Sko, sko.. Skooo....!

[purple2]

*Klokken alt for tidligt om morgenen. Hvorfor alle de sko..?
Med små øjne kom Pep ind af døren, stoppede op i døråbningen og strakse sig med et lydløst gab. Efter at have fået et par knæk ud af sin ryg og missed lidt med øjnene fik hun taget sig sammen til at slæbe sine stridt over til sin skoplads hvor et par sko var stukket ind.
"Vi har jo alligevel en udendørs skolegård.."
Mumlede hun træt for sig selv, før hun løftede foden op og hev i skoen for at få den af, hvilket resulterede i at hun var nød til at hoppe et par stridt til siden for ikke at miste balancen. Ved det sidste hop ramte hun en anden elev. hun rykkede på sit hoved for at orientere sig ved sammenstyret mens hun med søvndrukken stemme undskyldte.
"Undskyld, det var ikke min.."
Hun viftede lidt med den sko hun havde fået af, indtil hun fik øje på den og holdt op. Et lille smil dukkede op på hendes læber, og hun gik tilbage til sin hylde hvor hun fik sine indesko på den bare fod, og den anden sko af hvor efter den også fik en indesko ud over sin sok. hun kiggede kort på sine udendørs sko som hun havde i venstre fod, før hun stoppede dem ind på hylden og trak sin højrehånd ned over ansigtet der virkede meget varmt i forhold til hendes hånd der var iskold.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki var træt. Meget træt. Alt for træt til noget som helst, men hun havde lavet en aftale med en fra hendes klasse om at mødes til noget morgen træning noget. *hvorfor skal det altid være om morgene??* Saki gabte, og var slet ikke godt nok orinteret til noget som helst. Normalt ville det ikke have gjort noget som helst at hun var kommet så tidligt og uden egentligt at sådan rigtigt vide noget, men denne morgen.
"Aww!!" udbrød Saki da hun uden at ha fået sine sko af, eller nogle nye på stødte ind i pigen der lige var stødt ind i en anden. Saki fik noget mere øjne, og kiggede på hende.
"undskyld det må du virkelig undskylde" sagde hun og bed sig i læben. det var virkelig ikke med vilje at hun ville ha stødt ind i nogen som helst. hun kiggede på pigen, hvor efter hendes mave begyndte at knurre. hun var underligt nok blevet sulten, hvilket hun normalt slet ikke var om morgene. Saki var aldrig sulten om morgen, hun blev normalt altid dårlig om morgen hvis hun spiste noget, men der var denne her alt for skønne duft.

[purple2]

Pep så dig desorienteret omkring da en pige stødte ind i hende.
"Ahh hvad?"
hendes søvndrukne stemme fortalte meget om hendes søvndrukne blik der nu ledte efter den der sagde undskyld. Hun fandt en pige der passede meget godt på stemme og lagde op til et smil, der dog blev ødelagt af et gab inden det nåede at blive til noget. Men det var der da gabet var overstået, og det venlige smil nåede til de søvnige små øjne der med et glimt betragtede pigen der stadig stod med sine udendrøssko på.
"Alt forladt. Tror jeg nok. Og hvis det var min skyld, så undskyld."
Hun smilte lidt større og følelsen af at det nåede hendes øre var en følelse hun ikke kunne løbe fra. Den fik hende til at tænke på en tegnefilm og fik hendes smil til at blive lidt mere glad en venligt, hun var alt for morgentræt til at grine af minet. men så kom hun i tanke om at hun var sent på den og hendes øjne åbnede sig pludseligt helt op. Alt søvn forsvandt, som havde det aldrig eksisteret.
"Åh nej, jeg er sent på den. Jeg er sovet over mig. Er du ikke også sent på den?"
Hun talte meget hektisk lige pludseligt. hun havde set på sit vække ur i morgen og havde opdaget at hunhavde sovet over sig. Eller, det vil sige at hun troede hun havde sovet over sig, i virkeligheden skulle hun bare have set lidt bedre efter på uret.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki så på pigen og sendte hende et skævt smil. Pigen så ud til at være lige så træt som Saki selv var. Alt for træt til i virkeligheden at orientere sig omkring noget som helst. Saki bed sig i læben og kiggede på pigen igen, og så ned på hendes fødder. Hendes øjne var blevet noget bedre og noget mere klar til denne morgen. Hun trak hendes udendørs sko af, og fandt hendes hylde. Den var uheldigvis allerøverst, lige der hvor hun akkurat ikke kunne nå. Hun stilte sig på tær, men havde ikke lyst til at hoppe når der var andre til stede så derfor lod hun sig glide ned igen og kiggede på pigen.
”tror at det var lige så meget min skyld” sagde hun med et smil, og kiggede på pigen. Hun så at pigen mides om et eller andet, men ikke omkring hvad. Saki var nysgerrig efter at vide hvad det var, men ville ikke sige noget. Da pigen pludselig så helt forkert ud i ansigtet, kiggede Saki noget forvirrende på hende og så op på det store ur på væggen over døren ind til skolen.
”er du sent på den?? Der er tre kvarter til de første timer starter” Saki sagde det i et stille tonefald. Saki selv var for sent på den. Hun skulle ha været i klasse lokalet for et kvarter siden, men lige nu måtte hendes veninde vente, hun havde nok at gøre med at få hendes rigtigt sko på. Saki kiggede igen op på hendes hylde. Det var noget lort at være 155 lige nu.

[purple2]

Pep så forvirret på pigen før hun så sig omkring efter et ur og kom i tanke om uret over døren.
"Tre kvarter.. Det er løgn!"
Hun tog sig til hovedet og sukkede så hvor efter hun lod sine hænder glide ned langs sine kinder.
"Tre kvarter. Tre kvarter hvor jeg kunne havde sovet. Så kan jeg bedre forstå hvorfor mit vækkeur ikke ringede."
hun sagde det med en utrolig ro taget det første i betragtning, og så så på pigen der så op på sin hylde.
"Megumi Elyzabeth Osaki. Er det dig?"
Navnet stod på den øverste hylde, men uden at vente på svar tog hun skoene fra pigen, tog indeskoene ud af hendes hylde og lagde udendørsskoene ind på hylden, som hun bare gik du fra var pigens. Hun havde bemærket at pigen havde haft svært ved at nå med sin højde, og da Pep var den højere havde hun ikke de store problemer med det.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki kiggede på pigen, og lagde hoved let på skrå. Det var tydeligt at pigen var kommet alt for tidligt ud af sengen på en dag hvor man kunne have sovet længere. Meget længere. Sak kiggede på pigen, mens hun endnu engang kiggede op på hendes sko. Hun lod dem være, hun var nød til at vente. Hun kiggede ´på den anden pige som de før havde stødt ind i, hun skyndte sig også ind mod et klasse lokale.
Da pigen sagde hendes navn kiggede Saki på pigen, og nikkede, men inden pigen helt nået at reagere tog hun Sakis inde sko, og udendørs sko og fik dem til at bytte plads. Saki rødmede.
”mange tak” sagde hun med et stille smil ”det er aldrig nemt at være lille og så at have plads på øverste hylde” Saki sendte pigen et lidt forsigtigt smil, og tog så hendes indendørs sko på. Hun kunne hele tiden dufte duften af menneske, men hun kunne ikke forstå hvor den kom fra. Hun var sikker på at den kom fra pigen der havde hjulpet hende, men på den anden side det var jo ikke tilladt for mennesker at komme ind på denne skole. Saki kiggede på hende igen.
”øhm nu da du ved hvem jeg er….” Saki var igen blevet usikker på omkring hvad hun kunne tillade sig og hvor langt pigen ville have at Saki gik før hun skred over en grænse. Saki kiggede med et smil på Pep.

[purple2]

Pepper smilte venligt som hun rakte sin hånd frem mod pigen.
"Elisabeth Pepper. De fleste kalder mnig for Pepper eller Pep, selv om jeg engang blev kaldt for Pepsi, men det er jeg helst fri for, det er lidt et øgenavn. Hyggeligt at møde dig."
Hendes smil blev stort selv om hendes øjne igen udtrykte træthed, nu hvor det var gået op for hende at hun ikke længere var sent på den, så hun godt kunne tillade sig at tage den med ro.
"Så hvorfor er du stået så tidligt op frivilligt? Du ligner ikke en der er stået for tidligt op i den tro at du er stået for sent op."
Hun tog fadt i kragen på sin skjorte, der sad skjusket fordi hun havde prøvet at sætte den på vej over græsset, og rettede nu på den så den sad rigtigt omrking pigeslipset der hang ned på hver sin side af hendes hals. Hun begyndte at binde det med sin opmærksomhed rettet mod Saki. Da den var bundet, og derfor skulle sættes kiggede hun dog ned for lige at sikre sig at den sad som den skulle, men kiggede straks efter op på Saki igen, imens hun rettede på skjorten ved buksekanten, så den sad pænt ned i de sorte bukser.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki kiggede på hende, og smilte da hun præsenterede sig, og lyttede så stille til hendes navn. Elisabeth Pepper. hun regnede ikke med at hun blev stavet på samme måde som Saki blev. hun hed jo også Elyzabeth til mellemnavn, og mange fandt måden hendes navn staves på underligt. Saki så intet underligt ved det, hun var jo opvokset med navnet, og fandt det derimod underligt og kedeligt den måde andre fik stavet Elisabeth på. Saki kiggede på hende og fniste. da hun sagde at hun også hed Pepsi.
"i lige måde Pepper" sagde hun stille. hun følte det som om Pep var for de tættere venner, og Pepsi var jo øgenavnet. Saki lagde hoved let på skrå og kiggede så ned af sig selv. nederdelen sad som den skulle, skjorten var som den skulle, og slipset, selvom knuden havde drillet hende rigtigt meget her til morgen, så sad den som den skulle. Saki kiggede dog straks op på Pepper igen. og så op på uret den var allerede tyve over. Saki bed sig i læben. og så koncenteret på uret. hendes veninde var bare nød til at vente, og så måtte de ordne sagerne i morgen. Saki så på Pepper og kunne ikke lade være med at smile.
"jeg aftalte med en veninde igår at mødes før tid i vores klasse lokale" sagde Saki stille og kiggede på Pep mens hun ordnede hendes tøj "vi har begge to været noget bagefter med vores træning og ville derfor tage den om morgen så vi kunne huske hinanden på det." Saki lagde hoved let på skrå. hun gabte kort. hun var træt ingen tvivl om det, men hun havde vidst haft noget mere tid her til morgen end Pepper havde.

[purple2]

Da Saki nævnte at hun havde en aftale med en anden kiggede hun straks op på uret, før hun så tilbage på hende igen.
"Jamen Megumi, så vil jeg da kke fast holde dig mere."
Sagde hun med sit store smil inden hun trådte et skridt til siden så Saki kunne komme forbi. At hun kaldte hende Pepper måtte hun selv om. For hende var det formelt når lærerne kaldte hende det, men når alle andre gjorde det så var det bare et kaldenavn. Hun reagerede lige meget hvad alligevel og der var mange andre der kaldte hende Pepper, så det var jo fint nok. Hun vidste bare ikke lige hvad Saki blev kaldt, så hun syntes det var nemmest at kalde ved det første navn der havde stået på hendes skohylde, og det var Megumi.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki smilte og rødmede en smule. hun havde slået blikket ned, da Pepper snakkede om at hun ikke ville stå i vejen for Saki så. Saki havde bare ikke helt set det på samme måde som Pepper tydeligt gjort. Saki kiggede op på Pepper.
"jeg kan altid ordne det med hende i morgen i stedet" sagde jeg med et smil og kiggede Pepper i øjnene og reagisteret så hvad Pepper havde kaldt Saki. Saki lagde hoved på skrå "Megumi er kun noget lærerene eller voksne kalder mig" sagde hun og lavede et sjovt ansigt "bare kald mig Saki" hun kiggede på Pepper, skulle det være sådan at Saki skulle kalde Pepper ved det navn hun blev kaldt så skulle det være det samme med Saki. hun smilte igen forsigtigt.

[purple2]

"Når, men i så fald: Hvor kommer du så fra, Saki?"
Nu hvor hun ikke forstyrrede det mindste, kunne hun da tilbringe tiden indtil skolen startede med at lære Saki at kende. Det at hun havde fået lov til at kalde hende for hendes kaldenavn i stedet for hendes fornavn, havde været en invitaton for Pep om at der var en mulig ven her, man skulle lære at kende. At Pep ikke var begyndt at fortælle hvor hun selv kom fra havde noget at gøre med at hun lagde bånd på sig selv. Saki virkede en smugle genert og hun ville jo ikke skræmme hende væk. Hun lignede en ven man kunne lave lektier med, og bare snakke med, og så syntes hun at hun virkede sød, en sådan ven ønskede hun ikke at miste, og da slet ikke før hun lærte hende at kende. Men så igen, sådan havd hun det jo med de fleste mennesker. En fremmed var en ven man bare ikke havde lært at kende endnu, det var hendes motto. Hendes fars var noget i stil med: En fremmed er en morder indtil han er dømt uskyldig i retsalen. Eller også så var det: Alle skal kunne klare sig selv, uden hjælp fra andre. Han var egentlig ikke sådan, han havde bare fået det fra hendes stedmor der var typen der kastede ungerne ud af reden uden faldskærm på.
Pep så smilende og afventende på Saki, nysgerrig for at vide mere, og nysgerrigheden blev der bestemt ikke lagt bånd på.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki kiggede på Pepper, og sendte hende et smil, hun bed sig derefter i læben, fordi hun var ikke helt sikkert på tingene. Hun kiggede over mod hylderne med sko, og så tilbage på Pepper.
”har boet i tokyo et par år” sagde hun med et stille og lettere forsigtigt smil, hun havde også boet på øen der lå længst væk, skiftende mellem flere byer. Saki kiggede på Pepper, og sendte hende et smil.
”hvor er du fra??” spurgte Saki med et stille og lettere forsigtigt smil. Hun forstod på Pepper at de skulle være sammen indtil timen startede. Saki smilte og var glad for det. Hun havde frygtet lidt for at skulle være sammen med hendes veninde, så dette her passede hende meget bedre.

[purple2]

"Dublin i Irland. Der har jeg boet sammen med min far og hans kone, lige siden jeg blev født. Eller, da jeg blev født boede jeg sammen med min far og min mor, men så døde min mor og så blev jeg passet af naboens pige, min far fandt hans nuværende kone, og så har jeg boet sammen med dem lige siden. Hun er bare vildt irretrende. Hun vil have jeg skal kunne ide at shoppeog gå op i mærkerne på tøjet og den slags ting, hun må være fuldstændig hjerne bød, som om det betød noget.."
Hun sluttede af med et mindre grin, et hovedryst og et stort smil. Hun var virkelig vildt irretende hendes stedmor, og det værste var at hendes far slet ikke kunne se det. Han måtte være blevet blind, eller forhekset af en art. Ja det var selvfølgelig en mulighed. Men ret usandsynlig taget virkeligheden i betragtning. Han kunne være under hypnose, eller også så var han bare dum.
"Er du glad for at gå på skolen? Jeg elsker personligt skolen, syntes den er ret fed, taget min tidligere skole i betragtning. Alle er så anderledes på en eller anden måde. Jeg må indrømme at jeg først syntes det ville være vildt ufedt at gå på en skole jeg ikke kendte, men det viste sig at være helt fint."
Så kom hun i tanke om at hun faktisk havde stilt Saki et spørgsmål, og gentog det derfor hurtigt efter hun havde snakket færdigt, for lige som at lave en afslutning.
"Men hvad med dig?"
Hun smilte nysgerrigt til Saki med store øjne. Tanken om at havde mødt en anden som faktisk gerne ville snakke med hende, havde lagt en dæmper på hendes træthed, selv om hun godt kunne mærke at hun stadig var lidt træt.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki stod bare og kiggede på hende. Hun sagde intet, kiggede blot på Pepper. Hun smilte over at hun snakkede så meget, så slap Saki jo selv for at snakke helt så meget. Hun tænkte kort på hendes liv før Tokyo. På hjemmet, men hun huskede heller ikke så meget fra den tid, og det undrede hende.
Da der så pludselig blev stilt spørgsmål til hende stod hun lige og ville svare, men Pepper virkede som om hun ville snakke videre og Saki smilte bare til hende. Hun lyttede til hvad hun havde at sige, og var så glad for at hun så spurgte igen.
”øhm, har jo gået på en menneske skole før denne skole, og det var faktisk helt fint, men denne er også god” sagde Saki stille og kiggede blot på Pepper, hun kunne stadig dufte den gode duft der var omkring Pepper, og forstod ikke hvor den kom fra. Ikke at det gjorde hende noget, men hun kunne mærke at hun blev en smule små svimmel af den. Om det så var fordi den var så god, eller hvad den gjorde mod hende kunne hun slet ikke finde ud af.
”det at jeg så har fundet en halv bror det…” Saki vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Nu havde hun nævnt det, og så kunne de snakke videre på det hvis Pepper ville, men om Saki syntes at det var det bedste at snakke om det vidste hun ikke.
Det gode ved alt det her var at Saki ikke følte sig træt længere, og at hun nu så en smule mere frem til dagen. hun havde snakket med Pepper, og det var godt.

[purple2]

*En menneske skole? Findes der andre?*
Hun havde lyst til at spørge Saki med det samme, men det så ud til at hun lagde op til at sige noget mere, så Pep så bare smilende på hende med interesserede øjne mens hun lyttede til det Saki fortalte hende.
"Så det vil sige at du fandt din halvbror her på skolen? Det var da dejligt. Vidste du så at du havde en før du mødte ham, eller kom det som et chok for dig, eller hvordan..?"
Hun kunne lige komme på flere måder hvor på situationen med halvbroren kunne være, og havde som sådan egentlig glemt alt om Sakis komentar om at hun havde gået på en menneske skole. Sådan var det tit, når der kom noget andet der var lige så interessant eller måske mere, så glemte hun alt om det hun havde tænkt på at hun ville spørge om. Mens hun vente på at Saki skulle forklare hvordan det havde været, kunne hun ikke lade hver med at tænke på at hun ikke selv havde en bror eller søster. I hvert fald ikke hva dhun vidste af, men det kunne jo egentlig godt være at hendes stedmor havde et barn der bare boede hos faren og som aldrig havde kontaktet dem. men så ville det jo ikek være en halvsøskende, det ville være en pap søster eller bror, så det talte vist ikke. Et øjeblik så hun fraværende ud, men så kom hun i tanke om hvad der havde fået hende til at tænke i disse tanker, og så igen nysgerrigt på Saki.