just came in

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin stod foran skolens port med masser af tasker og i sin skole uniform. han havde fået den special syet siden han jo var ualmindeligt høj for landet der lå uden for barrieren. han havde sin oppakning med der bestod af en tung sports taske og rygsæk der lod til at være tæt pakket med lidt af hvert. han stod roligt og så bare på porten som han gik ind lige så stille

[moriah]

Ved foden af en af træerne sad en pige med kul sort hår, og store runde briller, hendes brune bambi øjne betragtede nysgerrigt det blad hun ligenu holdt i hånden, i begge hendes ører var der puttet høretelefoner ind, ud fra hendes udsende ville de fleste regne med at hun ligenu hørte noget pop, hvilket nok også normalt var tilfældet, men idag havde hun lyden af havet i ørene, hun havde haft hjemveg tidligere idag.
Hun savnede faktisk havet, hun havde kedet sig dernede, men det havde været sikkert, der var aldrig rigtigt sket hende noget, ihvertfald ikke efter hun havde lært aldrig at modtage slik fra gamle mænd så at sige, og heroppe på land var alt så anderledes, hun havde aldrig levet over land før, og der hvor hun havde, det var så lang tid siden at alt havde ændret sig ufatteligt ufatteligt meget.
Mori sad som sædvanlig i hendes skoleuniform, hun havde fået fri tidligt idag, og alle andre havde stormet ud, så selvom hun idag ikke havde lyst til at være alene, ikke havde lyst til at side med hendes egne hjemveg tanker, så var der ingen mulighed for at snakke med andre fra hendes klasse, så nu ventede hun bare, ventede på at det blev tid til at tage hjem.
I bladt læste hun om forskellige måder at genkende om det var ægte kærlighed, egentligt ganske unyttig viden for en pige som aldrig nogensinde havde haft en kæreste, og som nok ikke havde mulighed for at få en forløbigt.
Hun sukkede og lagde bladet ned og tog hendes briller af hendes hoved og så ud imod den slørede verden, imens hun forstillede sig den perfekte kæreste, hun puttede brillerne på næsen igen, og kiggede til siden, og fik øje på en virkelig høj mandelig elev, med de mest fantastiske øjne og det smukkeste hår, der med det samme gav hende lyst til at lade fingrene glide igennem det, ikke som hendes eget børste hår.
Hun mærkede sig selv langsomt blegne, før hun kiggede ned i hendes blad, med en dyb rødmen der spredte sig over hendes kinder, hendes puls var steget fra omkring 10 op til et par tusinde, eller deromkring ville hun regne med.
Og den før så rolige og kølige tøsebarn var nu totalt befippet og ønskede bare at glide i jorden.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin stoppede op og så sig om mens han lod de lilla øjne glide omkring hans omgivelser for at se om der skulle være nogen. han anede ikke noget som helst om skolen her så han håbede der var nogen men ved første øjekast var der ingen. han så en pige der læste et blad hvilket mindede ham om hans søster der altid havde næsen begravet i en bog så han var ikke helt så lang tid om at gå derover og roligt med en kølig og dog venlig og spørgende stemme sige "undskyld mig... kan de hjælpe mig? jeg er ny her på skolen og kunne godt bruge noget hjælp med at finde rundt" han håbede hun var den venlige type for så ville det være meget rart som det første møde på skolen og et godt indtryk også jo. han gad ikke ligefrem at møde en der spillede mega smart og troede alt var en leg selvom piger efter hvad han vidste sjældent var sådan. han havde dog ikke megen viden med det siden det var begrænset til hans søstre og mor hvad angik kvinder

[moriah]

Mori stivnede totalt da der pludseligt blev talt til hende, hun lukkede sine øjne hårdt i og håbede, nej hun bad, i et kort øjeblik bad hun faktisk selv til aser guderne, selv Thor hvis det i det sekund havde hjulpet hende, at det ikke var den fyr hun lige havde set på som snakkede til det, og hvis det var, ville hun faktisk ikke have noget imod at ragnarok startede lige i det sekund, så hun ville være nødt til at skynde sig væk fra ham.
men ingen hjælp kom, ingen ragnarok ente med at tage over og få hende til at flygte, hun var bare lille Mori, og lille Mori sad og kiggede op imod den mest bedårende fyr hun nogensinde havde set, og langsomt forlod alt farve hendes ansigt, og hendes læber føltes tører, og pludseligt havde hun en kæmpe klump i hendes hals.
Hun indså for sent at hun havde mistet kontrol over hendes hænder og havde tabt hendes blad, og fribrislk begyndte hun at få samlet sit blad op og ente derved med at rive en side halvt ud.
Mori sukkede og tog sig sammen og kiggede langsomt op imod drengen der stod højt over hende, nærmest som et slags bjerg, og hun sank uden at tænke over det en klump.
Før hun hurtigt rejste sig op og lavede et japansk buk, før hun hurtigt fik fremmumlet.
" SElvfølgeligt, jeg er Smit Mori 1 årgang."
Hun trak vejret i nærmest små hiv, og rettede sig op igen, og prøvede at skubbe brillerne længere ind på næsen, men indså lidt efter at de var kommet helt ind og trak hurtigt hånden ned, og indså at hun havde holdt den udrevne side, så den var nu revet helt ud og resten af bladet lå på jorden.
Hun knælede hurtigt ned og begydnte at samle bladet sammen, imens hun forbandede hendes uheld, lige omkring der gik hendes taske op, sikkert hendes ubevidste skyld, og alle hendes ting faldt ud.
Hun sukjkede dybt og havde lyst til at kravle i et mussehul, lige der med det samme.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin så på pigen der kort blev helt bleg i ansigtet men han tog det ikke så tung. han tog det for hans højdes skyld at hun blev så bleg, da hun tabte sit pige blad på jorden og ville samle det op igen da hun præsenterede sig for ham. han lavede et venligt gentleman buk og sagde "jeg er Rakin Tsume Tzukaza ny elev her" som han kort så hende lige i øjnene med sine egne inden han rettede sig op mens alt lod til at gå galt for pigen. han satte sig på hug og sagde "nu skal jeg..." i en venlig tone som han begyndte at hjælpe hende med at samle tingene sammen igen. han håbede ikke hun tog det skidt hvilket hans søstre altid havde gjort når han havde villet hjælpe dem og det så var endt i slagsmål på de mest latterlige måder. han hadede lidt det faktum at han kun var så nær sine søstre undtagen sin tvilling at de ville slås. hans tvillinge søster var noget mere rolig og fattet som han selv var

[moriah]

Mori kiggede nærmest fortabt op da fyren endda også bøjede sig ned for at hjælpe hende, hvorfor skulle han opfører sig så flinkt, kunne han ikke opfører sig som et rigtigt røvhul, så hun kunne overbevise sig selv om at den mand foran hende ikke var det mest vidunderlige væsen i denne verden, og på ingen måde var noget som hun burde forelske sig i, eller ende med at gå totalt agurk over.
Men istedet for satte han sig ned og hjalp hende med at samle alle hendes ting op, hendes blyanter, små penge, nogle øreringe og lidt sminke, og hendes elskede ipod, som var det første hun selv havde kastet sig ned efter, hun elskede bare musik, hun kunne dog desværre ikke selv skabe noget, hun sang som et ja næbdyr havde hun faktisk engan fået at vide, så sådan måtte det være, selvom hun ingen ide havde om hvordan et næbdyr lød.
Men det måtte vel være som hun sang, så derfor holdt hun sig fra at synge foran folk, et næbdyr var åbenbart ikke noget godt.
Ligenu holdt hun bare hovedet nede og prøvede at indgå at se på den høje dreng imens hun genert prøvede at synke en klump hun havde haft i halsen, hvilket ikke rigtigt lykkedes, så hun endte med at hoste et par gange imens hun holdt sig hårdt for munden.
Hun kiggede op på ham et kort øjeblik og så hurtigt ned igen, før hun fik fremsagt så roligt og ja anstændigt hun kunne, selvom hun vist havde glemt hvordan det var at være rolig og anstændig, sådan med et.
" Tzukaza-san mange tak for hjælpen, men jeg, jeg kan altså virkeligt godt selv."
Hun prøvede desperat at vise at hun ikke bare var et eller andet lille væsen der slet ikke kunne forsvarer sig selv, hun kunne jo udemærkedet godt klarer sig selv, hun var for fanden en 2000 år gammel skabning, så hvorfor havde hun lige pludseligt brug for at blive hjulpet som en eller anden lille bitte hvalpet ting.
Hun sukkede og fik hendes ting ned og rejste sig hurtigt op og kiggede på ham før hun sukkede og sagde forholdsvis koldt til ham.
" Jeg skal nok finde en lærer til dig, så de kan finde en elev der kan vise dig rundt, jeg har desværre ikke tid, der er en del lektier og studier jeg skal have lavet."
Hun vendte sig hurtigt om og gik, det var hendes nye forsvars plan, hun måtte være så kold overfor ham som muligt, så han ville lade hende være i fred.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rikain så på Mori som de fik samlet hendes ting op stadig undrende sig over hvofor hun dog lod til at have det så skidt som hun opførte sig sådan. han rejste sig op da de var færdige og undrede sig igen over måden hun ligepludselig snakkede til ham på men tog det ikke så tungt da hun nok bare var lidt negativ over at have lavet sådan et første hånds indtryk. han sagde roligt og stadig venligt "tak for det Smith-san..." med sin for nu stortset altid rolige stemme. han anede jo ikke om det ville ende med at gå galt på et tidspunkt men han håbede virkelig ikke at det ville gå så galt at han mistede besindelsen for så var det skidt jo

[moriah]

Mori blev helt rød i kinderne, og lysten til at banke sit hoved gentangende gange ind i de nærmeste træer viste sig kraftigt, samtidig kunne hun mærke hendes tænder i hendes mund langsomt begynde at vokse og skrumpe, hvilket betød at hun ikke længere var særligt forkuseret på hendes forvandlings evne.
Hun holdt munden lukket indtil tænderne ikke kunne være der længere, og holdt hånden oppe foran hendes mund, imens hun udbrød igennem de store hugtænder, hvilket var rimeligt utroligt at hun stadig kunne snakke med de enorme tænder.
" Tilbage om et minut."
Hun skyndte sig om bagved det nærmeste store træ, hev brillerne af og fokuserede et sekund, indtil hendes tænder så normale ud.
Hvilket hun febrilsk tjekkede i hendes pudder spejl, før hun tog brillerne på igen, trak en dyb indånding og gik frem igen til ham.
Üheldigvis var hendes held bare ikke med hendes idag, og en rod lå i vejen for hendes fod.
I slowmotion så hun nærmest hendes fod gribe fat i roden, den anden fod prøvede at gribe vægten men det gik ikke.
Hun bevægede sig forover, hun så jorden komme tættere og tættere på, havde nok tanke gang til at bringe hendes hænder op for at støde af fra faldet.
Hun mærkede faldet tage plads igennem kroppen, og ramte selv forholdsvis hårdt jorden, og så lå hun ellers bare der, med hovedet ned i græsset, og brand røde kinder.
Alt gik bare galt, hun ville bare have at den her dag skulle stoppe, så hun overvejede virkeligt hårdt hvad hun burde gøre nu, hun så slet ikke op bare ned i den kolde jord.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin så på Mori der febrilsk prøvede at gøre sig så lille som muligt lige nu da hun pludselig tog hænderne op for munden for at skjule noget og fik fortalt at hun ville være tilbage om lidt. han stod blot og ventede på hende som hun åbenbart skulle noget og det efter tingene at dømme havde med hendes koncentration at dømme men han kunne jo kun gætte. han vidste jo ikke om det bare var hendes nerver der var helt nede og hun var panisk eller noget i den stil. han så hun kom tilbage fra træet men snublede og desværre for langt væk til at han kunne nå at gøre noget ved det. han var halv vejs henen ved hende da hun ramte jorden hårdt og knælede ned som han rakte en hånd frem til hjælp og spurgte "kom du noget til?" små bekymret men stadig nok irriterende roligt for hende. han havde det desværre med at være rolig når sådan noget skete hvilket han havde lært godt kunne irretere folk en hel del desværre

[moriah]

Mori trak vejret dybt, og hostede hun havde fået noget græs i halsen, da hun endeligt fik hostet det ud lå hun lidt og sundede sig, så kiggede hun langsomt op, med tydelige jord mærker ned af hendes ansigt, hun fik øje på hans hånd og tog uden rigtigt at tænke sig om imod den og lod sig hjælpe op, hvor hun begyndte at gnide jorden af hendes ansigt med hendes ærme, og nu måtte hun hjem og vaske hendes tøj, alt gik da bare galt lige for tiden, faktisk var det virkeligt irriterende, og det var lige siden den fyr kom ind i hendes liv, hun gad vide om han var et slags monster der bragte uheld.
Hun stirrede forvirret op i hans øjne, og blev et øjeblik fanget af hans lilla blik, hun indså for sent hvor tæt de egentligt stod og hun havde stirret ham i øjnene i et lille stykke tid, hun hoppede væk fra ham nærmest som var han giftig, og begyndte at gnide hendes jord af fra ja alle steder af hende.
" Selvfølgeligt ikke, mange tak for hjælpe tzukaza-san, men jeg tror sagtens jeg kan klarer mig selv ligenu, det er bare ikke min dag."
Hun sukkede lidt og indså pludseligt, at det her kunne ligne hendes første forelskelse, men det var i en fyr hun ikke kendte, hun havde lige gjort det hun hadede, hun dømte en person på udsendet, hun kendte ikke fyren og var allerede forelsket, det var forkasteligt den slags ting kunne bare ikke gøre i hendes verden, det var ufatteligt ubehøvlet, hun sukkede og gned hendes tindinger, hun havde lige pludseligt bare lyst til at skynde sig hjem i seng.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin smilede let til Mori og svarede "godt der ikke skete noget... er jo ikke til at vide med kroppe som disse... de er ikke spor holdbare i forhold til hvad vi normalt kan jo" han var ikke glad for at han måtte skjule sig i sådan en krop der ikke holdte hans evner på nogen ordentlig højde. han var skam stadig bedre end normale menesker men de ttog virkelig en god del fra ham af hans normale styrke at holde den normale meneske krop som de skulle på skolen her desværre. han ville dog holde sin aftale med sine forældre og komme ud og opleve verden så snart han kunne og så nok slå sig ned et roligt sted på et tidspunkt og nyde livet så godt han kunne. han håbede bare at hun ikke ville blive alt for uvenlig over for ham siden hun virkede ret flink

[moriah]

Mori stoppede op og kiggede ned på hendes hænder da han nævnte det med at det var besværligt at være i de her kroppe, at de ikke var spor holdbarer, han virkede som om det var dårligt at være i en menneske krop, han havde ingen ide.
Han havde ingen ide om hvordan det føltes at være et monster som hende, om aldrig at blive accepteret, om at ikke engang det meste af hendes familie ville kendes ved hende, om at blive forsøget druknet når man var barn, bare fordi at man var som hun var, om at være bestemt til at ødelægge ting, til at skabe de ragnarok.
Hun havde ingen ide om hvor meget hun havde grædt, hvor meget hun havde ønsket, ønsket sig at få denne skikkelse, ønsket sig at kunne tale med folk.
Pludseligt bemærkede hun små våde pletter på hendes hænder, og blinkede lidt imens hun løftede den ene hånd til hendes øjne, og bemærkede at hendes kinder var våde, hun stod sørme og græd, det havde hun ikke gjort i mange mange årtier, ikke siden hun gav op.
Hun vendte sig langsomt og kiggede på Tzukaza-san, før hun sagde med en svag stemme.
" Man bør være taknemmelig for at få lov til det her, for at kunne blive i disse skikkelse, for at kunne snakke sammen.
Hvis jeg var et monster, ville jeg ikke være her ihvertfald, så ville jeg ikke kunne snakke til dig, jeg ville ikke kunne snakke til andre, og folk ville være bange for mig, selv andre monstre ville være bange.
Du har ingen anelse, hvor stor en gave det er bare at kunne lave sætninger, bare at kunne sætte sig hår, eller nyde en god bog."
Hun kiggede på ham med våde kinder og tårer i hendes øjen kant, ikke sikker på hvad han egentligt havde sagt for at ramme hende så dybt, men hun vidste bare, at det havde han, han havde skudt og ramt plet lige i hendes hjerte.
Hun åbnede hendes lyserøde taske, og ledte fribrilsk efter et tørklæde at tører øjnene i.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin indså hurtigt at han åbenbat havde fået hende til at græde og det var ikke med vilje. han hadede skam ikke meneskenes kroppe men fandt det kun irriterende at de ikke holdte til noget som helst. han sagde "du må ikke græde... jeg mente intet ondt med det... disse kroppe har jo deres fordele og ulemper det ved jeg godt og du må have været slemt igennem for at være sådan som du er nu..." han hev et lommetørklæde op af sin skoleuniformslomme og rakte hende den. han håbede hun ville tage det og ville blive lidt gladere igen. han hadede virkelig når han var skyld i sådan noget så folk begyndte at græde og nu havde han fået den første han mødte til at græde så nu ville han også gøre alt for at rette op på det igen. han sagde blidt og forsigtigt "du må undskylde hvis jeg sagde noget forkert... virkelig, var ikke min mening at gøre dig ked at det overhovedet" han kunne ikke andet end håbe hun ville tage imod hans undskyldning nu

[moriah]

Mori stoppede forbløffet med at græde da han gav hende tørklædet og tog forvirret imod det, og tørrede hurtigt hendes våde øjne i det, før hun kiggede forsigtigt på ham, hendes briller var faldet halvt af hendes ansigt.
Hun satte dem forsigtigt på imens hun stadig stod og holdt tørklædet med et forbløffet udtryk i ansigtet, selvom noget af det blev væk af jorden som var blandet med tårer og gjort hans tørklæde mudret, hvilket hun indså forsent og stod og kiggede kejtet på det.
Før hun sukkede og rystede lidt på hovedet af sig selv og bed sig selv i læben, hun blev da mere og mere forfærdelig.
" Det ved jeg godt, og jeg undskylder, er lidt over følsom idag, må være det mennesker kalder pigers tid på måneden, men altså hvis Du kunne lade være med at nævne det til nogen så ville jeg sætte stor pris på det."
Hun undgik at se på ham imens hun snakkede, hun var bare så ja forfærdeligt flov ligenu, at stå der og tude som en eller anden idiot, det var bare for latterligt, hvorfor var hun pludseligt sådan, hvordan var hun blevet sådan og endnu vigtigere hvornår.
Hun ønskede lidt at blive den normale generte og følelses kolde Mori, hun sukkede og kiggede på ham, før hun lo kejtet og sagde en smule genert.
" Jeg ved ikke Tzukaza-san, der er bare noget over dig der får mig til at falde over mine egne ben, ved ikke hvad det er, måske føler jeg mig truet af dig, jeg er ikke så god til at være ja menneske."
Hun sukkede og trak kejtet på skuldrene, imens hun endnu mere kejtede rakte det mudrede tørklæde tilbage til ham.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin smilede skævt til Moriah som hun forklarede sig og han sagde forsikrinde "jeg skal nok holde det her for mig selv, så de kan skam være ganske rolig angående det her" han ville på ingen måde lade det første indtryk af ham være et dårligt et. han anede dog ikke helt hvad han skulle sige til det sidste hun sagde da han ikke brugte sin dragefrygt evne lige nu så var der ingen chance for hun burde se ham som farlig hvis hun var svag og han havde jo efter hans egen mening ikke et frygtingydende udseende. han ventede lidt men sagde så "det er jeg ked af at høre men jeg håber da vi kan blive gode venner" venligt og ærligt men stadig med den rolige og kolde tone som han selv var så van til at han ikke lagde mærke til den mere