Post by Amaya Ha Yagi on Apr 29, 2009 19:49:59 GMT 1
Hun nikkede og smilede forsigtigt, men imødekommende. Iru virkede først lettere rystet, men så var det som om, at han havde genvundet fatningen, og et sekund senere lignede han sig selv med sit mere eller mindre neutrale ansigtsudtryk. Det bekymrede hende en smule, men han lod ikke til at være pinligt berørt over det, så Amaya besluttede at lade det ligge. Irus møde med killorenen havde mindet hende uhyggeligt meget om da, hun selv havde gjort bekendtskab med en lygtemand for første gang. Det var endt med flere tårefyldte timers vandren frem og tilbage i en mose, før et par schwartalfer havde hørt hende og havde hjulpet hende ud. Amaya sørgede for ikke at se alt for bekymret mor-agtig ud, da hun smilede.
"Det er mig ikke fremmed, sensei." Hun kastede et blik ned i den stadigt opslåede bog på bordet. Efter sådan en oplevelse, var det som om noget af magien i billedet var forsvundet, men hendes nysgerrighed var blevet skærpet. "Du fortalte, at de frit kan vælge deres udseende?" Det var først efter, hun havde spurgt, at hun blev opmærksom på, at hun havde tiltalt sin lærer med 'du'. Hendes kinder antog en lettere rosa farve, da hun forsøgte at redde den. Ikke at det ville være den helt store katastrofe, men hun ville på ingen måde ønske at komme til at fornærme Iru. "Jeg mener, De sagde, at hun manifesterede en vinkel af naturen?"
"Det er mig ikke fremmed, sensei." Hun kastede et blik ned i den stadigt opslåede bog på bordet. Efter sådan en oplevelse, var det som om noget af magien i billedet var forsvundet, men hendes nysgerrighed var blevet skærpet. "Du fortalte, at de frit kan vælge deres udseende?" Det var først efter, hun havde spurgt, at hun blev opmærksom på, at hun havde tiltalt sin lærer med 'du'. Hendes kinder antog en lettere rosa farve, da hun forsøgte at redde den. Ikke at det ville være den helt store katastrofe, men hun ville på ingen måde ønske at komme til at fornærme Iru. "Jeg mener, De sagde, at hun manifesterede en vinkel af naturen?"