|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 6, 2009 17:41:30 GMT 1
Ichiko gik hen til sit bord igen, og satte sig oven på det. Hun prøvede at tænke tilbage på havd der var sket. Det var en smule tåget, men hun prøvede at kalde episoden frem alligevel. "Han så bare ind i mine øjne, og så skiftede jeg vist mening. Ikke andet, det er vel tilladt ikk'?" Hun sagde det sidste med et smil på læben. Efter hendes egen overbevisning var det præcis det, der skete. Men Ichiko var også rimelig tungnem til at opfange hvornår det blev brugt magi på hende, det var kun når det bankede hende i knolden med en vognstang, hun opdagede det.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 6, 2009 17:44:31 GMT 1
Adrian så på hende, "jo fra din side, ikke hans, han brugte sine evner på dig, jeg kunne mærke det, energien i rummet blev brugt, i forhold til andre monstre, så ved du nok at Vampyrer trækker energi til sig og ind i kroppen, som om de sluger det, og Adriano, han mærkede det tydeligt, det gjorde jeg også, selvom jeg ikke ved hvad han gjorde, så kunne jeg ikke lide det," han så på hende, han var jaluo. men det var ikke vigtigt i denne sag, ikke ifølge ham.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 6, 2009 17:55:07 GMT 1
Ichiko så lidt på Adrian. Han virkede meget bekymret over hende. Det var mærkeligt. Det var kun hendes forældre, der havde været så kærelige overfor hende, og beskyttede hende overfor magi af alle former. "Men... er det imod skolens regler at bruge evnerne på andre elever? Det er vist bare slagsmål vi ikke må lave." Hun kunne ikke helt forstå hvorfor Adrian var så bekymret for hende. Hvis Masao havde brugt sine evner på hende, var hun egentlig ligeglad. Hun var ikke kommet tilskade, og hun havde selv indset at hun havde givet ham for meget arbejde. Det var jo ikke sådan at han havde brækket hendes arm...
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 6, 2009 17:59:39 GMT 1
Adrian så på hende, "sandt, det er ikke mod reglerne, men jeg er da ligeglad med reglerne nogle gange, og bare det at han bruger sin evne, hvad end den går ud på, går mig på," han smilte og kiggede på hende, en usynlig kraft hev stille i hende, mest for at hun skulle rejse sig, han kunne måske løfte hende, men det ville kun være kort, og det ville tømme ham for energi, så derfor hev han bare i hende.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 6, 2009 18:28:59 GMT 1
Ichiko kiggede ud af vinduet. Solen var ved at gå ned igen. I dag havde været en overraskende klar dag, kun få skyer på himlen, det var dejligt. Hun mærkede hvordan hendes krop pludeslig blev urolig. Ledende summede og hun følte usynlige hænder blidt skubbede hende til at stå op. Hun skænkede ikke dette fenomæn en tanke. Det var normalt for hende at hendes krop blev urolig hvis hun ikke rørte sig. Elegant rejste hun sig og smilede lidt genert til Adrian.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 7, 2009 7:57:38 GMT 1
Adrian smilte, og hev stadig i hende, istedetfor at få hende op, hev han hen imod sig selv, han ville gerne stå som før, for nu var hendes berøring nok for ham, specielt når den var som før, men hvor længe han ville føle sig tilfreds med det, anede han ikke, selvom han gerne ville kysse hende, ville hun ikke kysse ham, egentlig når han tænkte over det, så var han glad, for han havde en smag af blod i munden.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 17:22:17 GMT 1
Ichiko begynde langsomt at gå hen imod Adrian. Magi virkede overraskende godt på hende, da ingen alarmklokker ringede. Selv havde Ichiko også en meget stor trang til at holde fast i Adrian. Hans blide berøring var noget hun kunne blive afhænig af. Han var så sød og dejlig. Hun ville virkelig ønske der ikke havde været en Masao i hendes tanker lige nu. Forsigtigt nærmede hun sig Adrian, og nu står hun tæt på Adrian. Han skal bare række sine hænder 20 cm frem, så kan han røre hende. Ichiko var ikke selv sikker på, hvad hun havde lyst til. Et kys fra Adrian ville være dejligt. Men hun var normalt ikke sådan en pige. Hun havde forestillet sig, at hun skulle på dates og alt muligt først. Skulle de virkelig til at kysse nu?? Eller måtte man bare holde om hinanden? Hun forbanede at hun aldrig havde hørt efter når hendes veninder havde snakket om dates og fyre. Det havde bare aldrig strejfet hendes tanker, at hun en dag skulle være sammen med en selv. Sådan en fyr og det hele. Eller... I dette tilfælde var det i teorien to fyre...
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 7, 2009 18:07:09 GMT 1
Adrian smilte og ae'de hende stille på kinden, han så venligt på hende, og kyssede hende, hans hånd på kinden var til at holde hende, men hun kunne altid vende hoved, det ville være nemt, og Adrian vidste det, han ville heller ikke tvinge hende, det turde han ikke, selv med Adriano, så virkede hun stærkere end han selv kunne klare, måske med hendes hjælp, så kunne han nok besejre hende, men hvem gad hjælpe en fjende.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 19:00:05 GMT 1
Ichiko stod som forstenet. Hun var overrasket og helt tryk på samme tid. Kysset var kommet bag på hende, men Adrians nærvær gjorde hende rolig på en helt ny måde. I sin forvirring stod hun bare helt stille, og lod Adrian gøre som han ville. Lige nu trude hun ikke gøre så meget. Tanken om at såre ham, gjorde ondt på hende. Hvilket var en ret ny ting for Ichiko, da hun ellers altid har tænkt på sig selv først.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 7, 2009 21:33:07 GMT 1
Adrian smilte og trykkede hende en smule ind mod sig selv, han så hende i øjnene, det virkede lidt underligt at hun var 3 års elev, men det tog han sig ikke af nu, han ville bare føle hende mod sig selv, have hende i hans nærvær. han smilte og kyssede hende igen, denne gang lidt mere lidenskabeligt, hun havde ikke gengældt det første kys, men han håbede ikke det var et dårligt tegn.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 21:37:11 GMT 1
Ichiko lægger tøvende sine hænder på Adrians skuldre. Hun var stadigvæk meget forvirret, men kysset tog mere og mere over. Tøvende prøvede hun at besvare Adrians kys og lidenskab, selv om det var hendes første rigtige forsøg på at kysse igen. Den evige tomboy-wannabe var ikke vant til at kysse på andre.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 7, 2009 21:45:08 GMT 1
Adrian smilte, og ae'de hende stille på ryggen, han var ovenud lykkelig, han var glad, og Adriano var bare stille, han anede ikke om det var godt denne nye situation, det var jo ikke godt med Nenene, men det var godt for Adrian, det irreterede ham dog at når nu han var den sande person, at han så skulle føje Adrian.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 21:53:02 GMT 1
Ichiko rømede meget. Det var så mærkeligt. Hun mærkede sit hjerte begynde at banke hurtigere. Adrian var virkelig sød, men stadigvæk lurede Adriano inden i ham. Det var mærkeligt, hun var selv kold overfor sin harpy side, og de andre monsters skjulte jeg, men efter at hun så Adriano, har hun været skræmt. Hun havde jo i teorien ikke nogen garenti for han ikke ville slå hende ihjel, hvis hun nogen sinde tog det kors af igen. Stille trykkede hun sig ind til Adrian, og lod sig hoved hvile på hans brystkasse.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 7, 2009 21:56:48 GMT 1
Adrian holdt om hende, han smilte og selvom han ikke kunne se hende rødme, kunne Adrian mærke det tydeligt, han var også sikker på at hun kunne mærke hans nervøsitet, hans hjerte bankede hårdt, og en smule hurtigt, han smilte dog glad, og virkede almindelig nok, selvom dette her var hans egentlig første crush, men sådan var det, når man mødte den rigtige, så var det bare sådan.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 22:12:58 GMT 1
Ichiko kiggede forsigtigt op på Adrian. Hun viste ikke helt om hun skulle sige noget. Det virkede så intimt og nærmet som et helligt øjeblik. Ord kunne ødelægge det hele. Give udtryk for deres usikkerhed, tvivl og frygt... Forsigtigt lægger hun sin hånd på Adrians hals, og over hans halsbånd. Den tykke lænke om hans smukke hals. Hun mærkede magien pulsere let, men ikke noget ubehageligt. Hun sendte Adrian et forsigtigt smil, for at se om han var okay med det hele.
|
|