Fight the power

[Asuka Koizumi]

Asuka stod henne ved kantine indgangen kort efter at spise frikvarteret var gået i gang, underligt nok var det ikke fordi køen var blevet så lang at den nåede hen til indgangen nej. Det var fordi at Asuka var i færd med at uddele små folder, og fandtes der nået bedre sted at blokere folk end i en indgang? Plus et sted de gerne ville hurtigt videre så med et træt ”jaja” snuppede de fleste et af hendes papirer og skyndte sig videre ind og om i køen. De sedler Asuka uddelte var mere flyers end det var noget andet. De var præget af et stort billede af en svinende fabrik. Hvor der med stor tekst henover stod ”Gør noget for miljøet, stop global opvarmning og indfør filter regler på fabrikkerne” nedunder var en række statistikker der viste hvordan antallet af fabrikker steg i landet, samtidig med at områder hvor truede dyr kunne befinde sig blev mindre. Vendte man den om var der en lang liste af links man kunne besøge for at blive klogere. ”Red miljøet, gør en god gerning” råbte Asuka ud over spisesalen og viftede en flyer over hovedet. ”Grundet den globale opvarmning er der en lang række af dyr der er blevet tvunget vlk fra deres leve steder, de sub-polare ræve i de højeste bjerg er blevet tvunget op over trægrænsen hvor der ikke er nogen byttedyr!” prøvede hun så igen næsten bedende, og stak en flyer ud. ”Du kan gøre en forskel bare sluk alle el apparater du ikke bruger.”

[Adrian]

Adrian kom gående hen til Asuka og tog et enkelt papir, "undskyld, men jeg skulle mene at Sikkerheds kommitionen skulle tjekke alle trygte ting, inden de bliver udleveret," han så spørgende på hende, normalt skulle man ikke det, men det var nu engang en regl, og Adrian fulgte reglerne, han kiggede på folderen og smilte, "god sag at kæmpe for, jeg vil mene det ikke er noget problem," han smilte venligt til hende, men så straks over mod køen, "ups, jeg skal også lige have noget mad," han smilte og skyndte sig over til køen, selvom den kun var 1 skridt derfra.

((stooor kø))

[Asuka Koizumi]

Asuka så noget forvirret op på fyren og rystede så lidt undrende på hovedet ”Siden hvornår?” spurgte hun så, det havde der ikke ståt noget om i ordens reglementet, men da fyren bare valgte at gå videre var der jo ikke så meget at sige til det. dog var han jo ikke lige frem gået langt væk så Asuka valgte at tage chancen og svare igen ”Hvis OSK har noget imod det kommer de vel selv og gør noget ved sagen” sagde hun lidt henvendt til luften men klart nok til at de fleste ville kunne hører hende ”og siden jeg ikke ser nogen her er det nok fordi de har bedre at lave, eller fordi DER INTET ER GALT MED MINE FLYERS” det sidste blev sagt meget langsomt, som var hun ved at forklare noget til et lille barn, orh drenge! Her efter vendte hun tilbage til sit arbejde med at dele flyers ud med et bredt smil og glade nik.

//Ordens reglementet siger kun noget om hvordan man skal opfører sig og holde rent på sit værelse så det er klart at hun ikke har fundet andre regler//

[Adrian]

Adrian vendte sig roligt mod hende, "okay, som medlem af OSK, må jeg sige at det en ting, jeg har fået af vide jeg skulle sige til dem der gør det, men der er jo intet galt med dem, som du så smukt sagde," han så på hende, hun havde talt en smule for meget, han var jo med i OSK og han var godt nok flink, men han gad ikke at få smidt en gang lort i hoved, når han på et eller andet punkt, lige havde hjulpet hende, det var over hans grænse, og han gad bestemt ikke diskutere vildt, så han håbede at hun bare sluttede den der.

[Asuka Koizumi]

Asuka lagde hovedet en smule på skrå åbnede munden og lukkede den igen ”Nani? Har i ikke armbånd? Badges? Et eller andet?” spurgte hun så, de kunne vel ikke bare rende rundt som en eller anden hemmelig gestappo kunne de? Dog genvandt hun kort efter fatningen ”Det kunne enhver da påstå” satte næsen lidt i sky, udlevere sin sidste flyer og stillede sig ind i mad køen. Sådan en type der bare tror han er noget! Asuka var sikker på at den bare var muggen fordi hans far var en eller anden gas dæmon der levede fedt af at ødelægge miljøet. Ikke at miljøet betød noget for hende, men det var efterhånden blevet trængt med pladsen oppe på bjerget, sne grænsen blev mindre og mindre. Det var jo som sådan også grunden til at hun var her, for at give bjerget en chance for at blive frit. Således at det kunne ryste sine bånd af sig og alliere sig med vinter stormene og atter lave et sted hvor Yoki Onna kunne færdes frit og jage fortabte vandrer.

[Adrian]

Adrian smilte, "vi har en helt anden uniform, men skal jo have denne her på i timerne," han tog rygsækken af, og åbnede det ene rum, der var der såmænd en uniform fra OSK, "se selv, jeg er også med i elevråddet, og dramaklubben," han så på hende, "og ja, jeg kan også bevise begge de ting, hvis det skulle være," han smilte venligt og lukkede rygsækken, for bagefter at tage den på ryggen igen, "mit navn er desuden Adrian Blackburn, første år," han smilte venligt til hende, og gik et enkelt skridt frem.

[Asuka Koizumi]

Denne gang stod Asuka blot og stirrede åbenlyst da knægten hev endnu en uniform op af tasken. Det her var simpelthen for langt ude. Så skolen havde et skole politi der skiftede uniform hele tiden? Asuka gik fra måbende til skræl grinende, hendes overgang var ikke særlig lang. I starten stod hun bare og trak lidt i mundvigen inden hun stod og grinte åbenlyst, hvilket hun først stoppede da hun blev puffet lidt fremad i køen ”Okay Clark Kent du vinder…”fniste hun, ”jeg lader dig være så du kan finde en telefon boks” forsatte hun stadig i færd med at prøve og undertrykke en fnisen. Da han valgte at præsentere sig selv smed Asuka alle hemninger og brød normen her, og var direkte uhøflig ”Det skal jeg nok huske at kalde dig når du ikke har briller på, jeg er for resten *giggle* Lois Lane” hvorefter hun næsten faldt om af grin, denne gang var hun ikke den eneste der grinte, personen bag hende havde også fanget referencerne nu.

[Adrian]

Adrian grinte en smule, "jaja, men der er jo ingen i nærheden," han gik et skridt videre frem og kiggede en smule mere på hende, "Lane-san, eller Lois-san, hvad foretrækker du," han så spørgende på hende, han vidste ikke helt hvad der lød bedst, så hun fik lov til selv at vælge, han syntes hun virkede meget flink, måske ikke en der gav det perfekte første hånds indtryk, men han fornemmede det bare.

[Asuka Koizumi]

Endnu engang måbede Asuka, dette var idet mindste en ting denne Adrian kunne få hende til, men gud hvor var han langsom eller gjorde han det med vilje. Asuka rystede på hovedet, og valgte så at komme clean endnu det blev mere pinligt for nogle af dem ”Du er klar over det var en joke ikke?” spurgte hun så, for rent ud sagt var hun ikke klar over hvad den fyr troede lige nu det var som om han boede i en eller anden boble lavet af mærkelig. Måske han skulle have en håndsretning ”Det var Superman referencer…du ved skifte tøj i en telefon boks…ikke blive genkendt på grund af briller? Clark kent…jeg mener du ved da godt hvem Superman er ikke?” forsatte hun så, fyren efter han var faldet ned fra sin pedistal af jeg har mange titler se mig, var jo egentlig ”fornuftig” nok.

[Adrian]

Adrian så på hende, "jo jeg ved udmærket godt hvem han er, men da han er fiktion og ikke virkelig, ligesom alle andre fra Marvel, så ignorede jeg halvt din tilgrin gørelse," han snusede lidt som om han kunne dufte noget, det var jo også kantinen, han duftede dog ikke den vej, men hen imod Asuka, "du dufter godt," han smilte og virkede virkelig optaget af den ene duft.

[Asuka Koizumi]

Asuka så næsten skuffet ud, okay han var ikke så dum som hun havde frygtet han havde blot valgt at ignorere det ”oookayy…” valgte hun så at svare da Adrian svarede tilbage på sin noget sært formulerede måde, måske han var en af de typer der bare ikke kunne svare med et enkelt ord. ”Og jeg hedder ikke lane, jeg er Asuka K…”

"du dufter godt,"

Her fik Asuka et næsten panisk udtryk før hun blot klappede sammen, skingert sagde ”FREAK!” og forlød køen for at komme så langt væk fra ham som overhovedet muligt, sådan noget kunne man sku da ikke sig til en person man lige havde mødt! Det andet han havde lavet var bare underligt men det her var jo dissideret gusten, og nu kendte han hendes fornavn…Asuka gøs ved tanken og krydsede fingre for at han ikke var en af de stalker typer hun læste om i aviserne.

[Adrian]

Adrian så en smule skuffet ud og så foran i køen, en sandwich kom flyvende hen i hans hånd, og et par mønter lå ved bordet, det var selvfølgelig magi han brugte, og han skyndte sig efter Asuka, han havde ikke ment det på den måde, men hendes blod lugtede virkelig godt, det virkede så frisk, som noget helt andet end alt andet han havde prøvet før.

[Asuka Koizumi]

Asukas appetit var pludselig blevet markant mindre, så i stedet for at stille sig tilbage i køen for at få noget mad gik hun blot over til drikke vare automaten, og smed to mønter i, hvorefter hun trykkede på knappen med kakao mælk, og fik så svaret ikke flere. Herefter trykkede hun cola, og fik endnu engang svaret ikke flere. ”KORS!” Snerrede hun og trykkede så tilfældigt på knapperne indtil maskinen overgav sig og hostede op med en mango juice. Asuka så lidt dumt ned på juicen samlede den op og trådte til siden så der var plads til de andre der ville bruge maskinen. Herefter lænede hun sig med ryggen op af muren og åbnede sin juice og drak de første tre slurke med lukkede øjne. Okay det var vidst bare en af de dage…

[Adrian]

Adrian smilte og snusede, han var ufattelig lydløs, og han var kun få centimeter fra hendes hoved, "du lugter altså utroligt dejligt," han smilte venligt og tilføjede så, "du lugter så anderledes end alle andre, dit blod, det virker så frisk," han snakkede ganske lavt, og et par små hugtænder vidste sig i hans overmund.

[Asuka Koizumi]

Det gib i Asuka uden lige og grundet forskrækkelsen klemte hun hårdt sammen om sin Juice der overgav sig øjeblikkeligt og i stedet valgte at bo ned af Asukas skjorte samt Adrains. ”Hvisdurørmigskrigerjeg!” fløj det ud af Asuka som var det et sammenhængende ord, gosh! Han var et creep den fyr. Asuka kunne mærke hvordan hendes hjerte rasede af sted, hvis han prøvede på noget var hun faktisk ikke helt sikker på hun kunne skrige, det var lidt af et mirakel at hun havde fået sagt den første sætning nu havde hun bare en klump i halsen på størrelse med en sok, hvordan helvede var han kommet helt herover uden hun havde opdaget ham?