|
Post by Artemis Kailera on Jan 7, 2009 0:16:42 GMT 1
Artemis sad som hun så ofte gjorde det inde på sit værelse. Hun havde taget sin guitar frem og sad og spillede Sweet Child o'Mine. Hendes dør stod fuldstændig åben. Det gjorde den så tit. Hun sang en lille smule med. Det kunne hun efterhånden godt. Hun havde trods alt spillet den sang ret så meget. Hun kunne godt lide den. Især solo'en, selvom hun plejede at spille den længere end slash. Hun så virkelig meget op til Slash, og til Guns n Roses i det hele taget. Tilgengæld så hun ikke særlig meget op til Jimmi Hendrix. Hun kunne ikke se hvorfor han var så berømt? Han havde bare spillet guitar hele sit liv. Artemis plejede at spille hver eneste dag, men hun kunne ikke prale af at spille lige så meget som han gjorde da han levede. Artemis lod ikke rigtig mærke til at døren stod åben. Hun var fuldt ud optaget af sit spil. Man kunne ikke rigtig høre hende synge medmindre man var ret tæt på hende, men man kunne se det på hende. Det var en nem sang at spille og synge, fordi i versene var der ikke engang specielt meget guitar. Det var kun lidt i omkvædne! Artemis smilte stort imens hun spillede. Hun spillede på en ret lille guitar, men lyden var ikke ligefrem dårlig. Guitaren var godt stemt, og både forstærker og guitar var top kvalitet! Hun håbede på en eller anden måde at der var en eller anden der ville komme ind til hende og fortælle hende at hun spillede godt, men det var der nok ikke mange der ville gøre. Der var ikke mange der ville kunne lide hendes musik, det var hun ret sikker på. Hun smilte nu alligevel. Hvis andre ikke gad høre på hende måtte de jo komme ind og sige det til hende! Døren var åben og alt muligt!
|
|
|
Post by Ounaga Masao on Jan 7, 2009 0:43:23 GMT 1
Masao var på vej ned ad gangen, da han hørte lyden af guitarspil fra en åben dør. Da han var på vej forbi den, kiggede han kort ind og så, at det var en pige, der spillede. Det lød egentlig meget godt, og han havde ikke noget specielt ærinde, så han kunne lige så godt blive og høre det. Selvom det var lidt uhøfligt, stillede han sig i døråbningen, lænede sig op ad dørkarmen og betragtede pigen, der sad og spillede. Hun virkede som en lille og fin skabning, som hun sad der og fordybede sig i sin guitar. *Det ville være synd at afbryde hende for at sige noget,* tænkte Masao, hun så jo så fin ud. Desuden vidste man aldrig, hvordan folk havde det med at blive afbrudt, når de koncentrerede sig, og han var ikke lige i humør til at stille sig selv i dårligt lys fra starten af.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 7, 2009 0:51:04 GMT 1
Artemis afsluttede sin sang og kiggede op. Hun fik et lille chok da hun så at der stod en dreng i døren. Hun kiggede på ham og smilte lidt. Hvad var han for en? Man kunne jo ikke rigtig vide med folk her på stedet. Der var jo alt lige fra mus til drager. Det var et underligt sted, men ikke på nogen dårlig måde. Artemis kiggede på den forbinding hun havde haft om hovedet. Hun havde ikke haft tid til andet end at tage den af, så den lå på bordet ved siden af hende. Hun tog den hurtigt og smed den tværst igennem rummet så den endte i hendes vasketøjskurv. Hun smilte så til drengen og kunne ikke lade være med at se lidt forlegent på ham. Hun brød sig ikke om når folk så at hun for eksempel var kommet til skade. Hun havde jo også bare slået hul i nakken på sig selv. Der var ikke gået lang tid inden hun kunne fjerne såret, men hun havde stadig lidt ondt i hovedet! Sådan noget asfalt var jo hårdt som død og ødelæggelse! Artemis kiggede endnu en gang på drengen og smilte så hendes små hvide tænder kom til syne imellem hendes læber "Kan du lide musikken?" Spurgte hun og så bare på ham med sit smil. Der var kommet en, men han så en anelse ud som om han både kunne sige at hun var god og dårlig. Faktisk så han ud som om han ville hælde over imod den dårlige side. Der var et eller andet over ham! Men Artemis kunne ikke fastslå hvad!
|
|
|
Post by Ounaga Masao on Jan 7, 2009 1:15:43 GMT 1
"Nej da, det var derfor, jeg blev og hørte dig spille færdig" sagde Masao med et lille ironisk smil. Det var vel åbenlyst, at han bare var fortsat eller havde afbrudt hende, hvis han ikke havde kunnet lide det. Men selvfølgelig, hun havde virket meget optaget af at spille, og at dømme ud fra det lille chok, hun så ud til at få, da hun kiggede op, havde hun ikke lagt mærke til ham før, og kunne derfor ikke vide, hvor længe, han havde stået der. Han kastede et hurtigt blik på forbindingen i vasketøjskurven. Var hun kommet til skade? Hun så godt nok ikke ud til det, men hvad skulle forbindingen ellers lave på hendes værelse?
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 7, 2009 7:39:45 GMT 1
Artemis kiggede på drengen og spurgte forsigtigt "Lyst til at komme ind?" Hun smilede til ham og så i samme retning som ham. Hun vidste udmærket godt at han havde fået øje på vasketøjskurven. Den engang hvide, men nu røde bandage var ret nem at se, og det var også ret tydeligt at blodet på den var næsten helt friskt. Artemis gad ikke til at gemme den væk, det var vel ligemeget. Hun rejste sig op fra sengen hun sad på, og stillede sin guitar i den holder der stod ved siden af hende. Hun vendte sig om, så hun stod med ryggen til døren og bukkede sig ned for at rede sin seng. Hun havde nemlig uglet den ret så meget ved at sidde på den! Hun smilte lidt for sig selv og tænkte ikke rigtig over at hun stod forover bøjet med ryggen til drengen i døren. Hun begyndte at nynne den sang hun lige havde spillet. Det var en god dag for hende. Hun havde godtnok slået sig et hul i nakken, men sådan nogle ting kan jo gå. Og sådan nogle ting går jo hurtigt over! Hun smilte til sig selv og overvejede hvordan hun stod. Hun lod dog være med at tage sig af det.
|
|
|
Post by Ounaga Masao on Jan 7, 2009 23:47:44 GMT 1
Masao svarede med et kort nik og et venligt smil, hvorefter han trådte ind. "Det er ellers ikke tit, man uden videre får en invitation til at komme ind på en piges værelse, når man ikke kender hende." Han grinte lidt, hvorefter han besluttede sig for at præsentere sig. "Navnet er Ounaga Masao, rart at møde dig."
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 7, 2009 23:58:52 GMT 1
Artemis vendte sig om og kiggede på drengen. Hun gik over og lukkede døren bag ham og smilte til ham. Så stillede hun sig midt imellem ham og senge og kiggede på ham. Hun bukkede kort "Mit navn er Artemis Kailera!" Hun smilte et lille smil, så hendes læber kun lige nøjagtigt slap hinanden. "Og det er ihvertfald også rart at møde dig!" Hun smilte lidt større, så man lige kunne se hendes tænder. "Og nej, men af og til skal sådan nogle ting jo ske, og hvis der står en dreng i ens dør og lytter til en, så kan man jo andet end at invitere ham ind!" Sagde hun med et lille grin på læben. Lige pludselig kastede Artemis sig bagover så hun landede på ryggen i sin store seng. Hun slog lidt på sengen ved siden af sig som et tegn på at drengen skulle komme hen og lægge sig ved siden af hende. Det havde hun det med at gøre. Hun syntes nemlig det var hyggeligt at ligge på noget blødt når man snakkede med folk. Selvom det meget nemt kunne misforståes, håbede Artemis at Ounaga ikke ville misforstå det! Men man kunne jo aldrig vide. Muligheden for at han ville var der jo, og den var ikke lille!
|
|
|
Post by Ounaga Masao on Jan 8, 2009 1:11:08 GMT 1
Masao kunne ikke lade være med at smile over Artemis. Hun virkede åben på en kær måde. "...og med i seng, ser jeg," sagde han drillende i forlængelse af hendes sidste sætning. Han havde nu en fornemmelse af, at det ikke lige var det, hun ville. Han kunne godt selv finde på det, men erfaringen sagde nu, at det var de færreste piger, der ville gå i seng med en, de ikke kendte - altså medmindre, de var succubi, så var det ofte en lidt anden snak. Masao kastede et hurtigt blik rundt i værelset, da gik hen og satte sig på kanten af sengen, og kiggede så igen på Artemis. Det var ikke for at være høflig eller vise afstand, at han nøjedes med at sætte sig på kanten, han følte bare ikke rigtig for at ligge ned lige nu. Han satte sin ene hånd lidt længere inde på sengen og lænede sig lidt ind over den med armen som støtte.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 8, 2009 1:26:03 GMT 1
Artemis kiggede på Ounaga med et lille smil på læberne "Det lyder vist som ønsketænkning det der!" Sagde hun som svar på hans kommentar. Selvfølgelig ville hun ikke sådan i seng med ham! Hun kiggede lidt på ham, ikke nu, ikke nogensinde! Men måske skulle hun lade som om? Bare for at så den sjov ud af det hun nu kunne. Hun slog tanken lidt væk og kiggede bare på drengen. Hendes grønne øjne betragtede ham, imens hun så på ham med et let nuttet smil på læben. De fleste ville synes hun så enten lækker eller nuttet ud som hun lå dér på ryggen. Det havde hun ihvertfald erfaret. Hun lagde sig hen så hendes hoved lå ret tæt på Ounaga, men så hendes krop pegede den modsatte vej af ham. Hun lå bare og kiggede op på ham imens hun smilte på sin helt egen måde. Hendes opsatte hår ramte hans hånd, men hun lagde ikke mærke til det selv.
|
|
|
Post by Ounaga Masao on Jan 8, 2009 2:09:02 GMT 1
Masao kiggede ned på Artemis, der nu lå ved hans hånd og svarede, stadigvæk drillende. "Eller også er det dig, der ønsketænker." Det var i hvert fald ikke Masao, der havde gang i ønsketænkningen - ikke når hans tanker gik på, at hun nok ikke ville. Han lænede sig ind over Artemis, så hans hoved var lige over hendes. Trukket af tyngdekraften faldt hans lange pandehår ned foran, hvor det ikke var helt langt fra at nå ned til hendes ansigt. "Desuden," sagde han, "hvis det er mig, der har gang i ønsketænkningen, hvorfor er det så dig, der og prøver på at se nuttet ud, som om du vil have mig til at ville have dig?" Okay, hun prøvede ikke bare på at se nuttet ud. Hun så nuttet ud. Hendes formodede forsøg på at få Masao til at ville have hende virkede, men hvor svært kunne det også være, når hun var en pige på den skole, hvor han havde planer om at samle alle pigerne - eller i hvert fald så mange som muligt - i et harem? Alle pigerne (undtagen vis heks ved navn Yukari, fordi hun er for lille) var på hans liste pr default alligevel. Det var tydeligt for Masao, at Artemis med vilje prøvede på at gøre ham interesseret, men om hun gjorde det, fordi hun også var interesseret i ham, eller om det var fordi, hun var uinteresseret og bare ville drille, var ikke til at sige. Men det var enten det, eller fordi hun var 100% oblivious og ikke havde nogen som helst anelse om, hvordan hendes opførsel virkede.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 8, 2009 10:50:01 GMT 1
Artemis kiggede op på Ounaga. Hun prøvede at se hvad han tænkte, og hun kunne se at det faktisk så ud som om at han ville have hende. Hun smilte lidt mere og hviskede "Hvorfor indrømmer du ikke bare at du vil have mig?" Hun kiggede op på ham og hendes smil var der stadig, bare med en lille smule mere indbydende. Det så faktisk ret meget ud på hende som om hun ville have ham. Ikke at hun ville det, men man kunne da godt lade lidt som om, kunne man ikke? Hun syntes faktisk det var ret sjovt at lege med ham, og han virkede virkelig som en player. Ikke at Artemis havde noget imod, de kunne da være meget hyggelige. Især når de ikke forstod at man havde taget røven på dem når man fortalte dem det. Men hun havde haft flere gode venner der var sådan lidt player agtige. Men ham her virkede på en eller anden måde endnu mere player end hun havde prøvet før! Han virkede på en eller anden måde lidt mere opsat på at han kunne få fat på alle dem hun ville. Hun betragtede lidt hans ansigt der var lige over hendes og smilte stille til ham. Hendes drillende smil var forsvundet. Nu så hun faktisk lidt ud som om at hun ikke rigtig vidste hvad han ville. Hun så nu alligevel stadig en smule indbydende ud, men det var mest den måde hun lå på. Hun lå på ryggen, med det ene ben bøjet så hendes knæ var oppe i luften. Hendes hænder lå på hendes mave, og hendes ansigt lige under Ounaga's.
|
|
|
Post by Ounaga Masao on Jan 8, 2009 13:56:45 GMT 1
Masao kiggede ned på Artemis. Han kunne stadigvæk ikke finde ud af, hvad hun ville, men muligheden for, at hun bare var oblivious, var efterhånden udryddet. Han vidste ikke helt.. skulle han tage chancen? Hvis Artemis bare drillede, ville det være at gå i fælden med begge ben.. "Hvorfor indrømmer du ikke bare, at du vil have mig?" Han måtte snart beslutte sig.. der var grænser for, hvor længe han kunne blive ved med at vende Artemis' ord mod hende selv. Han smilte blidt og kørte sin frie hånd gennem Artemis' hår. "Vil du virkelig have mig til at sige det?" spurgte han, selvom han var ret sikker på, at han kendte svaret på forhånd.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 8, 2009 14:43:01 GMT 1
Artemis kiggede lidt op på Ounaga og lukkede så øjnene. "Det kommer an på om du mener det!" Hviskede hun. Hun lod sin hud rødme en lille smule, så det så ud som om hun var en lille smule varm i ansigtet, som om hun faktisk rødmede en lille smule, som om hun var genert ved situationen. Det var hun sådan set ikke, men hun fik sin krop til at lade som om. Det virkede utroligt meget som om hun mente hvad hun sagde og som om hun var genert ved situationen. Hun tænkte lidt over hvad han muligvis ville kunne finde på. Hun kom frem til at det mest sandsynlige var enten at kysse hende eller løbe væk! Hun overvejede at hvis nu han kyssede hende, så kunne det da faktisk være sjovt at lave sig om til en dreng, bare for at se hvordan han reagerede! Hun var lige ved at smile ved tanken, men hun holdt den. Hun lå bare med lukkede øjne og ansigtet op imod Ounaga.
|
|
|
Post by Ounaga Masao on Jan 8, 2009 15:06:22 GMT 1
Masao svarede ikke på spørgsmålet med ord, men bøjede sig i stedet ned over Artemis og kyssede hende. Hun så på nuværende ikke ud til at prøve på at drille ham, og selv hvis det var tilfældet, havde han på forhånd besluttet sig for, at han ville tage chancen. Han lukkede øjnene og legede fortsat lidt med hendes hår.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 8, 2009 16:00:39 GMT 1
Artemis åbnede øjnene da hun mærkede hans læber imod sine. Hun kunne mærke sin krop dirre lidt *Got Ya!* tænkte hun kort. Hendes krop begyndte nedefra at skifte udseende fuldstændig. Hendes ben blev iklædt drengeuniformen istedet for pigeuniformen. Hendes ansigt ændrede fuldstændig karakter. Hele hendes krop forandrede sig lynhurtigt. Den forandrede sig fra benene, og tog ansigtet til sidst. Men ansigtet forandrede sig ikke. Hun fortrød en da hun havde forandret næsten alt på sin krop. Hvorfor skulle hun gøre det? Og hvad nu hvis han blev sur på hende? Han virkede som en fin fyr, men han var også en player. Hendes ansigt forandrede sig på et øjeblik, og nu lå der en dreng hvor Artemis havde ligget. Der var intet tegn på at det i virkeligheden var Artemis. Selv hendes dna var lavet om så det passede på drengen der nu lå der. Det var sådan set faktisk en dreng. Hun var klar til at forvandle sig tilbage igen lige når Ounaga opdagede det. Bare så han lige ville se en dreng, og så se Artemis igen umiddelbart lige efter. Det kunne godt være at drengen troede at han var på hjemmebane når det galdt piger, men Artemis var ikke nogen normal pige! Hun kunne næsten ikke vente med at se hans ansigt når han opdagede det!
|
|