|
Post by Megumi Elyzabeth Osaki on Feb 17, 2009 0:24:13 GMT 1
Saki kiggede på Pepper og sendte hende et smil. Hun kunne se hvor nysgerrig hun var for at få mere af vide omkring Saki og Adrian. Saki vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun vidste ikke så meget. Desværre. Hun bed sig let i læben og lagde hoved let på skrå og sendte igen Pepper et smil. ”altså havde ingen ide om det, selvom at jeg har hørt at han boede et år hos os” sagde hun stille og rødmede blidt ”det er min mor der havde en erfære med en.. Og tja så fik de Adrian” sagde hun stille og bed sig igen i læben. Hun kiggede på Pepper, og var glad for at det virkede som om hun havde glemt det andet emne som hun først havde snakket om. ”altså at møde en bror man aldrig har kendt er altid lidt underligt, men altså det er ikke fordi jeg var i chok som så” Saki var stilel lidt og kiggede på Pepper. Tja altså Saki havde nok været lidt i chok, men nok ikke så meget som der var forventet af hende. Saki havde altid været utrolig god til at skjule sådan noget.
|
|
|
Post by purple2 on Feb 17, 2009 9:27:14 GMT 1
Pep så på hende med store interesserede øjne indtil hun var færdig med at tale. Hun gjorde en bevægelse til at hun bare skulle fortælle videre samtidig med at hun selv begyndte at snakke. "Ja det kan jeg da godt forstå, jeg ville da også få et chok hvis jeg lige pludselig fandt ud af at jeg havde en bror, men så må i være omkring samme alder hvis I begge går på skolen og du ikke kan huske at han boede hos jer.. Er han så lillebror eller storebror?" Altså, der var tre år man kunne gå på skolen, med mindre man selvfølgelig gik om nogle gange, men det regnede hun ikke med som en mulighed, i hendes hoved bestod man bare, selvfølgelig var der folk der gik om, men ikke nogen hun kendte. Det var måske bare fordi hun aldrig havde kendt en der var gået om, men en gang skulle jo være den første, det var der i hvert fald nogen der sagde. Et øjeblik så Pep fraværende ud mens hun så op i loftet som om hun tænkte på noget vigtig, mens så så hun ud i luften før hun skyndte sig at kigge opmærksomt på Saki igen. Hun var virkelig ikke god til at holde koncentrationen i længere tid.
|
|