Lost in the Dark

[Nekomiya Haruhi]

"Du må lære mig det der, Acchan!" sagde Haruhi begejstret og afsluttede sin sætning med et kælenavn, hun ikke engang selv havde lagt mærke til, at hun havde givet Artemis. Hun var alt for optaget af låsedirkningen. Tænk hvilke muligheder sådan en teknik ville kunne give hende! Den ville helt sikkert kunne optimere hendes stalking af Masao! Hun glemte dog ikke helt situationen omkring sig og nikkede hovedet til side, som tegn til at de skulle bevæge sig videre. Haruhi kunne ærlig talt heller ikke se noget i rummet, der fangede hendes interesse.

[Artemis Kailera]

Artemis gik ind i rummet imens der kørte et enkelt ord igennem hendes hoved. Det var et slags spørgsmål, men hun kendte ikke svaret. *Acchan?* Artemis tænkte meget længe over det, og hun kunne ikke komme på hvem det var. Hun var ret sikker på at det var en person, og da der ikke ligesom var andre end de to i rummet måtte det jo næsten være Artemis. Men Acchan? Hun var vant til at blive kaldt Arty, men Acchan havde hun aldrig hørt før. "Acchan?" Gentog Artemis som var stoppet op og stod og kiggede med undren i blikket Haruhi. Artemis var bange for at hun havde fået et kælenavn, men det kunne ikke passe. Hvorfor skulle den næsten ukendte person give hende et kælenavn bare fordi hun kunne åbne døre med en hårnål. Hun tænkte på den nøgle hun havde hængende i en kæde om anklen. Hun kunne åbne alle normale nye låse med den nøgle. Hun havde haft den hængende der i lang tid, lige siden hun boede sammen med de andre hjemløse. Hun havde selv lavet den, det var faktisk ikke så svært. Det var bare at file alle takkerne helt ned til den laveste tak, og så file den der stopper 5 mm ind, så kunne man åbne alt. Det havde de andre lært hende, og hun var glad for det. Hun kunne også åbne stort set alle slags låse nu! Det havde virkelig været rart at bo sammen med dem, men et hjem havde det nu aldrig været!

((og der findes rent faktisk sådan en nøgle, og det er sådan man laver den! Spørg mig ikke hvordan jeg ved det ))

[Nekomiya Haruhi]

"Ah, gomen!" sagde Haruhi hurtig, da hun bemærkede Artemis' reaktion på kælenavnet og tilføjede undskyldende, "Jeg tænkte ikke over det. Du må endelig sige til, hvis du ikke kan lide det!" *Dumt, dumt, dumt, Haru-kun!* i tankerne forbandede hun sig selv. Det kunne se rigtig kønt ud, hvis hun havde ødelagt et godt bekendtskab med et kælenavn - og så endda før, hun overhoved havde lært at dirke låse!

(( lyder blærret XD))

[Artemis Kailera]

Artemis kiggede på Haruhi og smilte stort "Jeg har skam ikke noget imod det! Jeg blev bare overrasket! Og jeg kan sagtens lære dig at åbne alle slags låse og skabe!" Sagde Artemis og smilte til Haruhi. Hun gik forsigtigt ind i rummet med lette skridt. Hun ville helst ikke have at Haruhi også blev fuldstændig indsmurt i støv. Det var ligesom for sent for Artemis, da hun allerede var fuldstændig dækket. Artemis overvejede lidt om ikke de skulle gå op på hendes værelse, så de ligesom ikke blev fuldstændig beskidte. Hun havde ikke rigtig selv noget imod det, men det kunne være at Haruhi havde, selvom det ikke så meget ud til det. Det så i det hele taget ikke meget ud til at hun tænkte over hvordan hun så ud. Eller over at hun var en pige, for den sags skyld. Artemis vendte sig om imod Haruhi "Måske skulle vi holde hernede for idag? Jeg er trods alt rimelig tilstøvet, og medmindre du vil blive lige så tilstøvet som mig, ville jeg ikke råde dig til at udforske de her rum sammen med mig! Men hvis du vil kan vi gå op på mit værelse, så jeg lige kan få noget andet tøj på og noget støv ud af håret" Sagde Artemis så. Hun håbede ikke at det lød forkert, hvilket det garanteret gjorde. Men nogle folk misforstod alt, og andre gjorde ikke. Artemis var en af de personer der forstod alt på en fræk måde første gang, men fandt ud af den rigtige måde efter lidt tid.

[Nekomiya Haruhi]

Et lettelsens suk slap ud mellem Haruhis læber, efterfulgt af et lille hvin. Bekendtskabet var ikke ødelagt, og det så ud til, at hun ville lære at dirke låse. Haruhi kunne dog ikke lade være med at le med et skævt smil af Artemis' næste kommentar. "Frækt, frækt~" nynnede hun let. Selvfølgelig havde hun misforstået det. Hun stalkede jo trods alt Masao, og det havde jo smittet af på hende i en hvis grad. For at undgå en akavet situation, rettede hun dog sig selv med et lille grin, "Ej, men det kan vi da godt? Selvom jeg nu ikke har noget særligt imod støv."

[Artemis Kailera]

Artemis kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Artemis kiggede på Haruhi med et blik der ville kunne få enhver normal dreng til at stamme. Hun blinkede kort til Haruhi og gik hen til hende. "Nej, har jeg heller ikke, men en eller anden undskyldning skal man vel have, ikke?" Sagde Artemis og smilte stille og roligt på sin helt egen måde. Så kunne hun ikke lade være med at smågrine "Ej, jeg har været her nede ret lang tid nu, så har lyst til at tage noget fint tøj på og så konversere lidt som man jo af og til skal!" Sagde Artemis så og begyndte at gå ind i det gamle rum imens hun vrækkede med numsen så man tydeligt kunne se at det var for sjov! Hun gik kun sådan i meget lidt tid, så gad hun ikke mere. Så kun hun igen over til at gå helt normalt. Hun syntes bare det var sjovt at drille andre folk, men hun prøvede at lade være med at gøre det på en ondskabsfuld måde! Det var også derfor at hun havde skyndt sig at sige at det bare var for sjov, fordi hun havde virkelig lydt overbevisende, og der var mange der sagtens kunne have været faldet for det. Men sådan var det jo bare! Artemis havde det sjovt med sådan noget.

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi grinte en smule og sagde så, "Jamen, skal vi så ikke komme videre?" Hun gjorde et dybt buk for Artemis og strakte armen ud, som nærmest for at dirigere hende mod udgangen. Handlingerne var overdrevet en lille smule for meget til at virke galante - de så bare komiske ud, hvilket sådan set også var den effekt, Haruhi havde ønsket.

[Artemis Kailera]

Artemis kiggede på Haruhi og smilte et af sine rimelig nuttede smil. Hun nærmest dansede ud af døren og kiggede sig til siderne. Hun besluttede sig for at stå stille inde i det rum de havde mødt hinanden. Hun kiggede lidt rundt i rummet og vidste så ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun satte sig meget pludseligt ned på gulvet og det så ikke helt ud til at hun forstod hvorfor hun lige pludselig sad der. Hendes krop gad bare ikke rigtig mere. Hendes ben gad ihvertfald ikke stå op mere. En pludselig smerte skød igennem hendes hoved, hvilket resulterede i at hendes ansigt krummede sig sammen i en smerteagtig krampe. Hun havde prøvet det før, men det her var bare kommet meget pludseligt.

[Nekomiya Haruhi]

"Er der noget galt, Acchan?" Haruhi var selvfølgelig fulgt efter Artemis, og da hun så den andens smertefulde udtryk, havde hun skyndt sig til hendes side. Bekymret satte hun sig på hug ved siden af Artemis og lagde en hånd på hendes skulder, "Er der noget jeg kan gøre for dig?" Artemis sammenfald på gulvet havde været så pludselig, at Haruhi ikke kunne andet end at være bare en smule bange.

[Artemis Kailera]

Artemis kiggede op på Haruhi og forsøgte at smile, hvilket ikke lykkedes ret godt. Hendes ansigt var fyldt med smerte, og det var meget tydeligt at se på hende. Hendes øjne var knebet en smule sammen og hendes hænder placeret på hver sin tinding. Det var tydeligt at se på hende at hun havde hovedpine, og det var tydeligt at se at det var slemt! Og det var virkelig slemt. Artemis flyttede sine hænder fra sit hoved og satte sig på alle fire.Forsigtigt rejste hun sig op, og på et kort øjeblik forandrede hun sig, og så helt normal ud igen. Hun smilede som før og begyndte bare at gå ud af rummet.

[Nekomiya Haruhi]

"Ehh?" Haruhi blev lamslået siddende på gulvet. Hun kiggede efter Artemis, men gjorde ikke selv mine til at følge efter. Blev siddende og kiggede. Hvad var der lige sket? Hun rynkede øjenbrynene. Et eller andet var der bestemt sket, men hun nåede ikke at opfatte hvad. Og det generede hende at hun ikke vidste det, men hun var ikke sikker på, hvad hun skulle gøre ved det.

[Artemis Kailera]

Artemis vendte sig om og lagde mærke til at Haruhi stadig sad på gulvet. Hun stillede sig i døren og kiggede på hende "Kommer du eller hvad?" spurgte hun drillende og kiggede bare på Haruhi. Det var forståeligt nok at hun ikke rigtig vidste hvad det var der lige var sket, men sådan noget anfald havde Artemis det bare med at få. Hun vidste ikke om det var noget man kunne gøre noget ved, men hun var forsåvidt også ligeglad! Hun havde ikke tænkt sig at lade sig slå ud af nogen som helst, og hvis det blev ved med den irriterende krampe hun nogen gange havde, så kunne hun gå til lægen. Men det var ikke så slemt, så der var ingen grund til det!

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi rystede kraftigt på hovedet for at bringe sig selv ud af sin forstenede tilstand. Hvis Artemis ikke ville lægge noget i det, så var det heller ikke hendes plads at gøre det. Hun rejste sig og smilede, en lille smule usikkert, men dog et smil, "Ja," sagde hun og bevægede sig op på siden af Artemis, "Du viser vej, jeg aner ikke hvor du bor." Hun var lidt spændt på at se, hvordan og hvorledes Artemis boede.