|
|
Post by Dia Valdes on Jan 21, 2009 18:51:57 GMT 1
Dia stod atter engang nede i et af de utallige rum og var for sig selv mens hun tænkte på Vikki der var et sted på skolen men som hun ikke havde set spor på det sidste og savnede en del. hun havde kun lige mødt hende en gang og så ikke mere end det for leden og for at tænke på noget andet var hun nu hernede og øve sig på sin magi så der var nogle ting som svævede oppe under loftet da deres vægt var blevet mindre end luft og hun koncentrerede sig
|
|
|
|
Post by Otomo Omi on Jan 21, 2009 19:05:44 GMT 1
Omi gik lidt rundt på må og få i kælderen. Der var tit halvmørkt hernede, så da hun elskede mørke, holdt hun af at gå rundt her ind imellem, selvom der godt nok ikke var så mange mennesker folk i kælderen. Hun så glad ud, som hun gik der med et lille smil og nynnede en sang, hun havde haft på hjernen halvdelen af dagen. Men så igen, hun så næsten altid glad ud, og det var hun også.
Omi stak hovedet ind i et tilfældigt rum og så en fremmed pige med nogle svævende ting over sig. Hun så ud til at koncentrere sig meget. Hvad hvis nu...
"De flyver!" udbrød hun højt og pludseligt og løb uden varsel hen og krammede den fremmede pige.
|
|
|
|
Post by Dia Valdes on Jan 21, 2009 19:10:12 GMT 1
Dia stod i sin egen verden hvor hun sørgede for at holde tingene i luften indtil en stemme skar sig gennem luften og fik hende til at åbne øjnene mens hun dog holdte koncentrationen nok indtil hun pludselig blev omfavnet af en mindre pige og endte på gulvet i overraskelse. hun hørte tingene ramme jorden hrådt igen og så ned på pigen der ikke var meget mindre end hende nok kun med en 10-20 centimeter men som krammede hende. hun var ikke så god til nærkontakt med andre faktisk ihvertfald så længe det ikke gjaldt Vikki men pigen virkede nu meget sød faktisk
|
|
|
|
Post by Otomo Omi on Jan 21, 2009 19:24:43 GMT 1
Omi kiggede op på pigen. Hun var højere end hende selv - lidt over et hoved - men det var hun så vant til, at folk var. Hun havde altid været lavere end de fleste andre i menneskeform, og endnu mere i monsterform.
Det var lykkedes hende at forstyrre pigens koncentration nok til at tingene faldt ned, men det rørte hende tilsyneladende ikke rigtig.l lidt skuffende... Men hun havde fået hende til at falde uden overhovedet at prøve på det!
|
|
|
|
Post by Dia Valdes on Jan 21, 2009 19:33:49 GMT 1
Dia så på den noget mindre pige og spurgte "æ-æhm... ville du have noget mod at slippe?" hun var ikke spor fysisk anlagt hvilket havde været grunden til at hun var faldet så nemt og nærkontakt med sådan en lav pige var ikke lige øverst på listen lige nu når hun lå på gulvet men hun satte sig op og håbede der blev givet slip
|
|
|
|
Post by Otomo Omi on Jan 22, 2009 9:04:19 GMT 1
*Eh..? Slippe?* Omi så undrende på pigen. Hun elskede kram og kontankt, og nu var det ellers lige så hyggeligt, så hvorfor skulle hun give slip? Hun forstod det ikke, men gjorde det dog alligevel og satte sig op.
|
|
|
|
Post by Dia Valdes on Jan 22, 2009 17:44:16 GMT 1
dia så på pigen og sagde "t-tak" mens hun satte sig op igen glad for at den ekstra vægt var væk. hun havde virkelig ingen fysisk styrke overhovedet. hun rejste sig op og presenterede sig for at være venlig "jeg hedder Dia Valdes og du er?"
|
|
|
|
Post by Otomo Omi on Jan 28, 2009 14:34:40 GMT 1
"Ah, jeg er Otomo Omi." Omi blev siddende på gulvet og smilede op til Dia. Som hun sad der og kiggede op på Dia overvejede hun om der ikke var en anden god måde at drille hende på, men så kom hun til at tænke på tingene, der lå og flød på gulvet. Hun kiggede ned på de tidligere flyvende genstande og spurgte "Kan du også gøre det ved mig?"
|
|
