Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 4, 2009 21:58:02 GMT 1
Adrian smilte og kiggede på hende, "hvor er du smuk, hvis du ikke prøvede at ligne en led sæk, så er du egentlig smuk," han så venligt på hende og gik tilbage til tasken, lagde alle smykkerne undtagen 3, det ene halskæde, og de 2 kors, "vil du se mig uden de sidste smykker, må du selv tage dem af, jeg kan desværre ikke selv,og det er også selvom jeg skal skifte til et kostyme, jeg kan ikke tage dem af," han så venligt på hende, og mente det helt seriøst, han kunne bare ikke.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 4, 2009 22:01:08 GMT 1
Ichiko gik tøvende hen til Adrian. Hun mærkede sit hjerte banke hurtigere. Uden de smykker kunne hun bedre vurdere om han ville være den perfekte Romeo. "Er der en bestemt rækkefølge jeg skal tage dem af i?" Hun viste ikke hvorfor hun spurgte om det. Det virkede fjollet, men hun følte bare en trang til at få Adrian til at snakke mere til hende. Hans stemme kunne blive rigtig god, hvis han blev trænet af de rigtige.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 4, 2009 22:03:09 GMT 1
Adrian smilte, "halsbåndet først," han smilte og vendte sig om, på bagsiden var der en lille lås, den var nem at få op, hvis man prøvede på det, men ellers ret svær at få op, ingen grund til han ikke skulle kunne tage det af, det samme med korsene, normale øreringe, som bare skulle tages ud, intet specielt.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 4, 2009 22:42:46 GMT 1
Ichiko begyndte langsomt at åbne Adirans halsbånd. Hun kunne mærke noget magi begynde at blive svækket. Det var mærkeligt, normalt skulle magi banke hende i skalden med en jernstand for hun opdagede den. Nu gled den imellem hendes fingerspidser og smalle fingre, som hun fik låst halsbåndet op. Det føltes lidt som om usynlige fingre snoede sig om hendes, og hun følte det selv som om lænker begyndte at sno sig om hendes fingre. Denne føelse forsvandt dog hurtigt igen, som hun lod halsbåndet glide ud af hendes hænder.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 4, 2009 22:46:06 GMT 1
Adrian smilte og vendte øreringene mod hende, han glædede sig til at hun ville prøve, indtil videre havde ingen gjordt det, og han regnede ikke med at hun kunne heller, der var sikkert ingen der kunne tage dem fa ham. han elskede denne spænding, hendes berøring, hun var nu også ganske smuk, det måtte han efterkomme, men han skulle nok træde varsomt, det var helt sikkert.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 4, 2009 22:50:14 GMT 1
Ichiko tog tøvende fat i Adrians ene ørering. Hun mærkede en stærkere magi der næsten borede sig ind i hendes monster jeg. Hun trak bange sine hænder til sig og denne gang gik der lidt længere tid med at følesen af lænker forlod hendes hænder. Hun så forskrækket op på Adrian. Det var ikke normalt for en troldmand. Allrede den aura ændring hun fornemmede ved ham, gjorde hende skræmt. "H-hvad er du??" Det var ikke normalt for troldmænd det her, slet ikke.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 5, 2009 8:12:22 GMT 1
Adrian så på hende, "finder du ud af, hvis du kan tage øreringene af, de har for stærk magi til jeg kan gøre det selv, men bare rolig, jeg skader dig ikke," han smilte venligt til hende, hun var nu sød, hun havde ikke engang taget dem af, og hun kunne allerede mærke Adriano's energi, det var rimelig godt gået, han vidste at han selv kunne vække halvdelen af sine krafter, med dem alle sammen, ville han slet ikke vide hvor stærk Adriano ville blive.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 5, 2009 16:19:28 GMT 1
Ichiko tog tøvende fat om den forbanede ørering igen. Denne gang havde hun besluttet sig for den skulle af. Den kolde føelse af kæder slog sig om hendes hænder hurtigt igen. Denne gang lod hun ikke den føelse overvælde sig. Hun fik fat om den lille lås, der holdt øreringen fast. Med en god portion af hendes harpy krafter fik hun revet lås og ørering fra hinanden efter et halvt minut, hvor hun havde kæmpet bravt for sagen. Ichiko var begyndt at trække vejret tungere. Da hun lagde øreringen fra sig, mærkede hun igen lænkerne forsvinde. Ichiko tog fat i den anden ørering. Igen kom lænkerne, kolde som stål imod hendes hænder, men helt usynlige. Hun kæmpede med øreringen. Hun udstødte et lavt skrig, ikke højt, men det havde alligevel et strejf af det karakteristiske ved en stor fulgs'. Hun fik med en kraft anstrengelse revet øreringen og låsen fra hinanden. Det kom en smule bag på hende, og hun kom ufrivilligt til at snuble et par skridt baglæns.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 5, 2009 16:48:10 GMT 1
Adrian så overrasket på hende, der gik ikke et sekundt før en voldsom dæmonisk energi strømmede fra hans krop, den føltes som vinder der slog mod vægene, og hans hår ændrede sig, blev langt og sort, hans øjne blev røde og pupiller som et reptil, samt hans ører blev en smule længere, han var blevet større, og tydeligvis med en del flere muskler. Adriano vendte sig mod Ichigo og smilte, hans tænder var hugtænder, han begyndte at grine, og det mindede mest om en sindsyg latter, som en sejr's latter.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 5, 2009 17:06:40 GMT 1
Ichiko gik skræmt tilbage. Allrede nu lod hun sin menneske illusion flimre. Brun fulge ligende hud begyndte at sprede sig på hendes hænder og fødder. Hendes fødders knogler begyndte at skure en smule imod hinanden, for at omrodere sig til fugle ligende fødder. Ichikos negle begyndte også at blive en smule længere. Hun holdt opmærksomt øje med Adrian. *Shit... Den aura... Fuck fuck fuck... Du skulle absolut rive de øreringe ud??!* Ichiko begyndte at se sig om efter en flugt vej. Adrian blokerede for døren, så det hurtigeste ville være et af vinduerne. Hun prøvede at beregne hvor mange skridt hun skulle bruge til at nå vinduet.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 5, 2009 17:09:07 GMT 1
Adriano smilte og kiggede på hende, "bare rolig, jeg bider ikke, selvom jeg nok kunne finde på det, men du hjalp mig," han smilte og gik hen imod hende, han så rimelig specielt på hende, "en fugl, Adrian har valgt en fugl til at følge," han tog sig til panden og grinte, både over adrian, men også over hendes blik, hun ville aldrig nå 3 meter, ikke før han ville kunne få fat i hende.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 5, 2009 17:15:00 GMT 1
Ichiko hævede nu helt sin menneske illusion. Hun bredte de 2.5 meter lange vinger helt ud, og strakte sig helt op, så hun blev 185 centimeter høj. "Kalder du mig for en fugl?! Mig?? Jeg stammer fra den først skabte harpy. Mit blod er renere end 90% af alle her på skolens!" Han havde fornærmet hende groft ved bare at kalde hende en fugl. Så kunne han være nok så nuttet, lækker... bare utrolig hot, men sådan noget skal man ikke gøre imod en helt ren blodet harpy. Hun mærkede et raseri sprede sig istedet for den frygt, hun tænkte ikke mere på sin flugtplan. Denne (meget flotte og smukke) vampyr skulle ikke komme her, og spille smart overfor en meget renblodet harpy.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 5, 2009 17:18:24 GMT 1
Adrian så på hende, "det kan sagtens være sandt, men faktum er det at du er en fugl," han så hårdt på hende, "jeg er ikke Adrian, som alle andre vampyrer, så er min forseglet stadie sin egen herre, pas nu godt på ham," Adriano smilte venlig til hende og rakte hånden ud, "korsene tak."
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 5, 2009 17:26:27 GMT 1
Ichiko så en smule betuttet ud. Hun var ikke en fugl.... I hvert fald ikk en der pippede... en ørn måske, men ikke sådan en sød lille fugl! Ichiko rystede hendes hovede, for at få de tanker væk. Det var en smule vovet at kaste sig ud i en diskussion, med en der var så strærk. *En anden teknink... Hurtigt, tænktænktænk Ichiko* Efter et per sekunders intensiv hjerne gymastik åbnede hun munden. "Hvad er du? Hvem er du?"
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 5, 2009 17:31:27 GMT 1
Adriano så på hende, han sukkede og satte sig ned, "jeg er den rigtige Adrian, eller som jeg kalder mig selv Adriano, jeg er halv vampyr og halv troldmand, de to kors er mine forseglinger, og Adrian kan selv tage det ene af, men da han lovede sin søster aldrig at tage dem af igen, fordi jeg bed hende engang, så har han nægtet at lade mig styre kroppen, han er som du nok har opfattet rimelig svag, og meget menneskelig, mig derimod, er som alle andre vampyrer, utrolig glad for kamp, drikker blod, blah blah blah," han så irreteret på hende, og gik helt op tæt på hende, "okay hør så her, Ichiko-senpai, hvis Adrian for problemer, så er det lige så meget min krop som hans, så pas nu godt på ham, og hvis det er hans egen kamp, så fjern korsene, så skal jeg nok være sød, ellers kan det være at jeg må terrisere både din Dramaklub, for jeg intreserer mig ikke for det ævl," han så en smule bedømmende på hende, og rakte hånden frem, han ville have sine kors igen.
|
|