|
Post by Iru-Jon Yasashii on Apr 22, 2009 19:37:34 GMT 1
Iru sad ved et af de mange borde i biblioteket. Han havde valgt at holde lektiekafé for de elever, der havde brug for hjælp med lektierne eller bare havde lyst til at stille ham nogle spørgsmål om hans eller andres fag. Han kendte trods alt til lidt af hvert, selvom han ikke var lige særke i alle fag. Det var blevet ham kendt, at ikke alle elever havde det med at aflevere til tiden, så han havde tænkt, at det måske ville være en god idé at holde en lektiekafé for at give de elever, der egentligt gerne ville lave det, men bare ikke kunne, en chance. Han ville ikke tvinge nogen til at lave noget, de ikke ville, men han ville give dem, der havde problemer lidt hjælp, hvis de ville have det. Han vidste, at der i hvert fald ville dukke et par elever op, men han vidste ikke helt hvornår. Han havde sagt, hvornår lektiekaféen startede og hvornår den sluttede, men derfor betød det ikke, at de ville være det lige med det samme. Derfor sad han nu og rettede lidt på nogle stile, han skulle give tilbage til sin klasse. Det var interessant at se alle de forskellige former for emner, de havde valgt til deres fristil, og han nød næsten ligefrem at rette dem; nogle af dem i hvert fald, for der var også nogle, der bare var helt hen i vejret.
|
|
|
Post by stella on Apr 22, 2009 19:51:07 GMT 1
Stella kom gående gennem biblioteket med hastige skridt og en bog knuget i armene foran sig. Hun glædede sig, for selvom hun endnu ikke havde haft megen mulighed for at lære læreren at kende, så vidste hun hvilket fag der var hans speciale og det var lige netop der hendes interesse lå. Som reglerne foreskrev det havde hun sin skoleuniform på. En hvis skjorte med skolens slips, et, synes stella, alt for kort skørt, knæstrømper og skoene havde hun afleveret ved indgangen. Bogen hun havde med var hendes egen, det var en eventyrroman skrevet på det gamle dragesprog som hun var igang med at knokle sig igennem, hun havde allerede lært en masse af den og historien var interessant, om end lidt snørklet. Hun fik øje på en person der ikke var i samme aldersgruppe som eleverne og antog at det var læreren. Hun stilte sig ved bordet og spurgte en smule nervøst: "Iru-Jon-sensei?" før hun så afvendtende på læreren.
|
|