Work or play?

[Yoichi]

Yoichi sad ved et skrivebord, der var stillet op op af en af væggende. Der ståd tre andre borde vedsiden af ham, men der var ikke andre end Yoichi i lokalet lige nu. Hvad skulle folk også gøre her på den her tid af aftnen? Der var lige nu aftensmad nede i kantinen, selv om kantine mad aldrig havde været Yoichis yndligns spise, stod der alligevel en omgang dagens ret, vedsiden af hans store bunke af opgaver fra hans 3 års elever.
Yoichi havde ikke ladet sig selv gå hjem, sammen med de andre lærer, han havde blevet siddende i sin egen lille verden og rettede opgaver. Han manglede også kun 10 lige nu, så det gik stærkt fremad. Han kunne ikke lade vær med at smile lidt. Hans elever var ved at blive gode til at tænke i andre løsninger, og mere alternative forslag, som tvang ham selv til at tænke mens han rettede opgaverne. Det var ekstra arbejde, men han nød det. Det betød eleverne hørte efter, så det gjorde ikke noget at det tog flere timer at rette opgaverne.
Yoichi rettede sig op og strakte sig lidt. Han førte en hånd igennem sit sorte hår, og kiggede sig lidt rundt i lokalet. Mødebord, stole, en plante henne i hjørner. Og så var der en taske henne i hjørnet, som en anden lærer vist havde glemt. Han rystede på hovdet og vendte tilbage til sit arbejde.

[nikkou]

Nikkou stoppede foran døren til lærerværelset. Hun satte en større kurv ned på gulvtet og så lidt mistænksomt på døren. Det undredede hende meget at der var lys derinde, det var trods alt for sent til at nogen burde være derinde.
Hun løftede hånden for at banke på, men stoppede så midt i bevægelsen, hvad nu hvis der var en af hendes kolleger der havde valgt at bringe en elev herop til en lille privat snak, så ville det klart være mere interressant bare at valse ind.
Nikkou sænkede hånden, tog fat i kurvens hank og åbnede døren.
Da hun kom ind i lokalet så hun sig hastigt om efter et eventuelt par at atge på fast gerning, i stedet stoppede hendes blik ved en anden af hendes kolleger, en mandlig kollega endda og Nikkou smilte lidt og lod ubevidst spidsen af sin tunge følge sine læber.
"JAmen dog jamen dog, der er nogen der er dedikerede til deres arbejde?" Sagde hun spøgende og gik ind i lokalet og satte den store kurv midt på bordet, en sødlig duft af brownies bredte sig langsomt og hun smilte.
"For meget arbejde Yoichi-san?" Spurgte hun, lidt ligeglad med at hun brugte hans fornavn, hun kunne bare ikke huske hans efternavn, og desuden håbede hun lidt på at han ikke havde noget imod det.

[Yoichi]

Yoichi så op fra sit arbejde. Det var mærkeligt, han synes at han hørte en stemme. Da Nikkou snakkede en gang til, kiggede han hen på hende. Hans næse opfangede den søde duft at brownies, blandet med en lugt af røg fra hans personlige askebæger, han altid havde med sig rundt. Rektoren havde sagt til ham, at han kun måtte ryge steder hvor der var et askebæger, og når han altid havde et med sig, var det jo tilladt ikk?
En ting der gjorde Yoichi lidt mere flov, var ved siden af hans flaske med vand - der i øvrigt var tom - stod der en halvflydt dåse med øl. Han havde taget den med hjemme fra, til når han skulle spise. Selv om han var meget afslappet, ville han ikke have at de andre lærer trode han drak hele tiden.
"Tja... Heldigvis kan man jo sige. Så kan jeg se de har gjort noget ud af det, og ikke bare skrevet efter hinanden, så jeg ville skulle dumpe dem alle sammen." Han smilte venligt til hende, og hans mørke øjne fangede Nikkous. Han havde taget sin skjorte på igen, dog uden at lukke den. Hans bukser var i dag dybrøde, tanktoppen sort og skjorten som sædvanligt hvid.

[nikkou]

Nikkou smilte lidt, Yoichi virkede så distret, det var dejligt, og så gik han op i sit arbejde, måske lige så meget som hun. Nikkou kunne ikke lade være med at tænke at hvis det havde været manga så havde hun nok rødmet nu og ikke villet have kunnet slide sit blik fra ham, men det var det ikke, og Nikkou var en voksen kvinde, ikke en hormonfyldt teenage pige så hun smilte bare og svarede: "Ja det er altid rart med elever der gør noget ud af deres arbejde... men med de fag du har kan jeg ikke forestille mig de dybeste fortolkninger, plejer det ikke at være meget sort på hvidt?" Spurgte hun venligt og tog uopfordret plads lidt fra ham.
Hun fremdrog et stykke papir fra lommen i den kjole hun havde på og begyndte at læse det lidt, selvom hun holdt øje med Yoichi ud af øjenkrogen. Hun forsøgte at variere den opskrift hun havde med således at hendes elever i køkkenholdet kunne få det bedste resultat, sidste gang havde det ikke været så godt.
Pludseligt kiggede hun op, hen på øllen og udbrød: "dén dér!" Før hun tav og så undersøgende på Yoichi.

[Yoichi]

Yoichi kiggede hen på Nikkou. Svar kunne være meget forskellige, ikke bare sort hvide. Folk svarede med deres viden, men også deres mentale baggage. Yoichi elskede at vurdere de ord hans elever havde skrevet ned, han prøvede altid at regne ud hvad de havde oplevet. Nogle gange kunne han se at især de kvindlige elever, gjorde sig ekstra umage for at næsten sende ham beskeder igennem deres opgaver.
Yoichi trode han ville få fred til at skrive videre på hans rettelser til deres opgever, men det fik hans kære kollegas udbryd sat en stopper for. Han viste at hans halv tomme øl, ikke ville komme igennem det skarpe blik hun var udstyret med. Han tog opgivende øllen og tog en hurtig slurk. "I teorien er det ikke min arbejdstid, så jeg må gerne.. Vil du ha?" Han rækker den over imod Nikkou, men forventede at få den slået ud af hånden med det samme.

[nikkou]

Nikkou kunne ikke lade være med at smile da Yoichi begyndte at undskylde sig, det havde slet ikke været hendes intention at anklage ham for at drikke i arbejdstiden, slet ikke, hun havde bare lige opdaget præcis hvad der manglede i den opskrift hun sad med, en noget uortodks ingedient måske, men ikke desto mindre præcis hvad hun havde brug for.
"Do godeste Yoichi-san jeg mente slet ikke at anklage dig, dine private forhold kommer ikke mig ved med mindre de inkluderer mig selvfølgelig." Hun blinkede til ham, kunne ikke lade være, lidt drilskt, lidt flirtende før hun fortsatte sin sætning: "Men altså, jeg sad netop og forsøgte at finde ud af hvad der kunne bruges til at gøre køkkenholdets crêpes emminente, og så så jeg din øl stå der som et sendebud fra højere mad magter, det er præcis den ingredient jeg står og mangler... Kunne man tiltuske sig nogle?" Spurgte hun sødt og så på ham med bedende øjne, hun måtte bare have nogle, desværre var det for sent på aftenen til at tage ud for at købe nogle, derfor var hun lidt afhængig af at Yoichi gav hende en. Nikkou tvivlede dog ikke på sine overtalelsesevner.

[Yoichi]

Yoichi blev lettet over han ikke fik endnu en klagesag på halsen. Han havde allerede et par stykker (sjovt nok ikke nogen om hans lidt for tætte forhold med eleverne, men det passede ham udemærket), og han havde i den grad ikke brug for flere.
Ved hendes spørgsmål kom han til at grine lidt. Han trode det kun var når man gik i gymnasiet at man tiggede øl fra ens venner. Han bundede den øl han var i gang med og lænede sig tilbage i stolen. Det var nu sjovt at blive tigget om øl, af en af hans kollegaer. Med en ubesværet håndbevægelse rettede han en smule på sit hår, så det sad endnu bedre.
"Jeg har et hemmeligt lager, hjemme i mit køleskab, bare sig hvor og hvornår du skal bruge dem, så kommer jeg over." Hans mørke øjne var venlige og indviterende. Samtidig holdt han godt øje med hendes kropssprog og toneleje. Hans øre havde opfanget noget halv flitrende ved hende, men han ville være sikker på at det var noget, og ikke bare ham der havde gået for længe uden at få noget.

[nikkou]

"Virkeligt?" Sagde Nikkou med en stemme der ikke lød den mindste smule forundret. Hun lænte sig lidt in over bordet og støttede sin hage på hånden mens hun med den anden begyndte at lege med en tot af sit lange gyldne hår. Hun havde egentligt ikke lagt mærke til hvor interessant Yoichi var, men det var nok fordi hun havde haft for travlt med at tjekke sine elever.
Nu hvor hun tænkte over det så var de vel egentligt næsten lige gamle var de ikke?
Nikkoe så på ham med et blik der hverken sagde det ene eller det andet, men samtidigt virkede som om det gjorde, altså et blik der fik hende til at virke lidt mysisk.
"Jeg vil endelig ikke besvære dig Yoichi-san, jeg kommer glædeligt selv over og henter det du nu har at tilbyde" Sagde hun og smilte endnu en gang sødt til ham. Normalt var Nikkou til yngre fyre, men Yoichi her virkede nu heller ikke forfærdeligt moden, selvfølgelig var han voksen, men han havde stadigvæk en drenget charme over sig syntes hun og det kunne hun lide.
Hun holdt op med at lege med sit hår og lagde hånden på bordet midt mellem dem, lidt inbydende.

[Yoichi]

Yoichi kunne ikke lade vær med at smile lidt. Det var en speciel kvinde der sad over for ham. Hendes smukke blonde hår imellem de smalle feminine fingre. Det var et specielt og på en eller anden måde fredfyldt.
"Det er helt okay, har ikke noget imod at komme over med dem. Kan jo altid tage lidt eksta med?" Han begyndte langsomt at pakke sine ting sammen. Måske var der en lille mulighed for noget imellem dem? Ikke at han satte sine håb op. Tøser som hende, var næsten altid optagede eller lesbiske.

[nikkou]

"Det ville næsten være en skam... Jeg kunne utroligt godt tænke mig at se hvordan Yoichi-sans værelser ser ud... Og køkenholdet er først efter skole... Måske skulle jeg tjekke kvalliteten af varerne før jeg serverer dem for hele skolen synes du ikke?" Spurgte Nikkou og fordelte trykket i sin lange sætning på alle de vigtige ord. Hun var ret tydelig mente hun selv, men nogle fyre kunne godt være vildt tungnemme, og Yoichi havde allerede virket distret tidligere.
Nikkou fjernede hånden fra bordet og begyndte at lege lidt med vedhænget i hendes halskæde på en sådan måde at det uden tvivl tiltrak opmærksomhed til hendes barm, eller det plejedede det at gøre, men hendes elever var også en hel del mere opmærksomme på den slags end hun forventede yoichi var.
hvis han ikke snart giver mig en form for responce må han være bøsse Tænkte Nikkou og ærgede sg over at hun ikke just var ekspert i at aflæse kropssprog, måske var det derfor hun normalt valgte folk med meget tydeligt kropssprog, teenagers.

[Yoichi]

Yoichi kunne ikke lade vær med at smile lidt. Nikkous kropssprog efterlod intet til tilfældigheden. Eller, med mindre hun hare altid elskede at lege med sin halsskæde, men som regl var det altid et meget tydeligt tegn, når kvinder begyndte på sådan noget. Skulle han så prøve på noget? Eller måske bare drikke hende fuld for sjov? Han kunne forstille sig Nikkou var utroligt sjov efter et par øl.
Kontolleret fik han pakket sine ting sammen og så over på Nikkou. "Vi kan måske godt finde ud af noget, hvis du så gerne vil smage på 'varerne'" Hans øjne var en smule flirtende nu, og han var spændt på om han kunne fornemme om Nikkous pupil udvidede sig, et tegn på at den man snakker med, finder en meget interssant.

[nikkou]

Nikkou smilte skelmskt ved hans kommentar, hun overvejedede om han selv forstod tvetydigheden, men hun regnede med det, hun havde i hvert fald selv brugt selvsamme tvetydighed.
"Mhmm, det ville være hlet fint med mig, hjem og tjekke om det hele er i orden." Sagde hun med en nu tydeligt flirtende stemme og lod sin hånd falde fra kæden langsomt ned på nbordet.
Nikkou skulede til de brownies hun havde sat på bordet og smilte, dem var der nok nogen der ville nyde i løbet af de følgende dage. Lige nu, var det et Nikkou havde planlagt at nyde noget helt helt andet.
Hun rejste sig langsomt, lænte sig forover, skubbede stolen ud og rettede sig langsomt op, kastede med det gyldne hår og rakte hånden frem mod Yoichi med ordene: "Skal vi?"

[Yoichi]

Yoichi pakkede resten af tingene sammen i sin taske. Høfligt takkede han nej til hendes hånd, da han havde planlagt at skulle ryge, og så havde han ikke nogen frie hænder.
Hun var nu en sjov kvinde, hende Nikkou. Man kunne mærke på hende, at hun var vandt til yngre teenage drenge, der ikke var opmærksomme på nogen som helst form for kropssprog, ud over 'jeg er liderlig' og 'jeg er lederen'. Det var tydeligt at se i nogle af Yoichis klasser, og han morede sig altid over disse drenges komplette ideoti overfor de signaler de sender ud til verden. Det gjorde det self lettere for ham, at fornemme om han kunne få noget ud af eleven, men det var ikke nær så sjovt som når man skulle logge dem til intimitet.
"Du kan bare følge mig" Han begyndte at gå hen imod døren. Yoichi var stadigvæk ikke sikker på, om Nikkou virkelig var et sjovt mål, da hun virkede ligesom ham.. Det var ikke specielt positivt i Yoichis verden, da han selv viste hvor utroligt let han var. Han åbnede døren og gik ud på gangen, han så efter om Nikkou var med, og gik derefter videre i den faste rute ned til hans lejlighed.

/out