Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 7, 2009 22:15:25 GMT 1
Adrian smilte venligt til hende, han bevægede sig let, så der var mere plads ved halsen, men det var kun utrolig lidt, han anede ikke hvad der skulle ske nu, måske skulle de bare stå der, indtil en anden kom, og de blev nød til at give slip, men det kunne vare hele natten, og han anede ikke hvad de skulle lave en hel nat, han var virkelig på bar bund.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 22:24:03 GMT 1
Ichiko begyndte langsomt at ae Adrian på halsen. Han var så smuk. Hendes hjerte hoppede let af sted, og fylte hendes hoved med forelskede tanker. Det var så mærkeligt, sådan her havde hun aldrig følt over for et andet monster. Endda et, der efter hvad han har fortalt var et blandnings monster. Hendes fars strenge ord omkring blodets renhed blev ved med at buldre rundt i hendes tanker. Selv om forelskelsen prøvede at skubbe dem væk, forsvant de ikke. Stille krammer hun sig tæt ind til Adrian. Hans varme beroligede hende, og fik hende til at føle sig tryk.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 7, 2009 22:28:30 GMT 1
Adrian smilte og holdt hende ind til sig, han smilte og ae'de hende stille på ryggen, han kunne mærke slagene, eller rettere Adriano kunne mærke dem, hver gang noget skete med hjertet og blodet, så kunne Adriano normalt mærke det med det samme, hvis altså han var tæt nok på, Adrian var dog ikke intreseret i det lige nu, han var intreseret i hende, og han håbede virkelig at det vilde holde mellem dem.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 22:37:41 GMT 1
Ichiko holdt fast i hans blazer, så han ikke bare kunne skubbe hende væk hvis han skiftede mening. Det hele var så mærkeligt. Hun forstod stadigvæk ikke denne nye situration. Efter nolge minutter hvor hun ellers bare har været stille, lader hun langsomt sine hænder glide ned af ryggen på Adrian. Hun lod dem finde hans overarme og nussede blidt stoffet imellem sine fingre. Langsomt tager hun en dyb indåndning og ser op på Adrian. "D-du kysser rigtig godt" Hun smilte usikkert til ham.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 8, 2009 8:18:14 GMT 1
Adrian smilte venligt, men da hun sagde det, rødmede han stærk, han prøvede at sige noget, men kunne ikke, og han endte bare med at smile til hende, han var stadig rød i kinderne, og han håbede det snart lagde sig igen, han ville helst ikke fremstå så pinligt, men det virkede ikke helt pinligt når det kun var ichiko der var her, og det var der det slog adrian, at dette her havde været hendes første kys, HUN havde givet Friviligt til en anden.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 8, 2009 16:53:17 GMT 1
Af en eller andren grund blev Ichiko en smule utryk når Adrian ikke sagde noget. Betød det han faktisk ikke kunne li at kysse hende. Hun trak sig usikkert en smule tilbage. Måske var det ligesom den gang, en fyr fra 1 år indviterede hende ud mens hun gik på andet. Han havde efterladt hende ventende alene nede ved skolebus stoppestedet. Det havde gjort ondt i lang tid, og hvis Adrian var i gang med det samme, ville det sikkert gøre endnu mere ondt. Tøvende åbnede hun munden. "Vi må nok hellere komme væk inden en lærer finder os." Hun tog tøvende endnu et skridt baglæns, væk fra Adrian. Dog langsomt, så det kunne godt virke som om, hun modvilligt fjernede sig.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 8, 2009 18:08:06 GMT 1
Adrian genfandt talens brug da hun snakkede, han så på hende, nikkede en enkel gang, "tror du har ret, og tak," han rødmede igen, og fjernede sig ikke, men så en smule væk, han syntes nu det var alt for pinligt, han burde ikke rødme, men det var bare som om han slet ikke kunne lade være, det var som om en anden styrede ham.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 8, 2009 18:57:57 GMT 1
Ichiko stod lidt og så op på Adrian. Deres kys havde nærmest været magisk. Gad vide om det ville gentage sig? Hun rettede en smule på sin uniform, selv om den allrede sad fejlfrit. Sådan mere får at have et sted til at have sine hænder, i stedet for at bare stå med dem ned af siderne. Hun viste ikke helt om hun bare skulle gå, eller om de skulle følges. Hun ville gerne gå sammen med Adrian, men hvad vis nu nogen fra hendes klasse så dem? Der ville være meget at skulle forklare hvis det skete...
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 8, 2009 19:06:18 GMT 1
Adrian kløede sig lidt i nakken, gik hen til sin taske og tog den på ryggen, han så over på hende, "kom lad os gå tilbage til værelserne," han smilte og ventede på at hun gjorde noget, hvis ikke ville han nok bare sige farvel, og så gå, måske med et par sidste ord til afslutning, men han håbede da at de kunne følges ned til værelserne, det ville være hyggeligt.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 8, 2009 19:21:56 GMT 1
Ichiko gik også hen og tog sin taske. Hun tog stroppen over skulderen, så hendes brystkasse blev fremhævet en smule. Komplet ubevist fra Ichikos side. Langsomt gik hun tilbage til Adrian. Hendes øjne var fyldt med varme, og hun lagde forsigtigt en hånd på hans skulder. Forsigtigt trak hun let i ned i den, for at få ham til at bøje sig forover, så hun kunne give ham et kys på kinden. Det havde hun tit set på film, så hvorfor ikke gøre det nu? Det virkede som den rigtige måde at sige farvel og på gensyn på.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 8, 2009 19:28:00 GMT 1
Adrian lænte sig fremover, han anede ikke hvorfor, men da hun kyssede ham på kinden smilte han bare, han kunne godt forstå noget som det, "vi ses ichiko-chan," han smilte og snølede med at komme ud, med mindre hun blev der, så gik han i normalt tempå, han ville gå alene, for det regnede han med at det var det hun ville.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 8, 2009 19:35:06 GMT 1
Stille gik Ichiko efter ham. Hun kunne jo altid sige de snakkede om drama klubben, hvis de nu ikke holdt i hånden, så skulle det nok gå. "Vil du følge med mig over til værelserne? Det er lidt hyggeligere at gå sammen, ikk'?" Hun smilede glad op til Adrian. Hendes smil strålede af lykke. Forelskelsen havde fået skubbet det meste væk. Dog var Ichiko stadigvæk usikker på om de så kun måtte se hinanden, eller om de stadigvæk var i den fase, hvor man tjekkede hinanden ud for at se om man kan sammen. Hun følte dog ikke trang til at bringe det på bane lige nu. Det kunne jo altid komme næste gang de sås.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 8, 2009 19:38:06 GMT 1
Adrian så på hende, først overrasket, men så utrolig glad, "ja, det vil jeg da meget gerne," han smilte og gik ud af døre først, men ventede lige udenfor på at hun skulle følge efter, når hun engang ville komme ud, ville han selvfølgelig gå videre, han skulle jo også hjem, desværre, han ville ellers gerne tilbringe alt sin tid sammen med Ichiko, men det var vel normalt for en i hans fase.
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 8, 2009 19:41:59 GMT 1
Ichiko gik glad efter Adiran. Hun glæede sig virkelig til at snakke mere med Adrian, og måske også en dag få tæmmet Adriano...? Selv om det virkede som en MEGET stor opgave, brude det kunne lade sig gøre. Hendes far fik tæmmet hendes vilde mor, så hvorfor ikke? Ichiko gik med et lille smil på sine læber hele tiden. Hun havde placeret sig sådan, så de gik tæt på hinanden, men ikke mistænkeligt tæt. Bare sådan lidt 'vi snakker og går tæt på hinanden for ikke at råde for højt'.
|
|
Adrian
Outcast Ayashi
course in my heart i was someone else, and it's been truth since i was 11!
Posts: 439
|
Post by Adrian on Jan 8, 2009 20:13:47 GMT 1
Adrian smilte venligt til hende, "hvordan går det så med din historie opgave," han så sigende på hende, og smilte en smule flabet, den enorme opgave som hun meget pluselig havde fået for nede i dramaklubben, han ville meget gerne høre mere om den, eller egentlig vidste han at det var en løgn, men han drillede hende en smule alligevel.
|
|