Møgvejr

[Amaya Ha Yagi]

*Møgvejr.. igen i dag..* Amaya stod med hænderne presset mod den kolde rude og spejdede ud gennem den silende regn for at forsøge at fange et glimt af skoven. Gangene på 2. sal lå øde og stille hen pga. automaten med varme drikkevarer på etagen nedenunder, men Amaya selv følte ingen speciel lyst til at slutte sig til dem. Det var hendes 2. år på yokai, men hun havde stadig utrolig svært ved at affinde sig med, at der var så mange 'mennesker' omkring én hele tiden. Ikke at hun ikke nød at være sammen med andre, men hun kunne også godt lide at være sig selv en gang imellem. *dunk* Amaya lænede sig fremefter og lod sin pande ramme det fugtdrivende glas. Hun lukkede øjnene og følte hvordan en behagelig kulde langsomt krøb ind i hende og fik hendes ansigt til at sitre.

[nikkou]

Nikkou kom gående ned af gangen, med en genkendelig klok klok lyd fra hendes høje hæle. Hun var egentligt i ret dårligt humør. Hun havde været i godt humør da hun stod op, men en hel dag med gabende tåber der sad og var fuldstændigt tomhjernede i hendes timer var lidt for meget og hendes humør var styrtdykket som en sten ned af et vandfald.
Hendes gyldne hår virkede også mindre livligt mens det hang efter hende. Normalt virkede det skinnedne og livligt, men ligesom hendes humør virkede det som en død fisk der blev trukket efter hende mens hun gik.
Hun hadede virkeligt dage hvor hendes skema gav hende de døde fisk kaldet elever og manglen på sollys gjorde det meget vanskeligt at få hende i godt humør. På trods af det var det alligevel lidt sjovt at se hvordan nogle af fyrene vende sig for at forsøge at få et panty shot, hvilket ikke var helt umuligt for hun havde en ret så kort kjole på.
Nikkous opmærksomhed faldt pludseligt på en pige der stod og trykkede hovedet mod ruden på en yderst depressiv måde, lige hvad Nikkou havde brug for. En elev der var længere nede end hende til at mundre sig ved, det kunne være at det hjalp på humøret.
Hun stoppede lige bag pigen, næsten som havde hun tænkt sig at gå forbi men i sidste øjeblik ombestemte sig.
"De burde virkeligt have nogle flere solskinsdage her omkring ikke også?" Sagde hun i et alment konverserende tonefald og gik hen til eleven, stoppende lidt bag hende.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya slog øjnene op, da der blev talt til hende, og hun trak hurtigt hænderne til sig. "Ja, jeg har aldrig set noget lig~" hun gik i stå, da hun fik vendt sig om og stod ansigt til ansigt med en engel (eller det var, hvad Amaya først troede, at hun så). Langt, gyldent hår smøg sig om kvindens velformede krop, og hendes øjne strålede på en helt fantastisk måde. Hun blinkede et par gange i ren og skær forbløffelse og slog så forlegent blikket ned, da det gik op for hende, at det måtte være en lærer. "..ja, det ville være rart, sempai." Kulden fra ruden sad stadig i hende, og det gik pludselig op for hende, at hun højst sandsynligt havde en våd plet i panden. Hun løftede sit ærme for at tørre fugten af og kom igen til at kaste et blik på kvinden, som stod foran hende. *Åh, jeg ville give alt for at eje sådan noget hår!* Hun rødmede lidt og slog igen blikket ned.

[nikkou]

Åbenlys beundring, det var som en hel alternativ form for eneri kilde for Nikkou. Pigens blik og udtryk da hun fik øje på Nikkou var utroligt smirgende, og Nikkou syntes allerede om pigen. Ud over det var det som om hendes tungsind blev fortrængt.
"Sensei" Rettede Nikkou helt automatiskt mens pigen tørte sin pande af, hun var en komisk lille en, men absolut bedre end de hjernedøde tumper hun havde brugt dagen på, det mest frustrerende var nok at pigen her gav hande mere interesse end de dumme drenge havde gjort hele dagen, der var helt klaret noget galt med dem, nogen burde strå et fint lag testostoron ud over dem eller noget ligeledes.
Nikkou bukkede sig ned hvilket var et tveægget sværd, først og fremmest afslørede det lidt mere kavalergang til pigen, og fristede eventuelle fyre bagfra endnu mere da et mindre vindstød ville give et pantyshot. Nikkou mente at det kunne være sjovt at se hvorfra pigens beundring kom, altså om hun var til piger. Ikke at Nikkou var, det fik hun ud af systemet på Uni, men derfor skulle de unge elever vel stimuleres alligevel.
"Bare rolig lille ven, så længe du holder et lille solskindsvejr indeni kan det ikke blive helt slemt vel?"
Hun forsøgte at opmundre pigen lidt, men mest af alt forsøgte hun at opmundre sig selv, alt hun skulle var at lytte til sine egne ord.

[Amaya Ha Yagi]

Det var slet ikke gået op for Amaya, at hun havde tiltalt englen "sempai", og hun blev omgående tomatrød i hovedet og glemte helt at sige undskyld, mens hun i stedet forgæves forsøgte at rette på sin uniform (den sad regelmæssigt korrekt, men Amaya lignede en lille pige i den, og havde flere gange forsøgt sig med lidt venligtsindet sabotage, for at få hendes barm til at se større ud - hvilket aldrig lykkedes og altid resulterede i noget værre rod). Så da englen så pludselig lænte sig frem mod hende og begyndte at tale om solskinsvejr, slog det helt klik. Hun forsøgte at smile tilbage, mens hun bakkede op mod ruden for at slippe væk fra hendes drilske øjne. Amaya havde aldrig nogen sinde tænkt på, at hun kunne være lesbisk, og det var bestemt heller ikke hvad der farede igennem hendes hjerne i øjeblikket. Hun havde det derimod som om hun stod foran sit eget spejlbillede - vel og mærke det spejlbillede hun ville have haft, hvis hun havde fået lov til at kaste et blik i det spejl som hun havde læst om i en eller anden menneskebog med titlen "Parry Hotter" eller noget i den stil.

[nikkou]

Nikkou undredes endnu en gang over det faktum at stort set alle elever, særligt dem af hunkøn, rettede på deres tøj i hendes tilstedeværelse, det var næsten morsomt at se på når ham havde set det så mange gange før. Måske skræmte Nikkous gode udseende dem, eller også var det fordi hun var en lærer.
Da Pigen begyndte at bakke bagud nærmest paniskt så Nikkou pludseligt forbløffet ud, hvad var nu det for noget, sad der en kæmpe edderkop på hendes ansigt eller hvad? Så blev hun mistænksom, måske havde pigen noget at skjule, det kunne forklare hende nervøsitet.
Nikkou rettede sig op igen og kunne næsten fornemme drengenes skuffelse, men hendes mistanke var blevet vagt og nu måtte hun finde ud af om pigen gjorde noget hun ikke måtte.
Lettere tilbagelænet spurgte hun med en påtaget venlig tone, der dog virkede ægte: "Hvad hedder du så lille ven?" Før hun så spørgende på pigen.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya, der nu stod helt oppe ad ruden, og derfor ikke havde mulighed for at flygte længere væk fra englen uden at det ville blive opfattet som en decideret fornærmelse, lagde med det samme mærke til ændringen i hendes stemmeføring. "Ha Yagi.. Amaya Ha Yagi." Denne gang lykkedes hendes smil lidt bedre, men hun havde svært ved at tage øjnene fra hendes ansigt, da hun først havde fået øjenkontakt med læreren. *..det her er altså bare for creepy.* Så bemærkede hun, at notesbogen, som hun altid havde gemt af vejen under skjorten, var ved at glide ned af maven på hende og truede med af falde ud, og hun rettede sig strakt op for netop at forhindre den i dette.

[nikkou]

Pigen virkede virkeligt mistænksom nu, men i det mindste havde Nikkou fået et navn hun nu kunne benytte i tilfælde af at pigen her virkeligt havde noget at skjule, det var fint.
Pigen rettede sig pludseligt op med et ryk, og Nikkou så et hurtigt glimt en kant og hun var nu helt sikker på at pigen havde noget at skjule og hendes øjne fæstede sig ved der hvor hun havde set kanten.
Hun kastede med det lange gyldne hår og sagde så: "Og hvad monstro... Kunne det være at ha yagi-chan skjuler under sin skjorte som hun ikke ønsker at jeg skal se?" med en nu meget læreragtig udspørgende stemme.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya trak hurtigt ned i sin skjorte for at dække kanten af blokken, der var blevet blottet ved hendes bevægelse, mens hun forsøgte at se så uskyldig og nuttet ud som muligt. "Hvad mener De, sensei? Apropos solskind, så ser det faktisk ud som om det er lysnet lidt, ikke?" Hun havde bestemt ikke lyst til at skulle vise den smukke engle-lærer, at hun havde brugt den sidste halvdel af sin engelsktime på at tegne nakke og profil af en dreng, som havde siddet foran hende og konstant snakket med sin sidemand, så hun ikke havde kunnet koncentrere sig om andet end hans indbydende øjne. Hun så sig over skulderen og måtte nervøst konstatere, at regnen snarere var taget til end stilnet af. Amaya skævede til lærerinden, hun så meget mistænksom ud. Det gik op for hende, at hun slet ikke var klar over hvilket fag hun underviste i.

[nikkou]

Pigen her vidste i hvert fald ikke hvordan man smøg sig uden om en situation, det var tydeligt, og det irriterrede Nikkou enb smule. Havde pigen bare været lidt i stand til at lyve kunne det have været en hel del sjovere, men i stedet lod det til at pigen var en forfærdelig løgner.
"Det er imod reglerne at lyve for en lærer Amaya-chan, og det er ligeledes imod reglerne at skjule forbudte genstande, derfor vil jeg bede dig udlevere hvad det end er du skjuler.... Det er sikkert ikke så slemt som du tror." Det sidste tilføjede hun i et mindre anklagende tonefald.
"Det er nok langt værre end du tror lille ven, langt værre." Tænkte hun inden i sig selv og tanken fik hende til at smile lidt, et meget tvetydigt smil.

[Amaya Ha Yagi]

*..nå, den gik ikke...* Amayas smil blev til en smal streg, mens hun undertrykte en trang til at bide sig i læben (dårlig vane). Hun vaklede mellem en følelse af dyb skam over at være blevet afsløret i en åbenlys løgn og dyb frustration over det stædige kvindemenneske. Hun spejdede henover skulderen på hende, og måtte beklageligvis affinde sig med, at der efterhånden havde samlet sig en pæn gruppe folk i gangen (sandsynligvis pga. Nikkous tilstedeværelse) og trak så tøvende notesblokken frem. Amaya kunne ikke lade være med at føle sig ydmyget og blottet, da hun modvilligt rakte blokken til englen uden et ord. Det her kunne gå hen og blive rigtig pinligt..

[nikkou]

Nikkou smilte indvendigt da pigen endelig gav efter. Sådan var det jo med eleverne, de var trodsige, men hvis man bare begyndte at presse på en lille smule så gik der ikke længe før de gav efter.
Pigen trak noget der ved første øjenkast lignede en notesblok frem, og Nikkou løftede det ene øjenbryn. Nu blev det da først underligt, havde pigen gemt sine noter? eller måske... Måske havde pigen nedskrevet en hel masse der ikke lige var for lærerens øjne at se.
"Tak" Sagde Nikkou og snuppede blokken fra Amaya, nu måtte man jo se i den.
Hun åbnede den og hendes øjenbryn skød i vejret, hvad var det for noget, skitser? Nikkou forstod ikke helt hvorfor pigen havde gemt den her, tegningerne var jo gode og det hele.
Hun så spørgende op, men blev opmærksom på at hele gangen var oversvømmet med nysgerrige tilskuere der bare ventede på at pigen fik en skideballe.
"JEg vil tro at i har noget andet i skal nå? Timer, eller lektier? Ellers kan jeg lynhurtigt sørge for det." Sagde hun og drejede hovedet mod tilskuerne, der straks stak halen mellem benen.
Nikkou vente igen op mærksomheden mod pigen og gjorde tegn med hånden til at hun skulle følge med, samtidigt satte hun selv igang, dog gik hun tilbage af samme vej som hun var kommet, hun havde en ny destination.
Efter at have sikret sig at pigen rent faktisk fulgte efter begyndte hun i et mere dæmpet tonefald: "De her er gode? Hvorfor skjuler du sådan noget og gør din lærerinde helt mistænksom? Det er jo ikke fordi der er noget heri der er for et mere modent publikum...." Imens hun sagde det bladrede hun endnu en gang gennem tegningerne og gav endda pigen et lille venligt smil.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya fulgte tøvende efter. Det var jo ikke ligefrem, fordi hun havde gjort noget galt, at hun havde skjult blokken, hun vurderede selv sine tegninger som værende temmelig stuerene. Men alligevel havde hun følt et voldsomt ubehag ved at give den fra sig. Englen kunne lige så godt have sendt en mental ilder ind i hendes hjerne for at rode rundt - Amaya havde det som om en del af hendes sjæl havde taget bo i den blok sammen med de primitive streger, som hun havde skabt i øjeblikke af total hengivelse til en model. Det var privat. Det var ikke noget, som hun ønskede at andre skulle se. *Det er jo løgn, hele min dør er dækket af tegninger! Hvorfor betyder det så så meget for mig?* Men hun kendte allerede svaret på sit eget spørgsmål; tegningerne i denne blok var portrætter, de, som hun frivilligt stillede til skue, var kun skitser af følelseskolde genstande. Hun måtte løbe for at indhente englen, fordi hun var gået i stå mens hun tænkte. "Tak, sensei" mumlede hun lidt forlegent, da hun roste tegningerne. Hun havde det dårligt, *..bare hun gør sig færdig, før jeg kaster op..* Det her var bare for meget.

[nikkou]

Nikkou skævede lidt til pigen, hun var altså en underlig en, hun så næsten ud som om hun havde det dårligt, og nikkou kunne ikke lade være med at tænke på at hvis hun havde det sådan bare ved at tale med en lærer, så måtte hun være et elendigt eksamensmenneske, det var da helt umuligt at få en god karakter hvis hun allerede var så nervøs på nuværende tidspunkt.
"HAr du overvejet at melde dig ind io kunstklubben, eller hvad det nu er den hedder?" Spurgte Nikkou for endnu en gang at bruyde tavsheden mens hun gik med pigen. Det var faktisk der Nikkou var på vej hen, for pigen her havde talent og det vvidste hun, skulle man ikke spilde, og så kunne nogle nøgenmodeller sikkert vende pigen af med den overdrevne nervøsitet hun udviste, det var i hvert fald Nikkous plan.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya så overrasket op (på det smukke nakkehår, som svævede afsted foran hende) "Næh, jeg.. jeg var slet ikke klar over, at der fandtes en kunstklub, sensei." Hun havde heller ikke undersøgt det. Ud over gruppen af Outkast Ayashii, som plejede at holde til i den gamle bygning, havde hun aldrig tilhørt nogen 'klub'. Men det lød da lidt interessant.. Hun havde flere gange været forbi formningslokalet og havde beundret rækkerne af billeder, buster og andre forskellige kunstgenstande produceret af skolens tidligere elever. *Men hvis jeg allerede bliver syg af at vise mine skitser frem.. hvordan i alverden skal jeg så kunne deltage i sådan en klub uden at dø?* et mentalt billede af hende selv, stående foran et gigantisk lærred, panisk viftende med armende for at skærme det for nysgerrige blikke, dannede sig i Amayas hovede, og hun rystede irriteret på hovedet og gentog sit svar.