Post by Otomo Omi on Jan 19, 2009 19:11:01 GMT 1
Plus Profil Skema: Monster.
Generelt:
Fulde Navn: Otomo Omi (小友小実)
Kælenavn:Kælenavne og andet din Karakter bliver kaldt
Alder: 18, 3. år
Køn: pige
Myte: Sune-kosuri (”bengnubber”)
Rank: Lav C
Udseende Menneske Form:
Højde: 143 cm
Vægt: 30 kg
Øjne: Store, uskyldige og mørkebrune. Viser næsten aldrig andre følelser end glæde i diverse afskygninger.. den hyppigst viste følelse næst efter glæde er forvirring.
Hår: Kort, lidt pjusket hår, der går hende til lige omkring hagen med pandehår til lige over øjnene. Det er sort med lysebrune områder hist og her. Hun har næsten altid samlet en lille tot i hver side i et par højtplacerede rottehaler, der bliver holdt fast med hårelastikker med små pomponer. Ellers hænger resten frit.
Krop: Omi er lille, men normalt bygget for hendes størrelse. Hun er slank og har ingen tegn på muskler som sådan. Hendes bryster og hofter er desuden i menneskeformen hendes krops yndlingsforsamlingssted for fedt, så hun har nogle pæne former, uden at det bliver for meget.
Detaljer: Omi har en stor, sort plet omkring højre øje – en rest af hendes monsterform, som hun altid glemmer at fjerne. Nogle ville måske klassificere hende som en dværg med den højde, men det skyldes blot, at hun i sin forvandling ikke kan finde ud af at gøre sig selv mere end 110 cm højere, hvilket på sin vis også må anses for rigeligt.
Hendes ansigt er lettere barnligt, hvilket kombineret med den ringe højde får hende til at se langt yngre ud, end hun egentlig er. Hendes former er nok det eneste, der rigtig peger i den anden retning.
Udseende Monster Form:
Højde: 33 cm (uden ører)
Vægt: 8,5 kg
Øjne: Store, rundede øjne. Hendes iris er sort og går i et med pupillen, og da hendes iris er relativt lille i forhold til øjnene, kan der ofte ses hvidt hele vejen rundt om, hvilket giver et til tider stirrende blik.
Hår Pels: Omis krop er i hendes monsterform dækket af lysebrun pels med sorte pletter. Pelsen i ansigtet er kort, men omkring kæberne og på kroppen og halen er den noget længere. Pelsen er desuden også tyk, hvilket får kroppen til at se lidt tykkere og rundere ud, end den egentlig er. Pelsen bliver kort igen på ben og poter.
Krop: Omi er i sin monsterform et lille dyr, der minder lidt om en hund eller en kat. Hun er 33 cm høj (ører ikke inkluderet) og fra snude til halerod strækker hun ca 40 cm. Benene er små og korte, og poterne for enden af dem minder om en lille hunds. Hendes krop i sig selv er lidt kraftigere end normalt for de fleste hunde eller katte af hendes størrelse. Hun har en kort hals og holder altid hovedet lavt.
Omi ser alt andet end aerodynamisk ud, men de korte ben er alligevel i stand til at bringe hende op på en mere end anseelig fart.
Detaljer: Hendes hale er lille og stump, kun 5 cm lang. Hun har et rundt hoved med en kort snude som en kat og spidse, opretstående ører, der slår et lille knæk i spidsen. Hun har en sort plet om højre øje, som hun altid glemmer at skille sig af med i menneskeform.
Hendes tænder er små og skarpe, og hun har små kløer (lidt sløve, da de ikke kan trækkes ind) på poterne, men ingen af delene er yderligere egnet til kamp.
Personlighed Menneske Form:
Personlighed: Omi er næsten altid glad og i godt humør, og hun elsker opmærksomhed. Hun er typen, som du kan stole på altid siger sandheden, selv hvis hun lyver, da hun ikke er i stand til at skjule sine løgne. Skulle nogen til gengæld finde på at fortælle hende en løgn, ville hun højst sandsynligt ikke opdage det – om hun så fik at vide, at alle pigerne i avisklubben havde droppet Tsukune, at Jorden gik under i går, eller at humlebier ikke kan flyve, ville hun tro på det. (Selvom hun måske nok ville regne ud efter et stykke tid, at det ikke stod sådan til, hvis hun fik lov til at tænke lidt over det). Hun er altså meget naiv og tror altid på det bedste i folk. Desuden er hun utroligt oblivious over for alt, der er seksuelt.
Men Omi er ikke bare én stor (eller lille) klump uskyldighed, der kun vil alle det bedste. Naturligt for en sune-kosuri har hun en lettere sadistisk side, der har rod i en ”naturlig trang” til at vælte folk, men generelt finder hun det bare underholdende at se på andres pinsel og elendighed – dog er denne sjovest, når hun selv står for den, og det er ikke så morsomt med slåskampe og større fysiske skader. Hun føler heller ingen samvittighedskvaler; er det sjovt for hende, er det i orden for alle, eller i visse tilfælde rettere: Går det ikke ud over hende, er det i orden for alle.
Er hun først blevet venner med nogen, tæller ting, der går ud over dem, dog også som noget, der går ud over hende selv. Men af den grund skal man stadigvæk ikke tro, at man er fredet fra små drillerier og snublefælder fra hendes side – alt i alt er hun nok ikke specielt loyal over for andre end sig selv, med hendes mor som eneste undtagelse.
Omi elsker mørke og regn, og som resultat heraf, er hun tit dagen træt efter en regnvåd nat, da hun ikke nænner at sove fra al den glæde. Derfor er hun på disse dage tit at finde på de mærkeligste steder, hvor hun bare har lagt sig til at sove uden at tænke på, om hun er i vejen - hvilket hun som regel er, da hun lader til at have et naturtalent for det.
Styrker.
-Krop: Hun er lille, hvilket gør det nemmere for hende at forblive uset, hvis det er det, hun ønsker, og hun udgør også en mindre skydeskive i forhold til andre mennesker. Hendes barnlige udseende kan fra tid til anden hjælpe hende, hvis hun har rodet sig ud i en dum situation. Hendes størrelse og fart gør det desuden nemmere at finde og mase sig ind i smuthuller i store menneskemængder (såsom kantinekøen).
I forhold til i monsterform har hun også den fordel, at hun er højere, har hænder, så hun bedre kan få fat i ting, der er højere oppe.
-Psyke: Hun har let ved at holde humøret oppe, da hun er ret oblivious, men når hun først ser, at der er fare på færde, er hun stukket af på et øjeblik, da ære er et ukendt begreb og derfor ikke kan komme i vejen.
Svagheder:
-Krop: Omi er ikke yderligere smidig og har næsten ingen fysisk styrke. Hun er lille, så selvom, hun måske nemmere kan komme gennem de små passager i tætte menneskemængder, risikerer hun let, at en eller anden ikke ser hende og kommer til at mase hende – eller også bare gå ind i hende, hvis det er udenfor en større menneskemængde, og hun heller ikke ser dem komme.
-Psyke: Hun er naiv og tror altid på det bedste i folk, så hun er let at føre bag lyset. Samtidig er hun selv ekstremt dårlig til at lyve, ved ikke altid, hvornår hun skal tale, og hvornår hun skal tie, og hun har ingen anelse om, hvornår hun sender misforståelige signaler.
Fordi, hun tror på det bedste i andre, er hun tit sen til at opdage onde hensigter, og hendes egen manglende skyldfølelse og forståelse for rigtigt og forkert kan give problemer socialt.
Personlighed Monster Form:
Personlighed: Når hun går i monsterform er den ellers opmærksomhedsglade Omi pludselig mere sky og prøver som oftest på ikke at blive set. Når hun alligevel viser sig, er det oftest for at stille sig i vejen for andre og vælte dem. Ellers ændrer hun sig ikke specielt; hun er stadigvæk glad og naiv og elsker sjov, gerne i den let sadistiske ende af begrebet, og hun eksisterer hovedsageligt for sin egen skyld uden at føle skyldfølelse over for andre.
Styrker.
-Krop: Hun er lille og hurtig, så hun kan lettere forblive uset og folk ikke opdager hende, før det er for sent, og hun kan hurtigt stikke af igen. Hun vejer relativt meget i forhold til sin størrelse, så hun ikke bare bliver sparket væk, når hun prøver at vælte folk. Hun accelererer hurtigt i fart, både med og uden brug af sin evne, og er også god til at bremse igen.
-Psyke: Ligesom i menneskeform har hun nemt ved at holde humøret oppe, og hun har en karakter, der tillader hende at sætte sig selv i første række for at undgå at komme til skade. Desuden holder hun sig mere skjult end som menneske, hvilket generelt holder hende længere på afstand fra skade.
Svagheder:
-Krop: Ligesom i sin menneskeform er hun fysisk meget svag, og hun har oven i købet ingen fysiske våben som sådan, da hendes små tænder og kløer ikke kan forvolde større skade. Hun er ikke super smidig, så hvis hun er i fart og markant skal skifte retning, er hun enten nød til at standse op, dreje og løbe igen, eller at løbe i en stor bue.
-Psyke: Hun er stadigvæk lige oblivious over for folk, der vil hende og andre ondt, og hun er let modtagelig over for løgne.
Baggrund:
Historie: Det var en mørk og stormfuld aften. Det lyder som en kliché, men det var ikke desto mindre på en sådan vinteraften, at den unge sune-kosuri fik sit første kuld unger. Det var den perfekte nat at give liv til et kuld: der var bælgmørkt, og regnen faldt tungt, og da sune-kosuri elskede nætter som disse, blev det set som stort held og et tegn på lykke at føde og blive født der.
Hvem, faren var, var uvist, men ét var dog sikkert: nemlig at han var en sune-kosuri som hende selv, så ungerne var af rent blod, og det var det vigtigste. Havde de været outcast ayashi, havde hun haft langt sværere ved at finde accept, end hun allerede havde ved det faktum, at hun var enlig mor til fire unger med en ukendt far.
Den unge sune-kosuri elskede sine børn højt og arbejdede hårdt for at tage sig af dem. Dette gjorde hun ved at tage hæderligt arbejde hos menneskene. Men i tider, hvor det kneb, måtte hun stjæle fra de folk, hun som enhver anden artsfælle væltede om natten. Men sine børn kunne hun jo ikke tage med sig, så de første par år måtte hun enten lade dem være alene hjemme eller blive passet af andre monstre, da ingen af dem kunne forvandle sig til mennesker endnu.
I en alder af tre år havde de tre af de fire unger lært at forvandle sig til mennesker, og selvom hun ikke var meget for det, måtte den enlige mor lade dem starte i en menneskebørnehave, da hun ikke kunne få andre til at passe dem. Den sidste unge fik hun overtalt sin menneskelige arbejdsgiver til at lade hende tage med på arbejde under det dække, at det var hendes kæledyr.
Det var en solrig sommerdag uden en sky på himmelen, og uden nogen bemærkelsesværdige hændelser, da de tre søskende skulle hentes fra deres første dag i børnehaven. Men da deres mor kom for at hente dem med deres søster siddende halvvejs oppe af en lille skuldertaske, blev hun mødt af politiafspærringer og sirener. Den unge mor greb fat i en politimand, der var langt større end hende selv, og spurgte forfærdet, hvad der var sket.
Det var en gidseltagning. En panisk bankrøver var braset ind og havde taget dem alle som gidsler. Der var tre døde.
Nej.. nej.. det burde ikke kunne ske.. det måtte ikke kunne ske!! Det var kun små børn, for Guds skyld!
”Der er tre døde.” Da ordene trængte ind, slog det helt klik for hende, og hun brød afspærringen og løb for fuld fart med aktiveret speed boost hen til ambulancen, der holdt og var ved at få båret tre bårer ind.
Det var en solrig sommerdag uden en sky på himmelen.. men i den unge mors sind samledes grå og triste skyer.
Omi kiggede nysgerrigt op af tasken. Hun så på børnene, der lå på bårerne og var ved at blive båret ind i ambulancen.. Var det ikke hendes søskende? Hvorfor lå de der? Hvad skulle de i den store bil? … Hvorfor bevægede de sig ikke?
Hun kiggede op på sin mor for at få svar, men blev kun mødt af endnu et spørgsmål: Hvorfor græder mor?
Omi peb og kradsede let til sin mor, der tog hende op af tasken og grædende knugede hende ind til sig, inden hendes ben knækkede sammen under hende.
Moren var knust. Det havde været hårdt, men hun elskede alle sine børn, og nu havde hun kun Omi, den yngste af de fire små, tilbage. Omi selv var forvirret; hun forstod ikke, hvorfor hendes søskende aldrig kom tilbage.
Med tiden fik hun lagt det bag sig, glemte næsten, at der manglede noget. Naturligvis glemte hendes mor det aldrig, og det gjorde, at hun både blev meget beskyttende over for hende, men også lod hende forkæle meget. For at gøre op for, at hun havde ”ladet” de andre tre dø den dag, ville hun med sikkerhed sørge for, at Omi i det mindste ville få et godt liv.
Som 5-6-årig var Omi efterhånden ved at have nogenlunde styr på det med at forvandle sig til et menneske, men først som 7-årig fik hun lov til at starte i første klasse, fordi hendes mor var urolig. Hun havde aldrig været i børnehave pga. uheldet med hendes søskendes første dag, så hun havde aldrig været i særligt meget kontakt med andre børn før. Men i stedet for at være stille og genert, som mange andre ville være det i hendes sted, var hun meget glad, udadvendt og aktiv, og på trods af den uforklarlige sorte plet omkring hendes højre øje, havde hun flere problemer med, at hun drillede, end at hun blev drillet. Hun opdagede nemlig aldrig selv, når de andre drillede hende, medmindre de forsøgte at gøre hende fysisk ondt, og hun kunne bare ikke lade være med at ødelægge alle de småting for dem: snuble dem, så de faldt, skubbe til dem, når de tegnede, komme tyggegummi i håret på dem.. alle de små gener, der fik de andre små børn til at blive kede af det, men som var del af de små glæder i livet for Omi.
Med årene lærte hun at holde lidt igen, selvom hun ikke så den store ide i det. Det var jo sjovt, så det burde da være i orden? Men tilsyneladende var det ikke okay at have det sjovt i skolen..
Efter 9 år i skolen i menneskenes verden startede Omi som 16-årig på Yokai Academy. Hvis hendes mor havde haft det dårligt med at sende hende i skole før, havde hun det endnu dårligere nu, hvor hun skulle bo på skolen og kun komme hjem i ferierne. Men hun var klar over, at hvis Omi skulle sikres et godt liv, var hun nødt til at have en uddannelse, så hun sendte hende af sted alligevel.
Omi havde det ikke ligefrem nemt i skolen og fik ikke de højeste karakterer, og det var kun lige med nød og næppe og en masse hård læsning, hun egentlig ikke havde lyst til, at hun bestod første og andet år på Yokai, så hun nu er på sit tredje år.
Hvad klubaktiviteter angår, startede hun med at melde sig ind i en af løbeklubberne, men da det begyndte at kede hende at løbe rundt uden formål, meldte hun sig på køkkenholdet pga en kærlighed til søde sager, og der har hun så været lige siden.
Monster:
Link: www.obakemono.com/obake/sunekosuri/
Beskrivelse: Sune-kosuri er et japansk monster, der kun sjældent ses, men siges at se ud som en lille hund eller en kat, men ikke er nogen af delene. Dens primære funktion er at stille sig i vejen og gnubbe sig op ad folks ben og ankler for at få dem til at snuble på regnfulde nætter. Den er især glad for at stille sig i vejen for folk, der har travlt.
Evner:
1. Evne: Speed boost (vindskjold)
-Beskrivelse: Omi bruger magi til at skubbe vinden foran sig væk, så hendes ellers ikke spor aerodynamiske krop møder langt mindre vindmodstand og derved opnår et boost i fart (+15). Når ”vindskjoldet” slås fra igen, kan evnen også bruges som hjælp til at bremse med, da luften vil søge mod det pludselige tomrum foran Omi og derved slå hendes fart ned, når den rammer hende.
2. Evne: Nattesyn
-Beskrivelse: Omi bruger magi på sine øjne, så hun er i stand til at se i mørke, uanset hvor lidt lys, der er, og uden først at skulle vænne sig til mørket. Det er ikke super effektivt, og hun ser langt fra lige så godt som om dagen – hun ser bare alting i samme lys som ved tusmørke. Til gengæld kræver det næsten ingen energi, så hun kan sagtens bruge den i længere tid i træk.
Andet: Omi har absolut ingen anelse om, hvordan hendes speed boost-evne fungerer; hun ved kun, at hun bliver hurtigere, når hun bruger den, og at hun stopper hurtigere end ellers, når hun slår den fra igen – af samme grund er hun ikke i stand til at udnytte den til andre formål.
Skulle hun glemme at slå sit nattesyn fra, ser hun også dagslys som tusmørke.
- Begge evner virker kun i monsterform, da Omi ikke er god nok til både at holde sin menneskeform og bruge sine evner på samme tid.
Stats:
De generelle:(Her fordeles SP)
-Styrke: 5
-Udholdenhed: 70
-Smidighed: 20
-Præcision: 5
-Fart: 85
-Intelligens: 25
-Koncentration: 35
~~~~~~~~~~~~~~~~
De evnestyrende:(Her fordeles ESP)
-Magisk Evne:5
-Fysisk Evne: 0
-Evne Kontrol:4
Generelt:
Fulde Navn: Otomo Omi (小友小実)
Kælenavn:Kælenavne og andet din Karakter bliver kaldt
Alder: 18, 3. år
Køn: pige
Myte: Sune-kosuri (”bengnubber”)
Rank: Lav C
Udseende Menneske Form:
Højde: 143 cm
Vægt: 30 kg
Øjne: Store, uskyldige og mørkebrune. Viser næsten aldrig andre følelser end glæde i diverse afskygninger.. den hyppigst viste følelse næst efter glæde er forvirring.
Hår: Kort, lidt pjusket hår, der går hende til lige omkring hagen med pandehår til lige over øjnene. Det er sort med lysebrune områder hist og her. Hun har næsten altid samlet en lille tot i hver side i et par højtplacerede rottehaler, der bliver holdt fast med hårelastikker med små pomponer. Ellers hænger resten frit.
Krop: Omi er lille, men normalt bygget for hendes størrelse. Hun er slank og har ingen tegn på muskler som sådan. Hendes bryster og hofter er desuden i menneskeformen hendes krops yndlingsforsamlingssted for fedt, så hun har nogle pæne former, uden at det bliver for meget.
Detaljer: Omi har en stor, sort plet omkring højre øje – en rest af hendes monsterform, som hun altid glemmer at fjerne. Nogle ville måske klassificere hende som en dværg med den højde, men det skyldes blot, at hun i sin forvandling ikke kan finde ud af at gøre sig selv mere end 110 cm højere, hvilket på sin vis også må anses for rigeligt.
Hendes ansigt er lettere barnligt, hvilket kombineret med den ringe højde får hende til at se langt yngre ud, end hun egentlig er. Hendes former er nok det eneste, der rigtig peger i den anden retning.
Udseende Monster Form:
Højde: 33 cm (uden ører)
Vægt: 8,5 kg
Øjne: Store, rundede øjne. Hendes iris er sort og går i et med pupillen, og da hendes iris er relativt lille i forhold til øjnene, kan der ofte ses hvidt hele vejen rundt om, hvilket giver et til tider stirrende blik.
Krop: Omi er i sin monsterform et lille dyr, der minder lidt om en hund eller en kat. Hun er 33 cm høj (ører ikke inkluderet) og fra snude til halerod strækker hun ca 40 cm. Benene er små og korte, og poterne for enden af dem minder om en lille hunds. Hendes krop i sig selv er lidt kraftigere end normalt for de fleste hunde eller katte af hendes størrelse. Hun har en kort hals og holder altid hovedet lavt.
Omi ser alt andet end aerodynamisk ud, men de korte ben er alligevel i stand til at bringe hende op på en mere end anseelig fart.
Detaljer: Hendes hale er lille og stump, kun 5 cm lang. Hun har et rundt hoved med en kort snude som en kat og spidse, opretstående ører, der slår et lille knæk i spidsen. Hun har en sort plet om højre øje, som hun altid glemmer at skille sig af med i menneskeform.
Hendes tænder er små og skarpe, og hun har små kløer (lidt sløve, da de ikke kan trækkes ind) på poterne, men ingen af delene er yderligere egnet til kamp.
Personlighed Menneske Form:
Personlighed: Omi er næsten altid glad og i godt humør, og hun elsker opmærksomhed. Hun er typen, som du kan stole på altid siger sandheden, selv hvis hun lyver, da hun ikke er i stand til at skjule sine løgne. Skulle nogen til gengæld finde på at fortælle hende en løgn, ville hun højst sandsynligt ikke opdage det – om hun så fik at vide, at alle pigerne i avisklubben havde droppet Tsukune, at Jorden gik under i går, eller at humlebier ikke kan flyve, ville hun tro på det. (Selvom hun måske nok ville regne ud efter et stykke tid, at det ikke stod sådan til, hvis hun fik lov til at tænke lidt over det). Hun er altså meget naiv og tror altid på det bedste i folk. Desuden er hun utroligt oblivious over for alt, der er seksuelt.
Men Omi er ikke bare én stor (eller lille) klump uskyldighed, der kun vil alle det bedste. Naturligt for en sune-kosuri har hun en lettere sadistisk side, der har rod i en ”naturlig trang” til at vælte folk, men generelt finder hun det bare underholdende at se på andres pinsel og elendighed – dog er denne sjovest, når hun selv står for den, og det er ikke så morsomt med slåskampe og større fysiske skader. Hun føler heller ingen samvittighedskvaler; er det sjovt for hende, er det i orden for alle, eller i visse tilfælde rettere: Går det ikke ud over hende, er det i orden for alle.
Er hun først blevet venner med nogen, tæller ting, der går ud over dem, dog også som noget, der går ud over hende selv. Men af den grund skal man stadigvæk ikke tro, at man er fredet fra små drillerier og snublefælder fra hendes side – alt i alt er hun nok ikke specielt loyal over for andre end sig selv, med hendes mor som eneste undtagelse.
Omi elsker mørke og regn, og som resultat heraf, er hun tit dagen træt efter en regnvåd nat, da hun ikke nænner at sove fra al den glæde. Derfor er hun på disse dage tit at finde på de mærkeligste steder, hvor hun bare har lagt sig til at sove uden at tænke på, om hun er i vejen - hvilket hun som regel er, da hun lader til at have et naturtalent for det.
Styrker.
-Krop: Hun er lille, hvilket gør det nemmere for hende at forblive uset, hvis det er det, hun ønsker, og hun udgør også en mindre skydeskive i forhold til andre mennesker. Hendes barnlige udseende kan fra tid til anden hjælpe hende, hvis hun har rodet sig ud i en dum situation. Hendes størrelse og fart gør det desuden nemmere at finde og mase sig ind i smuthuller i store menneskemængder (såsom kantinekøen).
I forhold til i monsterform har hun også den fordel, at hun er højere, har hænder, så hun bedre kan få fat i ting, der er højere oppe.
-Psyke: Hun har let ved at holde humøret oppe, da hun er ret oblivious, men når hun først ser, at der er fare på færde, er hun stukket af på et øjeblik, da ære er et ukendt begreb og derfor ikke kan komme i vejen.
Svagheder:
-Krop: Omi er ikke yderligere smidig og har næsten ingen fysisk styrke. Hun er lille, så selvom, hun måske nemmere kan komme gennem de små passager i tætte menneskemængder, risikerer hun let, at en eller anden ikke ser hende og kommer til at mase hende – eller også bare gå ind i hende, hvis det er udenfor en større menneskemængde, og hun heller ikke ser dem komme.
-Psyke: Hun er naiv og tror altid på det bedste i folk, så hun er let at føre bag lyset. Samtidig er hun selv ekstremt dårlig til at lyve, ved ikke altid, hvornår hun skal tale, og hvornår hun skal tie, og hun har ingen anelse om, hvornår hun sender misforståelige signaler.
Fordi, hun tror på det bedste i andre, er hun tit sen til at opdage onde hensigter, og hendes egen manglende skyldfølelse og forståelse for rigtigt og forkert kan give problemer socialt.
Personlighed Monster Form:
Personlighed: Når hun går i monsterform er den ellers opmærksomhedsglade Omi pludselig mere sky og prøver som oftest på ikke at blive set. Når hun alligevel viser sig, er det oftest for at stille sig i vejen for andre og vælte dem. Ellers ændrer hun sig ikke specielt; hun er stadigvæk glad og naiv og elsker sjov, gerne i den let sadistiske ende af begrebet, og hun eksisterer hovedsageligt for sin egen skyld uden at føle skyldfølelse over for andre.
Styrker.
-Krop: Hun er lille og hurtig, så hun kan lettere forblive uset og folk ikke opdager hende, før det er for sent, og hun kan hurtigt stikke af igen. Hun vejer relativt meget i forhold til sin størrelse, så hun ikke bare bliver sparket væk, når hun prøver at vælte folk. Hun accelererer hurtigt i fart, både med og uden brug af sin evne, og er også god til at bremse igen.
-Psyke: Ligesom i menneskeform har hun nemt ved at holde humøret oppe, og hun har en karakter, der tillader hende at sætte sig selv i første række for at undgå at komme til skade. Desuden holder hun sig mere skjult end som menneske, hvilket generelt holder hende længere på afstand fra skade.
Svagheder:
-Krop: Ligesom i sin menneskeform er hun fysisk meget svag, og hun har oven i købet ingen fysiske våben som sådan, da hendes små tænder og kløer ikke kan forvolde større skade. Hun er ikke super smidig, så hvis hun er i fart og markant skal skifte retning, er hun enten nød til at standse op, dreje og løbe igen, eller at løbe i en stor bue.
-Psyke: Hun er stadigvæk lige oblivious over for folk, der vil hende og andre ondt, og hun er let modtagelig over for løgne.
Baggrund:
Historie: Det var en mørk og stormfuld aften. Det lyder som en kliché, men det var ikke desto mindre på en sådan vinteraften, at den unge sune-kosuri fik sit første kuld unger. Det var den perfekte nat at give liv til et kuld: der var bælgmørkt, og regnen faldt tungt, og da sune-kosuri elskede nætter som disse, blev det set som stort held og et tegn på lykke at føde og blive født der.
Hvem, faren var, var uvist, men ét var dog sikkert: nemlig at han var en sune-kosuri som hende selv, så ungerne var af rent blod, og det var det vigtigste. Havde de været outcast ayashi, havde hun haft langt sværere ved at finde accept, end hun allerede havde ved det faktum, at hun var enlig mor til fire unger med en ukendt far.
Den unge sune-kosuri elskede sine børn højt og arbejdede hårdt for at tage sig af dem. Dette gjorde hun ved at tage hæderligt arbejde hos menneskene. Men i tider, hvor det kneb, måtte hun stjæle fra de folk, hun som enhver anden artsfælle væltede om natten. Men sine børn kunne hun jo ikke tage med sig, så de første par år måtte hun enten lade dem være alene hjemme eller blive passet af andre monstre, da ingen af dem kunne forvandle sig til mennesker endnu.
I en alder af tre år havde de tre af de fire unger lært at forvandle sig til mennesker, og selvom hun ikke var meget for det, måtte den enlige mor lade dem starte i en menneskebørnehave, da hun ikke kunne få andre til at passe dem. Den sidste unge fik hun overtalt sin menneskelige arbejdsgiver til at lade hende tage med på arbejde under det dække, at det var hendes kæledyr.
Det var en solrig sommerdag uden en sky på himmelen, og uden nogen bemærkelsesværdige hændelser, da de tre søskende skulle hentes fra deres første dag i børnehaven. Men da deres mor kom for at hente dem med deres søster siddende halvvejs oppe af en lille skuldertaske, blev hun mødt af politiafspærringer og sirener. Den unge mor greb fat i en politimand, der var langt større end hende selv, og spurgte forfærdet, hvad der var sket.
Det var en gidseltagning. En panisk bankrøver var braset ind og havde taget dem alle som gidsler. Der var tre døde.
Nej.. nej.. det burde ikke kunne ske.. det måtte ikke kunne ske!! Det var kun små børn, for Guds skyld!
”Der er tre døde.” Da ordene trængte ind, slog det helt klik for hende, og hun brød afspærringen og løb for fuld fart med aktiveret speed boost hen til ambulancen, der holdt og var ved at få båret tre bårer ind.
Det var en solrig sommerdag uden en sky på himmelen.. men i den unge mors sind samledes grå og triste skyer.
Omi kiggede nysgerrigt op af tasken. Hun så på børnene, der lå på bårerne og var ved at blive båret ind i ambulancen.. Var det ikke hendes søskende? Hvorfor lå de der? Hvad skulle de i den store bil? … Hvorfor bevægede de sig ikke?
Hun kiggede op på sin mor for at få svar, men blev kun mødt af endnu et spørgsmål: Hvorfor græder mor?
Omi peb og kradsede let til sin mor, der tog hende op af tasken og grædende knugede hende ind til sig, inden hendes ben knækkede sammen under hende.
Moren var knust. Det havde været hårdt, men hun elskede alle sine børn, og nu havde hun kun Omi, den yngste af de fire små, tilbage. Omi selv var forvirret; hun forstod ikke, hvorfor hendes søskende aldrig kom tilbage.
Med tiden fik hun lagt det bag sig, glemte næsten, at der manglede noget. Naturligvis glemte hendes mor det aldrig, og det gjorde, at hun både blev meget beskyttende over for hende, men også lod hende forkæle meget. For at gøre op for, at hun havde ”ladet” de andre tre dø den dag, ville hun med sikkerhed sørge for, at Omi i det mindste ville få et godt liv.
Som 5-6-årig var Omi efterhånden ved at have nogenlunde styr på det med at forvandle sig til et menneske, men først som 7-årig fik hun lov til at starte i første klasse, fordi hendes mor var urolig. Hun havde aldrig været i børnehave pga. uheldet med hendes søskendes første dag, så hun havde aldrig været i særligt meget kontakt med andre børn før. Men i stedet for at være stille og genert, som mange andre ville være det i hendes sted, var hun meget glad, udadvendt og aktiv, og på trods af den uforklarlige sorte plet omkring hendes højre øje, havde hun flere problemer med, at hun drillede, end at hun blev drillet. Hun opdagede nemlig aldrig selv, når de andre drillede hende, medmindre de forsøgte at gøre hende fysisk ondt, og hun kunne bare ikke lade være med at ødelægge alle de småting for dem: snuble dem, så de faldt, skubbe til dem, når de tegnede, komme tyggegummi i håret på dem.. alle de små gener, der fik de andre små børn til at blive kede af det, men som var del af de små glæder i livet for Omi.
Med årene lærte hun at holde lidt igen, selvom hun ikke så den store ide i det. Det var jo sjovt, så det burde da være i orden? Men tilsyneladende var det ikke okay at have det sjovt i skolen..
Efter 9 år i skolen i menneskenes verden startede Omi som 16-årig på Yokai Academy. Hvis hendes mor havde haft det dårligt med at sende hende i skole før, havde hun det endnu dårligere nu, hvor hun skulle bo på skolen og kun komme hjem i ferierne. Men hun var klar over, at hvis Omi skulle sikres et godt liv, var hun nødt til at have en uddannelse, så hun sendte hende af sted alligevel.
Omi havde det ikke ligefrem nemt i skolen og fik ikke de højeste karakterer, og det var kun lige med nød og næppe og en masse hård læsning, hun egentlig ikke havde lyst til, at hun bestod første og andet år på Yokai, så hun nu er på sit tredje år.
Hvad klubaktiviteter angår, startede hun med at melde sig ind i en af løbeklubberne, men da det begyndte at kede hende at løbe rundt uden formål, meldte hun sig på køkkenholdet pga en kærlighed til søde sager, og der har hun så været lige siden.
Monster:
Link: www.obakemono.com/obake/sunekosuri/
Beskrivelse: Sune-kosuri er et japansk monster, der kun sjældent ses, men siges at se ud som en lille hund eller en kat, men ikke er nogen af delene. Dens primære funktion er at stille sig i vejen og gnubbe sig op ad folks ben og ankler for at få dem til at snuble på regnfulde nætter. Den er især glad for at stille sig i vejen for folk, der har travlt.
Evner:
1. Evne: Speed boost (vindskjold)
-Beskrivelse: Omi bruger magi til at skubbe vinden foran sig væk, så hendes ellers ikke spor aerodynamiske krop møder langt mindre vindmodstand og derved opnår et boost i fart (+15). Når ”vindskjoldet” slås fra igen, kan evnen også bruges som hjælp til at bremse med, da luften vil søge mod det pludselige tomrum foran Omi og derved slå hendes fart ned, når den rammer hende.
2. Evne: Nattesyn
-Beskrivelse: Omi bruger magi på sine øjne, så hun er i stand til at se i mørke, uanset hvor lidt lys, der er, og uden først at skulle vænne sig til mørket. Det er ikke super effektivt, og hun ser langt fra lige så godt som om dagen – hun ser bare alting i samme lys som ved tusmørke. Til gengæld kræver det næsten ingen energi, så hun kan sagtens bruge den i længere tid i træk.
Andet: Omi har absolut ingen anelse om, hvordan hendes speed boost-evne fungerer; hun ved kun, at hun bliver hurtigere, når hun bruger den, og at hun stopper hurtigere end ellers, når hun slår den fra igen – af samme grund er hun ikke i stand til at udnytte den til andre formål.
Skulle hun glemme at slå sit nattesyn fra, ser hun også dagslys som tusmørke.
- Begge evner virker kun i monsterform, da Omi ikke er god nok til både at holde sin menneskeform og bruge sine evner på samme tid.
Stats:
De generelle:(Her fordeles SP)
-Styrke: 5
-Udholdenhed: 70
-Smidighed: 20
-Præcision: 5
-Fart: 85
-Intelligens: 25
-Koncentration: 35
~~~~~~~~~~~~~~~~
De evnestyrende:(Her fordeles ESP)
-Magisk Evne:5
-Fysisk Evne: 0
-Evne Kontrol:4
