Bøger

[Amaya Ha Yagi]

Amaya baksede sig ind gennem døren med en besværet prusten. I armene bar hun stabel tykke bøger, og hun kunne kun lige akkurat skimte den øverste meter af sit værelse henover disse. Det havde været en større anstrengelse at bære dem tværs over skolegården, end hun havde regnet med, og hun havde været ved at snuble flere gange på vejen. *Pokkers til ridderlighed nu om dage, ikke et eneste tilbud fra en ung mand om at bære dem hjem for mig.. Hun sukkede dybt. Om den manglende ridderlighed skyldtes hendes blandede blod eller hendes udseende, var hun for øjeblikket ret ligeglad med.

Hun læssede bøgerne af i sengen og gik tilbage for at lukke døren efter sig. Hun måtte virkelig til at begrænse sine udlån. Der var ikke andre møbler i værelset end en seng, et bord og et skab foruden en bred hylde, som nogen i sin tid ubehjælpsomt havde sat op på væggen med noget, som lignede hornstumper. På hylden lå en stak notesblokke samt en mindre bunke viskelædre, og rundt omkring på gulvet lå hendes blyanter spredt. Værelset i sig selv var ikke så overdekoreret som hendes dør - faktisk havde dørens udseende mest været for at skræmme drenge væk, og de bedste af hendes skitser holdt hun samlet i en mappe, som lå placeret under hendes seng ('i skjul' var vist nok den måde, hun selv omtalte det). Om det så gjaldt hendes liv ville hun ikke have vist dem til nogen, for af en eller anden grund opstod de smukkeste billeder, når hun tegnede nogen, hun virkelig holdt af.

Amaya begyndte omhyggeligt at sortere stakken med bøger under forskellige kategorier; kunst, noder, mytologi/religion og skønlitteratur. Hun satte stakkene på gulvet under det lille bord og satte sig udmattet på sengen med et lille 'bump'. Hun trak silkebåndet ud af håret, foldede det sammen på lagde det oven på stakken af 'mytologi/religion's bøger og lod sig herefter dumpe det sidste stykke bagover, mens hendes hår spredte sig som en mørk vifte omkring hendes hoved. Hun sov med det samme. Fuldt påklædt og med benene dinglende ud over kanten.

[Amaya Ha Yagi]

Hun var ikke klar over, hvor længe hun havde sovet, men da hun fortumlet satte sig op og så ud af vinduet, var himlen blevet begsort. Hvis det var noget specifikt, som havde vækket hende, så var det i hvert fald forsvundet nu. Hun rejste sig fra sengen og var lige ved at sætte sig ned igen, da det kortvarigt svimlede for hende pga. den alt for hurtige opvågnen. Hun gned sig ved tindingerne og var lige ved at snuble over stakkene af bøger, som stod stablet op langs sengen, da hun besluttede sig for at finde ud af, hvad klokken var. Det var ikke så tit, at Amaya gav sig til at bande højlydt i andres påhør, men bestemt ikke noget særsyn, når hun var alene på sit værelse, og en agressiv tone understregede hendes irritation, da en række saftige eder fandt vej ud mellem hendes læber i en snerren. Hun bukkede sig ned for at samle de væltede bøger op, og hendes mørke, bølgede hår faldt blødt ned foran hende og forstyrrede hendes udsyn. Med en hurtig håndbevægelse strøg hun det over til den ene side for at forbedre sigtbarheden. Idet hun strejfede kinden med håndryggen gik hun i stå *Hvem der bare havde hår som Nikkou-san.* Hun genoptog bevægelsen og rakte ud efter en af bøgerne med den anden hånd.

Det var en roman, hun tilfældigt var faldet over på biblioteket, og som hun havde taget med sig, udelukkende pga. den flotte forside, som viste en rød drage i solnedgangens sidste lys. Hun lod en finger følge kanten af omslaget mens hun betragtede dragen. Et lille, trist smil fandt vej til hendes øjne, og hun sukkede indvendigt *Er jeg virkelig så overfladisk?* Hun sænkede bogen og kastede et blik mod vinduet, som med knivskarp præsition reflekterede hendes sørgmodige ansigtsudtryk. *Ja, jeg er, og du skal ikke stå dér og se så selvmedlidende ud!* Hun lagde ikke mærke til, hvad hun havde gjort, før bogen med et brag ramte ruden. Det gav et gib i hende, og forskrækket løftede hun armene til forsvar af ren og skær refleks, inden hun hurtigt sænkede dem igen, rystende. Ruden havde heldigvis holdt. Hun holdt vejret og lyttede efter skridt på gangen, men det lod ikke til, at der var nogen, som havde tænkt sig at reagere på larmen. Lettet, men lettere chokeret over sin egen handling, samlede hun bogen op, mens hun undlod at se på sit spejlbillede.

Der var heldigvis heller ikke sket noget med bogen. Amaya pustede en mørk lok væk fra panden og satte sig på sengen med bogen i skødet. "Intetsteds.." hun læste titlen højt og studerede den smalle guldskrift, som var trykt over dragens løftede hoved. Det gav ikke nogen mening. Hun rynkede panden i en lettere bekymret mine, som hun ikke selv ville have forstået, hvis hun i dette øjeblik havde vendt blikket mod ruden. Hun hviskede igen titlen frem for sig, mens hun betragtede dragens røde skæl glitre i det varme lys, som var de belagt med størknet blod. *Intetsteds.. hvad betyder det?...hinsides?...Yomi? Landet hinsides vandene?* Amaya lænede sig ned over bogen og lukkede det ene øje for bedre at kunne fokusere. Det her gav overhoved ingen mening. Hvorfor i alverden skulle sådan en smuk drage være "intetsteds"? *Det er jo mig, som er intetsteds!* Hun opgav at finde mening i titlen og lagde panden mod forsiden med et lille, ynkeligt klynk. *Gad vide hvad andre laver nu? Mon jeg er den eneste, som sidder alene og funderer over en åndsvag bogtitel?* Hun var godt klar over, at svaret sandsynligvis var "ja", men det var alligevel godt bare et øjeblik at forestille sig, at der et eller andet sted i bygningen sad andre som hende selv, fordybet i deres egen selvmedlidenhed.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya opdagede, at hun igen var døset hen, og løftede hovedet fra bogen med et gab. Hendes ene kind var følelsesløs, og da hun rejste sig og gik ud på badeværelset, kunne hun ikke undgå at bemærke aftegningerne af forsidens sirlige skrift tydeligt indprintet som røde streger mod hendes lyse hud. *Perfekt.. godt jeg ikke har nogen planer for aftenen.* Hun sendte spejlet et stort grin, som afslørede to lige rækker fine, hvide tænder, kunstigt hvide i lysstofrørets blege skær, og spilede øjnene lidt op, som hun havde set andre piger gøre det, når de forsøgte at gøre indtryk på nogen. Hun var lige ved at komme til at le af sig selv, hun lignede næsten en ged, og ironien var så tyk, at hun ikke kunne lade være med at holde hænderne op til hovedet som et par lange ører. En melodi, hun ikke havde hørt siden hun forld norden, begyndte at spille et sted i hendes bevisthed, og snart dansede hun rundt på klinkegulvet med en række nuttede bevægelser, som nogen måske ville have genkendt som "Caramelldansen", hvis de var trådt ind i samme øjeblik.

"Dansa med oss
Klappa era händer
Gör som vi gör
Ta några steg åt vänster
Lyssna och lär
Missa inte chansen
Nu är vi här med
Caramelldansen!"

Amaya fortsatte med en række Uh-uh-uhah-uhah mens hun tændte for vandet og lod det plaske ned i et stort, gammelt badekar på løvefødder. Hun havde brugt hele sit første semester på at skrubbe det rent, men nød også at ligge og boble med en god bog eller et par høretelefoner i ørerne af og til. Så vidt hun vidste, var der ikke ret mange af værelserne, som havde den slags luksus, så hun gik ud fra, at hun bare havde været heldig, da hun havde sendt sin ansøgning til yokai med et mere eller mindre tilfældigt værelsesnummer på ønskelisten. Det havde godt nok været ret skummelt og ulækkert, men ikke noget lidt knofedt kunne rette op på. Stadig højlydt syngende smed hun tøjet i en bunke på gulvet. Hun havde aldrig rigtig brudt sig om den korte nederdel, hun kunne ikke lade være med at se for sit indre blik, hvordan hun ville se ud med den på i sin monsterform. *Så skulle du se drengene rende, min pige!* Da hun knappede skjorten op, faldt hendes tegneblok ud på gulvet. Hun samlede den hurtigt op og gik ind for at lægge den på plads, mens hun hurtigt bladrede sig gennem de sidste par sider, dem hun havde udfyldt idag. Det var næsten udelukkende skitser af hendes egne hænder. *..forfængelighed og kedsomhed burde have været ét og samme ord.* Sandheden var, at hun var havnet i en klasse med forbløffende lidt drenge, som tiltalte hende, og det havde både været hende en usigelig lettelse og en kilde til evig surmulen. Hun lagde den forsigtigt på hylden, klart til at gribe det hele, hvis den skulle give efter, men den holdt. Hun vrikkede sig ud af sit undertøj og stod et øjeblik foran spejlet og betragtede sin typiske teenagekrop. *For små.. for brede.. for barnlige..* messede hun for sig selv mens hun lod sit vurderende blik vandre hen over reflektionen af en anonym, nøgen pige med store, mørke øjne.

Til sidst trak hun på skulderen "Man kan vel ikke være heldig hver gang." og lod sig omfavne af det varme vand, da hun gled ned i karret. Hun havde taget bogen med den røde drage med ud på badeværelset, og forsøgte nu at finde en behagelig måde at sidde på, uden at hun risikerede, at bogen ville få en vandskade. "Intetsteds" blinkede op imod hende, og hun kom i tanke om, at det sikkert også stadig stod på hendes kind, bare så svagt, at hun ikke havde lagt mærke til det for et øjeblik siden. Hun slog op på den første side og gav sig til at læse.