Spisepause

[purple]

Det store spisefrikvarter havde meld sin ankomst og man skulle tro at hele skolens elever havde samlet sig i kantinen for at spise, og der kunne heller ikke være meget galt. De fleste stod i kø mens nogle andre havde slået sig ned ved nogle borde for at reservere pladsa til dem der stod i køen. Ellyn havde midlertidigt vagten i kantinen og det var hendes opgave at holde styr på eleverne i kantinen, men det plejede som regel heller ikke at være noget problem, da de fleste elever var så sultne at de ikke gad lave optøjer.
Ellyn stod et taktisk sted i kantinen og spiste sin mad i form af en sandwish. Hun var iklædt i sin sædvanelige sorte t-shirt, cowboybukser og flade sko og hendes blik gled roligt over eleverne i kantinen.

[moriah]

Mori stod selv og tørrede hendes briller af imod en væg, en eller andne idot var stødt ind i hende, og havde spildt kartoffel mos på hendes briller, han havde selvfølgeligt sagt undskyld, men Mori havde valgt at træde ud af køen.
Det mærkeligste var at der ikke var kartoffel mos på menuen idag, så hvordan han havde fået det var jo mærkeligt, meget mærkeligt for at sige det på den rigtige måde.
Og hvad værer var, idag skulle de have fiske suppe, Mori havde stoppet nærmest af rædsel da hun fik øje på suppen, hun nægtede at spise fisk, efter 2000 år med fisk, så ville man virkeligt gerne prøve noget lidt andet bare engang imellem, som de næste 1000 år.
Så ligenu ville Mori bare gerne have en salat, og hvis der var noget som der altid var mere tilbage af, så var det helt klart salat.
Så Mori havde egentligt tid nok til at stå og tørrer hendes briller med en serviet og ja vente pænt på at køen var blevet mindre.
Hvilket den jo tydeligt ville blive på et eller andet tidspunkt hvis man fulgte fysikens love, hvilket man jo nærmest var en smule nødt til, selv som monstre.
Mori puttede hendes briller på næsen, de var lidt fugtige og ikke særligt behagelige at have på, men de ville gå for nu, Mori kiggede en smule kedsommeligt på køen, der måtte da virkeligt være bedre ting at tage sig til, end at stå og vente på at køen blev mindre.
Men ikke rigtigt nogle hun kunne finde på, så med at suk lænede Mori sig tilbage og ventede pænt.
Hun skulle have gymnastik senere idag, og gruede for hvert sekund, selvom hun var forholdsvis stærk og alt det, så var der bare noget over ja det med at skulle lave gymnastik der gik hende på, blandt andet at hun jo prøvede at lege et svagt monster, så det at udløbe alle de andre gik jo ikke særligt godt med i hendes plan.
Så indtil videre havde hun sørget for at dumme sig groft i alle gymnastik timer, og sådan ville det forsætte med.

[purple]

Ellyn fik øje på en pige i køen, der forlod den kort tid efter en dreng havde spilt noget der lignede kartoffelmos på hende. Det havde lignet et uheld, og fra Ellyns synsvinkel så det ud til at drengen undskyldte. Pigen tørrede mosen af brillerende før hun stilte sig op og så ud til at vente på noget. Ellyn tog endnu en bid af sin sandwish før hun stilte sig over ved siden af Moriah.
"Fik du det hele væk?"
Hun så spørgene på hende mens hun tog en bid af sin mad igen.

[moriah]

Mori kiggede op på en person der snakkede til hende, hun havde været forholdsvis tabt i sine tanker om hendes image, og om gymnastik, som indtil videre var hendes hade fag, okay hun brød sig heller ikke vider eom de sproglige fag, hey meget var sket siden hun blev smidt i havet, og det var en anelse svært at følge med i det hele på så kort tid.
men ligenu lod det til at den lærer som vel havde det ansvar for om alt gik godt, så selvfølgeligt var hun vel nødt til at spørge, det kunne hun jo ikke nytte noget at en elev blev skadet for evigt med forfærdelige kartoffelmos traumer kunne det vel.
Men Mori smilte som altid bare høfligt op til læreren, men som ofte overfor personer hun ikke kendte eller endnu ikke havde fået lyst til at kende manglede der ligesom varme i hendes smil, kort sagt hun virkede som en kølig person.
" Ja det har jeg, og mange tak for at spørge sensei.
Jeg er Smith Moriah 1.c."
Mori bukkede kort for hendes lærer, før hun kiggede tilbage imod køen, men så igen køen lod ikke ligefrem til at være blevet mindre endnu på nogen måde overhovedet.
Så hun måtte vel vente lidt mere, så hun vendte igen opmærksomheden imod læreren, hun måtte vel også præsenterer sig selv nu, det var jo sådan som løbet kørte.
Mori ventede forholdsvis roligt på at læreren ville sige hvad hendes navn var, så de ligesom var lige på det punkt, og ja kunne komme videre med alle formaliteterne, som man nu engang lavede, alt det der chit chat noget.

[purple]

Da hun præcenterede sig så Ellyn undrende på hende.
"Ja det ved jeg. Jeg er jo din idrætslære."
Formaliteter gav hun ikke meget for, og på trods af at Moriah bukkede svagt opg hilste pænt, syntes hun det ville være dumt at hun præcenterede sig selv. Hun vidste jo godt hvem hun var, Ellyn havde fortalt samtlige elever på hele skolen det i løbet af de første timer, og Moriah var ingen undtagelse.
"Skal du ikke have fiskesuppe?"
Hun så op mod køen. Fisk, man skulle max have det en gang om året, og bestemt ikke i suppe form. Hun færdiggjorde sin mad, og krøllede papiret den var i sammen, og holdt den i hånden mens hun ventede på svar fra Moriah.

[moriah]

Mori kunne mærke sig selv rødme let, selvfølgeligt, hendes idrætslærer, den selv sammen dæmon hun skulle have senere, ikke at hendes lærer sikkert ikke var flink nok, Mori var bare en anti idræts sympatisør.
Hun lagde aldrig rigtigt mærke til hendes idrætslærer mere, andet end når hun forbandede denne inderst i hendes tanker, mest på grund af alt den løben de altid skulle for at varme op, og Mori hadede at løbe, det virkede så ja pustende og prustende, og slet ikke sejt.
Hun så også elendigt ud, og så var der altid den der lille farer for at hendes briller skulle gå i stykker, og briller var jo altid dyrer.
Og så var der det faktum at hun jo skulle lege idiot i det fag, grundet hendes status som ja lavt spillende idiot.
Eller rettelse nørd uden nogle motionelle evner.
Hun kiggede op på hendes lærer, og det næste hun gjorde var at smile en anelse sarkastisk op til hendes lærer, og sagde med alt den afsky hun kunne præsterer.
" Den eneste måde de kunne få det stas i mig, var ved at binde mig og hælde det i et slags rør ned igennem min hals.
Jeg afskyr fisk."
Mori sagde det sidste med tilpas had og tydeligt ja afsky og med et pres så man på ingen måde kunne misforstå at Mori hadede fisk, hun hadede dem virkeligt mange.

[purple]

"Bare rolig. Jeg skal nok lade hver med at torturere dig på den måde."
Hun smilte roligt, lidt mere for sig selv end for eleven, mens hun kastede et opmærksomt blik ud over elevflokken for at tjekke om der var nogen der lavede ballade. Der var lidt over ved døren der fangede hendes opmærksomhed, men så begyndte de alle at grine af de og gik ven som nogen der lignede venner. Det kunne selvfølgelig være skuespil, men hvis det var skulle hun nok få ramt på dem på et tidspunkt, lige nu var der ingen grund til at følge efter og gøre et stort nummer ud af noget der tilsyneladende ikke var noget galt i. Hun så tilbage på Moriah igen.
"Så, hvad har du tænkt dig at gå efter i stedet for?"
lige pt kunne hun ikke komme i tanke om noget kantinen serverede ud over suppen og brød til suppen. Hendes sandwish havde hun selv lavet i køkkenet lidt tidligere på dagen, netop fordi hun vidste at de skulle have fiske suppe til frokost. Og selv om hun tydeligvis ikke afskyede det på samme måde som Moriah gjorde, for det ville være svært at måle sig med det, så brød hun sig ikke synerligt om det. Hun kunne spise det uden at kaste op, men hun ville kun spise det hvis hun var ved at dø af sult, bogstavlig talt.

[moriah]

Mori kiggede op på lærerinden og sendte hende et venligt smil, ihvertfald så venligt som hun normalt var, hendes lærer havde oplevet hende, aller bagerst i i gruppen af de dårlige, hende der altid væltede, hende der havde problemer fordi at hun ikke kunne falde med hendes briller.
Men ja hun havde det mærkeligt med den måde som personen virkede på, hun var sikkert en flink lærerinde, og det var svært at holde øje med alle sine elever som havde idræt, men ja sidste gang faldt Mori, og fik en hudafskrapning på knæet, og læreren bemærkede det ikke engang, måtte være fordi hun havde travlt med de piger som var gode til sport, sådan nogle tøser som altid skulle nakke lærerens opmærksomhed hadede Mori, npår det altså ikke lige var hende selv.
Fordi ja hun kunne selv ofte blive sådan, selvom det var forholdsvis mærkeligt at den slags skete for hende ligenu, at hun sådan løb ind i hendes en smule hadede idræts lærerinde, hun havde det indtil videre ikke godt med hende.
" Regnede med salat, kantinen sælger andre tilbud, og ja salaten er altid det som der er mere af, alle piger er jo ikke på diæt, og selv hvis det er, så plejer pigerne bare istedet for at ikke at spise, er sikkert også langt mere effiktivt når man vil have hurtige resultater."
Mori lød forholdsvis kold, men sådan var hun vel, en anelse kold, kunisk og arrogant, men så igen hun var også varm, kærlig og loyal, men ja det bemærkede de fleste mennesker på ingen måde, ihvertfald ikke når de på ingen måde kendte hende.
Mori kiggede forholdsvis roligt op på hendes lærerinde, imens hun roligt stod der lænet imod muren og ventede på at det blev hendes tur til at nyde den glæde at stå i kø.

[purple]

Ellyns blik var ud over flokken af elever. Moriah var en af de mere stille piger, som virkede som en der kunne klare sig selv, det var i hvert fald det indtryk hun havde fået af hende, og de få gange hvor Ellyn faktisk havde bemærketa td er var sket noget med hende, havde hun altid virket som om hun kunne klare det. Ikke lige som nogle af de flæbene børn der gik på skolen, der skulle græde hysterisk op havde forbinding på hver gang de fik en lille skræmme. Men det var desværre dem der skulle tages ekstra hensyn til når der endelig skete, også selv om hun havde den overbevisning at den slags børn havde godt af at finde ud af at det ikke var farligt at komme til skade, men hun kunen jo ikke havde at de fik hende til at ligne et monster, og desuden vidste hun at skolen ikke brød sig om den filosofi.
"Faktisk er det meget usundt ikke at spise noget hvis man vil tabe sig. Lige så snart man så spiser noget igen tager man det på fordi kroppen tror det er krise, så der ikke er noget mad i nærheden, så gemmer den alt det den får ind for at sikre sig at dø af sult, så kan den tage af depoterne hvis det bliver nødvendigt. Men det er der mange der ikke tænker over, eller tror på for den sags skyld, så du har helt sikkert ret."
Hun så med et venligt smil på Moriah. Selv kunne hun ikke holde sig igang en hel dag på en salat, så skulel hun spise mellem hver time næsten, men hun dyrkede selvfølgelig også mere motion end de fleste. Hun havde jo alligevel en del klasse på en hel dag, og hun sad bestemt ikke stille til timerne, hvorfor skulle hun dog det, det gav ikke lige frem motivation til eleverne hvis lærern bare sad og kiggede på.

[moriah]

Mori kiggede op på hendes lærerinde, det virkede faktisk som om denne vidste hvad denne snakkede om, men det var vel også bare naturligt at en idræts lærer vidste en hel del om kroppen og den slags.
Mori kunne ikke lade være med at tænke over hvilket menneske der dog kunne finde på at blive idræts lærer, eller nok rettelse, hvilket monster, fordi det at skulle bruge hele dagen på idræt lød i hendes ører ikke som den mest spændende ting at gøre, nej for Mori var der så mange mere interessante ting, som at studerer folk, som at bygge sit image op, som at tænke, som at dagdrømme, og som at læse i mode blade og lærer forskellige ting om at sy, samt hvilket slags tøj var in for tiden, og hvordan makeup burde sættes hvis man skulle fremfører de kønne ting ved en selv.
Mori havde aldrig rigtigt været i stand til virkeligt at sætte pris på motion, med selvfølgeligt havde hun aldrig i hendes monster form været i stand til at dyrke så meget motion.
Når man fyldte hele jorden op så at sige så havde man ikke særligt meget plads, plus det var ikke som om hun var istand til at bøje sig ned og røre sine tæer vel.
Men hun sagde aldrig rigtigt dette til nogle, og lod det bare kører som det gjorde, men hvad hun skulle sige til sin lærer ligenu vidste hun ikke.
" Salat er vel også okay, i hvertfald i forhold til fisk.
Håber bare ikke nogle kaniner bliver surer over at jeg spiser deres mad."
Fik hun sagt ud, hun følte sig lidt dum, men sådan var det vel når man manglede totalt inspiration.

[purple]

Eleanor kunne ikke lade hver med at grine over den komentar. Nej, det kunne de jo virkelig ikke have, at de små dyr ikek fik mad, men hun var nu overbevist om at der ville være nok til dem.
"Næsten alt er bedre end fiskesuppe."
Sagde hun storsmilene til Moriah. Fisk, fint nok, fiskesuppe, nej tak! Hendes blik hvilede t øjeblik på hendes elev inden det fløj eftertænktsomt ud over gruppen af elever igen. Mange var blevet færdige med at spise og et bord rejste sig op for at forlade kantinen uden at tage deres opvask med sig hen til de stativer der var opstillet til det samme. Hun fik øjenkontakt med en elev der så ud til at føle sig lidt skyldig, og han fik fat i de andre som kiggede tvært på hende inden de gikt ilbage og tog deres bakker med. Hun råbte sjældent høj for at få kontakt med folk, de fleste kunne mærke hendes øjne når de havde gjort noget de vidste de ikke skulle have gjort. Nu så hun så tilbage på Moriah, efter at have tjekket køen ud, der stadig var lang i hendes øjne.
"Hvad får du egentlig tiden til at gå med når du har fri?"
Moriah var en af de få elever hun ikke kunne finde ud af. Pigen virkede klog, opmærksom, ikke som en der burde have så store problemer i idræt, men fysisk passede hendes uddulighed til idræt fint, der var bare noget over hende der fik Ellyn til at føle at det var forkert, så det var vel derfor hun nu spurgte hende hvad hun lavede i sin fritid, hun måtte jo hellere lærer sine elever at kende.

[moriah]

Mori nikkede tydeligt da hun sagde at alt var bedre end fiskesuppe, hvilket egentligt ikke var helt sandt, alt var bedre end fisk, fisk var svaret på alt kaos i verden ifølge Mori ihvertfald, selvom de fleste godt kunne lide det, så holdt man bare op efter 2000 år.
Mori lagde godt mærke til at hendes lærer tydeligt rettede nogle drenge på bedre veje, hvilket var godt gjort af hende, og det var tydeligt at de ikke havde det godt med at få hende på nakken, men ja det var jo bare sagen.
Mori kiggede så en anelse forvirret op da hun spurgte hende pludseligt hvad Mori fik tiden til at gå med når hun havde fri.
Her kunne Mori så vælge at lyve og sige noget som hendes lærer forventede, eller at svarer det rigtige svar, fortælle hende at Mori egentligt nok var den mest feminine pige på skolen, og hun var besat af tøj og makeup, og at hun brugte timer på at få det til at side rigtig, og på at sammensætte tøj til forskellige lejligheder som hun aldrig nogensinde ville komme ud for.
Men Mori smilte bare op til hendes lærer, og sagde med noget der kunne tolkes som sarkasme i stemmen.
" Makeup, Taillefer-sensei."
Og nu kunne hendes lærer tro hvad hun ville, men faktum var at det var sandt, at Mori var enormt mode bevidst, man så det ikke på hende, men hvad folk ikke vidste var at hendes look var nøje placeret og udregnet, for at gøre hende den mest mulige bogorm at se på, en person som folk ikke ville ønske at stifte bekendtskab med, det var hvad hun skulle være.

[purple]

Ellyn så overrasket på Moriah da hun sagde makeup, det havde ikke lige været hvad hun havde troet som svar, hun havde regnet med noget i retning af bøger eller lektier forud eller sådan noget, men man vidste jo ikke noget før man fik det af vide og dte var hende her da et levende bevis på.
"Okey? Det ,å jeg siger overrasker mig, men man ved jo ikke noget før man får det af vide.. Hvordan bruger du din tid på makeup?"
Der var stadig en chance for at hun brugte sin tid på at undersøge hvad det indholdte og hvordan man laved det, var der gik forud, sådan noget mere bogorme agtigt, som var det Ellyn så Moriah som.
Nu hvor hun havde fået af vide at Moriah lavede noget med makeup var hun gået i gang med at undersøge hendes ansigt for det. Hun lage sjældent mærke til om folk gik med sådan noget, så hun skulle kigge efter for at bemærke det, dog gjorde hun det ikke åbentlyst og det ligenede bare at hun så undrende på hende med et nysgerrigt blik for at vide mere om hvad hun mente, men det var jo så også meningen.

[moriah]

Mori bar tydeligt intet makeup, faktisk lignede det ikke overhovedet at hun nogensinde havde været i nærheden af makeup, men sådan var det jo med sådan nogle som hende, det forventede folk ihvertfald.
De forventede at Mori intet vidste om Makeup, derfor lod Mori det meste af tiden som om hun intet vidste om makeup.
Men ja sådan var det jo egentligt ikke, Mori var efterhånden så god at hun kunne lærer de tøsebørn et par ting eller to om makeup, men det gjorde hun ikke for den slags pige var hun slet ikke, eller hun virkede ikke sådan, og nogle gange var det bedst at holde sig til den type person man virkede som om, og ikke den man virkeligt var.
Mori kiggede med et lille smil op på lærerinden og sagde med en forholdsvis sød stemme.
" Jeg lægger makeup, når man intereserer sig for noget, så prøver man jo at blive bedre til det, jeg ønsker bare ikke at tage det på i skolen.
Det forstyrer."
Hun forklarede ikke hvad hun mente med at det forstyrrede, men hun regnede ikke rigtigt med at det behøvede en forklaring, hun mente jo bare at det forstyrrede folks mening om hende, og ja hun gerne selv ville styrer folks mening.
Der var mange måder at styrer folks mening, og Mori var efterhånden god til at styrer dem, med hendes udsende altså.

[purple]

Eleanor kunne ikke lige spotte noget makeup i Moriahs ansigt, og da hun sagde at hun lagde det, men ikke havde det på i skoletiden fordi det forstyrrede, var hun både overrasket og ikke. Hun var overrasket over at hun interesserede sig for emnet, men ikke overrasket over at hun fandt det forvirrende at have på i skole tiden. Et lidt anerkende smil brød frem på hendes læber, måske en smugle stolt. Stolt over at have en elev, der ikke var bange for at virke som en anden end den hun var. Som ikke var bange for at indrømme at hun interesserede sig for andet end bare det hendes udseende lagde op til, det var sjældent at unge folk var på den måde, men så igen havde hun jo igen andelse om hvor gammel hun var. En ting var papire, noget helt andet var virkeligheden..