Lost in the Dark

[Artemis Kailera]

Der var støv over alt! Alting var dækket. Rummet var mørkt, og havde ikke været i brug længe. Faktisk var det efterhånden flere år siden at rummet sidst havde set en enkelt skikkelse. En lille lysstråle skød pludselig ind i rummet da døren meget langsomt gled op. Den udstødte en skinger lyd da hængslerne ikke var blevet smurt i årtier. Ind kiggede et forsigtigt men meget nysgerrigt pige ansigt. Navnet var Artemis, og hun var stolt af det. Med en meget lille smule forsigtighed gik Artemis ind i rummet med sin lille lommelygte. Hun lyste rundt på alt hvad der var, på trods af at det ikke var mange ting. Og vinduer var der heller ikke nogen af. Der stod et par stole og Artemis skyndte sig hen og børstede en af dem fri for støv. Hendes hånd blev fuldstændig sort bagefter og det lignede allermest nylagt asfalt der sad på hendes hånd. Hun skulle lige til at banke hænderne sammen, men kom hurtigt i tanke om at det jo nok ikke var en særlig god idé. Hun kiggede sig lidt rundt i rummet og fandt så en kontakt til lyset. Den lille bare pære der sad ned fra en ledning i loftet virkede utroligt nok stadig. Artemis kiggede lidt på den og kiggede sig så om i rummet. Der stod en stak gamle stole, og et enkelt kasseret bord med kun tre ben. Artemis så at der i bagenden af rummet var en dør, men hun ville lige finde alt hvad der var at finde i det rum hun var i! Det kunne ikke hjælpes, hun var simpelthen så nysgerrig hvad nye ting galt, og lige nu var der masser af nye ting som hun kunne finde og undersøge. Der var også mange folk, men hun gad nu ikke rigtig møde dem lige nu, hun ville lige vide noget om stedet først! Det var meget tydeligt at se at Artemis var glad! Hun smilede stort og nynnede lavt imens hun gik rundt og kiggede på gamle malerier der hang på væggene og andre underlige ting der var i rummet!

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi stak nysgerrigt sit ansigt ind gennem døren til rummet. Hun havde ligget og sovet i et af de nærliggende rum, men var blevet vækket af den skingre lyd, som hendes følsomme ører selvfølgelig havde opfanget. Da hendes lur var blevet afbrudt og hun var ude af stand til at falde i søvn igen, havde Haruhi besluttet sig for at undersøge kilden til lyden nærmere - og dermed, var hun nu endt ved det mørke og sælsomme rum. "Er der nogen?" sagde hun med stor nysgerrighed i sin stemme, som hun trådte et skridt ind.

[Artemis Kailera]

Artemis grinede lidt forsigtigt imens hun stod og strakte sig for at når et lille maleri der hang øverst i rummet. Hun lagde ikke rigtig mærke til at der var en anden person bag hende. Hun prøvede bare ihærdigt at få fat i billedet. Hun vidste dårligt nok hvorfor det var hun gerne ville have fat i det. Hun smilte lidt genert, selvom hun egentlig ikke havde nogen særlig stor grund til det. Så gjorde hun noget det nok ville se ret sjovt ud for den person der var bag hende. Hun hoppede op, greb fat i billedet og fik så revet det af den krog det sad på og tumlede så tilbage og slog en kolbøtte. Artemis sad lidt på gulvet og kiggede sig forvirret omkring. Hun fniste for sig selv og kiggede på alt det støv hun havde hvirvlet op! Godt hun havde sat sit hår op! Men det havde hun jo sådan set altid, altså opsat hår!

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi spidsede ører. Nu kom der minsandten fnis indefra rummet! Sagen var klar: det var en person, som havde forstyrret hendes lur og Haruhi var opsat på at finde ud af hvem det var. Når personen nu trods alt havde vækket hende, kunne vedkommende da ligeså godt tage at lege lidt med hende. Hun skærpede sine øjne og bemærkede først da lyskilden fra lommelygten. Det næste hun så, fik dog Haruhi til at le så inderligt, at hun måtte holde sig for maven af grin. Pigens forsøg på hægte billedet ned, efterfulgt af faldet og støvets ophvirling, så simpelthen for komisk ud!

[Artemis Kailera]

Artemis kiggede lidt på billedet og udbrød så en triumf lyd! Hun havde vundet! Den lille pige sprang op fra gulvet og begyndte simpelthen at danse sejrsdans ved springe rundt i cirkler. Der gik dog ikke særlig lang tid inden hun gled på det støvede gulv og var millimeter fra at skvatte om endnu en gang. Hun nåede lige at rede det og åndede lettet op da hun stod på sine ben. Hun så at der var en der kiggede ind af døren. Hun blev så overrasket at hun skvattede lige ned på maven. *Iiiiih!* tænkte hun idet hun havde støv over hele sin krop nu. Hendes hår var svært at se farven på. Hun satte sig op og kiggede op på hende der stod i døren. Hun rakte sin lommelygte op til pigen, skønt den var slukket eftersom hun jo havde tændt for den lille pære der sad i loftet. Den havde hun trods alt ikke revet ned endnu. Hun rystede hovedet for at få det værste støv væk fra sit hår og ansigt. Hun vidste ikke rigtig hvad hun lavede. Det havde været ret sjovt inden der var kommet nogle, men nu sad hun jo bare og lignede en lille kattekilling eller sådan noget. Ikke at det nødvendigvis var en dårlig ting. I lige præcis det her tilfælde kunne det faktisk vise sig at være en rigtig god ting. Artemis kiggede op på pigen med sine store grønne øjne. Hun lignede et eller andet hun havde set før. Hun lignede halvt et dyr. Det så ret sejt ud faktisk. Artemis fik lyst til at finde ud af hvad hun var for en. Hun håbede at pigen ville blive der så de måske kunne falde i snak! Andet ville jo være kedeligt! Hun smilede forsigtigt så man kunne se hendes hvide tænder imellem de små læber.

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi havde stadig svært ved at samle sig. Latteren blev ved med at komme tilbage, i større og større kaskader, for hver gang hun kiggede på pigen. Hun kunne ikke gøre noget for at afhjælpe det, blot vente på at latteren fortog sig på egen vis - hvilket var lidt af en udfordring i sig selv. Der gik et par latterfulde øjeblikke mere, før den endeligt forstummede. "Er du okay? spurgte hun og tog imod lommelygten. Et smil prydede stadig hendes læber, det var dog ikke et hånligt ét af slagsen, hun var bare godt underholdt.

((Note: antager Artemis at Haru-kun er en pige? õwÔ *lyder sådan*))

[Artemis Kailera]

Artemis smilte stort til pigen i døren. Selvfølgelig var hun okay! Så hun da ikke okay ud? Hun begyndte at slå sig selv på adskillige af sine lemmer for at tjekke at det hele stadig sad hvor det skulle. Hun kunne ikke umiddelbart finde noget der manglede, og blod var der heller ikke nogen stedder. Hun lagde hovedet lidt på skrå og kiggede op på Haru. "Selvfølgelig er jeg okay! Jeg tumlede bare lidt." Artemis smilte til pigen og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Hun havde taget imod hendes lommelygte, så Artemis måtte hellere se at få fat i en ny hvis hun skulle udforske videre. Men det hastede jo ikke med udforskningen. Det var jo ikke fordi der var mange der begav sig ned i de mørke rum, selvom Artemis jo meget tydeligt ikke var den eneste. Hvorfor var det at pigen synes det var så sjovt at se på Artemis? Hun havde jo bare tumlet lidt rundt. Egentlig kunne hun godt sætte sig ind i hvordan det kunne se morsomt ud, men hun havde lidt ondt i sine albuer nu, hun var trods alt landt på dem da hun skvattede om anden gang!

((Ja altså på en måde! Kommer an på om du mener pige eller bare hunkøn! Hun tænker nemlig om alle rimelig unge damer som piger! Det er kun hvis der er en meget gammel dame hun tænker om hende som en dame!))

[Nekomiya Haruhi]

"Det var godt!" udbrød hun med et lettet smil. Selvom hun først var blevet angrebet situationens komik med et latteranfald, var hun stadig blevet bekymret for den anden piges tilstand efter hendes... tumlen. Hun kiggede lidt ned på lommelygten i sin hånd. Hvorfor havde hun egentlig fået den igen? "Vil du ikke hellere have den her igen? Du ser ud til langt fra at være færdig med dine udforskninger hernede og desuden..." hun pegede med en finger på sine gyldne øjne og et grin, "Jeg ser udmærket uden hjælp i den her belysning!"

((Ja, men Haruhi crossdresser trods alt og har jo skolens drengeuniform på, så det er de færreste, der starter med at antage hende for at være hunkøn xD))

[Artemis Kailera]

Artemis kiggede lidt på pigen. På trods af at hun bare en drengeuniform og lignede en dreng ret meget, var det meget tydeligt for Artemis at det var en pige. Alle hendes menneskelige kropssignaler fortalte Artemis at det var en pige. Hun rejste sig hurtigt og tørrede sine hænder af på sine lår. Hun gik hen til pigen og kiggede hende i øjnene. Et kort øjeblik lukkede Artemis øjnene, og da hun åbnede dem igen havde hun den præcis samme øjnfarve og form som pigen havde. Hun kunne ikke rigtig mærke den store forskel, men hun var heller ikke god til at tage andres kræfter, faktisk var det en af de changeling kræfter hun ikke besidigede! Det var der meget få changelings der gjorde. Ihvertfald efter hvad hun havde laddet sig fortælle. Hun tog imod lommelygten og rystede kort på hovedet hvorefter hendes klare grønne øjne fik sin farve igen. Hun smilede lidt genert til pigen "Vil du være med? Der er utroligt mange rum, og de venter bare på at blive udforsket!" sagde Artemis med en energisk stemme!

[Nekomiya Haruhi]

Haruhis øjne blev store. Pigen foran hende havde skiftet form! Ikke formskiftning på samme måde som Haruhi selv, der kunne skifte mellem kat, menneske og monster, men derimod en formskiftning, der gik på at antage andres form. Det var jo absurd, at have stået overfor sig selv på den måde!

Pigens tilbud var dog umådeligt fristende. Haruhis egen nysgerrighed tillod hende ikke sådan at sige nej, så derfor udbrød hun hurtig med samme fyrige energi som pigen, "Ja, selvfølgelig vil jeg det!"

[Artemis Kailera]

Artemis sprang op i luften af glæde og skyndte sig at omfavne pigen. Hun krammede hende rundt om halsen, men slap hurtigt igen. Hun vendte sig om og løb hen til døren i enden af rummet. Da hun nåede døren stoppede hun meget pludseligt. Hun vendte sig om og gik hen og bukkede kort foran pigen. "Hvis du skulle have tænkt over det, så hedder jeg Artemis!" Sagde Artemis med en glad stemme. Hun nyste en enkelt gang, hendes nys var meget kort og meget lyst. Ligesom når man hører en kattekilling nyse. Sådan nøs hun. Hendes stemme var så også ret så lys, så man regnede lidt med at hun havde et lyst nys. Hun nøs endnu en gang og tog en lille serviet op af sin ene lomme som hun tørrede sig om næsen med. Støv var der rigtig meget af nede i kælderen, så hun havde fået rigtig meget i håret og næsen og alle mulige andre ubehagelige stedder! Hun smilede til pigen så man kunne se hendes hvide tænder!

[Nekomiya Haruhi]

"Prosit!" sagde Haruhi og smilte med et lille grin til Artemis. Det virkede som om, at hendes lur absolut ikke var blevet afbrudt forgæves, tværtimod, så det ud som afbrydelsen var ved at resultere i noget meget, meget givende. "Mit navn er Haruhi," sagde hun glad og strakte en hånd frem, "Nekomiya Haruhi." Selvom det lidt virkede som om, at de havde overstået formaliteterne med Artemis' pludselige kram, så kunne man da ligeså godt lige gøre dem og fuldende den bagvendte præsentation.

[Artemis Kailera]

Artemis kiggede lidt og tog så straks fat i Haruhis hånd. Hun smilte til hende, og kunne ikke lade være med at kramme hende igen. Hun krammede sig ind under hendes arme og stod der i lidt tid. Artemis kunne vildt godt lide at kramme folk! Artemis gav hurtigt Haruhi et lille kys på kinden inden hun igen løb hen til døren og var på vej til at åbne den, men lige da hun trykkede dørhåndtaget ned, lod hun mærke til at døren var låst. En skuffet lyd lød fra den lille 17-årige pige. Hun tog en hårnål fra sit hår, pillede den ene gummiting af, og bøjede den. Låsen var gammeldags, og burde ikke have en ret kompliceret lås. Hun stak hårnålen ind i nøglehullet og begyndte at rode lidt rundt derinde. Hun fandt ret hurtigt ud af hvordan låsen virkede, og hun vidste at hun nok ikke behøvede ret meget mere end et halvt minut før hun havde fået den åbnet! Hun smilte lidt over skulderen, men prøvede så at holde sin koncentration på låsen!

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi opfangede hurtigt, hvad det var Artemis havde gang i og var heller ikke sløv i optrækket til at stikke hovedet hen og kigge hende hen over skulderen. Det var dog ikke andet end naturligt, at Haruhi var så stærkt optaget af låsedirkningsprojektet. Det så jo utrolig spændende ud, og godt nok havde hun hørt om det før, men hun havde aldrig set det udført i levende live. Det var derfor at Haruhi afventede udkommet af forsøget med en spændt bæven og et næsten tilbageholdt åndedræt.

[Artemis Kailera]

Artemis trak hurtigt en tand ud i hårnålen og så skubbede hun den nedad. Låsen gav en høj klik lyd og Artemis gav et højt "Yay!" fra sig. Hun tog hårnålen og puttede den i lommen og så tog hun en ny som hun satte håret op med! Hun smilte og åbnede forsigtigt døren. Hun kiggede ind og tændte lommelygten. Denne gang valgte hun at kigge efter en kontakt først, uden af at gå ind i rummet fik hun tændt lyset og så at det bare var et stort tomt rum. Hun blev en smule skuffet, selvom hun ikke rigtig vidste hvad hun havde håbet på at de ville møde derinde! Hun smilte stort og kiggede på Haruhi som et tegn til og de bare skulle gå eller om de skulle ind i rummet først. Det var meget tydeligt at rummet havde stået aflåst i endnu længere tid end det andet. Det var væsentligt mere støv! Der lå forskellige ting rundt omkring, men ikke noget der fangede Artemis opmærksomhed!