Relaxation al'a carte.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya gengældte lidt betuttet smilet og satte sig forsigtigt ned. "Okay... jeg er ked af, at jeg er sådan en bangebuks." Hun spekulerede lidt over, hvad Moriah mente med, at hun lignede en ål, men det var jo ikke til at forestille sig, før hun havde set hende, og hun trak beklagende på skuldrene. Hun stolede fuldt ud på, at Moriah ikke havde tænkt sig at spise hende, men tanken om at stå ansigt til ansigt med det uhyre hun havde fået fortalt så mange historier om overvældede hende alligevel. *Hvor er jeg tåbelig... jeg står jo allerede ansigt til ansigt med hende, intet er anderledes bare fordi hun ligner én på samme alder som mig. Hvis hun var sulten havde hun allerede spist mig.* Amaya trak på smilebåndet og så op på Moriah. "Har du flere lakridser?" Hun brød sig egentlig ikke om det, som menneskene kaldte 'slik', men hvis Moriah kunne spise det, kunne hun vel også.

[moriah]

Mori smilte stort da Amy spurgte om lakridser Mori's yndlings spise kaldet slik, hun havde det vildt godt med det, og med et grin rakte hun posen frem imod Amy med hovedet let på skrå og et smil over hendes læber.
Da Amy havde taget en mundfuld trak hun den til sig og satte den fast i en forgrening så hun selv kunne tage en håndfuld og spise dem, det var lidt svært at spise når man kun havde en hånd at bruge, den anden beskyttede hun Amy med.
" Selvfølgeligt jeg har altid flere.
Og bare roligt det er fuldt ud okay, tro mig du reagerer bedre end de fleste andre ville gøre, men altså jeg elsker bare slik som jeg har sagt.
Så hvis du alligevel ser mig som monster, så smid bare noget guf til mig, tro mig jeg vil altid gå ombord i det før alt andet.
Åh men den her form er nemmere når jeg spiser, tro mig i den anden er jeg umulig at gøre mæt, det er så irriterennde at gå rundt og konstant være sulten."
Mori smilte til Amy, imens hun fik gumlet af munden og sunker lakridserne, hun snakkede ofte med slik i munden, det var en dårlig vane men det var nu engang sådan det var.
Mori smilte og kiggede ud over skoven hvad de kunne se, derfor elskede hun at være oppe i et træ, man kunne holde meget bedre øje med ting.

[Amaya Ha Yagi]

Lakridserne var faktisk ikke så slemme, som hun havde frygtet, men hun fik slugt dem lidt hurtigt og fik et hosteanfald, da nogle af dem satte sig fast i halsen på hende. Hostene udviklede sig hurtigt til en mærkeligblanding mellem det og latter, og til sidst sad hun bare og lo, mens hun klamrede sig til Moriah for ikke at falde ned. "Det skal jeg huske, hvis du engang begynder at gnave i min arm~" fik hun gispet gennem latteren, og måtte tage sig voldsomt sammen for at blive på grenen.
Hun fulgte Moriahs blik ud over skoven, men rettede det så opad mod himlen. Der var ikke umiddelbart nogen dyr i syne, men hun var ret sikker på, at hun kunne høre nogle krager skræppe et sted - eller også var det bare ekkoet fra hendes egen latter.

[moriah]

Mori holdt godt fast i Amy og så tydeligt bekymret ud da Amy pludseligt begyndte at hoste, hun skulle til at spørge om Amy var okay, da hun pludseligt begyndte at grine, og det fik Mori til at smile stort, det lod vist til at hun alligevel havde det helt fint, når grinte så var man i det mindste ikke ved at dø, medmindre man altså døde af latter, hvilket hun endnu ikke havde hørt om nogle der gjorde.
Eller man havde jo hørt, men hun havde endnu ikke læst om nogle der gjorde det, eller set nogle gøre det så.
Men Mori holdt godt fast, og Da Amy så fremsagde den fine sætning kunne Mori hellere ikke selv lade være med at grine højt.
Hun smilte stort til Amy og nikkede for sig selv imens hun grinte, hun holdt godt fast i Amy og havde boret sine hæle imod grenen hvilket ville sige at det nok ville være umuligt for hende at falde ned, medmindre hun faldt forover altså, hvilket der ikke var stor risiko for.
Mori smilte og lidt efter lidt holdt hun op med at grine og fulgte Amy's blik op imod himmelen, dyr var der ikke mange af, men det var jo også en død skov, der var ikke særligt meget at leve af, så hvorfor bo der når man ikke kunne leve af noget, det var ligesom at modsige sig selv som dyr.
Mori smilte og sukkede roligt, imens hun sørgede for at de begge to sad godt fast på grenen.
" Bare rolig jeg gnaver ikke i arme, hvis jeg ville spise dig så slugte jeg dig rå, min mund er ligeså stor som dig tror jeg, men til noget andet.
Hvad synes du om at hænge ud i firkvarterene imorgen."
Mori kiggede spørgende på Amy, med et sødt lille smil om læberne.

[Amaya Ha Yagi]

"Det vil jeg meget gerne, Mori-chan." Hun havde fået kontrol over sig selv, men hendes øjne glimtede stadig muntert. Hun gengældte Moriahs søde smil og gav hende et varmt knus. "Tak fordi du gider at være sammen med en som mig." Hun sendte hende endnu et stort smil og snuppede så en enkelt lakrids fra posen, som hun proppede i munden med et tænksomt udtryk. "Jeg tror ikke, at der er nogen, der har været så sød mod mig siden jeg startede her.." Et kort øjeblik gled en trist skygge hen over hendes ansigt, men da hun igen fangede Moriahs blik, smeltede alt om isolation, outcast ayashii og ensomhed væk til en lille ubetydelig klat på bunden af hendes bevidsthed, og hun sukkede lykkeligt. Tænk, at hun virkelig havd fået sig en ven - en rigtig én af slagsen. Og den eneste af sin slags. Det var i hvert fald sikkert, at hun aldrig ville møde nogen som Moriah igen, så det var bare om at holde fast i denne fantastiske pige for alt i verden.

[moriah]

Mori smilte lidt imens hende og hendes veninde sad der og holdt om hinanden, det virkede rigtigt som i filmene, helt idyllisk og selvom de begge indenvendigt var monstre, men selv monstre havde vel brug for venner nogle gange.
Mori ville næsten ønske at Amy var et vand monster så ville de kunne være venner selv under havet, men muligheden for det var rimeligt lille, så under vand måtte hun undværer Amy, men det kunne være sjovt at tage ud på en svømmetur sammen en dag, Mori kunne nå rimeligt dybt rimeligt hurtigt, så måske kunne Amy ride på hende, så kunne de i fælleskab nå rimeligt dybt og få set havet, det ville blive super sjovt, det tvivlede Mori ikke et sekund på.
Mori smilte for sig selv imens hun kiggede på Amy, og sagde bagefter med et lille måske en anelse trist smil om læberne.
" Det er første gang at nogen, nogensinde har været så sød ved mig, folk er bare ikke normalt søde ved legendariske undervands monstre."
Mori trak en anelse trist på skuldrende, før hun så bare smilede sødt til Amy og kiggede ud over træerne, det galt om at finde noget sjovt at kigge på, og ikke at tænke på de triste tanker, så Mori smilte stort da hun kom i tanke om noget.
" Efter skole kan vi gå hen på mit værelse, og lakerer negle, jeg har lige fået det her sæt, som gør at du kan lave små aftryk på dine lakerede negle, så du ovenpå lakken kan få små stjerner og hjerter og sole og sådan noget, det er virkeligt nuttet, jeg har fået lavet mit eget lille slange tegn, sådan en slange der ruller sammen og bider sig selv i halen, så vidt jeg ved, er det det japanske tegn på noget der forgår i evighed."
Mori smilte stort og kiggede interesseret på Amy, var det mon noget hun var interesseret i.

[Amaya Ha Yagi]

*Lakere negle?* Amaya var lige ved at komme til at grine igen. Det virkede bare så langt fra den Moriah, hun indtil videre havde mødt, at tale om at lakere negle, at hun næsten ikke kunne tage hende seriøst. Men hun styrede sig og sendte sin veninde et stort smil, der på trods af hendes skepsis overfor neglelakering tydeligt viste, hvor meget hun satte pris på, at Moriah gad at invie hende i den slags.
"Ouroboros? Jo, 'alt er et'. Min mor plejede at kalde den Asklepios hjælper." Amaya tav, da det gik op for hende, at hun var kommet til at plapre, og rødmede lidt. Hvis hun ikke havde stoppet sig selv, havde hun nok også nævnt, at slangen ofte blev benyttet som et fallassymbol, og at den var inkarnationen af satan i biblens skabelsesmyte, men det var nok ikke lige, hvad Moriah havde mest lyst til at høre om sin nyerhvervede negellak.
"Jeg vil meget gerne med." Sluttede hun sin sætning og sendte hende et taknemmeligt smil. Det var vel også noget nær første gang, at nogen havde inviteret hende til at se deres værelse. "Tak, Mori-chan~"

[moriah]

Mori smilte lidt, det lignede Amy havde stoppet sig selv i at sige mere, men det virkede fint nok, desuden syntes hun bare det så sødt ud, hun havde altid været lidt rå, og samtidig med at man kunne være feminin så var det jo rimeligt godt.
Hun kunne godt se på fnisene at hendes nye veninde måske ikke havde forventet det, men altså hun elskede jo sminke og sådan, det var nu engang det som havde slået sig fast inde i hendes hoved som interesser.
" Godt, altså nogle mennesker du ved slapper af på andre måder, mig jeg kan tilfældigvis godt lide at slappe af ved at lave sminke og mode og sådan, det er nu engang det ved denne verden som satte sig fast i mig, og derfor ja det er min besættelse."
Mori fniste lidt og smilte sødt til Amy med hovedet på skrå, før hun med et grin prøvede at se om hun egentligt kunne forklarer det til hende.
" Du ved der er så mange sider af mig som jeg ikke har fundet endnu, og ja det er en af dem, og de sider ja jeg er ved at være glade for dem, ligesom den søde side som er din ven, det er side jeg indtil nu ikke kendte, men som jeg nu oplever og som jeg holder af."
Mori smilte sødt og prøvede at virke en smule åben, for hun prøvede virkeligt at vise hele sin essens og hele hendes sjæl ud ligenu, for at forklarer ja, hvorfor Mori var Mori.

[Amaya Ha Yagi]

"Det sætter jeg stor pris på, Mori-chan. Jeg vil gerne kende alle sider af dig, øh, altså de sider jeg må se.." Amaya smilede lidt, pinligt berørt over sit dårlige ordvalg, men gav så Moriah et lille klem. "Det overraskede mig bare lidt, men jeg har også selv interesser, som jeg ikke viser åbenlyst til alle og enhver." Igen var hun ved at slå sig selv over sin formulering og så lidt frustreret ud. "Ikke noget slemt, altså, jeg mener.. jeg tegner. Folk. Jeg kender. Godt. Øh..." Amaya sukkede og så fortabt på Moriah. På en eller anden måde slog hendes tunge bare knuder lige nu, men sådan var det vel engang imellem. En slags kunstnerisk blokering, måske? Sådan ville hendes musemor nok have set på det, men hun var også så melodramatisk - så at sige.
"Hvad jeg forsøger at sige er, at jeg sætter stor pris på, at du vil fortælle mig det. Jeg har intet imod dine interesser, men jeg ved simpelthen ikke nok til at udtale mig og det." Hun smilede lidt trist og håbede, at Moriah forstod, hvad hun mente. Hun havde aldrig selv gået med makeup, det lå bare ikke til hendes natur, men alle dem, der i tidens løb havde gjort grin med hende eller holdt hende ude, havde haft en tendens til for meget af samme. Og Moriah virkede bare slet ikke som sådan en person, så det var lidt svært for Amaya at sluge. På den anden side havde hun accepteret, at hun nu var ven med Midgårdsormen, så selve problemstillingen var for ubetydelig til at ændre noget. Moriah var stadig den sødeste person hun havde mødt længe, og hun ville meget gerne udforske den lidt mere feminine side af hende, hvis det var sådan hun havde det bedst med at være.