The sound of silence...

[Yomi]

Yomi var kommet for sent til time. En hel time for sent faktisk, og han var blevet bedt om at vendte på gangen til hans kemilærer fik tid og kunne give ham en skideballe. Nu var situationen så bare den, at et eller andet forsøg var gået grueligt galt, så alle dem, som havde opholdt sig i lokalet, var straks blevet hjulpet op til skadestuen med væmmelige forbrændinger - her inkluderet hans lærer, og nu vidste Yomi så ikke, om han havde ret til at gå. Han havde jo sådan set fået besked på at blive ligegyldigt hvad, og han regnede ikke med, at det ville gøre hans lærer mildere stemt, hvis han vendte tilbage og Yomi så var forsvundet. *..genialt, virkelig fedt...* Han stod og lænede sig opad væggen og havde taget et par gigantiske høretelefoner på. Hans hoved rokkede let frem og tilbage og indikerede på ingen måde, hvad det var, som han var optaget af.
Men det gjorde hans tøjstil til gengæld temmelig klart.
Han var som sædvanlig iført sin sort-farvede skoleuniforn og sine store læderstøvler, og øreringene glimtede sammen med det brede nittearmbånd, som var spændt fast om hans venstre håndled. Hans hår var kulsort og strittede en anelse i nakken, mens hans lange pandehår hang ham ned i øjnene.

Som han stod dér i sine egne tanker, ænsede han ikke andet omkring sig end dem, som passerede så tæt forbi ham, at de kom til at puffe til ham (sikkert med vilje). Han var opslugt af en grå ligegyldighed, og havde han ikke været tvunget til at stå her, havde han sikkert været i gang med at skære sig selv med et eller andet for at fordrive den tættere tåge i hans sind.

[Rastzar]

Alice kom humpende ned af gangen helt inde i den ene side som altid, det var den bedste måde at undgå ruderne der altid var så irriterrende rene at de genspejlede alt der kom for tæt på.
Alice havde haft idræt indtil for 10 minutter siden, hvor hun havde foprmået at snuble over sige egne ben, og forstue foden inden hun har landet pladask med forsiden nedad og armene strittende ud til siden.
Havde hun kunnet havde hun nok råbt af den skare af mennesker der grinende havde samlet sig omkring hende, men det kunne hun af gode grunde ikke, og i stedet havde hun rejst sig for at finde ud af at hun ikke kunne støtte på sit ene ben, det var jo perfekt...
Læreren havde sendt hende ned på sygestuen for at få nogen til at se på det, og her var hun så, humpende i sit idrætstøj med hånden langs væggen for at undgå ruderne, da hun pludseligt var omringet af en tyk røg der tilsyneladende kom ud fra et klasselokale.
Stik imod al fornuft blev Alice ved med at gå imens hun så idn i klassen. En normal person ville nok have stoppet og forsøgt at orientere sig men ikke alice, i stedet fandt hendes for pludseligt en anden og for anden gang idag røg hun forover.
Hun fægtede med armene og fandt noget tyndt at holde fast i, en ledning.

[Yomi]

Yomi skreg og greb frem for sig i luften, da noget pludselig rev hans høretelefoner af ham og forsøgte at trække hans ipod med ud af lommen. Han havde ikke lagt mærke til, hvor meget røg, der var i gangen, og han havde ingen idé om, hvad der havde forstyrret ham, før han fik fat i noget stor og tungt, som lod til at være ved at vælte. Det store og tunge viste sig at være en pige - og da det gik op for ham, måtte han konstatere, at 'stort og tungt' nok ikke var den rigtige betegnelse. Det gik også op for Yomi, at det måske ikke var det heldigste sted han havde valgt at gribe fat, og han tabte hende det sidste stykke ned på gulvet, før han kunne nå at tænke sig om.
Han satte sig på hug ved siden af den faldne skikkelse og vendte hende bekymret om mens en rødmen bredte sig på hans kinder. "Er-er du okay?" Han børstede lidt sod ud af hendes røde hår mens han bed sig ængsteligt i læben. Tænk en gang, hvor klodset kunne man være..? *Først tager jeg på hende, og så smider jeg hende på gulvet med hovedet først? Smart...*

[Rastzar]

Alice havde overhovedet ikke lagt mærke til at hun var blevet begramset, hendes hovede var nemligt fyldt af andre tanker, tanker om hvor klodset og idiotisk hun var, det var anden gang på et kvarter hun var skvattet med hovede først!
AliCe rejste sig lidt op og så ind i øjnene på en anden, en dreng der helt klart brød alle skolens regler om anstendig påklædning, det var do ikke det der bekymrede Alice, reglerne var lidt ligemeget, det der bekymrede hende var at i det sekundt han begyndte at tale til hende kom hun i tanke om at hun hverken havde papir eller blyant med, de lå i omklædningsrummet sammen med hendes uniform.
Alice følte sig virkeligt som en klods og hun havde lyst til at synke ned gennem gulvet og forsvinde, i stedet satte hun sig op, skar ansigt da hendes fod smertede og ændrede sin stilling til en mere behagelig position før hun lagde to fingre på sin hals og rystede kort på hovedet, en gæstus hun ofte brugte til at indikere sin manglende evne til at tale.

[Yomi]

Yomi så pigen skære ansigt og så bekymret på hende, da hun begyndte at vifte med hovedet. Hun var altså ikke okay, og det var sandsynligvis hans skyld. Han lænede sig forover og rakte hånden frem for at hjælpe hende med at sætte sig ordentligt op. "Hvad er der galt? Hvor gør det ondt? Jeg er altså virkelig ked af, at jeg.. øh, det må du undskylde..." Hans øjne var store og beklagende, og hans skælvende stemme afslørede, at han ikke var så langt fra at begynde at græde. Hvad nu, hvis der var et eller andet helt galt med pigen? Hvorfor sagde hun ikke noget?

[Rastzar]

ALice tog fat i hånden og lod sig hjælpe med at komme op at stå, hun lænede vægten på den raske fod og så så igen på drengen.
Han havde ikke fattet hendes gestus og forstod derfor ikke at hun ikke kunne svare ham, den slags situationer var altid svære, og Alice kunne tydeligt se oh høre på ham at han troede det var hans skyld.
"vi prøver igen, så kan det være han forstår" Tænkte alice og fabgede hans øjne med sine, hun gav ham et lille opmuntrende smil hvorefter hun løftede hånden op og pegede på sin hals et par gang, hun håbede på at han forstod, hvorefter hun rystede på hovedet for at indikere, Hals - Nej, et budskab hun nok var nødt til at få igennem, eller også skule hun have en blyant og et papir.

[Yomi]

Det opmuntrede Yomi lidt at se, at pigen tog imod hans hånd og smilede til ham - så kunne det vel ikke være helt galt..? Hun begyndte igen at lave den mærkelige bevægelse mod sin hals mens hun rystede kraftigt på hovedet og han så fortabt på hende og trak beklagende på skuldrene. "Undskyld, men jeg er bange for at jeg ikke forstår.." Hvorfor fortalte hun ham ikke bare hvad hun mente? Yomi var ikke særlig god til gæt og grimasser og han begyndte ubevidst at efterligne hendes bevægelse. "Din hals er... nej?" Sikke noget pladder... "Du har ondt i halsen? Er jeg helt forkert på den? Du vil ikke tale med mig?" Pludselig lyste hans øjne op i forståelse. "Du har mistet stemmen?!!" Han greb fat i pigens skuldre og sendte hende et stort grin - tænk, at han selv havde regnet den ud!

[Rastzar]

Tja det var vel ikke helt forkert et gæt, problemet var så bare at Alice ikke havde mistet stemmen for hun havde aldrig haft en, men så længe han forstod at hun ikke kunne tale var det godt.
Han slog egentligt Alice som en meget følelsesladet person, den måde han først var grådkvalt og nu var nærmest hyperaktiv, det var lidt underligt at være vidne til, men så længe han var i bedre humør var det godt.
Alice nikkede til ham for at bekræfte at hun ikke kunne tale, derefter lavede hun endnu en gestus, hun tog med sin pegefinger og lod som om hun skriv i fladen på sin anden hånd, måske fattede han den lidt hurtogere og skaffede hende den nemmeste måde at kommonikere på for hende.

[Yomi]

Yomi var ret tilfreds med sig selv, da pigen nikkede bekræftende. Fint nok, så var det hele ikke så mærkeligt alligevel. Da hun begyndte at skrive i sin egen håndflade trak han en kuglepen op af lommen og overrakte hende den som var han en ædel ridder, som lige havde fanget hendes flyvende lommetørklæde i vinden. Så kom han i tanke om, at hun nok ikke ville finde det særlig galant, hvis han lod hende skrive på hendes håndflade - samtalen ville i hvert fald blive temmelig kort - og han lod sin skoletaske dumpe ned på gulvet hvorefter han (efter en del roden) kunne fremvise en blok med ternet papir, som han rakte til hende. "Værs'go." Han smilede og håbede, at hun ville fortælle ham sit navn (eller skrive det i det mindste), for hun så ret sød ud.

[Rastzar]

Alice var glad for at drengen fremdrog noget at skrive med, men hun manglede altså noget at skrive på, og hævede det ene øjenbryn lidt, men så forstod han da også at hun skulle skrive på noget og rodede i sin taske.
Alice smilte til drengen da hun endelig fik et redskab at skrive på, så var alt jo nogenlunde som det skulle være.
"Tak skal du have. Undskyld jeg væltede dig. Mit navn er Alice Gazer, hvad er dit?" Hun skrev de tre sætninger under hinanden og forsøgte så vidt muligt at spare på pladsen da det trods alt ikke var hendes blok og pen, så måtte han jo spare hende som han havde lyst, Alice havde faktisk oplevet folk der valgte at skrive igen frem for at snakke, et spild af deres evne til at tale mente hun, men hun kunne godt forstå at situationen kunne være akavet for andre.

[Yomi]

Yomi smilede stort til Alice. "Hogosha Yomi, undskyldning accepteret. Og du hedder Alice Gazer? Det lyder ikke særlig japansk. Hvor kommer du fra?" Hun virkede virkelig som en interessant pige, og hendes øjne havde en helt vidunderlig farve *som nugat dyppet i karamel* tilføgede han for sig selv og var glad for, at han ikke havde sagt det højt. Han overvejede et øjeblik, om han burde have skrevet det ned i stedet, men hun var jo øjensynligt ikke døv, så han havde ingen speciel interesse i at fremvise sin 'smukke' håndskrift.

[Rastzar]

Alice smilte lidt til drengen, han virkede nu meget behagelig at snakke med selv om hans tøjvalg var lidt underligt, på den anden side havde Alice en forkærlighed for kostumer, og på sin vis kunne Drengens tøj godt minde om at kostume, så det var ganske fint. Hun smilte lidt men kom så til at støtte på det forkerte ben og skar en grimasse inden hun skrev: "JEg er fra England, hvorfra er du?" og rakte ham blokken endnu en gang mens hun bukkede sig ned og maserede sin ankel lidt, tænk at hun også lige skulle forstue den på så dårligt et tidspunkt, på den anden side havde det jo ledt til at hun mødte den her dreng og hvem vidste om det var skidt?
Alice så op på ham, afventende.

[Yomi]

Yomi skimmede hurtigt hendes svar og bukkede sig så for at se, om der var noget galt. Hun masserede sin ankel og han lagde en hånd på hendes skulder, mens han så bekymret på hende. "Er du sikker på, at du er okay? Hvis du har ondt i foden, må vi hellere få dig ned på skadestuen..?" Yomi lagde en arm om ryggen på hende som tegn til, at hun bare kunne støtte sig til ham, hvis hun havde problemer med at stå på foden og rakte hende blokken mens han hurtigt tilføjede "Jeg er græker. Og jeg ved godt, at jeg ikke ser sådan ud."

[Rastzar]

Alice blev ret overrasket over at han lagde armen om hende. Den slags berøring var hun slet ike vandt til og det virkede langt mere intimt end hun havde lyst til med en dreng hun lige havde mødt, men hun forstød hentydingen, og lidt efter var ubehagen væk.
Hun gav ham et betryggende smil og skrev: "Jeg tror jeg forstuede min fod til idræt, jeg var faktisk på vej til skadestuen da jeg væltede dig." Så rakte hun ham sedlen og gjorde oopmærksom på at de godt kunne begynde at gå ved at hinke en smule fremad.

[Yomi]

Yomi tog imod noten med sin frie hånd og nikkede. "Så må vi hellere få der derhen i en fart!" Hvis han havde været stærk, havde han slynget hende over skulderen og var løbet afsted, men da det beklageligvis ikke var tilfældet måtte Alice nøjes med den sparsomme hjælp hans støttende arm gav hende. Det gjorde ondt i ham at se, hvor besværet hendes fremfærd var. Forstuvede fødder var ikke noget at kimse af, noget han selv havde prøvet en del gange efterhånden. Det var svært nok at bevæge sig elegant rundt på fire poter, men på to?! Yomi så tænksomt på den tilskadekomne pige, mens han spekulerede på, hvilket monster hun mon var. Mon hun var lige så usikker som ham i sin menneskeform? Nej, det var sikkert kun ham selv, som var så åndssvag at glemme antallet af fødder, når han løb, og han smilede opmuntrende til Alice, mens han hjalp hende med at humpe ned af gangen.