Yndlings sted på skolen.

[moriah]

Støvet hang svagt i luften, og lugten af gamle bøger fyldte lokalet, en svag solstråle slap igennem vinduet der ellers havde gardinerne for, ikke alle bøger havde jo godt af alt for meget sollys.
Flere forskellige elever sad rundt omkring og læste, studerede, lavede lektier, eller var igang med at finde nogle forskellige bøger at læse i over denne weekend der nu var på vej op.
Dagen var fredag, og skolen for Moris vedkommende var sluttet for nu et kvarter siden, det første den generte pige med de store briller og tykke børstede sorte hår havde gjort var at forsvinde ned på biblioteket.
Hendes hår var som altid bundet op i en hestehale, og hendes briller hvilede en anelse tungt på hendes næse, imens hun studerede de forskellige titler på bøgerne på hylderne.
For tiden nød hun mest at læse om historie, efter de der 2000 år under vandet havde man jo også en del at følge op på, hun var lige kommet igennem middelalderen, og havde læst om flere geniale forskere, og de lød da som nogle meget charmerende personer, og nu var hun så småt nået i nærheden af første verdenskrig.
De ting der virkeligt interesserede hende, sådan noget som menneskenes psyke og hvorfor de gjorde de forskellige ting de gjorde, det havde man jo brug for at vide, til når man selv en dag skulle ud i samfundet, kunne være fint at hun skulle snakke med en, og så ikke engang vidste hvad den andne verdenskrig var.
Så hun måtte vel hellere øve sig, og komme igang, der var en hel del hun skulle have læst op på, og så var der alle de interessante romaner, især kærligheds romaner interesserede hende en stor del, og krimi var også ganske interessant, og fantasy var bare morsomt at læse.
Hun nød især at læse om den nordiske mytologi, altså hvis hun da selv blev nævnt der, det var utroligt hvad folk vidste og ikke vidste om den gang, blandt andet lod de alle til at tro at hun lignede en eller anden orm, altså hvordan skulle man fortælle folk at hun faktisk lignede en rigtig ægte slange, og ikke var et kæmpe undervands dyr, de havde totalt ødelagt hendes image, men så igen det var også bare dumme mennesker, så dem kunne man ikke forvente mere af.

Hun rettede kort på hendes nederdel, den var lidt krøllet af at have sidet ned hele dagen, imorgen skulle hun have idræt, der prøvede hun bare at forblive sød og lille, det galt om aldrig at vise om hvad man kunne og ikke kunne, især ikke hvad man kunne når man nu var et forholdsvis kraftigt monster.
Nogle gange ville hun bare ønske at hun havde en person hun kunne komme til og spørge, men hendes far var vist spærret inde i en eller anden grotte, og hendes andre medlemmer af familien, havde hun forløbig ingen anelse om hvor var, jo søster Hell, men hun sendte nogle gange lidt penge, og lod ikke til at ville hjælpe med at lede hendes lillesøster ormen.
Mori stoppede og kiggede op igennem en reol, og trak roligt moby dick frem, hun havde hørt om den men ikke selv læst den endnu, den måtte vel være god, siden det jo var sådan en klassiker, hun stak den roligt under armen, så havde hun fundet bog nummer 1, så var der bare 3 bøger tilbage der skulle findes.

[Adrian]

Adrian kom ind på biblioteket, han vinkede til en anden elev, og gik ned gennem hylderne, han smilte og så en pige med briller, en typisk, bogorm, og hun læste åbenbart flere historier på en gang, han rystede svagt på hoved og gik hen imod hende, smilte venligt og håbede hun ikke var alt for optaget af bøgerne, ellers måtte han jo presse lidt hårdere, og måske enda gøre opmærksom på at han var der.

[moriah]

Mori selv havde lige stilt sig på tæer for at prøve at kigge på nogle af bøgerne på den øverste hylde, hun havde hørt om en bog der vist hed mr Jekyll og doktor hyde, eller var det omvendt, ihvertfald lød det til at være en rimelig god bog, om psykologien imellem en god og en dårlig side, og den skulle vist også være en anelse uhyggelig.
Hun elskede sådan noget, der sendte et gys ned af ryghvirvlen, sådan noget havde hun aldrig prøvet da hun lå på bunden af havet, jo da Thor anden gang havde hevet hende op af havet, der havde hun været mildest talt rædselsslagen, for han havde i sandhed været en forfærdelig fjende, og havde det ikke været for den nu døde jætte thrym var hun sikkert den som var død, hun skyldte ham egentligt rimeligt meget, hun havde aldrig fået sagt tak, men så igen der er svært at takke når man ikke kan tale.
Hun sukkede da hun ikke kunne se de øverste bøger rigtigt, sådan var det at være et lille menneskeligt skravl, man kunne bare ikke nå de øverste ting, især ikke når man var sådan lidt lille som hun jo var.
Lige pludseligt blev hun en anelse overrasket, da hun så en skygge blive kastet der på gulvet ved siden af hendes egen, det tog hende ikke lang tid at regne ud hvor skyggen blev kastet fra, og i en hurtig bevægelse vendte hun hovedet.
Men istedet for en fjende, hun havde vist fået paranoia af at tænke på Thor, fik hun istedet for øje på en høj og ganske charmerende udsende fyr, der lod til ikke at have nogle fjendtlige intentioner, men så igen man kunne aldrig rigtigt vide med de der fyrer der gik her på skolen, de kunne virke søde og så vende sig 180 grader om og bliver nogle forfærdelige idioter.
Hun sendte ham dog et venligt smil, før hun lod sin opmærksomhed glide tilbage på at finde den der bog hun havde hørt om, desværre var gyserne under dne forfatter øverst oppe på den øverste hylde, og så højt oppe var ikke lige hende stil, hun trådte et par skridt tilbage for at finde ud af hvor bogen var.

[Adrian]

Adrian smilte, "øhh undskyld jeg afbryder, men du skulle vel ikke bruge noget hjælp," han smilte og så op på den øverste hylde, han ville ikke have noget problem ved at få fat i de bøger, han var nu også rimelig høj, "mit navn er Adrian, første årgang, og ja, jeg er både med i elevrådet og dramaklubben," han så venligt på hende, hun virkede en smule sær, men ikke noget han ikke var vand til, han kom jo trosalt fra en troldmands familie.

[moriah]

Mori kiggede op da den anden elev sådan præsenterede sig og spurgte om hun havde brug for hjælp, egentligt var det da ganske flinkt af ham sådan at tilbyde sin hjælp, men på den anden side syntes hun måske at han sådan var en lille smule for frembrusende, hun havde på igen måde vist tegn på at ønske at komme i kontakt med ham, medmindre han havde taget smilet som et ja tegn på at ville have kontakt.
Det var noget hun så måtte passe mere på med fremover, at smile til folk hun ikke kendte, på den anden side kunne det ikke at smile resulterer i at den anden person tog hende som fjendtlig, der lå sørme meget i et smil nu om dage.
men nu hvor den højere elev havde tilbudt sin hjælp kunne hun vel ligeså godt tage imod den, og ja bare lade det være sådan som det nu gik.
Så hun sendte ham et venligt, dog adfmålt smil sørgede hun for, hun prøvede at eksperimentere lidt med de forskellige smil hun nu kunne komme med, at passe ind i menneskenes verden var langt sværrer end hun sådan havde gået og troet til at starte med.
" Smit Moriah, 1 årgang også, og jeg er desværre ikke rigtigt medlem af nogle klubber endnu Adrian-san."
Hun fandt det en anelse uhøfligt at han ikke havde givet hende et efternavn hun kunne kalde ham, nu var hun tvunget til at være på fornavn med ham, og det havde hun bestemt ikke lyst til, ikke at hun ikke gerne ville snakke med ham, men at være så uformel det var bare ikke noget hun var med god samvittighed, hun var en meget formel person.
" Og det ville være rart med lidt hjælp, ser du jeg skal bruge den øverste bog der, den rødbrune med et stort J og H på."
Hun pegede roligt op på bogen med en afslappet attitude, ikke sådan fræk, bare afslappet som om hun følte sig godt tilpas, hvilket hun også gjorde biblioteket var lige hendes stil, hun elskede den afslappede og stille atmosfærer, og den rolighed der lå over stedet, det mindede hende lidt om hendes hjem havet, ikke at hun ikke havde hadet havet af hele sit hjerte, men det havde nu engang været hendes hjem, og når man var usikker og nervøs, søgte man jo altid automatisk hjem.

[Adrian]

Adrian kiggede op på hylden, fandt bogen, og bare ved at kigge på den fløj den ned fra hylden, foran hende indtil hun tog den, "det var den ikke også? Moriah-san," han smilte venligt og kiggede nysgerigt på hende, "undskyld, hvis jeg altså har fornærmet dig," han kradsede sig lidt på kinden mens han rødmede svagt, hendes smil var anderledes, og det ungik bestemt ikke hans opmærksomhed, han vidste dog ikke hvad det betød.

[moriah]

Hun blinkede lidt da bogen gled ned foran hende og smilte kort til ham, før hun tog den og bladrede den hurtigt igennem, det lod til at være den helt rigtige bog, så hun stak den unden armen ved siden af moby dick, så manglede hun kun en historie bog, så hun kunne lærer lidt mere om anden verdens krig, hun kiggede op på ham med et lidt roligt smil og nikkede så bare da han spurgte om det var den rigtige bog.
Hun var en pige af så få ord som muligt, især når det galt drenge, drenge hun kom bare ikke godt ud af det med dem, måske fordi det faktum at alt hun virkeligt ønskede sig var en kæreste, og at hun endnu aldrig havde været bare tæt på at få en, og sikkert aldrig ville, hvem ville have en kæmpe slange som kæreste.
Hun kiggede op på ham, og smitle for sig selv, før hun bare rystede på hovedet og hev en bog frem og bladrede den hurtigt igennem imens hun sådan en smule fraværende svarede.
" Mange tak for hjælpen Adrian-san.
Og selvfølgeligt ikke, jeg holder bare meget på gamle former, som at man bruger hinandens efternavne og den slags ting."
Hun trak nærmest undskyldene på skuldrene, før hun bare kiggede ned i bogen igenm og betragtede nysgerrigt nogle af flyve maskinerne fra anden verdenskrig, og slog en rolig latter op og viste Adrian billedet af de drage malede flymaskiner.
" Sikke mennesker dog kan finde på hva."
Før hun rystede let på hovedet og satte bogen tilbage, den var meget god, men havde ikke helt præcis de oplysninger hun søgte.

[Adrian]

Adrian smilte og sagde så, "undskyld, jeg hedder Blackburn til efternavn, men foretrækker Adrian, det virker bare mere rigtig," han smilte venligt og grinte lidt, "hvis du vil lære om anden verdens krig, så skal du læse meget," han kiggede på hylden, og en bog kom ned til hende, "den er ikke total specifik, men den giver et godt overblik over højdepunkterne, og historien," han så på hende, hun virkede flink nok, egentlig synd hun brugte briller, hun var sikkert meget pænere uden.

[moriah]

Hun kiggede på ham og skubbede med spidsen af hendes pegefinger hendes briller længere op på næsen før hun bare nikkede kort, og kiggede ned i bogen igen, før hun roligt fik sagt til ham, på den mest afslappede facon hun kunne.
" Så vil jeg da godt kalde dig Adrian-san, hvis det er det du fortrækker."
Hun trak langsomt på skuldrene og puttede bogen ind i bogreolen, hvor hun så ventede på der skulle ske noget, hun kiggede op på ham da han sagde at hvis hun skulle lærer om anden verdenskrig skulle hun læse meget, sådan var det jo hun havde skam også tænkt sig at læse meget, sådan var livet rimeligt meget.
Hun kiggede op da en bog kom glidende ned til hende, og tog imod den og lod hurtigt hendes hånd bladre igennem bogen, og lukkede den så og kiggede på forfatteren, det var ikke en hun var stødt på før.
Hun løftede blikket og kiggede på ham, før hun så smilte forholdsvis venligt til ham med hovedet let på skrå.
" Det lyder da som en forholdsvis god ide, mange tak, ligenu er jeg så småt igang med arbejde mig igennem klassikerne, og ja verdens historien, det er et stort arbejde, men det glider forholdsvis let, hvis man vil leve i menneskenes verden, bør man jo først og fremmest sætte sig ind i deres historie ikke sandt."
Hun smilte op til ham roligt, og pustede irriteret en lok væk fra hendes ansigt, før hun brugte hendes hånd til at lægge den på plads over til de andre.

[Adrian]

Adrian smilte venligt til hende, "jeg har levet mit liv i menneskeverdenen, så ikke noget problem for mig," han smilte og kiggede på reolerne, han gik forbi hende og fandt en bog om monstre, den var rimelig stor og han smilte venligt til hende, "tilgengæld kender jeg ikke så mange monster typer, så tror denne her er ganske fin," han smilte og så på hende, "håber virkelig vi lærer hinnanden bedre at kende, du virker som en flink pige," han smilte og gabte kort, han havde det hårdt for tiden, og hans blå mærker på kroppen gjorde ikke meget for ham.

[moriah]

Mori kiggede på ham og blinkede lidt, han havde sagt at hun var en flink pige, det var der ingen som havde sagt til hende før, sådan slet aldrig, og det var også fordi han ikke vidste hvem hun virkeligt var.
Hun smilte lidt om det med at han ikke kendte mange monster typer, og tænkte sig om før hun så roligt svarede på hans spørgsmål.
" Jeg vidste heller ikke meget om monstre da jeg først startede, min søster havde givet mig noget information, men ellers har jeg læst det hele.
Og det der med at jeg er en flink pige.
Det er kun fordi at du ikke kender mig særligt godt, tro mig Adrian-san."
Hun smilte og lo lidt over det, før hun trykkede hendes briller længere ind, og kiggede videre i bogen, før hun lukkede den og puttede den under armen til alle de andre bøger hun havde fundet, og valgt at tage med hjem.
Hun sukkede lidt og kiggede op på ham, før hun så bare sukkede og rystede på hovedet før hun bare kiggede på ham og sagde køligt.
" Det er irriterende, folk der sådan siger at folk er flinke, eller søde uden at de kender en.
hvis du ikke kender mig, skal du ikke kalde mig flink."
Hun sukkede og rystede på hovedet før hun bare vendte ryggen til ham og begyndte at gå tilbage ned af hylden.

[Adrian]

Adrian så en del overrasket ud, "du hører åbenbart ikke så godt, jeg sagde aldrig at du var flink, men at du virkede flink," han smilte og lagde tryk på var, for han vidste udmærket at folk kunne ændre sig, han rystede svagt på hoved af hende, hvis hun ville være uhøflig ville han nok lade være med at snakke med hende igen, ihvertfald af egen mening, han gad ikke opsøge problemer, men måske var hun bare defensiv.

[moriah]

Hun vendte hovedet da han sagde det der og mærkede hendes kinder blive røde, hun havde prøvet bare ja at virke som hun normalt var, og så havde hun endt med at tage fejl af drengene, så hun stilte sig med armene over kors, dog så hendes bøger ikke blev skadet, og så til siden og mumlede en smule svagt, selvom det dog tydeligt var ment til ham.
Hun rømmede sig, og gentog så sætningen fordi at tydeligt før havde man ikke rigtigt kunne hører den.
" Så siger jeg undskyld, men som du kan se, jeg er altså ikke en flink pige."
Hun rødmede og kiggede væk, hun brød sig ikke om at sige den slags til folk, før hun så sukkede og kiggede på ham og bukkede på den tydeligt japanske måde, hun kunne lige så godt sige undskyld på den rigtigt måde.
" Undskyld Adrian-san, for at jeg opførte mig uhøfligt og blev fornærmet uden grund."
Hun rettede sig op og sørgede for at se alle andre steder end ham, bare for at bevise overfor ham, og overfor hende selv at hun var totalt ligeglad med lige at have givet en undskyldning til ham, selvom hendes kinder stadig var røde.
Det var nok sandt at Mori var en lidt flink person, men hun gjorde for guds skyld ofte det meste for at folk ikke skulle opdage det, men det var svært når man jo bare gerne ville være en almindelig menneskelig teenager, og man også havde det som en teenager, så var drenge ligesom bævere, et mærkeligt væsen man aldrig ville forstå, og helt bestemt ikke gad bruge tid på, bortset fra at drenge gad man godt bruge tid på.
Hun sukkede og kiggede en anelse undskyldene op på ham over hendes briller med de store brune dådyr øjne.

[Adrian]

Adrian smilte og rystede på hoved, "det okay, hvis du skal snakke kan du nok finde mig i elevråddet, eller dramaklubben efter skole," han smilte og gik hen til hende, men fortsatte bare forbi, "hvis nu der skulle ske noget, eller hvis du for en ide vi kan bruge," han smilte og vinkede over skulderen, han gik roligt hen til bibliotekaren, og lånte bogen, for kun at smutte ud af døren, med sin nye bog.

//out//

[moriah]

Mori kiggede lidt fortabt efter ham, før hun blev helt rød i hovedet, her havde hun undskyldt så tydeligt, og så gik han bare.
På den anden side havde han set rimeligt smadret ud, og hun havde været en total idiot, mindede hun sig selv om imens hun vinkede til ham og tænkte over hans ord, det var denne dramaklub igen, den som Nekomiya havde nævnt, Nekomiya hendes nye ven, det gav lidt kriller i maven at tænke på at hun faktisk kendte nogle på stedet.
Bare måske ville denne her skole blive mere end hun havde forstillet sig, hun havde forstillet sig at bo her helt uden at knytte bånd på nogen måde, men bare måske ville hun faktisk kunne knytte nogle bånd, og få nogle venner som hun senere kunne holde kontakt til.
Det fik det ligesom til at kildre endnu mere i hendes mave, ihvertfald et sted omkring hendes mave, var det mon det som der i bøgerne stod omskrevet som sommerfugle i maven, det var faktisk rimeligt rart.
Hun smilte for sig selv, imens hun hankede op i hendes bøger, hun skulle lige til at gå, før hun fik øje på en inspirerende udsende bog.
Hun kunne ikke dy sig, og før Mori vidste af sig havde hun grebet bogen og sat sig ved et bord og var bare begyndt at læse.
Og sådan gik aftenen for Midgårds ormen, med at læse og studerer en interessant bog nej faktisk var det et teater stykke, skrevet af william shakespear.
//slut//