Et skrånende tag

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi sad på et af de skrå tage. Hun havde kravlet lidt rundt og var kommet vidt omkring, før hun endelig havde besluttet sig for at slå sig ned på lige netop det af hovedbygningens tage. Og nu lå hun og strakte sig på toppen af taget og nød den sene aftensols røde skær. Normalt ville sådanne bevægelser måske være lidt farlige på et skråt tag, men taget Haruhi sad på var mere skrånende end skråt og støttede ned på fladere tage. Egentlig nød hun normalt og ligge så højt oppe som muligt på de øverste og stejleste tage, men i dag havde hendes dovenskab ladet hende slå sig ned på et knapt så farligt sted. Haruhi gabte og spandt med stor veltilfredshed, "Nyaaa~~"

[Maru]

Et vindue ikke så langt oppe af det skrående tag åbnedes langsomt, og den orangehårede Maru stak hovedet ud og trak store mundfulde frisk kold luft ind. Ikke fordi han havde haft åndedrætsbesvær eller noget men den gang der stank. Han var helt hundrede på at en eller anden havde slået en skid. Og simple sindede Maru havde besluttet sig at holde vejret til han havde fundet et vindue. Heldigt at han ikke var blevet kvalt.

Han kiggede lidt rundt på taget, og så en mindre elev sidde længere nede hvor taget blev fladt. Med et kort grin kravlede Maru ud af vinduet og gled langsomt ned af taget. Han tænkte ikke rigtig over hvor beskidt taget egentlig kunne være, eller hvor stor skade hans bukser tog af det. Han var pææænt ligeglad.
"Goddag" sagde han lystigt da han med et kort bump stoppede op ved siden af den mindre elev. Ret hurtigt gik det op for ham at han havde set den elev et eller andet sted... Var det dramaklubben? Hm, måske.
Maru havde både skjorte og jakke på denne her gang. Det eneste der manglede af skoleuniformen var slipset, som han stadig ikke havde haft held med at finde. I en lomme havde han en mindre flaske og i hånden holdt han sin normale skjulte sodavands-sake flaske.

[Nekomiya Haruhi]

"Mya~?" Haruhi kiggede op, da hun hørte en stemme. Der var et eller andet bekendt ved den. Hun betragtede ansigtet og prøvede at sætte det sammen med ansigtet... dramaklubben, måske? Nå, pyt. Hun sendte ham et stort smil og besvarede hans hilsen, "Goddag."

Haruhi rynkede lidt på næsen. En bekendt lugt havde fundet vej til hendes næsebor. Det var en herligt duft, hun kun kendte alt for godt, som hendes skarpe lugtesans altid ville opfange. En duft hun holdt utrolig meget af: alkohol. Og den kom fra drengen. *Gad vide,* tænkte Haruhi, *Gad vide, om han har noget, han vil dele?*

[Maru]

Maru sukkede veltilfreds da han satte sig tilrette og åbnede flasken. Han tog en kort slurk af sake'en og nød at mærke det kravle ned gennem hans hals. Med et kort smil skævede han til den mindre gennem mørket.
Det var faktisk lidt køligt, men ikke noget Maru lagde mærke til, da han havde en behalig varme i kinderne fra alkohollen.
"Ha' noget, knægt?" Maru var endnu en af de mange personer der troede at Haruhi var en dreng, det var sådan set også hvad han havde hørt i dramaklubben.
Han bekymrede sig samtidig ikke med at drengen ville sladre til lærere, for eksempel. Han havde prøvet at blive taget i at drikke før, men det havde altid lykkedes ham at sno sig elegant ud af sådanne situationer.

[Nekomiya Haruhi]

"Meget gerne!" Haruhi havde besluttet sig. Hun kunne lide den fyr! Det var de færreste, der sådan fandt på at rende rundt med alkohol på skolens område og de fleste værdsætte nok alligevel heller ikke den herlige opfindelse.
Hun fandt sig ud af sin magelighed og kravlede op ved siden af Maru, "Og navnet er Haru-kun." Haruhi tænkte slet ikke over, at hun netop havde præsenteret sig med sit kælenavn. Selvom hun normalt ville referere til sig selv med Haru-kun, så plejede hun dog alligevel at give sit rigtige navn først. Men med den her dreng føltes det bare mere naturligt på den måde, af en eller anden årsag.

[Maru]

Maru rakte flasken med saké til Haruhi og lo så kortvarigt da han hørte navnet. Hey, det var sku sjovt for:
"Hedder Maru!" Lo han ikke lavmælt. Han kløede let i sin orange pjuskede frisure og gravede så ned i skoleuniformsjakken og fandt en lille flaske frem. Flasken indeholdt en drik blandet af forskellige, og den var ret så stærk. En shõjõ familie drik, med en stærk dog liflig smag.
Han skruede låget af og tog en meget lille slurk af den stærke alkohol. Han kunne næsten ikke lade være med at rynke på næsen af fryd da alkohollen trak en kraftig smag ned gennem hans hals.

"Har du drama?" spurgte han så kort efter, med et tilfreds smil bredt på læberne.

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi tog ivrigt imod flasken og tog en slurk. Smagen, og den efterfølgende varme der spredte sig i hende, var længe savnet. Det var sjældent at hun kunne snige sig til alkohol på skolens område, men det var måske også meget godt, når man tog i betragtning, hvor dårlig hun var til at håndtere det. Hun blev altid hurtig beruset, uanset hvordan eller hvilken alkohol hun indtog."Maru-kun, nee?" lo hun, let klukkende, "Jeg kan lide det navn!" Den første tår havde vist allerede taget sin effekt på Haruhi.

Hun drak endnu en gang af flasken, før hun glædestrålende besvarede hans spørgsmål, "Jamen, det har jeg da! Hvordan vidste du det?" *Maru-kun må være synsk!* tænkte Haruhi, Først bringer han mig sake og så gætter han min klub? Han er jo genial!*

[Maru]

Maru lo over Haru, over hans friske, energiske gælde og over det at man let kunne se hvor hurtigt beruset hun ville blive.
"Så dig i klubben." sagde Maru og han sendte Haru et stort grin. "Har selv drama".
Han tog endnu en lille slurk af den hjemmebruggede drik før han vendte blikket mod den mørknede himmel. Det slog ham, hvor meget han egentlig havde lyst til at tage ud til havet igen, svømme, dykke og blive i vandet et par dage. Bare lige komme tilbage til vante omgivelser.
Må nok planlægge en tur derud snart... tænkte han stilfærdigt men smilende over den blotte tanke om at komme til at svømme i havet igen.

[Nekomiya Haruhi]

" Awww, så er du jo kun halvt genial, Maru-kun!" sagde Haruhi og gengældte hans grin, mens atter en slurk - dog væsentlig større end de forrige - røg ned, "Men vent! Bibringelsen af sake alene er jo fuldstændig genial!" Hvilken herlig fornemmelse! Hendes kinder var varme og hendes sind luftigt, lyst og let - det kunne da ikke blive meget bedre.
Efter en kort pause, begyndte hun at overveje hans svar. Han havde set hende i dramaklubben... han havde selv drama. Haruhis omtågede hjerne arbejdede så effektivt, som det tillod sig i den berusede tilstand. Pludselig gjorde hun dog et udbrud: "Ah, dig kan jeg godt huske! Maru-kun, Maru-kun~~!" Hun spandt en dyb lyd og skulle netop til at falde ham om halsen, men fejlvurderede afstanden og endte med at kramme hans arm i stedet for.

[Maru]

Maru stirrede kortvarigt på Haru da hun begyndte at blabre, og kort efter krammede hans arm, dog stadig med et grin smasket på fjæset. Derefter lo han højlydt. Åh gud, knægten blev hurtig fuld.
"Aw, du er jo som en kat!" klukkede Maru kort efter inden han tog endnu en slurk af hjemmebrygget. Han kløede let Haru's hår, og smilede stort, næsten forventede at han fik drengen til at spinde.

[Nekomiya Haruhi]

"Neeemlig~" Langt nede fra Haruhis hals blev udstedt endnu en lang, spindende lyd. Oh, hvor var den herlig, den kløen! I takt med hans kløen, begyndte hun at gnubbe sit hoved op ad hans skulder. Hun gjorde endnu et par tilfredse lyde over den dejlige kælen, men opfangede så lugten af Marus hjemmebryg. Hun bøjede sig længere frem, ind over Marus skød, for at komme tættere på den duft, der var stærk nok til at trænge igennem hendes omtågede rus.

[Maru]

Maru kluklo af Haruhi da han begyndte at spinde som forudset. Marus tanker gik lidt omkring mens han kløede den mindre elev og han bemærkede hvor feminin den anden rent faktisk var.
Maru opdagede at Haruhi virkede stigende interesseret i hans hjemmebryg og det fik ham til at smile stort.
"Smage?" spurgte han grinende "Det er stærke sager!"

[Nekomiya Haruhi]

"Un~!" Haruhi kiggede op på ham og nikkede med nogle ret store hovedbevægelser. Selvfølgelig ville hun smage! Duften var så dejligt tillokkende, hun var aldrig før stødt på en lignende duft hos nogle andre alkoholiske drikke, "Jeg kan sagtens holde til det!" Det var jo løgn. Alene den måde, hun havde håndteret den lille mængde sake hun havde indtaget på, modbeviste det på alle tænkelige måder. Haruhi lagde sit hoved på skrå og gav det mest nuttede udtryk, hun kunne præstere i sin fulde tilstand, for at bruge det yderligere, som godt argument for at lade hende smage.

[Maru]

Et smalt smil bredte sig på hans læber. Holde til det? det var jo lige til at grine over. Haru ville tydeligvis overhovedet ikke kunne holde til det.
Men hvem var han til at bedømme? Knægten havde vel sin egen mening, og da Maru fik det bedende nuttede ansigtsudtryk fra den mindre, kunne han ikke lade være med at smile stort og række flasken med hjemmebrygget til den mindre.
Hvis det kom så vidt at Haru skulle til skolesygeplejsken, så måtte Maru jo bare bærer ham.

[Nekomiya Haruhi]

"Ohohoho~" som Haruhi tog imod flasken, brød en triumferende, højrøstet latter frem fra hendes læber. Den forstummedes dog hurtigt, da hun uden tøven satte flasken for læberne og begyndte at hælde ned. Smagen overgik på alle måder duften, men som Haruhi skulle til at "smage" igen, faldt hun pladask sammen i Marus skød. Hun havde åbenbart ikke kunne holde til drikken og var tydeligvis blevet så ør af den, at hun ikke kunne holde sig oppe.