Hvorfor???

[nikodemus]

Niko blinkede med øjnene, før han gned dem grundigt og blinkede lidt mere med de store brune øjne, han betragtede hans sko.
Skolen var ovre, men læreren havde holdt ham lidt tilbage, så han var kommet lidt sent ned til skostativet, omkring ham var der dog stadig larm og latter, men alt dette opfangede Niko på ingen måde, hans fokus lå fuldstændig på hans sko.
En eller anden havde taget sig den tid at fjerne et snørebånd fra den ene sko, hvilket var okay, men den anden sko, og her kom det ind i billedet som Niko ikke forstod hvorfor.
En eller anden havde for fanden, tygget på hans sko.
Og af tandmærkene at dømme var det er rimeligt stort tandsæt der var blevet brugt.
Niko samlede skoen op i snørrebåndet, der også føltes lidt fugtigt, og hans ansigt viste tydeligt afsky, da en stor klump hvis savl, ja det var salv af den klæbrige tykt flydende slags, gled fra indersiden af hans sko og ned på gulvet foran ham.
Niko satte meget beklemt skoen på plads, og så sig halvt fortabt om, her stod han i hans indendørs sko, der for sig selv var meget fine, sådan lidt brune og meget behagelige, men hans fine nye læder sko, som han havde været så glade over, lå foran ham, det ene uden snørrebånd, hvad personen havde gjort med det kunne han kun gætte, på den anden side havde Niko virkeligt ikke lyst til at gætte på det, og hans anden sko var fuldstændig tygget igennem.

NIko sukkede og gled en hånd opgivende igennem hans hår, livet på skolen tegnede bare ikke særligt possitvit for ham, ud over at alle de søde piger kunne være et totalt uhyggeligt monster, hvilket ikke påvirkede ham egentligt, når man tænkte på hans egen adoptiv familien, det der påvirkede ham var at alle måtte slå ham ihjel hvis de fandt ud af hvad han var, og at alle sikkert kunne.
Endnu et opgivende blik omkring ham, gav ham besked om at der tydeligt ikke var nogle som havde lagt mærke til hans lidt ulækre situation, men hvorfor skulle de også være opmærksom på det, de havde andre ting at tænke på.
Deres venner, det faktum at det var weekend i morgen, og deres lektier selvfølgeligt, men ligenu var Nikos største problem, hans læder sko som var blevet tygget igennem.
Og endnu engang spurgte Niko sig selv, hvorfor ham.

[Yoichi]

Yoichi kom gående ned til skostativerne med sin gamle lædertaske i sin ene hånd. Nøglerne i hans lomme klirrede lystigt, og han var selv i rimelig godt humør. Der var en masse piger der hviskede hurtigt til hinanden, og fulgte ham med grådige øjne. Yoichis tattoveringer var blottet for alle lige nu, hans hvide skjorte hang halvt ud af hans taske, hurtigt stoppet ned for at komme af med den. I dag havde han ligefrem et par almindelige jeans på, for en gangs skyld.
Han var den eneste lærer der havde sine sko stående sammen med eleverne. Han havde endde TO par sko han kunne skifte til. Hvorfor nøjes når man havde fået en eksta stor boks til sine sko? Han stilte sig hen vedsiden af en ung nuttet dreng med brunt hår. Hurtigt gled han ud af sine indendørs lædersko med lange snuder, og tog et par sko lavet af lakse skind (fordi han kan~) på. Igen havde de også lange snuder, som alle Yoichis andre sko havde. En hyldest til hans ex-yakuza chef. Han kunne ikke lade vær med at se på drengen ved siden af ham. Nogen havde vist haft fat i hans sko. Var det varulven i en af hans 3 års klasser? Han havde en vane med at tygge på andres sko... Smilende tog han et par sorte læder sko i størrelse 45 og rakte dem ned til fyren. "Vil du låne? Yoichi smilede venligt til drengen, og hans sorte øjne var meget venlige.

[nikodemus]

Niko kiggede op da der pludseligt var en der snakkede til ham, han blinkede lidt ved synet af en meget højere mand, og rendte hurtigt hovedet igennem, det lignede ikke en elev han bar hellere ikke uniform, derved måtte det værer en lærer, og tydeligt ikke en lærer han havde haft før, det ville han da have husket, ingen sagde at han var klog, men ansigter det kunne han da huske, og især når de galt hans lærer, det var jo forholdsvis vigtigt.
Men denne lærer virkede som en af den slags, der som man så pænt kunne udtale det var nede med eleverne, en af dem der tog sig tid til at snakke med dem, og som man ofte følte var mere en ven end en lærer, en af dem man kunne snakke til.
Men det var bare hurtigt tjek af hans udsende, og af den måde pigerne totalt besat kiggede efter ham, enten var han populær blandt det modsatte køn, eller også havde han et eller andet der var lavet af guld.
Men denne mand virkede som en venlig fyr, der endda havde tilbudt ham at låne hans sko, og sådan et tilbud ville ingen der bare havde halvdelen af deres hjerne sige nej til, jo hans forældre ville måske, men de havde sikkert også mindre en halvdelen af deres hjerne.
Niko smilte oprigtigt og venligt op til den ældre mand imens han tog imod, de tydeligt alt for storer sko, Niko havde overraskende små fødder i forhold til de fleste drenge, men han håbede på at det ændrede sig, han var jo i vokse alderen.
" Ja tak, og mange tak sensei."
Niko smuttede hurtigt ud af hans indendørs sko, som ham proppede i hans taske, fra nu af efterlod han ikke hans indendørs sko her, han gruede allerede for at skulle efterlade det næste par sko der, så nu var der tydeligt en frygt dannet for livet.
" Det er meget venligt af Dem, jeg var allerede begyndt at overtale mine fødder om at løbe tilbage på værelset i strømpe sokker, men har vist et andet par, hvis jeg kunne få Deres navn, skal jeg nok afleverer skoene tilbage så hurtigt som muligt."
Niko kiggede med et venligt smil op på ham før han indså at han ikke havde præsenteret sig selv, så han bukkede hurtigt og sagde høfligt.
" Og jeg er Harmika Nikodemus fra 1.C."
Han rettede sig lidt langsomt op og smilte forsat venligt til den ældre mand, man skulle altid sørge for et godt første hånds indtyk, eller ihvertfald prøve på det, det var så ofte gået glip for ham.

[Yoichi]

Yoichi kunne ikke lade være med at smile over den søde lille dreng. De store øjne og det brune hår, var lige noget der faldt i hans smag, men han afslørede ikke noget med sit ansigt. Han havde ikke set ham før, men han havde heller ikke været så længe på skolen, da hans sommerferie i England trak lidt ud. Der havde været lidt rod med for meget alkohold og en eller anden kelpie pige der prøvede at få fat i ham.
Yoichi rystede tankerne ud og bukkede let for Nikodemus, et interssant navn, han synes at han havde læst før et eller andet sted. "Mit navn er Yoichi Wildburn. Bare kald mig Yoichi, er ikke så meget til det der formelle stads vi har der på skolen." Han tog sin taske op igen, med en elegant og ubesværet bevægelse, og så smilende på ham. virkelig en nuttet dreng, han måtte have fået en del opmærksomhed for de andre piger og måske også nolge drenge? Yoichi ville i hvertfald havde prøvet på en ting eller to, hvis han var i hans klasse.
Man kunne fornemme allrede nu, at Yoichi var en meget afslappet mand, der ikke gik så meget op i at det hele skulle være politisk korrekt.

[nikodemus]

Niko kunne ikke lade være med at smile af den ældre mandelige læres positive og venlige attitude, han lod som en lærer som Niko helt klart kunne komme godt ud af det.
Han havde allerede fået vildt mange skræmmende historier om de andre lærer af de ældre elever, især deres samfundsfag lærer som også var hans klubleder, men det skulle nok ende med at være okay, om ikke andet så var der jo kun 3 år hvor man havde hende, og så behøvede man aldrig at se damen igen, så 3 år var jo ikke en evighed, selvom det til tider kunne virke sådan.
Men da den ældre mand tog sin taske op, indså Niko at han stadig stod i strømpe sokker, og han skyndte sig at bukke sig ned for at tage de andre sko på, måske lidt for hurtigt, for han var ved at snuble, og holdt fast i reolen, men for sent, og han endte på bagdelen ved siden af hans taske.
Nike blinkede lidt før han grinte op til læreren med et venligt smil, og sagde forholdsvis venligt til ham, med hans sædvanlige glade attitude.
" Så kan du kalde mig Niko Yoichi-sensei, Nikodemus lyder så forfærdeligt langt og bogligt, og støvet."
Niko havde aldrig brudt sig om hans navn, men så igen det gjorde hans forældre, de syntes det var så smukt, og han havde faktisk startet en helt lille mode hos troldene der boede i nærheden, Nikodemus var det helt nye navn til troldebørn, hvilket bare var så forkert, han ville virkeligt ikke samlignes med de store klumpede ting.
Selvom han altid blev helt blød når han så dem, og fik lyst til at dikke dem under hagen, han var nu altid lidt nervøs om at minste en finger, eller en hånd hvis han ville gøre det.
Men Niko kom hurtigt på benen, og fik skoene ordentligt på, så ordentligt som de kunne, for han sejlede jo nærmest i dem.
Niko var forholdsvis ligeglad, selvom hans vej til hans værelse nok ville være en del sværer at komme til nu, men sådan var livet.

[Yoichi]

Yoichi kom til at smile overbærende af den lille dreng, det var lige før han havde lyst til at løfte ham op bridal style og bære ham tilbage til hans værelse. Så kunne han måske også få snakket lidt mere med den lille fyr?
Han rakte ned og tog Nikos taske. Hans venlige smil var stadigvæk fast på hans læber. "Kan vist ligeså godt tage din taske, du har vist nok at gøre i, bare at finde rundt i mine sko" Han grinte hjerteligt og tilføjede med en glad stemme "Niko-kun~"
Det var et ganske sødt navn til en meget sød lille elev. Han håbede han skulle have den unge Nikos klasse. Så ville han kunne se den lille dreng hver eneste skole dag, og endda få lov til at lære ham ting, og se hans øjne skinne af glæde, når han endelig forstod en svær matematik ligning. Det var det Yoichis karriere som lærer gik ud på. Den glæde han kunne give eleverne når de lærte, at løse porblemer og ligninger der ellers virkede uoverkommelige, var hele den lange forberedelses tid og den halv dårlige løn værd.
Så fik Yoichi så også engang imellem nolge andre bonusser iform af noget huritg intimitet med en elev, det var jo heller ikke værst. På Yokai var der heller ikke så meget følsomhed omkring lærer og elever, så han undgik fyringer af den grund.

[nikodemus]

Niko kiggede op på læreren da han tilbød at bærer hans taske, og for en gangs skyld, lod det faktisk til at hans ophold på yokai ikke ville blive ligeså slemt som han først havde gået og troet, altså der var stadig muligheden for at blive dræbt, og fandt læreren foran ham ud af at Niko var et menneske, ville han sikkert også dræbe Niko, men ligenu virkede det faktisk som om det så lyst ud, og han lod sig selv tro på at han sikkert kunne klarer sig igennem skole årene uden at blive opdaget, alle skulle jo trods alt ligne mennesker.
Og han lignede ihvertfald et menneske, hvis der var en ting han var god til, så var det netop at ligne mennesker, så den var bare tip top dynamo lygte, eller hvordan det ellers lød, han havde aldrig rigtigt sat sig ind i slang, det var for svært for at sige det mildt sagt.
Men Niko lod læreren bærer hans taske, den var alligevel så tung med alle de bøger de forventede han bar på, forventede de han var super stærk, men det gjorde de vel på et punkt, fordi at han var jo forventet at være et monster, og det var han på ingen måde, så det at en anden person gad slæve hans ting for ham, var da bare super.
" Mange tak sensei, jeg falder så, man skulle tro jeg var født under en uheldig stjerne."
Niko trak på skuldrene med et grin, selvom det på nogle punkter vel kunne passe, Niko havde aldrig været den heldige type, faktisk havde han altid været alt andet end heldig, og så alligevel ikke, på mange punkter var han en super heldig person.
han havde folk der elskede ham, han havde tøj på kroppen og mad at spise, så hvad hvis han konstant rente rundt med en trussel om død og ødelæggelse over hans hoved, eller hele tiden faldt over ting, han klarede sig og intet af det ødelagde nogensinde hans gode humør, ihvertfald ikke alt for længe at gangen.
" Men er du sikker på du ikke har nok med din egen Yoichi.sensei."
Lød det så en anelse bekymret fra Niko, han ville meget nødigt være til besvær, nu hvor han endeligt fandt en flink person, der ikke lod til at ville myrde ham.

[Yoichi]

Yoichi kom til at grine lidt over den beskedne lille dreng. Måske var han født under en ulykkes stjerne, men den havde da givet ham et urtoligt og udimodståeligt udseende over i hatten. Ikke den væreste deal.
Yoichi vejede prøvende Nikos taske. Ikke forfærdelig tung, en smule tungere end hans egen, men det var kun fordi han stadigvæk ikke var begyndt den rigtige undervisning. Lige nu skulle han egentlig bare forklare de prøver de havde haft for, og lære de nue 1 års elever at kende. (Og som et ekstra mål, udse sig mulige kandidater til 'privat undervisning')
Yoichi kastede med hovdet, en irreternde vane han havde fra sin kelpie baggrund. En bjælde han havde hængende i sit øre ringede svagt. Oven i hatten prustede han lidt a la en hest, men for folk der ikke var så vant til heste, lød det bare som om han nøs.
Han smilede undskyldende og tog et par skridt. "Kan da også bære dig Niko-kun, så skal du bare holde begge vores tasker~" Han så tilbage på den lille elev. De mørke øjne undersøgte nu en hver tomme af hans krop, og hvordan han fysisk regerede på dette spørgsmål. En lettere rødmen og et forlegent afslag ville være lige det Yoichi ville have. Det ville vise han havde bemærket at den der tilbød at bære ham ikke var en helt grim fyr, men at han også ville få lidt modstand, inden han kunne komme tæt på eleven. Yoichi elskede personligt at spille små spil med sine elever. Vinde mere og mere af deres tillid og beundring og så sad de i fælden til sidst. En smule ondt, men hans interesse for at logge unge væsner i uføre lå dybt i hans natur.

[nikodemus]

Niko kiggede lidt forundret op på hans lærer, da han både slog med hovedet og prustede, da han kom fra et bjerg område havde han set heste før, faktisk plejede trolde nogle gange at bortfører menneskenes dyr, heste var højt på menuen, og blev både brugt som kæledyr og som mad, selvom Niko aldrig rigtigt havde brudt sig om at blive båret for meget rundt, når ens små søskende gjorde det, så gled det jo ligesom noget af charmen ikke sandt.
Så imens han stod der og kiggede en anelse forvirret på hans lærer, indtil læreren ligepludseligt tilbød at bærer ham.
Bare tanken fik Niko til at ville løbe sin vej, det fik dårlige minder tilbage, så han nægtede nogensinde at blive båret igen, selvom han nok ikke ville have noget at sige i den sag, men så igen det var vel også okay.
Niko rødmede dog over tilbudet, det virkede en lille smule forstyrrende, fordi det fik ham til at tænke på hans søskende, og det ønskede han ikke ligenu.
" Nej ellers tak Yoichi-sensei, jeg er forfærdeligt glad for at kunne gå på mine egne ben."
Niko smilte glad, for det var sandheden, han var forfærdeligt glad for at kunne gå på sine egne ben, fordi at det var en evne han kunne som nogle andre ikke kunne, de andre havde han ondt af, men hans egne ben var han ufatteligt glad for.
" Men jeg er meget glad for at du ville bærer min taske."
Niko smilte venligt op til ham, hans skole uniform der hang på ham så en anelse krøllet ud, og hans form var en anelse splejset men helt bestemt ikke totalt, dog var hans ene ben lidt flosset ved skoen, skyldes fodbold dagen før, og hans slips var ikke bundet på den rigtige måde, han havde aldrig kunnet binde slipset på den rigtige måde, men sådan var livet vel bare.
" Sensei, om jeg må spørge hvad er de lærer i."
Niko kiggede spørgende på ham, nu havde han endeligt fået gjort sig klar til at smutte over i hans værelse.

[Yoichi]

Yoichis øjne opfangede med det samme, den svage rødmen. Indenvændigt jublede han over at have fremkaldt den reaktion. Desuden klædte det faktisk Niko, og han kom til at tænke på, han sikkert var som baggrund på en del mobil telefoner her på Yokai, for lige netop det søde smil.
Hans svar/afslag på at blive båret var nok noget af det sødeste han længede havde hørt. Gad vide om Niko virkelig var klar over at han var så nuttet? Eller måske var han en af de sjældne, der bare var det naturligt? Han blev virkelig facineret af denne unge elev. Han virkede unik, ren og uskyldig. Yoichi skulle virkelig gøre sig umage for ikke at løfte ham op alligevel, da han vækkede et enormt behov for at beskytte ham.
Han rystede igen på hovdet, for at samle sig om spørgsmålet Niko havde stillet ham. "Jeg underivser i matematik, fysik og kemi. Og jeg har lige fået at vide at jeg skal være klasse lærer for første gang, for en klasse op første år... Jeg tror det var 1.c..." Han smilte ned til eleven. Den meget nuttede elev... Den meget nuttede elev, der vist forresten gik i 1.c! Havde skæbens gudinde virkelig været så gunstig dette år??

[nikodemus]

Niko kiggede op på hans lærer, denne lod til at betragte ham lidt, og Niko kunne mærke hans rødmen blive dybere, hans lidt brunere end nødebrune øjne, flakkede en smule, imens Niko kejtet kørte en hånd igennem hans hår.
Han forstod ikke hvorfor den ældre lærer havde taget interesse i ham, men det var meget rart, pigerne lod ihvertfald til at være ligeglad med ham, de ville hellere have de hotte fyrer der var gode til sport og den slags, og hvis de viste ham interesse nogensinde, var Niko så uheldig at han ingen ide havde om det.
Han kiggede op på hans lærer, og blinkede lidt da han fandt ud af hvad læreren havde for nogle fag, og et stort smil brød frem i hans ansigt.
" Virkeligt, så skal du have min klasse Yoichi-san, af hvad jeg kan se bliver det en rigtigt god klasse, der er mange flinke mennesker i."
Også nogle knap så flinke, og var de fleste af drengene rimeligt glade for voldelige sports grene, men Niko kunne leve med det, og det var jo ikke lige det man fortalte læreren med det samme man mødte ham.
" Matematik er ikke min stærke side, har altid haft problemer i det fag, men er rimeligt god til kemi."
han trak let på skuldrene, han interesserede sig også for kemi, når man boede i en hule skete det bare, ligesom biologi var også et af hans gode fag, det var nu engang de fag han fandt interesserende, og så var det jo nærmest automatisk de fag som man blev gode i.
Niko lagde godt mærke til at der var nogle piger der sendte ham lidt onde blikke, fordi han beslaglagde så meget af deres kære Yoichi-senseis tid, det var ikke særligt rart at blive stirret ondt på, men Niko trak på skuldrene indvendigt, og kiggede istedet venligt og afventende på Yoichi.

[Yoichi]

Yoichi modstod en trang til at føre sin store hånd igennem elevens brune hår. Det så så blødt ud, at han håbede en dag at komme til at røre det. Sådan nolge episoder havde der også været når han havde været i sin monsterform. Et barn går hen og nusser hans man, fordi den bare er blød som silke hvis han selv skal sige det. Desværre endte pågældende barn så på bunden af en sø, men det er noget andet!
"Jeg glæder mig meget til at skulle undervise dig Niko-kun, og jeg forventer da at dine klasse kammerater behandler dig pænt og odentligt. Ellers kommer den store farlige matematik lærer efter dem!" Han sagde sin lille 'trussel' med en griende stemme. Matematik læreren var som regl den mest frygtede af alle lærerne, så hvis Niko nogen sinde fik problemer, kunne han komme til ham, og så skulle han bare se løger.
"Og hvis det er, kan du altid få nolge ekstra hjælpe timer med mig, hvis matematikken driller?" Hans mørke øjne fandt Nikos smukke brune og borede sig ind i dem. Det var tvetydigt om han flirtede, eller om han bare var venlig. Det var ikke noget Yoichi planlagde at afsløre i hvertfald.

[nikodemus]

Niko smilte lidt, okay han kunne sikkert ende med at få brug for at gå til den farlige matematik lærer, men på den anden side, alle vidste at så ville han være en kujon og en tøsedreng, og det var ikke ligefrem den slags ting som piger faldt for.
Han ville bare gerne ja opleve noget af den slags, derhjemme var han altid den mærkelige, så han havde aldrig rigtigt prøvet noget, og de gange han havde kysset en pige kunne tælles på en hånd, så det var på tide af han vel ja prøvede noget, selvom det nok ikke var det bedste grundlag at lægge an på piger på, det var egentligt rimeligt skamfuldt, at han sådan tænkte om dem på den måde, han fortjente ikke engang en kæreste.
Niko kunne mærke sig selv rødme bare en tand mere da hans sensei sagde at han kunne få ekstra timer, for hvem ved måske ville det faktisk være et behov senere.
Så Niko smilte bare sødt op til hans sensei, og besluttede at fortælle ham hvilket værelse han selv boede på, i tilfælde af ja et eller andet det var jo bare høfligt.
" Mange tak for tilbudet sensei, hvem ved måske vil jeg faktisk en dag tage dig op på det, jeg har ihvertfald lave nok karakterer i matematik til det."
Niko kunne ikke rigtigt tage blikket væk fra hans senseis øjne der var noget omkring dem, de var så dybe, som at drukne i et eller andet.
men NIko tvang sit blik væk, og vendte sig hurtigt om, og kiggede på de savlede til sko, for nu ville han lade dem ligge, han mumlede svagt for sig selv.
" Jeg må komme over og hente dem i en plastik pose senere."
Før han smilte venligt op til hans sensei.

[Yoichi]

Yoichi havde sådan en lyst til at lægge armen omking den stakkels lille dreng. Han måtte hellere give ham nolge tips om, hvordan han kunne sørge for at hans sko overlevede en dag i Yokai. Det hjalp faktisk at sprøjte dem med deodorant med alovera, fandt Yoichi ud af, efter hans sorte slangeskinds sko var blevet spist af en elev.
Han gik hen og så lidt på skoene. "Ellers kan du måske få pedellen til at ta dem, de ser rimelig døde ud... Men nærste gang skal du prøve at give dem et sprøjt med din deodorant, helst med Aloevera, det er det der redder mine sko." Han smilte varmt til den lille elev. Ligenu galt det om at vinde Nikos tillid, så han måske kunne komme tættere på ham. Men Yoichi viste det kun var et sprøgsål om tid, før andre lærere og elever fik øje på denne lille nuttede dreng, derfor var det vigtigeste nu, at plante små hints omkring at han var åben for alt, hvis Niko nogen sinde fik brug for det. Yoichi skulle være Nikos klippe, og beskytte ham fra alle de andre, der bare var ude på at udnytte ham (Yoichi ville jo bare hygge sig lidt med eleven, det var noget heeeelt andet).

[nikodemus]

Niko kiggede en anelse overrasket op på læreren, tænk at det virkeligt var nødvendigt at få smurt sine sko ind i den slags, han gad vide om han havde noget med alovera derhjemme, hans forældre var imod deodorant, men så igen at have sådan en ved hånden var det eneste der kunne skræmme hans søstre fra at kaste med ham, de var jo også kommet i den aldre hvor de konstant skulle prøve grænser af, og det gik virkeligt storebror Niko på nerverne.
Men noget med alovera, var det mon hårdt at få fat i, nå men almindelig deodorant virkede sikkert også okay.
Niko kiggede så op imod hans lærer, før han smilte hans normale venlige smil til ham og sagde til ham på hans normale venlige måde.
" Nej jeg skal skam nok fjerne dem selv, pedellen har jo sikkert meget for, på sådan en stor skole er der sikkert meget der skal laves, så jeg kan da sagtens selv fjerne mine oversavlede sko, vil jo helst ikke være for meget til besvær."
han trak let på skuldrene og smilte let til Yoichi, som for at sige, det gælder også overfor dig, er jeg for meget til besvær så bare sig til så toner jeg ned.
Niko havde praktisk talt levet hele hans liv uden at andre end Karspar rigtigt forstod ham, så det var okay at ingen andre gjorde, han havde det faktisk også sådan lidt bedst sådan, fordi så behøvede han ikke forklarer hvad der foregik i hans hoved.
" Men, øhm jeg bor ovre i værelse 4 i elevernes bygning, ved ikke om det er på vej til lærernes."
Niko kiggede spørgende på ham, noget af det lange pandehår faldt ned i hans ansigt, og han skubbede det irriteret væk med hånden.