|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Apr 13, 2009 20:30:20 GMT 1
Rakin var inde på biblioteket han kiggede lidt efter nogle bøger til nogle lektier som han skulle få lavet. han tænkte at han lige så godt kunne komme igang før han ville få travlt og dermed få stress eller hvad der nu ellers hørte sig til et skole liv som dette. han stod ved en reol om biologi siden det var et af fagene han skulle bruge noget til og efter at have fundet den nødvendige bog gik han over til en om geografi. han så kort ud af et af vinduerne og nød den gode (men røde) udsigt som der altid var når det ikke regnede eller var dårligt hver
|
|
|
Post by Rastzar on Apr 13, 2009 20:37:39 GMT 1
Nirami ahvde stået og skulet i en tid til en høj fyr der lignede noget taget ud af en shojomanga og klistret ind i virkeligheden med sit åndsvage udseende. Han rodede lidt med nogle bøger og hun fulgte ham med øjnene, overvejdede hvordan hun skulle takle situationen, hun overvejdede at slå bøgerne ud af hånden på ham, det ville være for kedeligt og ret dumt, i stedet gik hun op bag ved ham og med sin kølige mugne stemme sagde: "Du kan lige så godt droppe det, du bliver ikke klogere..." Derefter stilte hun sig med krydsede øjne og sit sædvanlige mugne udtryk og de skulende øjne der næsten lod til at kunne brænde hul i hvad en hun så på. Det hele blev selvfølgelig fulgt af den sædvanlige følelse af let angst der altid fulgtes med hende.
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Apr 14, 2009 18:09:31 GMT 1
Rakin vendte sig om da nogen talte til ham i en ikke særlig rar tone men han var van til værre fra sine søskende og den evige strid om hvem der var den stærkeste hvor skældsord og andet gerne fløj i lokalet. han smilede istedet venligt som han roligt svarede "man kan altid blive klogere, du lille" vel vidende at det sidste nok kunne irritere pigen som snakkede til ham og gøre det hele værre men han var bare ikke i humør til at lade helt som ingen ting og så kunne det være sjovt at se hvilken reaktion han ville få fra pigen der åbenbart ville irritere ham og så den der nagende følese af et forsøg på at skabe frygt i ham som ikke lykkedes det mindste. han var mere bange for sine forældre når en slåskamp gik over gevind
|
|
|
Post by Rastzar on Apr 15, 2009 8:27:35 GMT 1
Sikke da en corny kommentar! Nirami havde lyst til at le hånligt af den åbenlyse Cliché, men i steder rystede hun svagt på hovedet og fik der efter øjnkontakt med shojo-drengen med sit mugne skul og sagde: "Ja du har helt ret, man kan blive klogere, du kan ikke... Det at du prøver er allerede et bevis på at du ikke lærer af dine fejl..." hun hånede ham åbenlyst, og hun var ligeglad, hun havde allerede bestemt sig for at hun ikke kunne lide ham, så der var ikke meget han kunne gøre for at vende det om.
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Apr 15, 2009 11:43:32 GMT 1
Rakin lod sig ikke provokere og som de fik øjen kontakt rykkede han sig ikke det mindste siden han ikke havde nogen grund til det. han svarede stadig roligt "alle kan altid lærer noget, selv en stædig pige som dig" mens han smilede ret sikker på at hun ville hade ham for den reaktion som han sendte hende igen. han gav sig ikke og at blive lige så åbenlys som hende ville være under hans værdighed
|
|
|
Post by Rastzar on Apr 15, 2009 20:18:29 GMT 1
Shojo-drengen lod ikke til at være sønderligt påvirket af hendes kommentarer, men Nirami var kun ved at varme op så det gik hende ikke sønderligt på. "Du kan simpelthen ikke kapere hvad jeg siger eller hvad? Jeg ved ikke hvor mange gange jeg skal gentage det, men en sinke som dig har ikke en jordisk chance for at lære noget som helst på den her skole... men selvfølgelig så er du jo sikkert typen der klarer sig udelukkende på udseende, har jeg ikke ret Shojo-dreng?" HAkkede Nirami med en hånedne stemme og sit sædvanlige mugne udseende. Hun havde endnu ikke valgt at bruge sine evner for at skabe frygt hos drengen, men det kunne være hun gjorde det senere.
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Apr 16, 2009 14:13:20 GMT 1
Rakin smilede stadig som han svarede roligt "det gør jeg dog ikke" mens han ignorerede den hånende tone pigen havde i sin stemme. han ville ganske enkelt ikke falde for noget så latterligt som det forsøg på provokation hun udførte. han anså det for temmelig lavt og gement at have det sjovt på den måde selvom hun så ud til at være temmelig sur men han sagde ikke noget til det siden den slags var privat sag
|
|