Hvorfor???

[Yamaguchi Ichiko]

((postet med forkert bruger, skulle havde været Yoichi ><;; Sådan går det når man er træt ))

Yoichi så lidt på den beskedne Niko. Han var virkelig sød, sådan tilbage holdende. Yoichi fornemmede nok at det var let at komme tæt på den unge elev. Hvis han var der lidt ekstra for Niko, ville han sikkert stole mere og mere på ham. Yoichi håbede at det også ville få Niko til at føle, at han måtte kræve noget af sine omgivelser. Den beskedenhed og tilbageholdenhed, ville sikkert friste nogen til at misbruge den stakkels lille dreng, og det var noget Yoichi ikke ville tillade skete. Han havde allerede fået nogle ejer fornemmelser overfor den lille dreng.
"Hmm, ikke lige frem, men jeg vil gerne følge dig hen til dit værelse Niko-kun. Så kan vi snakke lidt mere?" Han så spørgende på ham. Det var nærmest for at teste om han havde lyst til at snakke mere med ham, ergo om han ville kende Yoichi endnu bedre. Han håbede virkelig Niko ville sige ja til at han måtte gå med ham, da det ville give ham endnu mere til at snakke med ham, og egentlig bare også at se på ham.

[nikodemus]

Niko kiggede på hans lærer, før han bare smilte venligt til ham, det lød da ganske rart, han havde faktisk indtil videre ikke haft nogle på hans værelse.
Niko regnede ikke rigtigt drenge på hans egen alder og ældre værende så forskellige, han havde jo også boet sammen med en ældre mand 5 dage i ugen de sidste 2 år, så derfor havde denne været hans bedste ven, så det var jo klart at han så drenge ældre end ham, som mere tydelige mål at søge venskaber hos.
Og han havde endnu ikke haft nogen ind på hans værelse, ja hans nabo som var en ældre dreng fra 2 årgang, men det var mest fordi at han ville låne nogle penge som han endnu ikke havde betalt tilbage og sikkert aldrig ville.
Men niko var forholdsvis ligeglad, det kunne være at han havde penge problemer, plus penge var jo bestemt ikke alt.
" Det ville jeg faktisk meget gerne Yoichi-sensei."
Hvilket var sandheden, det ville være rart, hans værelse havde han jo så at sige selv dekoreret, selvom det sikkert ikke var det flotteste, så var det hans hjem for nu, og hvor han brugte alle sine weekends, enten det eller i et træ, eller på skolens tag, selvom det var forbudt, elskede han at gå derop.
Men det ville han ikke fortælle hans lærer, ihvertfald ikke endnu måske senere, og så sagde Niko med en lille smule drilleri i stemmen.
" Og så kan du altid hjælpe mig med lidt matematik Yoichi-sensei."
Det var tydeligt kun for sjov, men det havde virket som en rigtig ting at sige, Niko kiggede lidt udenom sensei, og opdagede flere piger gloede ondt på ham, en af dem havde han hørt var en slags miniotaur, så han sank en anelse nervøst en klump.

[Yoichi]

Yoichi smilede varmt til eleven. Han havde ladet ham følge ham hjem, næste skridt var så at komme ind på værlset, men det kunne altid blive senere. Lige nu skulle han bare vække interessen, få sig selv til at fremstå mystisk, men på samme tid tiltrækkende og en smule ukendt for eleven. Men ikke på den tydelige seksuelle måde, nej nej. Det skulle være den mere mystiske udifinder bare måde, hvor eleven hele tiden tænkte på ham, og hvad han havde gjort og hvordan han så ud. Forgæves skulle eleven prøve at forstille sig ham for deres indre øje. Hans øjne og tatoveringer, det lille smil han altid mødte dem med. Sådan kunne man komme tæt på dem. Især de mandlige elever, de skulle starte med at tænke på ham i stilhed, og så derefter blive facineret langsomt af hans attitude og tilsidst skulle de falde for ham.
"Du skal bare sige til når du har brug for hjælp, lige når du har brug for det. Jeg har altid tid til mine elever, især når de har såden et nuttet smil som dig." Lidt flirtende, bare for at plante ideen om at han måske var romantisk intersseret i Niko. Ikke overfaldende kærligheds ærklæringer eller klamme bemrækinger. Det skulle bare være et lille frø, der blev plantet, og vandet hver gang de snakkede. Og Niko skulle blive afhænig af at snakke med ham, så blomsten ville voske hurtigere og hurtigere til en forelskelse.

[nikodemus]

Niko kunne mærke sig selv rødme, da personen sagde han var nuttet, den sidste der havde kaldt ham det var en trolde pige, og hun havde sagt at hun havde lyst til at spise ham, han var ikke sikker på om hun havde ment det overført, eller virkeligt havde haft lyst til at spise ham, men hos trolde var det ofte den samme ting.
Men det var vel okay, faktisk virkede det en smule som om hans lærer også ville spise ham, men af en eller anden grund, havde det en anden effekt på Niko, dette her var noget han måtte tænke over senere...meget senere, og tænke meget over.
Niko smilte op til hans lærer, før han selv begyndte at gå imod hans værelse hvilket ville sige ud af skolen, han håbede lidt at læreren ville følge med, ellers ville han virke utroligt dum, men når læreren ikke ville begynde at gå så måtte Niko jo, selvom han helst ikke ville være den der tog første skridt, han var mere dne person der fulgte med.
" Hvad med gymnastik, ved du hvem der skal have os der."
Spurgte Niko nysgerrigt, mest fordi at ja han havde det ikke godt med gymnastik, bare i firkvarterene med boldspil fik han totalt tæv, hvordan ville det ikke gå til en rigtig gymnastik time, med masser af piger der kunne se ham.
Så Niko håbede at de fik en flink lærer, en lærer der ikke vil ydmyge ham for meget, da han jo var langt fysisk bag ud alle disse monstre.

[Yoichi]

Yoichi lod Niko komme lidt foran sig, med det simple formål lige at tjekke om eleven havde røven i orden. Det han kunne skimte igennem stoffet, var mere end rigeligt. Han vinkede hurtigt til nogle piger, nogen af dem var vist 'formand' for hans egen personlige fanklub. Han fandt det selv komisk, da han ikke selv havde bedt om at få så meget opmærksomhed. Han ville bare have sine små affærer, så var han glad.
Yoichi skyndte sig at gå med Niko. Han gik hurtigt op på siden af ham, så de bedre kunne snakke sammen. Han så op på den overskyede himmel. Han savnede den nolge gange skyfrie himmel fra menneskernes verden, men han ville ikke kunne få et arbejde hvis han vendte tilbage... Han rystede tankerne om fuldt solskind væk og så ned på Niko igen.
"Jeg ved faktisk ikke hvem der skal have jer desværre. Men må i da snart få at vide tror jeg, der er jo ikke lang tid til i skal starte på idræt vel?" Han ønskede næsten at han også var idrætslærer. Så ville han kunne vise sin trænede overkrop for Niko. Og så så hans koi bare så levende ud, når der var lidt vanddråber på den. Det kunne være en smule frækt at vise Niko. Selv om det var for tideligt lige nu. Han skulle først vente til blomsten var lidt størrere, så kunne trøjen ryge, og når det lille frø var helt færdigt med at voske, kunne bukserne ryge~

[nikodemus]

Niko kiggede op imod hans lærer, imens de gik han lod til at have vinket til pigerne, han måtte virkeligt være populær med dem, han vidste ikke helt hvorfor at det påvirkede ham lidt negativt, måske fordi han var jaloux, det var sikkert det, men han lod det glide ligesom altid, han vidste ikke hvorfor piger altid valgte de andre, men det gjorde de, og det var vel bare livet, sådan var livet og han ville forsætte med at lade livet være sådan, hvorfor ændre på noget der virkede perfekt som det virkede i forvejen.
Niko kiggede op på hans lærer der gik ved siden af ham og trak let på skuldrene, imens han overvejede det med at de snart skulle have idræt.
" Jeg stinker til idræt, så håber det er en forholdsvis flink lærer, jeg forstår virkeligt ikke sådan noget konkurrence sport, hvorfor skulle man konkurrer over noget som egentligt bare burde bruges for at gøre folk glade."
NIko rystede let på hovedet, før han trak på skuldrene og fuldte med hans lærer, hans lærer var egentligt ufatteligt høj indså NIko imens han kiggede op på ham, det var måske fordi at ja Niko var så lille, det kunne være derfor, Niko selv var jo lidt lille og splejset, uden at være en totalt splejset nørd, for når man boede i et bjerg så blev man autmomatisk lidt veltrænet, så han havde muskler, bare ikke det helt store vaskebræt.
Han ville egentligt også bare gerne hjem og skifte til hans normale tøj, et par jeans, en skjorte og måske en grøn vest, det kom helt an på hvad han havde lyst til, og måske burde han lede en kam igennem håret, men så igen, hvorfor begynde nu.
Niko havde bare aldrig bekymret sig om den slags ting, når man alligevel så bedre ud end hele familie, så gjorde man sig bare ikke særligt store bekymringer overfor den slags.

" Hey Niko, flot boldspil igår."
Lød det fra siden, imens et par drenge rendte forbi, man kunne dog hører på deres stemme at det klart var for sjov, Niko rødmede og kiggede ned i jorden, han havde klaret sig elendigt, og for det inviterede de andre ham ikke mere til boldspil, ikke at han ikke forstod dem, hvem ville dog have lyst til at følges til boldspil, med en som lod sig vælte nærmest kontant.
Niko sukkede og så efter dem, før han kiggede imod Yoichi og gav ham et genert smil.
" Nogle af drengen fra klassen, de er okay, men jeg er stinker som sagt til alt der har med den slags at gøre, bold spil, løb, atletik, alt der har med noget fysisk at gøre, jeg er ikke super dårlig, de fleste andre er bare bedre."
Niko smilte lidt over genert til hans lærer, før han sukkede og trak på skuldrene inde i hovedet, smed den dårlige vægt, og bare smilte videre.
" men hva? vi har lige mødt hinanden, der er masser af tid til at blive venner med de andre drenge senere."
Det var den altid positive niko, så tingene fra den vinkel andre ikke ville, han smilte selv når hele verden gik imod ham.
Niko kiggede på læreren, og det var først nu han opdagede hans tatovering, den var rimeligt sej, sådan noget med tatoveringer havde trolde ikke, pircinger ja, men ingen tatoveringer, og de havde prøvet at overtale Niko til at få huller i ørene, han havde sagt pænt nej og så flygtet.
Niko prøvede virkeligt ikke at stirre på tatoveringen, men han kunne ikke, han var bare ikke vandt til at se den slags, det at han først havde set den nu overraskede ham lidt, men så igen det var jo niko der blev snakket om.

[Yoichi]

Yoichi kunne ikke lade vær med at lægge en hånd på drengens smalle skuldre. Han kunne mærke den spinkle krop under blazeren og skjorten. Han klemte hurtigt om den og tog så sin hånd til sig, sådan for at opmuntre den unge elev en smule.
"Det går nok, sådan noget med sport kommer tit når man har spillet i noget tid. Til sidst kommer man dog til at holde af det. Jeg spillede engang Vollyball da jeg gik i junior high."
Små historier fra hans fortid, kunne nolge gange få ham til at virke mere varm og åben overfor eleven. Nolge gange ville det også hjælpe folk til at kunne huske ham, og det var helt meningen når han snakkede til Niko. Han skulle huske ham. Blive mere og mere glad for at huske detaljer om ham.
Yoichi hørte godt drengendes råb, men han valgte at overhøre dem. De var bare nolge umodne små drenge, der fik et kick af at mobbe andre. Han inprintede deres ansigter for at kunne give dem de mest onde ligninger han kunne komme på.
Da de gik videre, bemærkede han Nikos fasination af hans tattovering. I dag skinnede den også ekstra meget. De orange farver i føniksens fjer skinnede om kap med de røde og sorte skæl på koi fisken. Slangen holdt sig i baggrunden, komplimenteret af lyserøde kirsebær blomster. De fleste blev overraskede når de opdagede hans tatovering, da han jo var en lærer og så videre. Men det viste at folk bare dømte alt for meget på forud antagelser, uden hold.
Yoichi elskede bare den uskyldighed der hang over den unge dreng. Han kunne ikke få nok af at se på ham, og høre hans altid optimistiske observationer.

[nikodemus]

Niko kiggede op på ham med et smil, hvis han kendte sandheden ville hans lærer forstå hvorfor at han ikke rigtigt kunne blive god til at spille bold, det var højst sandsyneligt fordi han var et menneske, og derved underlegen i forhold til de andre, selv i deres menneske form, beholdt de andre jo stadig forskellige evner, det gjorde Niko på ingen måde.
Han kunne kravle, men ja ikke rigtigt mere end det, og så syntes nogle han var lidt nuttet, men det var sådan ca hvad han kunne.
Niko kunne bare ikke slippe hans forundring ved den tatovering, det var bare utroligt, han syntes virkeligt den var flot, men han prøvede desperat ikke at vise det.
Niko havde sat kursen imod elev bygningen, han håbede virkeligt at hans værelse var fint, for lidt tid siden havde en eller anden prøvet at ja bryde døren ind og det havde ikke været særligt kønt, så ja han havde fået skiftet den ud, men det havde kostet en del, så nu havde han ikke mere råd til dessert, og sprang ofte morgenmad over, det var ikke sundt, men penge betød en stor del i denne verden og i menneskenes.
En verden han ikke rigtigt forstod, men penge betød meget, så penge skulle vel også betyde meget for ham, det var yderst forvirrende, for at sige det på den lette måde.
" Det kan godt være, volleyball ser også sjovt ud, ikke en kontakt sports ligesom fodbold, men så igen jeg tror nogle mennesker kan forvandle alt til en kontakt sport."
Lød det tænksomt fra Niko, før han forsatte over imod hans værelse, hans brune hår faldt irriterende ned i hans øjne, og med en irriteret mine skubbede han det væk, han burde virkeligt blive klippet, han havde bare ikke lyst til det.
han kunne lide hans hår som det var, selvom pandehåret var lidt for langt, men folk ville glo hvis han begyndte at gå med hårspænder.
I disse tanker smilte Niko op til læreren, imens de begge begav sig imod hans værelse, det virkede som om at når han var i selvskab med Yoichi-sensei, så skulle alt nok blive okay.
//out//

[Yoichi]

Yoichi kunne ikke lade vær med at smile stort til den lille dreng. Han var så nuttet og sød, på en ærlig og ligefrem måde. Han kunne heller ikke lade vær med at ville beskytte ham, fra de andre stærke monstre. Niko virkede ikke så stærk igen, dels på grund af hans lille spinkle menneske form, og så at han virkede som en meget let push over type.
Yoichi så over på elevernes bygning, der lå stor og truende overfor dem. Lærernes bygning var ikke nær så stor som elevernes, men det gav jo også noget mere mening når der var langt flere elver.
Han tænkte lidt over, om Niko ville indvitere ham inden for. Han ville give meget for at se hans værelse, for at komme noget tættere på Niko. Måske skulle der også placeres et lille kys på hans kind? eller læber hvis han tillod det. Men så langt regnede Yoichi ikke med at han kunne gå lige nu og her. Han måtte bare vente. Selvom han havde en mistanke om at blomsten ville vokse hurtigt hos denne lille dreng, fordi han netop virkede så uskyldig, skulle han alligevel ikke presse ham for meget. Det ville der kun komme grimme sager ud af, og måske også en anmeldelse?
"Folk giver tit los for deres aggresioner når de spiller en sport. De opfører sig anderledes når der kommer en bold ind i billedet. Men med Vollyball er det begrænset for hvor meget du må gøre. Det handler kun om bolden, ikke om at kvæste din modstander, eller gøre dem ukampdygtige."
Yoichi trådte ind i elev bygningen og fulgte efter Niko. Nu var det spændende om han blev indviteret inden for.
//out