strandet!

[Adrian]

Adrian var blevet kontaktet af en elev, der havde brug for hjælp, desværre var det en løgn, det var en OA, og Adrian var lige nu omringet, der var vel en 12 - 16 stykker, og de havde hørt han var en OA også, eller rettere det samme som dem, desværre ville han ikke være sammen med dem, men 12 styks, det var for meget, selv for Adrian, han var rimelig nervøs, og lige nu var det dø, eller vær med, desværre ville han ikke nogle af tingene.

[Rastzar]

Fen havde været ude at trække lidt frisk luft da han kom til den gamle grimme bygning der var foran ham.
Han kunne ikke huske om han egentligt skulle noget her eller om han bare var tullet rundt, men nu var han her så kunne han vel lige så godt kigge ind.
For en gang skyld var han i nogenlunde uniform, han havde godt nok glemt jakken, men ellers havde han da både skjorte, bukser og slips på så ham mente da ikke at folk kunne klage.

Fen nærmede sig døren da han blev distraheret af et større tusindeben der langsomt kravlede op ad muren.
Han stirrede lidt på det og overvejede om det virkeligt havde tusinde ben, han begyndte endda at tælle, men kom kun til fem før han endnu en gang blev distraheret, denne gang af lyde fra bygningen, hvad mon det var.

Fen begav sig hen mod døren, han havde i sinde at gå ind.

[Adrian]

Adrian så sig omkring, de smilte alle ubehageligt, nogle slikkede deres fingre, alle havde de deres sære træk, og dog var det ikke noget specielt ved trækene, nogle lagde svagt hovederne på skrå, andre virkede væk i blikket, og en sidste sad på hug, med samlede hænder, "hvad siger du så Adrian Blackburn, er du så mod os eller med os," han smilte ondt til adrian, og adrian selv kunne slet ikke lide det.

[Rastzar]

Netop som sætningen blev afsluttet blev døren skubbet op og fen Kom sjoskende ind.
Han så sig omkring, der var amnge mennesker, men der var en af dem der stod helt alene, det så lidt underligt ud, måske optrådte ham der var alene?
Fen vidste det ikke man han kunne godt lide at finde andre herinde så han sagde højt og muntert: "HEj med jer!", derefter gik han hen til ham der stod helt alene og kiggede ned på ham med et undrende blik, hvis han optrådte skulle han vel bevæge sig noget mere, tænkte fen og spurgte undrende: "Hvad laver du?" Han kiggede spørgende på Drengen mens han havde glemt alt om de mange Outcast Ayashii.

[Adrian]

Adrian så på ham, han var ærligt talt målløs, han prøvede at sige noget, men OA kom i forvejen, "forsvind, eller du vil fortryde det," Adrian gjorde en opgivende mine, "du er ikke for klog, de er Ballade magerer, og jeg er et typisk offer, nu er du har sammen med mig," han så på ham, og så sig omkring, "kan du kæmpe," han så på den store, hvis ikke var de færdige, for Adrian ville helst ikke antage monster form.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya havde godt lagt mærke til den 1.års elev, som havde forvildet sig ind i bygningen, og hun så nu, hvordan de andre samlede sig om ham og spærrede udgangen. Han så nervøs ud. *Nej,* rettede hun sig selv, *han ligner én, som kunne gå hen og besvime af skræk.* Amaya holdt op med at nynne og lagde hovedet lidt på skrå for at kunne følge med i dialogen. "Enten er du med os, eller også er du imod os!" ...typisk. Hun var selv en outkast, men hun brød sig bestemt ikke om sine fællers metoder. *Svar igen, sig noget til dem!* Den sidste del var mest myntet på hende selv, men hun ville ønske, at hun havde været i stand til at benytte telepati, så hun kunne have mentaloverført en portion mod.

Amaya var ikke blevet shanhai'et til gruppen, da hun var begyndt på Yokai for et år siden. Hun havde sluttet sig til dem af egen fri vilje, og havde faktisk været lidt lettet over at blive en del af et større sammenhold. Men denne dreng lignede ikke én, der søgte det sammenhold, som en outkast ayashi bande kunne give ham. Hun knipsede en mørk hårtot væk fra sit synsfelt og rejste sig langsomt op. Hvis det blev nødvendigt, ville hun gribe ind, men først ville hun lige se, hvordan drengen ville reagere. Han så ikke ud som om, han ville have modet til at tage kampen op, men hun havde også flere gange erfaret, at man ikke skulle skue hunden på hårene.

*Når man taler om solen...* Hun trak på smilebåndet, da en anden dreng pludselig kom sjoskende ind. Amaya genkendte ham med det samme som Fen, forsangeren i skolebandet, en stor klippert af en musiker at være, og vist nok heller ikke alt for klog (sidstnævnte antagelse baserede hun ikke på, hvad hun havde hørt fra andre, men på faktummet, at han nu stod her - havde ladet sig frivilligt omringe - og at han stadig havde et udtryk af dyb nysgerrighed klistret på forsiden af hans sikkert ret tomme kranium). Amaya satte sig ned igen. Det har behøvede hun vist ikke at blande sig i. Hun hev en af sine notesbøger frem og begyndte igen at nynne for sig selv, lod sin blyant skrible hen over papiret med en skødesløs fart, mens hun på afstand betragtede den besynderlige situation.

[Rastzar]

Da AO'en begyndte at råbe af Fen kom der en lille irrterret rynke i hans pande, det irriterede ham enormt at den anden ike kunne holde kæft når han snakkede med den her anden gut, og han skullle lige til at svare igen da den anden dreng begyndte at forklare situationen for ham.
De andre var bøller og han spurgte om Fen kunne kæmpe! Selvom Fen normalt havde koncentrationsproblemer så havde Adrian ny fået hans fulde opmærksomhed og Fen drejede Hovedet tilbage til ham, nu med et underligt smil der mindede om en blanding af et barn der får julegaver og noget andet langt mere skræmmende, nemlig den blodrus der lå gemt ikke så langt under huden, man skulle bare have den frem.

Fen lagde Hånden på den andens skulder og gab ham et ordenligt tandsmil hvorefter han vente sig om mod de Outcast ayashii der var til stede.
Han løftede armen mod dem og pegede så på den af dem der havde snakket før mens han med munter stemme råbte: "KOM BARE AN DIN FLØDEBOLLE!!".
Ikke uderst intelligent ordvalg men det var heller ikke fens stil, til gengæld var hans ham allerede brudt lidt, hans hale var dukket frem og ogrede som en sindsyg ved tanken om at han nu havde noget at lege med.
Ikke at han havde tænkt sig at bryde sit ham, der var ingen grund, ikke med mindre det virkeligt gik galt. Fen var vandt til at han kunne slå ansigtet ind på hvem som helst og det var præcis det han havde lyst til lige nu.
Han så på Adrian og sagde: "Hvad venter du på? Lad os smadre dem!!"
Så satte han i løb hen mod deres modstandere, med en skinger hylen.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya blinkede et par gange ved "..FLØDEBOLLE!" og så op fra sin skitse. *Helt ærligt..* Hun rettede sig lidt op for at kunne skue ind mellem de andre outkasts og fik et glimt af Fen, da han sprang frem med en hylen, som af en eller anden grund øjeblikkelig fik Amaya til at tænke på Marylin Manson (egentlig mærkeligt, når hun nu havde levet mange år i ulvefyldte skove). Hun bemærkede også, at Adrian ikke havde gjort nogen mine til at følge efter, men forstod ham udemærket, og rettede igen sin opmærksomhed mod Fen.

[Adrian]

Adrian smilte og tog fat i sin ørering, han hev, og en kraftig vind kom fra ham, hans hår voksede en smule, og hans energi steg kraftigt i vejret, hans hår var en smule længere, og sort, han var højere, han smilte og et par hugtænder kom til syne, han grinte og løftede armen, en chokbølge ramte en OA, og han fløj ind i væggen, men han rejste sig straks op, der skulle mere til, "typisk, de skulle bare også rejse sig," han så en smule sur ud, og løb efter Fen, han virkede stærk, en som kunne passe på Adrian's ryg, for underligt nok ville Adriano ikke kæmpe denne kamp.

[Rastzar]

Fens Næve hamrede ind i muren, få centimeter fra en OAs hovede og fik den til at knage utilfredst. Fen gav et lille hyl fra sig og fik hurtigt plaseret et knæ i maven på OAen, der lød en ubehagelig smasket lyd og OAen faldt sammen.
Fen vendte sig om mod de tre der havde forsøgt at liste sig ind på ham bagfra, hans øjne var vilde og havde skiftet farve, og hans tænder var spidsere. Hans menneskeører var blevet erstattet med to store ulveører, der nemt havde tilladt ham at høre dem bagfra.
HAn smilte glubskt til dem og de stoppede midt i det hele, man kunne føle Fens blodrus fra afstand og det lod til at OAerne fattede at de ikke var helt så sikre som de troede.

Fen satte pludseligt af og fik lynhurtigt fat i hovedet på den ene OA. Han kom med hele sin vægt og hamrede det med bagsiden ned i gulvet med en kvalmefremkaldende lyd. OAen vendte det hvide ud af øjnene, og han ville sikkert svæve tæt på døden i en tid, hvis han da overlevede. Deri lå problemet med Fen, når han først var gejlet op så gik han langt langt over stregen, og selvom det havde været nok at slå dem ud, så havde han for meget styrke, og for lidt kontrol.
Han rejste sig og så på de to andre OA der stod som lammede.
Fen gav dem et tandsmil og de satte i løb mod udgangen.
Fen gav et hyl og satte efter, han havde glemt alt om Drengen der var der, blodrusen var større.

[Amaya Ha Yagi]

Fen så ud som om han var i en eller anden form for blodrus, og Amaya besluttede sig hurtigt for, at det måtte være sikrere at betragte kampen lidt på afstand. Hun proppede blokken ind under skjorten og foretog et spring, som gjorde hende i stand til at gribe fat i et af de brede spær og trække sig op på det. Der var også sket et eller andet med drengen, da han havde fjernet en genstand fra sit øre. Han så helt anderledes ud, og den kraft, som udgik fra ham, fik Amaya til at gyse. Hun var klar over, at hun havde taget fejl. Denne dreng var ikke bare en lille fortabt 1.års-elev, han var en vampyr! Hun beherskede sin trang til at finde notesblokken frem igen for at tegne ham, og klamrede sig istedet fast til spærret, da en af hendes fæller blev kastet mod væggen, hvilket fik muren til at bevæge sig. *Det er for vildt! En vampyr og en ulv, der kæmper sammen?!* Hun kunne ikke undertrykke et frydefuld smil, der blomstrede frem på hendes ansigt, mens hun betragtede dem. Det rørte hende ikke meget, at det rent faktisk var hendes fæller, det gik ud over.

[Adrian]

Adrian lavede en glasvæg foran Fen, den ville kunne holde til ethvert slag, men ville derefter smuldre sammen, ligemeget hvad for et slag det var den tog, han så på pigen oppe i loftet, og hans medaljon begyndte at lyse, det var tydeligt at magien kom fra hans medaljon, det var hans medie, han var jo troldmand, han så dog på fen, "nej du skal ikke dræbe dem," han så hårdt på den anden, og straks skreg Adriano, *DIT FJOLS, HAN ER TYDELIGVIS STÆRKERE END OS,* Adrian så en smule mere nervøs ud, især efter Adriano's ord.

[Rastzar]

Fen løb direkte ind i den usynlige mur på ægte tegneserie facon, fladt op mod den, inden den så forsvandt igen. Han så sig lidt forvirret omkring, det var da underligt at han ikke kunne løbe lige pludseligt, han havde endda halet ind på de OA der flygtede, men nu lod det til at Drengen synes det var for meget?
Det irriterrede fen, kunne han da ikke tage at bestemme sig?
Fen sendte ham et halvt rasende, halvt skuffet blik, og noterede for sig selv at han lige ville have en snak med drengen bagefter, det var da ikke sjovt når han ikke måtte lege.

De to OA var løbet ud af bygningen og fen opgav at fange dem, ikke at han ikke kunne, men der var så meget andet her han kunne lege med og Blodrusen steg igen.
Han rejste sig op, om end lidt krumbøjet, og satte hastigt af mod nogle andre OA. Han strøg tæt forbi Drengen, dog uden at røre ham og hen mod den OA han havde udset sig.
Fen måtte dog bremse op meget hurtigt, for det viste sig at OAen kunne få et hav af pigge ud af kroppen, og de så bestemt ikke rare ud.
Fen kurede hen af jorden, det var en af ulemperne ved hans fart og teknik, han kunne ikke dreje, og han kunne ikke bremse.
Gulvet hvinede mod hans såler, der på et øjeblik påtog sig et halvt års slid, men han nåede det, næsten da.
Piggene borede sig ind i hans venstre arm, men kun en halv centimeter, så var han stoppet, hans tøj var dog ødelagt, især fordi han nu tog fat i piggene og slyngede OAen over skulderen, ned mod jorden. Smerten gjorde ham endnu mere aggressiv, og det blandet med Blodrus betød at han nu tænkte endnu mindre end før.

[Amaya Ha Yagi]

På sin plads oppe under loftet sad Amaya stadig med et udtryk af dyb facination tegnet i hver enkelt af hendes grimasser. Hun havde sat sig på hug og bordede krampagtigt neglende ind i det møre træ, mens hun betragtede sceneriet. Fen løb selvfølgelig direkte ind i den mur, som drengen havde fremmanet, og hun kunne ikke holde en hjertelig latter tilbage, da hun så, hvordan Fen kort efter fejlbedømte en modstander og måtte bøde for det med et ødelagt skjorteærme. Hun slog en hånd op foran munden og var lige ved at miste balancen, inden hun beherskede sig. Det ville være kønt, hvis de to fik øje på hende nu og valgte at tolke det som en fornærmelse.

[Adrian]

Adrian kiggede på hende, og rystede på hoved, han vendte sig dog straks om, der var 2 Oa'er og de angreb begge to med våben, eller rettere sagt, deres kropsdele, Adrian var hurtig, men alligevel blev han mindre skadet, de var to, og han var ikke helt vildt hurtig, han lavede dog en kraft bølge, og den ene af dem blev ramt, dog kun halvt, han snurrede rundt og faldt om på jorden, men desværre rejste han sig igen.