Bored?

[Artemis Kailera]

Skolegården var stille. Der lå en næsten panisk stilhed over alle ting i den store gård. Der lå bolde rundt omkring, men ingen af dem rørte sig det mindste. Det var som stod tiden stille. En lyshåret pige sad på et af de små fodboldmål. Hendes opsatte hår bevæget sig meget lidt, og var sådan set det eneste der rørte sig på hende. Hun stirrede bare tomt ud i luften. På trods af at hun ikke rørte sig, kunne man tydeligt se at hun var i live! Hendes hud var godtnok bleg, men alligevel var der et eller andet ved hende man bare ikke kunne lade være med at tolke som et tegn på liv. Artemis normale energi var svær at finde på hende lige i denne situation. Hun havde brug for at slappe lidt af. Lidt alene. Hvis man så hende ville hun se kold ud, men hun følte sig ikke kold. Rørte man ved hende ville hun godtnok også være kold. Hun tænkte. Det var lang tid siden hun sidst havde siddet alene for sig selv og tænkt over tingene. Selvom hun faktisk slet ikke ville have noget imod at der måske kom en anden. Faktisk tvært imod. Hun kunne godt bruge en til at snakke med lige i givende situation, eftersom det faktisk var begyndt at blive lidt kedeligt for hende!

[Nenene]

Lyden af skridt brød den krampeagtige stilhed. En lille lyd. Lyden af gummisko mod skolegårdens fliser. Skridtene var langsomme, men ikke slæbende. Mere tænkende. Nenene drejede om hjørnet med en taske over skulderen og en bog under armen der bar titlen ’Marie heksens datter’. Bogen var ikke videre tyk og tydeligvis skønlitteratur. Hun havde lånt den på skolens bibliotek, sammen med flere andre bøger. Hun havde allerede læst den, og var på vej over for at aflevere den, da hun så en lyshåret pige sidde på det ene foldboldmål. Hun gik nærmere, da hun alligevel skulle den vej, men kunne ikke kende hende.
Nenene holdt blikket på pigen mens hun gik, og undrede sig over hun ikke bevægede sig. Var der mon noget galt? Man måtte vel hellere være på den sikre side. ”Undskyld? Men er du okay?” spurgte hun lidt forsigtigt og stoppede da hun var noget op til pigen.

[Artemis Kailera]

Artemis kiggede op. Det var som om hendes hår begyndte at skinne. Hun smilte til pigen der havde sagt noget til hende, men så ned igen. Der var rent faktisk kommet en anden person. Men hvorfor? Var det fordi hun havde lyst til at snakke med en. Hun landte på jorden med et lille pust og smilte stort til pigen. "Ja det tror jeg da jeg er." Hun rørte endnu engang på adskillige legemer på sin krop, bare for at sikre sig at de alle sammen var der. Det så en anelse komisk ud. Hun fik på en måde lyst til at kaste sig over pigen og bare ligesom kramme hende til døde. Eller ihvertfald tæt på døde. Hun lod dog være. Selvom hun faktisk stadig væk havde lyst. Hun gik langsomt over imod pigen imens hun så på hende med et lidt drillende smil på læben! Hvis hun kom tæt nok på og stadig virkede hyggelig, ville Artemis helt sikkert kramme hende!

[Nenene]

Nenene smålo lidt da pigen sprang ned og tjekkede sig selv, men tog en hånd for munden for at skjule det lidt "Det var godt" sagde hun med lattermild stemme. Hun virkede godt nok bare til at have røven fuld af energi! Hun virkede hvertfald som en rigtig flink og ernergisk pige.
Hun fulgte hende med blikket idet pigen kom nærmere. Nenene hankede lidt op i tasken. "Jeg hedder Nenene" præsenterede hun sig med et venligt smil da pigen kom tæt på og lavede en åben gestus med den hånd hun ikke holdt bogen med.

[Artemis Kailera]

Artemis trådte helt hen til Nenene og krammede om hendes krop. Hun var en anelse højere end Artemis, men ikke sådan helt forfærdeligt meget! Men nu var Artemis jo heller ikke ligefrem særlig høj. Artemis krammede under pigens arme, så godt som hun nu lige kunne komme til. Det var hyggeligt at kramme folk! Artemis kiggede lidt på hvor hendes hoved lå. Hun kunne ikke rigtig fastsætte det, men hun troede nok cirka at hun havde hovedet på Nenene's skulder. Eller nok sådan mere med hovedet begravet i hendes skulder. Artemis vidste godt at hun nok i virkeligheden ikke havde det helt vildt godt. Hun følte sig faktisk lidt alene lige for tiden. Hun havde ikke rigtig fundet nogen der brød sig om hende og som hun brød sig om, så hun havde bare brug for et kram. Hun kunne mærke en lille kilden i sin mave, og hun kunne mærke hvordan varmen pulsede ind til hendes kinder endnu en gang! Hun var ret sikker på at hendes ansigt var blevet en del mere farvefuldt, fordi hun havde været ret kold i ansigtet lige før!

[Nenene]

Nenene kom med et lille overrasket udbrud da pigen pludeselig krammede hende. Hun løftede armene en smule sa pigen kunne få armene rundt. Nenene gengældte lidt akavet krammet og holdt sin frie arm på pigens ryg. Jaa, det var vel også en måde at møde nye mennesker på!
"Hvad hed- argh!" Nenenes sætning blev afbrudt af et lille smerteudbrud, da pigen lagde sit hoved på hendes skulder. Nenene skubbede hende hurtigt lidt væk og tog sig til skulderne med et let smertfulgt udtryk, der dog hurtigt passerede. Pigen havde ramt det store, blå mærke der befandt sig på hendes skulder, efter den var gået af led i hendes kamp mod Adriano.

[Artemis Kailera]

Artemis væltede bagover da pigen skubbede hende væk fra sig! Hun landte på ryggen uden af at hun nåede at tage fra med hænderne, hvilket resulterede i at hendes hovede slog ned i den hårde asfalt. Hun lå der i et enkelt sekund, så stod hun igen op! "Ej undskyld!" nærmest råbte hun "Det var altså virkelig ikke meningen at skade dig." Fortsatte hun så med en ret meget mere roligere stemme. Hun tog sig til nakken og fik ret hurtigt konstateret at hun blødte fra baghovedet. Blod var en af de ting hun absolut ikke havde noget imod. Hun vidste alligevel at der ikke ville gå særlig lang tid inden hun ville kunne fjerne det. Hun kunne mærke at det ikke var så slemt, så en små 5 minutter skulle nok kunne klare det den her gang. Indtil da måtte hun leve med at hun havde hovedpine og blødte fra nakken. Hun blødte ned over sit tøj, og det var egentlig nok det værste! Hun kunne jo altid bare skifte udseende en enkelt gang, og så ville hendes hår få sin farve igen! Hun tænkte ikke rigtig over at Nenene jo nok ikke vidste at det ikke var så slemt, fordi det så ret slemt ud.

[Nenene]

Et lille, overrasket udbrud kom fra Nenene da pigen væltede bagover så smadrede hovedt ned i jorden med et ordenligt klask. "Er du.." længere nåde hun ikke før pigen stod op igen, og så ud som om intet var hent overhoved. "Nej nej, der skete ikke noget! Det er bare min skulder der er temmelig øm" forsikrede hun hurtigt pigen. Hun åndede lettet ud da det hele faldt lidt ned igen. Lige indtil hun så blodet "Du bløder jo! Vi må have dig op på skole skadestuen!" udbrød hun og tog hendes arm, hvis hun nu blev svimmel. Åbent brud i hoved kunne være temmelig farligt, efter hvad hun havde læst!

[Artemis Kailera]

Artemis kiggede på Nenene og smilede til hende. "Jeg har det fint! Det er ikke første gang jeg slår hovedet ind i ting! Det plejer jeg at gøre! Såret er nok helet om lidt tid, men jeg kommer til at have hovedpine resten af dagen! Ihvertfald lige indtil jeg får min guitar." Artemis smilede ved tanken om sin guitar. Den kunne klare alle problemer! Men det var nu mest fordi Artemis elskede at spille på den. Hun blev altid glad af det, og glemte alt hvad der kom hende i vejen. Artemis kiggede på Nenene, og så tog hun en lille forbinding op af den bæltetaske hun havde siddende i siden. Hun rakte den frem imod Nenene som om hun skulle sætte den på Artemis! Det var sådan set det Artemis ville have hende til. Hun kunne nemlig ikke selv sætte den på når det var i nakken. "Jeg har ikke brug for skadestue, jeg klarer mig!" Tilføjede hun og smilte!

[Nenene]

Nenene så stadig temmelig bekymret ud. "Er du sikker?" spurgte hun og tog lidt usikkert imod bandagen. "Det ser rimelig slemt ud" konstaterede hun, rullede bandagen en smule ud og begyndte forsigtigt at lægge den op. Hun måtte virkelig komme til skade ofte siden hun havde forbindinger med sig i tasken. Hun stramte forsigtigt forbindingen så den ikke sad løst, og faldt af. Hun havde ikke rigtig nogen erfagring med den slags, men hvor svært kunne det være? Rundt, over, kryd. Det gik jo helt fint! Kønt var det ikke, men det virkede da.