Ny kunde~

[Yoichi]

Yoichi havde godt hørt rygter, om en såkaldt stjerne fotograf, der huserede skolens mere private områder. Han havde også hørt rygterne om, hvis man betalte det rigtige, kunne man få nolge særligt specielle billeder ud af det. Og han havde endde sporet rygtet til en vis 'mr. Red'. Et hurtigt tjek gennem elev listerne, afslørede én elev, med efternavnet 'Red'. Frank Red, der boede på værelse 212.
Der var så ikke så mange, der kendte det nye rygte. At en lærer lige frem opsøgte stjerne fotografen, med den hensigt, at få private billeder, at særligt udvalgte elever.
Yoichi smilede lidt, da han kom ind i elevernes bygning. Den lugtede krafitgt at ungdom og ballade. Der var intet, der fik ham til at føle sig yngre. Det var nu et dejligt job han havde.
I sine egne tanker, og i sin glæde over elevernes morsomme dør dekorationer, gik han langsomt op til Red's værelse. Der var nogen elever, der havde været meget kreative. Hele små kunstværker, eller kunstfærdige 'hold dig væk' skilte, pryede de forskellige døre. Sammen med et helt års forbrug af tandpasta, der var smurt ud på undersiden at alle dørene på grund etagen. Sikke nolge ting, de unge synes var sjovt nu om dage...
Med et skuldertræk nåede Yoichi værelse 212. Han hev en smule ned i sin grå tank top, og sikrede sig at hans sorte jakkesæts bukser, special syet til ham, sad som de skulle. Med tanken om at en lærer skulle se ordentlig og præsentabel ud, pudsede han hurtigt sine spidssnuede hvide slangeskinds sko, og bankede så fast på døren, så man ikke var i tvivl om, at det var en lærer.

[Little Devil]

Rosen på døren var hvid som sne. En svag rytme trængte ud igennem døren. En ensom saxofon der spillede fra en efterhånden temmelig slidt grammofonplade. Den sidste tone døde ud og der var et øjebliks stilhed, mens pladen øvet blev vendt af trænede hænder, og sat tilbage. Nålen blev placeret og en rolig swing melodi brød stilheden igen. Der gik endnu et øjeblik inden døren blev åbnet af en en lav knægt i vinrød skjorte der stod let åben, og skræddersygede, nålestribede bukser. Skjorten var stoppet ned i bukserne, der var holdt oppe af et smalt, sort læderbælte. Hans rødbrune øjne fandt hurtigt Yoichis ansigt, og hans mund åbnede sig i et lille smil, der afslørede hans lidt for spidse tænder. "Yoichi-sensei.. Hva' kan jeg så gøre for dig?" spurgte han roligt, og virkede ikke overrasket over at se en lære ved sin dør.

[Yoichi]

Yoichi så undersøgende på den elev der åbnede for ham. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, da hans mørke øjne gled ned over det tøj Frank havde valgt at i klæde sig i sin fritid. Det minede overraskende meget om det han selv en overgang havde holdt af at gå i. Afslappet men stadigvæk stilet. Var det virkelig ham der sørgede for alle de billeder, han igennem disse korte måneder havde konfiskeret?
Elevens monsterform var ganske nydelig, noterede læren inde i Yoichi sig. Selv om tænderne og øjnene nu var et sikkert give away. Med mindre han ville passe ind i den gruppe af mennesker der gjorde alt for at ligne vampyrer.
"Kan jeg komme inden for og snakke med dig?" sagde han rimelig afslappet hvis der nu var nogen der var inden for høre afstand. Det kunne lyde som mange forskellige ting, omsorgs samtale, lektie hjælp, opgave afhentning eller køb af billeder af diverse elever. Han lænede sig frem og hviskede til Frank med et glimt i øjet. "Er min første gang som kunde, så bær over med mig~"

[Little Devil]

Red smil var uforandret da læren bad om at komme ind. Han viste allerede hvad det drejede sig om. "Selvfølgelig" svarede han roligt og åbnede døren så Yoichi kunne komme ind. Han nikkede blot til hans hvisken og lukkede døren igen efter dem "Alle skal jo starte et sted" sagde han med et smil der var vokset en andelse. "Men jeg må sige dine konfiskeringer har været rigtig gode for forretningen!" kommenterede han og slog ud med hånden mod den store bløde stol ved siden af grammofonen "Sid endelig ned" tilføjede han så høfligt. Red var ikke så fandens høj, og han forretrak at havde folk lidt nede på sit eget niv. Så følte de sig ikke så kæphøje og smarte når de prøvede at afpresse ham. Det var dog ikke lykkedes nogen endnu. Der var ingen der hadede ham så meget at de ville risikere at de ting Red lå inde med kom ud i offentligheden. Og selvom de selv var rene som sne, så havde de altid en nær nær ven man kunne finde snavs på.

[Yoichi]

Yoichi nikkede høfligt og gik ind på Red's værelse. Han kunne ikke dy sig og lod hurtigt blikket glide rundt i værelset, meget diskret. Han mente selv at men i de fleste tilfælde kunne danne sig et meget godt indtryk af en person når man så pågældends værelse. Det kunne man så ikke helt regne med i Yoichis tilfælde, da han ikke rigtig havde indrettet sin lejlighed, han havde bare smidt sit tøj ind i skabet, og lagt nogle dåse øl i køleskabet. Mere behøvede han heller ikke. Maden blev købt ude, og sengen stod der i forvejen.
Han satte sig i stolen og smilede en smule. Liiidt for lav til ham, men det gik. Han plejede altid at skulle købe så høje stole som muligt, så han ikke nærmest sad med benene oppe under hagen.
Yoichi kunne ikke lade være med at smile lidt. Så var da i det mindste én der var glad for hans konfiskeringer. "Så skulle jeg måske begynde at være endnu mere streng? Lige nu er jeg så blød at de slipper af sted med dem, hvis bare de ikke sidder og fumler med billederne i timerne." En irreterende tilbagevendende hændelse når han prøvede at lære dem om 3 grads ligninger. Så var der en af eleverne der fandt et billede af en let påklædt pige, og så er opmærksomheden bare 100% væk fra timen. Indtil videre var han oppe på omkring 70 konfiskeringer udelukkende af billeder.
Yoichi lagde sine lange ben over kors og studerede Red en smule. Gad vide hvordan han egentlig havde fået fat i de billeder? og endnu vigtigere, kunne han få fat i billeder af hvem som helst Yoichi ville betale ham for?

[Little Devil]

Red bevægede sig over og satte sig på sengen overfor Yoichi og lænede sig en smule frem, mens grammofonen roligt spillede videre ved siden af Yoichi. "Nej det er fint. De skulle jo nødig føle de bliver snydt, og derfor ikke gide købe mere.. Det ville være meget ubelegligt for mig.." svarede han roligt og foldede hænderne. "Men hvad kan jeg så gøre for dig? En bestemt person du skal bruge noget på? Lærer? Elev? Hvad skal du bruge på dem? Snavs? Porno? En lille klemme måske? Sig frem, vær ikke generet!" prep-talkede han Yoichi. Red skaffede ikke kun porno, som de flest af skolens teenager drenge troed, men han kunne lige så let fremtrylle hemmeligheder, pinlige episoder, snidder, snask og snavs på hver enste person på skolen, og dens nærmeste, og han havde stortset ingen skrubler, morale eller etik der holdt ham fra de mere.. pervaterede og ulovlige ønsker folk til tider kom med.

[Yoichi]

Yoichi så noget tænksom ud. Hvad var det egentlig at han var ude efter? Han så en smule tøvende ud, han havde ikke gjort sig nogle tanker om hvad det egentlig var for en type billeder han gerne vil have.
Efter en lille tænkepause, med een dyb rynke i sin ellers glatte pande, så han på Red, og tog en dyb indånding. Han måtte vel bare prøve at forklare så godt som han kunne, hvad det var han ville have.
"Jo altså, jeg vil gerne have billeder af to elever og en lærer... Jeg vil ikke have at det skal være nogle meget... umm... seksuelt ladede billeder, jeg vil bare have billeder af dem, hvor de smiler, hvor de er sammen med venner og hygger sig. Hvor de smiler, men også hvor de måske ikke er så glade, det virker måske som en umulig opgave, er ikke sikker på om du kan... Det jeg vil have billeder af er deres essens... De små ting de gør, der gør dem helt unikke. Du ved, ligesom nogle der gestikulerer meget med deres hænder når de snakker, eller dem der lige bider i enden af alle deres blyanter når de får nogle nye..." Yoichi stoppede sig selv, og så en anelse flov ud. Hvorfor kunne han ikke sige rent ud hvad det ville have? Red kunne umuligt fange essensen af et menneske på et billede, det ville jo være umuligt. Han så ned og sukkede tungt. Han havde opgivet den autoritære lærer personlighed, og kom nu til Red som en helt almindelig kunde (så almindelige de nu kunne være), han var kommet som personen Yoichi, uden lærer siden.

[Little Devil]

Red smilte venligt til Yoichi, og nikkede "Deres essense? Ja, det kommer til at tage lidt tid, men det kan da sagtens gøres!" fastslog han. Tsk, der var ikke noget som Red ikke kunne få sine små fingre i, på den ene eller den anden måde! Om det så var modersmærket mellem rektorens store- og pegetå eller essensen af et par folk var et fedt. Den eneste foreskel var fremgangs måden, tids oversigten og vinklen. Lidt photoshop gjorde lyset perfekt, og vollá! Et billede så spækket med følelser at det var ved at revne. Men bare et godt billede kunne være resultatet af flere timers intensiv forfølgelse og snigeri. Det var så forfærdeligt sjældent at folk tilfældigt posserede når han lige skulle bruge det, men det var jo en del af det han gjorde. Men hey, måske var han så heldig at det var en fra hans egen klasse, så han kunne følge med i timerne samtiddig!

[Yoichi]

Yoichi så lidt på Red, glædelig overrasket. Hans ranke holdning blev en smule mere afslappet, jo længere tid der gik. Red var nu ikke så slem endda, han var bare som alle de andre elever, dog med et talent for at tage billeder. Diskret og for det meste smagfuldt. Han håbede i hvert fald på at Red ville sørge for hans billeder var smagfulde og naturlige.
Han rettede en smule på sit pande hår.
"Og hvordan gør vi så med betaling, skal du have en udbetaling med det samme, og så resten når billederne er blevet taget?" Han lænede sig en smule frem, og lod sin venstre albue hvile på venstre knæ. Hans hage støttede let på håndfladen, og de mørke øjne så interesseret på Red.