afslapning

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin sad på stranden og slappede af til lyden af bølgerne og var kommet ned ved at svæve på sine vinger. han havde dog først gjort det efter at han havde tjekket at ingen var i nærheden hvorefter han havde taget sin jakke og skjorte af for ikke at ødelægge dem og han havde ikke gidet tage det på igen siden han skulle op igen før eller siden jo. han ville nyde sin fritid som han nu havde lyst til og helst uden at bryde reglerne selvom han havde forvandlet sig delvist til sin monsterform for at kommer herned. han lå på ryggen og nød den røde himmel mens vinden blæste mildt og skolen var stoppet for omkring 2 timer siden

[moriah]

Mori kom langsomt gående langs stranden, når man var verdens største væsen var det ikke ligefrem svært at nå ned til stranden, dog havde hun måtte sikre sig nøje at ingen så det, for en kæmpe slange var sku ikke så svær at se uden om.
Men der havde ingen været, så hun havde efterhånden været hernede på stranden i et par timer, bølgerne beroligede hende.
Der var ligesom derhjemme, og med hjemme mente hun dybt nede under vandet hvor intet menneske nogensinde havde sat sin fod, men hun havde det også fint med at være over, livet under vandet havde været et fængsel, men det var nu engang alt hun kendte, så når hun blev usikker, nervøs, så savnede hun det.
Ligenu gik Mori roligt langs den kantede og bestende strand og kiggede ud over de vilde bølger, en dag uden uvejr på skolen var rimeligt meget umuligt, så hun besluttede sig bare for at gå der og nyde uvejret, det var også der de største lyde var der.
Godt nok var uvejret ikke så slemt at det var farligt at være dernede, uvejrets rasen kunne alligevel ikke slå hende, men det var rart ikke at skulle kæmpe imod det.
Mori stoppede og satte en hånd for panden imens hun skimtede imod hoirsonten var det et skib derude, hun kunne ikke rigtigt se der.
Omkring der ligesom fornemmede hun bevægelse ud af hendes ene øje, og da hun vendte sig om for at se hvem der var, så gled hendes fod.
I en sejlende bevægelse prøvede Mori at huske hvornår hun sidst var faldet, og der slog det hende, nu vidste hun præcis hvem det var som også befandt sig på stranden.
Det eneste væsen ud over aserne der kunne give hende kuldegysningerne, den person hun mindst af alt ønskede at møde, det væsen hun ville bede Thor om at beskytte hende fra.
Og da Mori roligt løftede hendes hoved fra sandet, og kiggede over imod personen vidste hun at hun havde ret.
Det var ingen anden end Rakin.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin lå lige så stille og hørte ikke at nogen var i nærheden da hans opmærksomhed lå på hvordan det gik derhjemme og på bølgerne for at være sikker på at de ikke nåede op til hvor han lå endnu. han var langt væk i sine tanker mens han håbede alt var vel derhjemme inden hans tanker røg over på det skole arbejde som han skulle få lavet og måtte hente nogle bøger på biblioteket for at få lavet uden alt for mange problemer. han lukkede øjnene og sukkede smilende ved tanken om at gøre noget godt i form af at lave en god opgave for eksempel eller at hjælpe andre på skolen om de var lærere eller elever

[moriah]

Mori indså med en smule lettelse at Rakin ikke havde set hende endnu, for så ville han helt sikkert have snakket til hende, og hun var ikke helt sikker på om hun havde lyst til at snakke med ham ligenu.
For på den ene måde havde hun vildt lyst til det, på den anden tide vidste hun at så snart hun prøvede ville hendes mund opfører sig mærkeligt og hun ville sige noget som intet menneske i denne verden eller væsen for den sags skyld ville kunne forstå, sidste gang græd hun endda, hvornår græd Mori det var aldrig, og han havde fået hende til det, hvad der foregik omkring ham vidste hun ikke, og det skræmte hende seriøst.
Hun var vandt til at vide ting selv med aserne vidste hun hvad der skete, der skete ikke gode ting, men hun vidste hvad.
Mori tog sig selv i at betragte Rakin fra hvor hun lå, hans lange flotte hår, det var så glat og smidigt, sådan noget hår Mori selv ønskede hun havde, og han havde nogle utrolige lilla øjne, og han var så høj og ja han var mandig.
Mori blinkede med øjnene, tænkte hun lige det om ham, det var da helt utroligt hvad hun kunne tænke når han var i næreden, det var skræmmende og uventet.
Var det men sådan det føltes at være forelsket?
Mori nåede ikke længere med den tanke, for omkring der blev hun sprøjtet i ansigtet, at hun lå for tæt på de høje bølger havde ikke forekommet hende, og nu var den ene side af hendes krop plaks våd.
Med et hyl sprang Mori op og så forbavset ned af sig selv, kunne det blive værer?

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin for overrasket op da han hørte et hyl og så sig omkring uden at se nogen i starten før han fik øje på Moriah som var blevet våd. han skyndte sig over til hende og tildbød hende den grønne skole jakke som han havde haft på og taget med. han sagde "her, så du ikke kommer til at fryse" mens han kun mente det godt. han kendte ikke Moriah så godt men han ville meget gerne lærer hende at kende så de virkelig kunne blive venner

[moriah]

Mori så forbavset op da han kom rendende, og da han så også spillede helt vidste hun slet ikke hvad hun skulle sige, så hun tog bare imod jakken og lagde den alt for store jakke over hendes skulder, der omkring indså hun at hun 1 stirrede, 2 hun havde åben mund og 3 hun havde endnu ikke sagt noget.
Mori havde lyst til enten at slå sig selv hårdt, eller at synke i jorden, men istedet for tog hun sig sammen, og lykkede sin mund og stoppede med at stirrer og rettede lidt på den alt for storer jakke, før hun tog sig sammen.
" Bare rolig jeg klarer mig, men dør jo ikke ligefrem af en lille smule kulde.
Men tak for jakken, selvom det virker en lille smule red prinsessen i nød agtigt, jeg mener helt ærligt det er ikke som om en drage angreb mig."
Mori fik der lyst til at lukke munden helt i, hun havde hørt rygtet om at Rakin var en drage og alligevel skulle hun snakket, og hun var selv lidt af en drage, og alligevel snakkede hun, hvad fanden var det som foregik i hendes hoved.
Men i det mindste klarede hun hele sætninger der endda lavede en form for mening, det imponerede hende selv, så godt havde hun ikke regnet med at klarer det.

[Rakin Tsume Tzukaza]

Rakin smilede skævt og sagde "jeg gjorde det nu kun for at være flink" han ventede lidt med at sige mere før han grinende sagde "ikke alle drager overfalder prinsesser, nogle af dem redder dem istedet" han tog ikke sådan noget ret tungt siden han jo ikke var sådan eller hans famillie for den sags skyld. han var her kun fordi han ikke anede noget som helst om at leve som et meneske. han gik jo efter et fredeligt liv på trods af han var først i rækken til hvis hans far en dag skulle dø selvom han stærkt tvivlede på at det ville ske

[moriah]

Mori smilte lidt han var faktisk morsom i forhold til altså hvad hun fandt morsomt, så var det at hun syntes han var morsom rimeligt overraskende, hun vendte dog hovedet væk og prøvede tydeligt ikke at vise det, hun havde virkeligt ikke lyst til at vise at hun fandt ham morsom, ihvertfald ikke forløbigt.
Hun kendte ham ikke så godt som hun havde lyst til, eller nej hun havde ikke lyst til at kende ham, hun havde helt bestemt ikke, han var bare...interessant, han var bare en som hun måske ville kunne blive en smule venner med.
KUn måske og kun en smule, måske og en smule ja det var altid godt.
Fordi hun havde helt klart ikke behov for at være venner med ham, helt sikkert ikke, heller ikke selvom at han var sådan en smule morsom og flot.
" Nej det var også bare en vits, selvfølgeligt slår drager ikke prinsesser ihjel, der er meget få prinsesser de kan få fat i nu om dage."
HUn sagde det sådan som om at det kunne han da selv havde regnet ud, men egentligt var det bare fordi hun ikke kunne finde på mere at sige.