Vrede!? [Moriah] [i]

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki trådte ind i fællesalen, hun havde skole uniformen på, men noget var anderledes ved hende. hendes normalt lyse hår havde fået et brunligt skær, og de normalt grå/blå øjne var næsten helt sorte.
hun havde haft en lorte dag. en hel række stole væltede. hun var rasen. virkelig rasen. mere end hun længe havde været. hun havde oplevet at en af lærenen havde været alt for lede imod hende.
hun havde gået direkte mod et sted hvor hun vidste at hun sikkert ville være alene.
hun nåede ikek at se sig omkring, hun var allerede forvandlet. hendes lyse hår var nu helt brunt. hendes blå/grå øjne var blevet røde, og den mærke lilla blomst var kommet frem i hendes hår. hendes hår som normalt var en smule krøllet var blevet helt glat.
Vrede kunne mærkes i hele rummet og nogle flere stole væltede. der var ingen der skulle eller ville gå i vejen for hende lige nu. hendes tænder var fremme og synlige.
hendes skole uniform sad godt tæt og stramt på hende, men vokser du knap 20 centimeter i højden og en del i formerne er det jo næsten klart.

[moriah]

Mori selv havde haft en virkeligt irriterende dag, hun var kommet en smule forsent til første time hvor læreren normalt selv kom for sent, men lige idag var læreren der super tidligt og i skidt humør, så han havde totalt ladet alt gå ud over mori, det havde taget mori så meget ikke bare at kaste en stol i hovedet på ham.
Og så havde dne her idiotiske dreng sidet og sputtet, sådna nogle små spyt kugler i hendes hår hele de tre første timer, de andre piger sagde at det var fordi han var vild med hende, men hvorfor spyttede han så små papir ting, indsvampet i spyt i hendes hår, hun ville så gerne havde smasket ham en, men det passede ikke til hendes image.
Og apropro image, så havde hun måtte opretholde hendes image som formløs nørd
i gymnastik timen, så hun var endt med at blive nummer shok i et væddeløb, og det havde virkeligt irriteret hende, for at virkelig person var hun et rigtigt konkurrence menneske der hadede at tabe, så at hendes nørd image var totalt dårlig til sport passede hende overhovedet ikke, men det var vel sådan det var.
Mori sukkede dybt, og kiggede ned i hended bog.
Deres timer var sluttet tidligt, så hun havde besluttet at sætte sig i et hjørne et afsides sted og få læst i en af hendes nye yndlings bøger, den var om alfer og feer og sådan, den var virkeligt fantastisk.
Men da hun så op ved lyden af nogle stoler der væltede, og kunne mærke et indre suk bygge sig op, en eller anden mobset lille tøs havde åbenbart besluttet sig for at rase ud lige i det lokale som Mori havde valgt for at slappe af i.
Pigen virkede okay stærk at være, men hun var vist ikke så stærk som Mori, hvis Mori skulle mærke efter sådan kamp aura eller hvad end det var.
Mori kunne ikke lade være med at blive irriteret på netop denne pige, tænk sig ikke at kunne holde sin mnneskeform bare fordi man åbenbart havde det af lort til, og var i dårligt humør, Mori selv holdt den da stadig, ja hendes øjne forvandlede sig til slange øjne nogle få gange i løbet af dagen, men skolen var ikke forsvundet endnu under vægten af midgårds ormen havde den vel.
Mori kiggede ned i bogen, og skruede op for hendes ipod, og valgte tydeligt at ignorere pigen på alle måder som der kunne ignoreres.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki forsatte med at være rasen, der røg ikke flere stole rundt i lokalet. Men hun kunne næsten ligefrem mærke ilden stå omkring hende, selvom ild aldrig havde været hendes element. Hun havde aldrig haft et element, og det var vidst nok også oftest til det bedste. Især i sådan nogle situationer.
Saki vidste at hun var nød til at få sig selv til at slappe af igen. Hun kendte kun en måde ud over at finde hendes kors. Saki kiggede rundt men opdagede endnu ikke at hun var alene og begyndte så at nynne melodien, til en sang hun hørte meget. Hun havde ikke fået hendes musik afspiller med sig, og lige nu var hun sur over det. Hun havde den ellers altid med sig. Den var praktiks at have. Virkelig på sådan nogle her situationer.
Saki nynnede forsat videre, det var hun nød til. Hun mærkede dog luften gå ud af hende da hun pludselig opdagede at der var en anden pige inde i lokalet. Hvornår var pigen trådt ind i lokalet? Hvorfor havde Saki ikke opdaget hende? Hvem var hun?
Hun bed sig i læben, og det undrede hende at hun bare sådan var kommet ind i lokalet uden at Saki havde opdaget noget. Hvordan kunne det gå til. Saki forstod det slet ikke. Hun kiggede på pigen igen, og lagde mærke til at pigen satte musik i ørene. Det var nok også det bedste.
Saki lukkede kort øjnene og satte sig ned på hug, og så sig omkring. Hun kiggede kort på de mange væltede stole, der var alligevel blevet væltet en række eller to. Ikke at det undrede hende. Hun vidste at hun fik underligt mange kræfter når hun blev rasen, og hun vidste at dem måtte hun nok hellere sætte op igen, når hun engang var kommet noget mere til sig selv.
Saki så sig omkring igen. Hvor var hendes kors blevet af. Hun prøvede på at kigge efter det, men kunne ikke lige finde det. Hun snerrede lidt, og så, så noget glimte henne ved den ene piges fod. Saki sukkede og rejste sig op. Hun gik med faste, lette og direkte skridt over mod pigen.
Saki kiggede på pigen mens hun gik over mod hende, og opdagede så helt sikkert at det var hendes kors som lå ved hendes fod. Saki kiggede på pigen, og bøjede sig så ned og samlede korset op. Hun kiggede ikke på pigen, men vendte sig så bare rundt. Klikkede korset på plads, og stod stille.
Saki blev pludselig næsten tyve centimeter lavere, og hendes før så stramme tøj sad nu meget mere løst. Hendes skjorte som nu manglede en knap så næsten for stor ud til hende. Det lange brune hår med den fine lilla blomst, blev en smule kortere, blomsten forsvandt, og det brune hår blev lyst og glat. Hende øjne blev igen den blå/grå flotte farve som de altid var.
Saki mærkede alle kræfterne forsvinde fra sig, og trak vejret dybt inden hun gik i knæ og bare sad og kiggede frem for sig. Hun var pludselig blevet meget træt.

[moriah]

Mori lagde egentligt ikke videre mærke til pigen, før at hun pludseligt lod til at være alt for tæt på hende, og ledte åbenbart efter noget ved hendes fod, hvilket hun tydeligt fandt, og satte på plads.
Mori indså at det måtte være en af de der ting der gav hende en menneskeform, sådan en ville Mori også havde været nødsaget til at bruge, havde det ikke været fordi at hun havde lært formskiftning ved hjælp af runer af hendes far, det havde været anderledes, anderledes at lærer den slags, men så igen det var vel den eneste gode ting hendes far nogensinde havde gjort for hende.
Fået hende fri fra havet, og så sørget for at hun var blevet født, det at han havde givet hende til guderne for at hendes søskende så at sige slap fri, var alt for meget for hende at tænke over, var hun så meget dårligere end dem.
Hun sukkede let, det havde ikke været meningen at hun ville tænke på hendes far, men sådan var det blevet og med hendes far, kom de andre.
Hendes mor som hun aldrig kunne huske, og hendes søskende Fen, som hun ikke havde set, hun vidste ikke hvor længe, og hendes søster Hel, som hun ikke forstod hvorfor havde valgt den vej, hvorfor valgte hun at gøre hvad aserne sagde, hvorfor kæmpede hun ikke imod.
Men sådan var der vel bare nogle der var.
Mori kiggede op og bemærkede at pigen nu så anderledes ud, så var det åbenbart, et af de der kors som lod til at give dig en menneskeform, så vidt Mori huskede var det oftest vampyrer som havde den slags kors, så pigen måtte vel være en vampyr.
Mori bemærkede at pigen lod til at ja falde rimeligt meget til ro, hun følte sig på en måde, ja hun forstod pigen, når Mori skiftede form udmattede det hende enormt, Selvom det ikke var så slemt, når hun forvandlede sig imellem monster og menneske, det fik hende lidt mere ned at køre efterhånden.
Mori overvejede at sige noget til pigen, hun betragtede hende kort igennem hendes briller, lige over kanten af hendes bog, så strakte hun den ene fod lidt ud, så den lå lige bagved pigen, og kiggede ned i hendes bog igen.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki sad bare på gulvet. Hun trak vejret dybt og lod en hånd glide hen over det ene øje. Hun var vidst mere træt end hun lige havde regnet med, men sådan var det jo altid, og det gjorde det jo ikke nemmere at hun havde været rasen. Nej tværdigmod, det gjorde blot tingene værre.
Saki kiggede igen frem for sig, og rykkede sig og mærkede foden som var lige ved hendes ryg. Hun rykkede sig og vendte sig rundt og kiggede på foden og så derfra videre op på pigen. Hun rødmede let. Denne pige var ret så pæn og utroligt nuttet, men Saki lod som intet.
Hun fik samlet sig sammen og kravlede over mod en anden stol og trak sig op på den. Hun sukkede igen. Hun var nød til at finde en måde hvorpå hun kunne få hendes kræfter igen. Det her duede ikke. Langt fra.
Saki kiggede på pigen, men sagde ingen intet. Hun vidste ikke hvad hun skulel sige eller hvad hun burde sige. Så derfor var Saki stadig stille.

[moriah]

Mori kiggede op igen med et lille sæt, da pigen satte sig imod hendes ben, hun kiggede pigen direkte i øjnenen, men pigen lod ikke til at bemærke den slags, hun lod til at være mere fokuseret på Mori som en helhed.
Hvilket var totalt anderledes end hvad hun normalt var vandt til, hun var normalt vandt til at folk kastede et blik på hendes briller og ja.
Det lod til at de fleste japanere havde noget imod briller, for sådan var det vel umiddelbart, selvom Mori ikke selv rigtigt forstod hvorfor.
Hun lod som om hun kiggede ned i hendes bog, men over bogens kant så hun på pigen der slæbte sig over og op på en stol, hun så nærmest helt død ud, imens hun overvejede hvad hun skulle gøre, pigen var tydeligt smadret, og Mori fandt sig selv have ondt af pigen, på et sted, fordi hun forstod den udmattelse hun gik igennem.
Mori trak vejret, og sagde ud i lokalet, det første ord der brød stilheden.
" Druesukker."
Hun stoppede og kiggede ned i hendes bog, stilheden lå som vand over dem, nærmere is, den flød ligeså snart hun havde stoppet, før Mori så lagde bogen i hendes skød, og kiggede op på pigen med et alvorligt blik.
" Druesukker, det plejer at give mig energien igen når jeg har skiftet form, eller varm the, det er normalt afslappende, men mærkeligt nok så hjælper det mig ofte."
Mori stoppede der på den sidste sætning, og kiggede bare på pigen, uden rigtigt at sige noget, sådan i en mærkelig spørgende holdning, som hvad ville pigen nu stille op med denne information.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki kiggede på pigen da hun havde sat sig ned. Hun kiggede undrede på hende da hun begyndte at snakke. Saki var ved at sende et ‘ja tak for infor’en men hvad nytter det’ men sagde intet. Hun sad bare stille.
”tak” svarede hun så, og blev bare siddende, fordi hvad skulle hun bruge det til når hun lige nu ikke kunne bevæge sig ud af stedet. Hun kiggede på pigen igen og smilte. Og satte sig så lidt bedre op på stolen igen.
”du skulle tilfældigvis ikke have noget druesukker på dig vel`??” sagde hun spørgende, og kunne så hører hendes mave rumle og knurre. ”jeg er vidst sulten” mumlede hun og kiggede lidt paf på hendes mave. Det var egentligt meget normalt at hun ville være sulten nu efter hendes forvandling, men hun kiggede altid lige forundret på hendes mave.
Saki kiggede på pigen igen, og sendte hende et smil.

[moriah]

Mori kiggede på pigen, og havde mest af alt lyst til at sige til hende, altså det var jo ikke hendes problem at pige barnet ikke havde styr på sine forvandlinger, og slet ikke havde kontrol nok over sig selv.
Men hun tog det i sig igen, det var jo ikke hundrede procent pige barnets egen skyld, det kom jo også at hvor kraftig sådan en forvandling var, og alt den slags ting, men for nu ville hun slet ikke sige noget om det.
Mori kiggede bare lidt på pigen og stak så en hånd ned i hendes lomme, og da hun tog den op fulgte der en chokolade bar med, den indeholdt ikke drue sukker, men den mættede sikkert lidt, og sukker og chokolade gav jo altid energi, så det var vel ligeså godt, selvom hun selv fortrak druesukker.
Mori kastede den med en doven bevægelse over i pigens skød og sendte hende et roligt smil.
" I mangel af bedre, desuden burde den vel også mætte lidt.
Men jeg har hørt at vi skal have tomat suppe i kantinen senere."
Hun sagde det sådan nærmest tænkende, for det var jo kun noget hun havde hørt, det var bare for at konserverer lidt.
Før hun så kiggede på pigen og smilte kort til hende, ikke på sådan en totalt venlig måde, men heller ikke på en vildt kold måde.
" Jeg bliver også altid sulten når jeg har forvandlet, og jeg har nogle gange også problemer med at styrer mine forvandlinger, det er så pinligt at ens øjne ændre sig imens man løber ned igennem gangen eller sådan noget."
Mori rystede på hovedet, hendes stemme tydede ikke på at hun mente det var pinligt, men det gjorde hun, hun hadede når det skete, men derfor behøvede man jo ikke at være totalt følelses laden, og så var hun stadig irriteret, derfor passede hun på ikke at vise sin irrtation overfor pigen.