lede, fange, snuble

[Adrian]

Adrian havde fået fri et par timer, han havde fået af vide han skulle fange en elev, hun kom aldrig til timerne og skulle befinde sig på skolen, lige nu var han i kælderen, og han ledte efter den alt for kendte forvoksede kanin som åbenbart var pjækkeren, han gik i sin normale skole uniform, men havde et bånd omkring ærmet der sagde han var fra SK.

[Rastzar]

Nirami forstod ikke at hun gad spilde sin tid på den her tosseanstalt af en skole, når hun lige så godt kunne ligge hjemme på sit værelse og lave ingenting.
DEsværre var værelset det første sted de ledte og derfor ikke noget særligt godt gemmested.
I stedet havde Nirami dedikeret dagen til at sjoske rundt i kælderen for at lære den at kende.
De tunge sorte støvler gav genlyd i de tomme gange mens Nirami kom ned ad gangen, for doven, eller muggen, til at løfte fødderne ordenligt.
Hun hadede det her sted og ønskede sig langt væk herfra.

[Adrian]

Adrian hørte de hende oceaner af tid før han så hende, den pige der emmede af ondskab, gik i den mest grimme trøje til dato, og støvler der slæbte hen af gulvet, det var næsten ynkeligt at se på, Adriano reagerede ikke, Adrian gjorde en lille smule, men Adriano tog det værste af Aura'en, neutraliserede den, "hejsa," han var kommet op til hende, og snakkede ganske venligt til hende, han ville helst ikke prøve at tvinge hende til time, men bare overtale hende til det.

[Rastzar]

Da nogen snakkede til hende skruede Nirami per instinkt op for sin aura for at skræmme emnet væk, men det var bare en instinktiv reaktion og hun vente sig alligevel om og så på en eller anden pretty boy, der åbenbart synes at hun kunne være sjov at snakke med.
"Lad nu være med at komme for godt igang dukkefjæs, jeg er absolut ikke interesseret.... åh du er en af dem..." Nirami havde fået øje på hans SK armbånd og kom nu med et lille suk, mens hendes flaskegrønne øjne skulede til ham gennem mørket og forsøgte at negle ham til væggen.
"_Hvordan er det nu... 200yen for at lade mig være og 200 til for at du ikke sladrer?" Spurgte hun opgivende og begyndte at rode i sin lomme efter sin tegnebog.
Nirami havde prøvet at have en SK efter sig så mange gange at hun kendte priserne ud og ind, og egentligt var det 250 yen for hver ydelse, men hun havde ikke set dukke-drengen før så måske hun kunne snyde ham for 100 yen.

[Adrian]

Adrian så på hende som om hun var dum, "det kan godt være de ældre elever er korrupte, men der var en grund til din lærer spurgte mig, drop pengene de hjælper dig ingen veje," han smilte stadig, men det var ikke venligt, det var bare et ganske normalt smil, som om hun morede ham, Adriano tog stadig det meste af aura'en, at have en supervampyr inde i ham selv var virkelig praktisk nogen gange.
Han ventede ganske spændt på hendes reaktion, om hun rent faktisk var så skide svær at have med at gøre, det var dog ikke bare læreren, selve rygtet om hende, og det faktum at flere elever græd når hun havde været der, det var alt sammen ganske forfærdeligt.

[Rastzar]

"Hør her dukkefjæs, jeg har ikke tid til at stå her og snakke med dig fordi du lige har lyst til at lege engel og forsøge at få mig tilbage til de komplet latterlige timer... Så hvorfor smutter du ikke ud og redder nogle dyr sammen med en eller anden retarderet hippie i stedet for at genere mig?" Svarede Nirami prompte og skruede op for sin Aura for at slippe af med pestilensen.
Det var typisk at læreren skulle finde på at sende en eller anden dydsmæønster efter hende der ikke tog penge for at lade hende være og troede at han kunne redde hele verden med sit åndsvagt gode udseende og hellige sjæl, Nirami havde mest af alt lyst til at sparke ham hårdt i røven.

[Adrian]

Adrian så på hende, "drop det med aura'en, du er måske nok skræmmende, men din energi forsvinder," han smilte venligt, Adriano slugte stadig den dæmoniske energi omkring hamselv, men Adrian kunne ikke lade være med at reagere, nakkehårene rejste sig som børster, og han hadede hende for det, det var dog ikke værer end det, "desuden er jeg ikke en dukke, jeg hedder Adrian."

[Rastzar]

Nirami var absolut forundret over at dukken havde formået at fornemme hendes aura som værende et bevist forsøg på at skræmme ham, men det kunne ikke ses i andet end at hendes øjne et kort sekund blev en halv millimeter større inden de faldt tilbage til hendes normale skulende blik.
"Det er komplet underordnet hvad du hedder dukkefjæs, så længe du lader mig være, og holdr op med at snakke om mystiske energier eller hvad fanden det er du fabler om, jo bedre, jeg har virkeligt ikke tid at spilde på et kønt ansigt som dit, med mindre du selvfølgelig vil være med til et lille eksperiment der går ud på at se hvor grimt vi kan gøre det med de rette instrumenter?" Det sidste blev spurgt med en helt og aldeles seriøs mine, nok fordi nirami var seriøs omkring sit spørgsmål.

[Adrian]

Adrian så på hende, "hmm ser ud til der ikke er mange der har opdaget det med Aura'en den er ellers ganske gennemtrængende," han så på hende, "når men siden jeg er her, og du nu spurgte så pænt, så tror jeg at jeg siger nej, men du kan jo altid bare komme med tilbage til din time, ellers dumper du jo, og så skal du bare gå året om, jeg er sådan set ligeglad, men når du generer andre, så bliv på dit værelse, så ville folk nok blive en smule gladere," han så smilende ned på hende, hun var nu en skøn lille kanin, det måtte han indrømme.

[Rastzar]

Niramis _Aura var hendes egen og bare fordi dukken troede at han havde noget på hende betød det ikke at hun ville give ham ret, det ville være åndsvagt, han havde ikke engang nogle beviser.
"Du er da fuld af gode ideer, først vil du have mig til time, så er du ligeglad, så vil du have mig til at gå året om, men jeg skal blive på mit værelse, du er ærligt talt lige så retarderet som jeg regnede med, og så den der aura dims, hvis du skal være syg i bøtten kan du så ikke lade mig være imens?" Nirami lød ganske irritabel, hvilket hun da også var, alligevel sluttede hun af med: "JEg er fandeme glad for at jeg ikke er hende den rødhårede dulle du render rundt og bager på hele tiden... Jeg ville have fået dig ud for en lille ulykke for længst..." Derefter vente hun sig om og begyndte t sjoske ned af gangen uden så meget at antyde at drengen skulle følge efter, forhåbentligt skred han.

[Adrian]

Adrian så på hende, og dog var det ikke ham, det var Adriano blandet godt ind i det, der lød et pling, og noget metal ramte jorden, Adriano's aura åd Niramis'es, og halv vampyren stod i gangen, godt nok ikke med begge kors ude, han kunne kun fjerne det ene, han stod og kiggede på pigen, "tror den lille kanin skal passe på, ellers kunne det være den forsvandt i et hul," Adriano's aura var anderledes, hans dæmoniske aura blev ikke sendt ud som andre monstres, han åd den, han tog styrke fra de andres aura'er.

[Rastzar]

Nirami så sig overskulderen. Originalt havde hun bare tænkt sig at ignorere drengen, men hun havde fornemmet en forandring ved personen, og hendes instinkter bød hende at reagere.
Personen der stod bag hende var absolut ikke det dukkefjæs der havde været der for et per sekunder siden, og hun regnede med at det enten var et skridt på vej mod hans monsterform, eller også var det hans monsterform.
"Ser man det.... Endnu en person der lider af flere personligheder.... Men i det mindste ser du da lidt mindre svanset ud... HVad så, er du til at snakke med eller er du ligesom dukkefjæs?" Spurgte hun muggent, forandringen bekymrede hende lidt, men hun var klog nok til lige at finde ud af hvordan hun stod før hun handlede.

[Adrian]

Adriano så på hende, han smilte og det var bestemt ikke Adrian's normale venlige smil, dette her var mere sadistisk, "du leger for meget," han Medie lyste op hurtigt, og energi bølgen Adriano skød afsted var hurtig og præcis, han ville ikke dræbe hende, men en svagere person ville nok blive slået i gulvet af angrebet, "den rødtop som du kaldte hende er Adrian's søster, og desværre gør man ikke grin med familie, slet ikke med et monster som mig," han smilte igen, et sadistisk smil, han ville tydeligvis ikke lade hende gå med et angreb, hun skulle lide.

[Rastzar]

Tingen, hvad end det så var, angreb hende uden varsel og nirami nåede lige at krydse armene foran brystet inden en bølge af energi hamrede ind i hende og sendte hende glidende hen af gulvet, hendes fødder slap næsten, men kun næsten, derefter fik hun styr på sig selv og fik hælene i jorden.
"Du taler som om i er forskellige personer... Hvad betyder Dukkefjæs' incest forhold dog for dig?" Spurgte hun næsten drillende, det kunne godt være at han havde angreebet, men hun holdt fortsat hovedet koldt, det var jo ikke fordi hun ikke kunne slå igen, hun regnede i hvert fald med at hun var stærk nok til det.

[Adrian]

Adriano så på hende, han smilte og begyndte at gå hen imod hende, "dukkefjæs er ikke incest i dit hoved, han elsker sin søster, men som en bror," han smilte ondt, satte farten op, og var i spurt mod kaninen, nu skulle der jages, "jeg derimod er fra en anden familie, og jeg elsker Nene, men jeg elsker også min anden søster, men det forstår du sikkert ikke," han smilte og var snart tæt nok på til at kunne slå Nirami direkte.
han smilte, han vidste at hans aura af dæmonisk energi slog hendes latterlige evne, han åd hendes forsvar/angreb op som en edderkop ædder en flue, intet modstand.