exploring

[Yomi]

Yomi smilede, det var rart at snakke med nogen, som var så lige-ud-af-posen-agtige som Dia - og som oven i købet gav ham ret. Han var vandt til at blive trumlet ned, men det her var virkelig en god dag. Uden at spørge hende tog han sine høretelefoner af og placerede dem på Dias hovede, efter at han havde snuppet hendes hat. Han skruede lidt op og betragtede interesseret hendes ansigtsudtryk. Han havde en vane med at udsætte alle nye folk han mødte for heavy metal-prøven, og Dia skulle ikke tro, at hun kunne slippe, bare fordi hun så godt ud. "Nå?...hvad synes du?"

[Dia Valdes]

Misa mærkede sin hat forlade hendes hovede hvorefter hun fik hans hoved telefoner på. hun lyttede til musikken og så tænksomt ud i luften inden hun sagde "faktisk ikke dårligt..." hun var ikke glad for at indrømme hun kunne lide det der musik hun havde hørt for hun hadede sådan set alt der havde med menesker at gøre men lige det der var blevet strøget fra listen nu

[Yomi]

Pigen så lidt tvivlende ud, men hendes svar var fuldt ud tilfredsstillende, og Yomi tog imod høretelefonerne med et om muligt endnu større grin end tidligere. "~og endnu en sjæl er blevet frelst fra popmusikkens klamme greb!" Han hang dem tilbage om halsen og satte Dias hat tilbage hvor den kom fra. "Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at du var et menneske." Yomi slog forskrækket en hånd op for munden. Han havde ikke tænkt sig at sige det højt, men det havde han gjort alligevel. Sagen var den, at de fleste monstre var meget påpasselige med at vise for meget af deres menneskekroppe frem, fordi det føltes uvandt i forhold til, at mange var vandt til skæld eller pels. "Øh.. jeg mener..."

[Dia Valdes]

Dia så på Yomi og sagde "jeg bryder mig normalt ikke om musik hvis det meneske skabt men det der lød okay" hun smilede faktisk sødt til ham inden han sagde det sidste hvor hendes smil stoppede men sagde "jeg er en heks så det okay... jeg har bare aldrig kunnet lide meneskene på grund af min barndom var dårlig med oplevelser omkring dem" hun havde mest af alt lyst til at dræbe dem hvilket egentlig var grunden til at hun var her

[Yomi]

Yomi pakkede hurtigt smilet væk og erstattede det med en lettere betuttet mine. Det havde ikke været hans mening at fornærme Dia, men det var næsten lige før han kunne se ilden blusse i hendes øjne. Det var ikke kommet som et chok for ham, at hun var heks, men hendes pludselige fjendtlighed skræmte ham. "Det må du undskylde, jeg var ikke klar over at.." En eller anden alarmklokke advarede ham kraftigt mod at fortsætte, og han var i vildrede. En hård barndom var ikke at spøge med, så meget vidste han. Han så på hende med alvorlige, næsten triste øjne, da han fortsatte. "Jeg kender ikke så meget til mennesker, men jeg ved hvor grusomme de kan være. Hvis der er noget jeg kan gøre for at få dig til at glemme min dårlige spøg..?" Yomi havde det elendigt. Tænk, at det var lykkedes ham at lave lort i et ellers godt tegnende venskab, før det overhovedet var begyndt..

[Dia Valdes]

Dia blev faktisk ikke vred på Yomi, men begyndte stille at ryste da hendes tanker faldt på Vikki og hvor bange hun var for om hendes eneste veninde fra børnehjemmet mon havde det godt. hun havde ikke set hende siden det ene møde i skole gården og det gjorde hende bange for om Vikki mon overhovedet var i live lige nu. hun var tydeligt ked af det lige nu det var tydeligt

[Yomi]

Da Dia begyndte at ryste, og hendes blik blev fjernt, kunne Yomi mærke, hvordan noget i ham selv begyndte at røre på sig. Han havde virkelig ikke haft til hensigt at gøre hende ondt på nogen måde, og hun så så trist ud, at Yomi selv kunne mærke depressionen snige sig ind på ham. "Undskyld... undskyld..." han begyndte at snøfte og greb pludselig fat i Dia og gav hende et kæmpe kram. Det var fuldstændig uudholdeligt, hvis hun skulle være sur på ham, og han kunne slet ikke bære, hvis det var ham, som havde gjort hende ked af det. Han knugede pigen ind til sig, som var hun en bamse, og han kunne ikke lade være med at snøfte mens han gentog "..undskyld...*sob*...undskyld, Dia..."

[Dia Valdes]

Dia græd selv da Yomi gav hende et kæmpe kram men holdte hurtigt op og gav ham et blidt men kærligt knus uden at tænke over han nok tydeligt ville kunne mærke hendes krop mod sin men lige nu var hun for trist til at tænke over det mens hun også prøvede at trøste ham ved at holde op med at græde selv

[Yomi]

Yomi, der havde boret sit ansigt godt ned i Dias hår, var i øjeblikket ret glad for, at Dia var en pige. Hvorfor den tanke farede igennem hans hoved, var han ikke helt klar over, men det hjalp i hvert fald at mærke hendes varme, og han mærkede en lille varm kildren hvor hendes krop rørte hans egen. Det var længe siden han havde givet et rigtigt kram til nogen, og det var endnu længere siden han havde modtaget ét, og selvom han var så forfærdelig ked af det på Dias vejne, nød han det i fulde drag.

[Dia Valdes]

Dia holdte bare krammet mens hun forsat forsøgte på at blive glad igen. hun krammede lidt hårdere end før men ikke meget hårdere end før faktisk men nok til at hun af en eller anden grund følte sig mere tryg og håbede han gjorde det samme. hun gad ikke være i dårligt humør men det var svært for hende desværre

[Yomi]

Yomi kunne mærke, at Dia var holdt op med at ryste, og håbede, at det betød, at hans omfavnelse havde hjulpet på hendes humør. Selvom han snøftede, kunne han ikke undgå at bemærke, at hun duftede godt. Yomi kunne mærke hendes hænder gennem jakkens og skjortens stof, små pigehænder, og det gik pludselig op for ham, at de havde cirka samme størrelse som hans egne. I en pludselig indskydelse skubbede han Dia væk fra sig mens han stadig holdt om hendes skuldre. *Wow, hun er virkelig lige så lille som mig!* Han sad bare og så imponeret på hende et øjeblik, før det gik op for ham, at han havde det meget bedre. Yomi lyste op i et smil og trak Dia ind til sig igen uden at tænke over, at hun sandsynligvis måtte være rimelig forvirret på nuværende idspunkt. "Undskyld, Dia-san, jeg er ikke så god til at trøste folk, men det var i hvert fald dejligt med et kram." Han tænkte ikke lige over, at han stadig holdt om hende.

[Dia Valdes]

Dia var glad for at de begge var blevet bedre tilpas men også forvirret over at hun pludselig blev rykket væk fra ham og kort efter ind til ham igen. hun spurgte dog ikke hvorfor han gjorde det da hun faktisk følte sig underligt tryg i hans arme lige nu. hun anede ikke hvorfor men der var bare et eller andet trygt ved ham lige nu som hun ikke kunne forklare

[Yomi]

Der gik et øjeblik, før Yomi igen brød tavsheden. "Det er ikke for... at snage, eller noget... men er det noget, jeg kan hjælpe med? Altså det, der gør dig så... ulykkelig?" Han vidste, at han bevægede sig ud på tynd is, men han følte en meget stærk trang til at hjælpe pigen, hvis han kunne på nogen måde. Yomi var godt klar over, at det var usandsynligt, at hun ville indvie ham i sine personlige problemer, men hun havde trods alt grædt mens han var til stede, så måske ville hun gerne have hans hjælp. Han strøg hende beskyttende over håret og gav hende et lille klem. Han var i kommet i lidt bedre humør, men Dias triste sjæl udsendte forstyrrende, depressive vibrationer. "Jeg vil gerne hjælpe dig... hvis jeg må." *..hvis jeg kan...* tilføjede han dystert til sig selv. Han håbede virkelig ikke, at det indvolverede voldelige eller stærke elever.

[Dia Valdes]

Dia så på Yomi og sagde ikke noget i starten men langsomt sagde hun "j-jeg bae bange fo min bedste vens sikkerhed... har ikke set hende længe og har også ledt efter hende... jeg ved at hekse ikke rigtig er godt modtaget her på stedet men det afholder jo ikke nogen fra at hade os mere end nomalt..." hun frygtede virkelig at Vikki skulle være kommet til skade eller noget værre

[Yomi]

Yomi rettede sig lidt ud. *Er der én, som er blevet væk?* Han kæmpede sig på benene og trak Dia med op. "Bare rolig. Jeg skal nok hjælpe med at lede!" Han smilede opmuntrende til Dia og tog hende under armen. *Hun er rent faktisk højere end mig* bemærkede Yomi med en lille grimasse.
Han begyndte at marchere tilbage mod skolen og håbede, at det var i orden med Dia, at han sådan slæbte afsted med hende. "Hvis der er flere hekse i nød, må vi hellere finde troldtøjet frem." Med en beslutsom mine trampede han afsted, kun opfyldt af et ønske om at bringe tingene i balance igen ved at finde Dias veninde.