|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 6, 2009 21:11:39 GMT 1
Rakin stod ved skolens porte lige så stille og grundet det varme vejr så havde han taget den grønne trøje af så han ikke skulle risikere at svede. han hadede nogle gange meneskers kroppe men han ville lærer at leve med det mens han alligevel skulle leve sådan på skolen og bagefter også. han måtte jo bare leve med det og siden skolen var slut for idag kunne han godt slappe mere af og sagtens gå rundt uden det yderste lag tøj på så han fik det for varmt
|
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 6, 2009 21:21:27 GMT 1
Artemis kom forsigtigt gående hen imod porten. Hun kom gående inde fra skolen og gik og kiggede op i luften imens hun forsigtigt spiste et meget rødt æble. Hun nynnede lavt, men ikke uhørligt. Hun vidste ikke rigtig hvorfor, men lige nu var hun glad for den spinkle krop hun befandt sig i. Hun havde det dejligt varmt, og det var da også en dejlig varm dag. Hun havde valgt at tage nederdel på eftersom vejret jo faktisk var varmt i det. Hun havde dog stadig benvarmere og alt tilhørende. Hendes støvler nåede hende til lige under knæene, og hvis man kendte hende godt ville man vide at hun havde dem på fordi hun var glad. Det var ikke svært at se på hende at hun havde det godt. Hun nærmest dansede hen over jorden. Hun havde ikke set at der stod en dreng henne ved porten, og hvis han ikke flyttede sig ville det nok hende med at hun løb lige ind i ham. Hun havde ingen anelse om hvad der skete omkring hende, men det ville nok være ret nemt at få hendes opmærksomhed hvis man bare sagde noget!
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 7, 2009 20:30:07 GMT 1
Rakin stod i sine egne tanker der handlede om hvad han skulle skrive hjem til hans søster når han kunne for lige nu var han tom for ideer til sit brev men håbede på at komme på andet at skrive end at han var kommet godt til skolen og ville vide hvordan hun havde det derhjemme. han lagde ikke mærke til den anden før hun bragede ind i ham og de endte på jorden
|
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 7, 2009 20:58:37 GMT 1
Artemis mærkede lige pludselig en krop imod sin. Hun hoppede direkte ind i en dreng der stod i sine egne tanker såsom hun havde stået i sine egne. Hun kiggede forvirret på ham og lod mærke til at hun lå ovenpå ham. Hun kiggede lidt på ham og skyndte sig så at rejse sig op imens hun undskylte "Ej, det må du altså meget undskyld! Jeg var lige i min egen verden." Sagde hun som undskyldning, og kiggede på ham. Hun betragtede ham fra top til tå, og lagde mærke til han tribal agtige tøj. Hun smilede lidt forsigtigt, så man kun lige kunne se hendes tænder. Hun håbede ikke at han ville blive sur, da det jo aldrig var godt når folk blev sure. Men et eller andet sted regnede hun lidt med det. Faktisk ret meget. Også selvom hun inderligt håbede på at han bare ville grine af det og glemme det! Det var aldrig nogen god måde at møde nye personer. Eller, nogle gange kunne man godt gøre det, men ikke alt for tit!
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 7, 2009 21:01:37 GMT 1
Rakin tog det ikke så tungt da pigen forklarede sig og svarede "det gør ikke noget... var jeg selv" roligt mens han rejste sig og rakte hende en hånd for at hjælpe hende op. han var ikke irriteret eller noget over det der var sket da de havde været lige gode om det
|
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 7, 2009 21:21:54 GMT 1
Artemis kiggede på drengen og smilte imens hun tog pænt imod hans hånd. Da de begge to stod op smilte hun til drengen og betragtede ham tydeligt fra tå til top. Hendes grønne øjne lyste op og hun kiggede på ham med et smil på læben. Hun kunne godt lide udseendet af drengen, selvom det ikke var noget hun ville gå efter, derimod ville hun med glæde lære ham bedre at kende. Man kunne jo aldrig vide om han var flink eller ej, selvom han virkede utroligt flink. Hun overvejede at sige noget til ham, men hun kunne ikke rigtig komme på noget. "Hvad hedder du?" sagde hun med en lidt barnlig stemme, og lagde så sit hoved lidt på skrå. Det var altid et godt spørgsmål! Man kunne nemlig altid bruge det hvis man ikke vidste hvad man ellers skulle sige.
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 7, 2009 21:40:59 GMT 1
Rakin så på pigen og presenterede sig mens han bukkede "jeg er Rakin Tsume Tzukaza og de er?" han var glad for hun lod til at være venlig for så var alting jo ikke skidt som det ellers kunne have været for dem begge med sådan en skæv start som de ellers havde fået
|
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 7, 2009 21:52:59 GMT 1
Artemis så på Rakin og bukkede "Navnet er Artemis Kailera!" Artemis kiggede op på drengen og gik et lille stykke tættere på ham. Hun smilede forsigtigt så man kun lige kunne se ind imellem hendes læber. Hun ville se hvor tæt hun kunne komme på ham inden han ikke ville have det. Hvis han ikke havde noget imod det ville han prøve at se om hun kunne komme ind og kramme ham, fordi det havde hun virkelig lyst til. Hun strakte armene ud imod ham og gik bare langsomt imod ham. Hendes grønne øjne var slået lidt ned, og hun så en smule ked ud af det. Drengen virkede rigtig flink, og hun havde virkelig meget brug for et kram. Hun vidste ikke engang hvorfor!
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 8, 2009 8:23:06 GMT 1
Rakin så på Artemis og sagde "rart at møde dig" som han kiggede på hende men ikke rigtig forstod hendes opførsel som hun gik tættere på. han havde ikke noget imod det da hun faktisk lod til at være ked af det så han ville se hvad hun kunne finde på og at det ikke bare var et trick, ellers ville han bare lade hende gøre som hun nu ville så længe det ikke gik alt for langt
|
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 8, 2009 13:02:55 GMT 1
Artemis gik helt ind til Rakin. Hun lagde forsigtigt armene ind til ham og krammede ham. Hendes lille krop fyldte ikke meget imod hans, og hun blev nærmest gemt ind imod ham. Der gik ikke lang tid inden hun slap ham. Hun kunne godt lide at kramme folk, men hun krammede aldrig personer særlig lang, hun tænkte nemlig altid at de ikke kunne lide det. Fordi hvem kunne lide at kramme en som hende? Hun gik lidt baglæns imens hun kiggede ned i jorden. Hun håbede på en eller anden måde at drengen ville kramme hende selvom det sådan set var hende selv der havde afbrudt krammet. Hun prøvede lidt at smile, men hun kunne ikke rigtig. Hun så faktisk bare en anelse ked ud af det. Dette var absolut ikke et normalt syn, altså at se Artemis se ked ud af det.
|
|
