Fight the power

[Adrian]

Adrian så ned af sig selv, rystede på hoved, lavede en cirkel med fingeren og alt juicen samlede sig i en lille bold i luften, det deres tøj havde opsuget, kunne han desværre ikke redde, men han så på hende, og smed juicen ned i skraldespanden, han så smilende på hende, "bare rolig, har drukket blod for nyligt, men du lugter altså godt," han sniffede igen, og virkede i en form for mindre trance.

[Asuka Koizumi]

Asuka så forfærdet på Adrian og drejede hovedet i et forsøg på at kravle længere væk fra krybet. Thats it, herefter begyndte hun langsomt at krybe sidelæns hen af væggen i et forsøg på at slippe væk fra ham. ”Klart…det er nok bare min parfume, jeg kan ikke lige huske hvad jeg tog på i dag, men jeg kan godt finde mærket til dig senere” svarede hun ham, hun fangede overhovedet ikke halvdelen af det han sagde hendes primære tanke var at holde ham hen så hun kunne finde et eller andet sted at flygte hen. Hendes værelse var fx et godt sted at starte.

[Adrian]

Adrian så på hende, han smilte og nikkede, "nej ikke din parfume, den stinker ækelt," han smilte, han var bare optaget af den dejlige friske luft, "please lad mig drikke dit blod Asuka-chan," han smilte venligt og gik bare roligt efter hende, hun skulle løbe for at komme væk fra ham, han var langsom selv iforhold til et menneske, og hun var sikkert ganske ferm på fødderne.

[Asuka Koizumi]

Hvorfor kunen han ikke tvære det klæbrige smil af!? kunne han ikke forvandle sig til noget der var stort og ildelugtende og frastødende, noget man havde lyst til at slå og sparke. Som han var nu var han bare en eller anden creepy gut og han havde jo ikke gjort noget i nu så det ville blive mindst ligeså pinligt for hende som for ham hvis Asuka gav sig til at råbe alt muligt. I stedet rystede hun blot febrilsk på hovedet og hviskede ”nej…lad vær…" nu var hun også helt instinktivt begynde at gå ned i knæene for at virke mindre og mere ynkelig så han måske fik medlidenhed med hende og lod hende. Være kors det her var freaky!

[Adrian]

Adrian smilte og så undskyldende på hende, han bukkede let, "undskyld hvis jeg frastødte dig, det er bare den lugt," han smilte igen, og lænede sig stille mere og mere over mod hende, selvom det var utrolig lidt, men dog en smule, "den driver mig til vanvid," han smilte og gik et enkelt skridt tættere på, "bare rolig jeg vil ikke skade dig mod din vilje, men jeg ved ikke om jeg kan lade være med at føle mig tiltrukket den lugt," han gik som i en hypnose, og han virkede som om han var meget langt væk.

[Asuka Koizumi]

Han var jo totalt ude af kontrol, freak, han sagde et men gjorde det totalt modsatte var alle hans søde ord blot et forsøg på at tale hende til ro så han kunne få sin vej med hende uden den helt store scene. Da han tog et skridt nærmere troede Asuka at hun skulle til at dø, det var som om hendes hjerte var ved at bryde ud gennem brystet på hende, med en lille piven fik hun fremsagt ordne ”gå…please” imens hun knep øjnene sammen, hvilket fik to tårer til at løbe ned af hendes kinder, som om det skulle gøre det bedre at hun ikke kunne se ham. Hvorfor kunne han ikke bare finde en anden en, hvorfor kunne hun ikke bare tag sig sammen og skrige! For helvede hvor var ens mod når man skulle bruge det!

[Adrian]

Adrian rystede på hoved, han satte sig ned på knæ og kiggede på hende, "hvorfor græder du," han så spørgende på hende, og forstod hende ikke helt, han ville ikke skade hende, men alligevel kunne han ikke lade være med bare at følge efter hende, måske ville hun give ham lov til at smage hendes blod, det var jo sandsynligt, men så alligevel ikke, "hvis du har det dårligt skal jeg nok følge dig hen til sygeplejersken," han så på hende, og tørte den ene tåre væk.

[Nenene]

Nenene samlede en flyer der var blevet smidt ved døren op, og kiggede kort på den med et lille smil. Det var sjovt at dem der prøvede at rede klimaet lavede foldere af parpir og derved enlig var med til at fælde regnskoven. Hun rystede lidt på hoved for sig selv inden hun smed den i den nærmest skraldespand. Men det var da godt nogen prøvede at gøre noget! Der var nok en del af de erupæriske myter der ville blive pænt trætte af at blive oversvømmet!

I den ene hånd havde Nenene en lille madpakke. Hun fandt en plads og lagde madpakken, inden hun satte kursen mod drikkeautomaten. Dog fik hun øje på noget der fik hende til at glemme alt om sin frokost.

"undskyld hvis jeg frastødte dig, det er bare den lugt... den driver mig til vanvid... bare rolig jeg vil ikke skade dig mod din vilje, men jeg ved ikke om jeg kan lade være med at føle mig tiltrukket den lugt"

”gå…please”

"hvorfor græder du? hvis du har det dårligt skal jeg nok følge dig hen til sygeplejersken"

Nenene skyldte sig derhen, og kom ind skrådt bagved Adrian. "Jeg tror det er på tide at du GÅR Adrian" sagde hun bestemt og tog af i hans arm. Tone i hendes stemme var ligesom da de var små. Når han havde taget eller lavet noget and ikke skulle, og det var hans abselut sidste chance inden hun kaldte på mor og far.. Eller kylede ham tværs gennem rummet med magi. Men det handlede ikke kun om denne ene situation. Der stod mere på spild. For ham. For dem.

[Asuka Koizumi]

Denne gang sank Asuka faktisk helt sammen og sad nu nede på gulvet med ryggen op mod muren og uregelmæssig åndedrag. ”lad mig være, nu…” Mumlede hun håbefuldt ud mellem sammenpressede læber der var ved at antage en næsten blåfrossen kulør. Hvorfor kunne han hende ikke bare lade være! Hvorfor kunne hun ikke bare skrige eller gøre et eller andet! Asuka var nær panisk, hun havde ikke lyst til at vække opsigt eller bryde nogle af de store regler, og hun kunne mærke hvordan hun langsomt var ved at regresser tilbage mod hendes naturlige form, hun kunne mærke det sprede sig ude fra og ind, hvordan hendes tær blev koldere, hvordan hun ikke længere kunne mærke sine fingerspidser. Måden hvorpå den luft hun trak ind igennem næsen næsten stak ned i halsen. Dog var der også ved at opstå et roligt sted i hendes sind, et sted hvor sneen blot lå stille og skinnede op til månen, et sted hvor der ikke var andet end vinternatten, det sted hun ønskede at være. Asuka ænsede ikke rigtigt at gøre noget, da Adrian rørte hende. Hun var sikker på at hvis hun gjorde et eller andet nu ville det ende katastrofalt. Hun kunne mærke hvordan hendes hår allerede havde gjort sig frit og nu lå ned over skulder og ryg, som for at gemme hendes ansigt og sjæl.

[Adrian]

Adrian så på Nenene da hun talte, han smilte ligesom han plejede, men der var alligevel noget anderledes over det, han ønskede selv han bare kunne forsvinde, og det kunne godt ses, han så ud til at han tænkte over en ting eller to, og af en eller anden grund ville hans blik ikke mødes med Nene's, han rejste sig helt op, og kiggede væk fra hende, han virkede nervøs, han havde lovet Nene, men det var alligevel tæt på at gå galt.

[Nenene]

Nenene skubbede sig frustreret forbi ham. Hvordan kunne han bare stå der og smile, efter at have fået hende til at græde! Eller... Adriano havde.. Han havde snakket om den duft. Det måtte være Adriano.
Hun satte sig på hug foran pigen "Det er okay.. Han rør dig ikke" sagde hun beroligende, og kastede et kort blik på ham over skulderen. Hun var lige ved at lægge en hånd på pigens overarm, men stoppede sig selv. Hun ville ikke risikere at gøre hende mere oprevet end hun var.
Nenene havde ikke set pigen ordenligt før, så hun lagde ikke mærke forandringen.

[Asuka Koizumi]

”Må du aldrig finde hvile… måtte søven for altid være dig frataget!” Asuka pustede ud, luften der folod hendes læber var godt under frysepunktet og den efterfølgende reaktion med den normale luft uden for hendes krop fik det næsten til at se ud som om hun udåndede damp. ”Godt…Godt…” mumlede hun for sig selv og åbnede sine øjne, der nu var to sorte huller, som to stykker gals der genspejlede nattehimlen. Herefter trak hun vejret dybt ind og holdte en pause inden hun pustede udigen. Herefter gav Asuka sig febrilsk i gang med at ordne sit hår som gjaldt det hendes eksistens ”Jeg… jeg… Ehm… har du is?” spurgte hun så, hun havde brug for at få sin puls ned og slappe af ellers endte det her med at hun brød en af de større regler.

[Adrian]

Adrian så på dem, lavede en irreteret lyd, så en smule irreteret ud, og gik sin vej.

//out