|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 7, 2009 20:54:28 GMT 1
Rakin gik roligt i skoven mens han gik i skolens uniform som altid men da det ikke længere var inden for skole tiden havde han det i mere afslappede folder. ærmerne var smøget op og dertil havde han den grønne trøje knappet op så han ikke behøvede have det for varmt da vejret idag var en smule for varmt i det lange løb til at have alt på ordentligt hele tiden. han var godt nok en der overholdte reglerne men når det var sådan her så gjrode han det kun pænt i skole tiden og ellers ikke
|
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 20:59:23 GMT 1
Ichiko gik ud i skoven, uvist af hvilken grund. Der vare bare noget inden i hende der skulle have frisk luft. Hun havde siddet hjemme på sit værelse, så lige nu havde hun en blanding af afslappet tøj og sin uniform på. Hun havde beholdt nederdelen på, men skiftet blazeren og skjorten ud, men en stor trøje med boat neck, der hang ned over hendes skulder i højre side. Hun gik rimelig meget i sine egne tanker. Det lange glatte hår, havde hun samlet i en hestehale for en gangs skyld.
Hun havde sin mp3 med, og lige nu hørte hun sin ynglings sang fra et menneskeband. Hun prøvede at vænne sig til de mere normale stemmer, og ikke så mange ulvehyl alle harpy skrig. Stille satte hun sig på en bred gravsten, mange elever før hende også havde brugt som bænk.
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 7, 2009 21:11:42 GMT 1
Rakin var ikke langt væk da han hørte skridt i jorden og vendte sig mod lyden men så ikke nogen. han gik lidt i den retning og så en pige på en gravsten der tjente som en bænk kunne han se. han gik derhen og sagde roligt samt venligt med sin kølige stemme "goddag" for at se om hun mon skulle være venlig at snakke med
|
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 21:17:03 GMT 1
Ichiko kiggede op på Rakin. Hun hørte aldrig sin musik særligt højt, så hun altid kunne vide om der blev sagt noget til hende. Hun tog sine høre telefoner ud, og smilede venligt. Han så venlig ud. "Goddag" sagde hun med en frisk stemme.
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 7, 2009 21:22:14 GMT 1
Rakin smilede venligt til hende og spurgte nysgerigt "hvad laver de herude?" da han ikke kunne finde på andet at spørge om for nu desværre
|
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 21:27:33 GMT 1
Ichiko blev meget overrasket over han brugte 'de' om hende. Det var meget sjældent man blev tiltalt sådan nu om dage. Hun begyndte at fnise lavt og sagde så; "Vi kan skam godt være dus min kære herre~" Hun havde en drillende blink i hendes brune øjne. Han virkede meget sjov, denne nye fyr. Gad vide hvem han var. Hun synes ikke hun havde set ham på skolen før.
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 7, 2009 21:33:13 GMT 1
Rakin bukkede uden at tage sig af hvordan pigen reagerede og svarede "jeg er Rakin Tsume Tzukaza og de er frøken?" han syntes dog om hende indtil videre selvom hun åbenbart fandt hans måde at tale på godt og grundigt morsom så var det ikke noget han tog ret tungt
|
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 21:41:17 GMT 1
Ichiko nikkede kort og satte sig i skrædderstilling på gravstenen. Stadigvæk med sit drillende glimt i øjet sagde hun sit navn. "Yamaguchi Ichiko, 3 år og leder af drama klubben" Sådan præsenterede hun sig altid. Det var kommet efter hun var blevet formand, hun var blevet så glad og stolt, at hun altid præsenterede sig sådan.
Sknult betragtede hun drengen. Han var rimelig flot. Dejlig høj og så talte han bare morsomt. Hun kunne godt li at han var så rolig. Ikke en af de energi bomber der tossede rundt på skolen.
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 7, 2009 21:44:06 GMT 1
Rakin stillede sig normalt igen og svarede "jeg er kun første års elev så vi har nok ikke meget tilfældes men det kan kun tid vel vise" han sendte hende et venligt smil mens han tænkte over hvad han ellers kunne sige
|
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 7, 2009 21:48:36 GMT 1
Ichiko lagde hovdet på skrå. Hun kunne ikke forstå hvorfor der var SÅ mange nuttede drenge på 1 år i den her omgang. Sidste år var det kun rigtig Masao der var eye candy. Nu vrimler det bare med nuttede unge fyre. Det var unfair.
Hun så lidt undersøgende på Rakin. "Tja, vi er jo begge to på samme skole. Det er jo noget at starte med" Hun smilte glad og imødekommende til Rakin. Normalt var hun ikke særlig åben overfor 1 års elver. Men der havde været især én, der havde åbnet hendes øjne for de yngre elever.
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 8, 2009 8:26:05 GMT 1
Rakin nikkede og sagde "rigtigt nok" og håbede bare han ville komme godt ud af det med folk på skolen ellers ville hans ophold her nok ikke blive ret behageligt. han havde dog ingen planer om at lave ballade eller komme i problemer men det var aldrig til at vide om han kunne være uheldig
|
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 8, 2009 17:04:00 GMT 1
Ichiko bed sig en smule i underlæben, hun overvejede hvad hun ellers skulle prøve at snakke med fyren om. Han virkede ikke just som typen der small talkede så meget. Hun sukkede tungt.
Ivrig efter at snakke med drengen, begyndte hun at rode sin hjerne igennem for spørgsmål. Hun fandt hurtigt et.
"Hvad vil du gerne være i menneskenes verden?" De var her jo alle for at lære at begå sig i menneskenes verden, så måtte han da have et mål, når han kom der til.
|
|
|
|
Post by Rakin Tsume Tzukaza on Jan 9, 2009 17:20:25 GMT 1
Rakin smilede venligt inden han svarede "en der udforsker verden... har altid gerne villet se den ud over bare mit hjem" han var ligeglad med hvordan han skulle arbejde som meneske bare han fik lov til at se verden inden han endeligt ville slå sig til ro et eller andet sted
|
|
|
|
Post by Yamaguchi Ichiko on Jan 9, 2009 17:58:51 GMT 1
Ichiko smilede glad. Det læd utroligt spænende, og hun ville gerne selv have modet til at rejse rundt, uden noget fast mod. Bare jagte oplevelse efter oplevelse... Rejse ud i verden, uden at se sig tilbage. Man var fri af blodets lænker og slægtens bur, fri til at elske dem man ville, og ikke dem man skulle.
Ichikos øjne fik et fjernt skær, som om de betragtede en drømme verden. Hun havde glemt alt om Rakin for øjeblikket. Hun tænkte bare på den drømme verden, hvor man kunne rejse frit, mennesker såvel som monstre. Det var en smuk drøm, som Yokai var med til at biddrage bare en lille smule til. De lærte at eksistere fredeligt sammen med andre mennesker, og det kunne mulig gøre Ichikos drømme om at se nye spænende steder, på den anden side af barrieren.
|
|
