næsten ud for hans øre, og det var derfor meget tydeligt. Yomi kiggede lidt forvirret op på sin lærer. Yoichi lignede ikke én, der var særlig berørt af situationen, men hans hjerte røbede, at han ikke var helt rolig. Eller også var det bare ophidselse. Yomi følte sig pludselig lidt beklemt ved at stå så akkavet og trak hænderne op af lommerne. Han var ikke helt klar over hvad han skulle gøre med dem, men endte med at omfavne Yoichi, som han så ofte havde prøvet med andre med temmelig blandede resultater. Han var dog ret sikker på, at Yoichi ikke ville give sig til at råbe eller slå på ham hans hjerte taget i betragtning. Det slog pludselig Yomi, at han sandsynligvis ikke var den første elev, som Yoichi havde 'hygget' sig med, hvis han kunne tale så afklaret om det. "Forelsker du dig tit, sensei?"
|
|