santa's coming back!! [privat]

[Adrian]

Adrian smilte ikke, hans medie lyste, og et par sorte vinger skød ud på ryggen af ham, det var sorte engle vinger, han baskede, og fløj op i luften, nu var de på lige fod, Adrian var ikke den beste til luft akrobatik, men han kunne en smule, han søgte højde, den nemmeste måde var at flyve ud over kanten af skranten, det tog ikke mange sekundter, og nu var de i fri luft, han fornemmede Masao, lige nu ville han bare have et bedre terræn, "Adriano dræber dig, Nene-chan er hans."

[Ounaga Masao]

Masao lettede igen og fortsatte ud over kanten efter Adrian.
*Adriano? Who the fuck er Adriano?* tænkte Masao. Han kendte intet til Adrians skizofreni, så han havde intet grundlag for at vide, hvem Adriano var. "Jeg har ingen anelse om, hvem Adriano er, men i sidste ende er det op til Nenene-chan," *eller enslavement,* "så hvis hun vælger ham fra, kan jeg virkelig ikke se, at det skulle være mit problem."

[Adrian]

Adrian vendte rundt om sig, så han vendte mod Masao, "Adriano er mine instinkter, han er den sande mig, den forseglede mig," han smilte og fløj mod Masao, "det bliver dit problem, fordi Adriano dræber alle der kan tage hans kilde fra ham," Adrian smilte og angreb masao, det var bare et slag, i luftkamp skulle han passe på, han var ikke den bedste til det, og Masao virkede virkelig til at kunne det i luften.

[Ounaga Masao]

Masao undveg opad og angreb med halen. Han havde intet problem med luftkamp, da han trods alt havde haft vinger hele sit liv og været i stand til at flyve det meste af det også.
"Seriously, du er skizofren og går efter din egen søster? Damn, du har nogle større issues, end jeg troede!" sagde han helt seriøst og med et strejf af afsky over det med Nenene. Masao var måske villig til at tage stort set en hvilken som helst pige inden for en vis aldersgrænse, men hans søstre var godt nok fredet land. Det ville være sygt og forkert på mere end én måde, hvis han indlod sig på noget med nogen som helst af dem! Nu lignede Adrian og Nenene godt nok ikke hinanden, så det kunne være, at en af dem var adopteret, eller de kun var halvsøskende, men Masao fandt det stadig forkert.. familie var 100% no-go.

[Adrian]

Adrian smilte, og klyngede sig til halen med den ene hånd, kraften bag angrebet fik ham til at 'vakle' og miste 'fodfæste', han dykkede ned, men slog en enkelt gang med vingerne, "nej jeg er ikke skitofren, jeg har bare 2 sjæle, i forhold til dette er momster verdenen, skulle du nok være ligeglad, og nej, Nene er ikke Adriano's søster," han fløj op foran Masao igen, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, Masao virkede overlegen lige nu, han hadede det, men desværre ville Adriano ikke hjælpe.

[Ounaga Masao]

"I don't care, hvis han er dit sande jeg, er han dig, og hvis Nenene er din søster, er hun også hans søster."
Da Adrian fløj op foran ham igen, slog Masao ud efter bryst med højre hånds kløer og angreb ham nedefra med halen samtidig. Han skulle fandeme ikke hive ham i halen! Og han skulle måske lade være med at flyve op lige foran sin modstander uden at gøre noget.. det var ret amatøragtigt, medmindre han havde en sygt god plan.

[Adrian]

Adrian smilte, han flyttede sig som ville han have gjordt på jorden for at undvige slaget, han lod sig falde bagover for at undgå halen, og de virkede deltvist, hans ene bukseben blev ødelagt, og et mindre sår kom på hans skinneben, det var kun et kødsår, men det sveg, han kiggede på Masao, skød en energi kugle afsted, den kom bare foran ham, og skød afsted, han behøvede ikke som andre, at vifte med sit medie.

[Ounaga Masao]

Den pludselige energikugle kom let bag på Masao, men det lykkedes ham lige at undvige den sidelæns, selvom det var på et hængende hår. Han brugte et kort sekund på at rette op igen, da den pludselige undvigelse havde bragt ham let ud af balance, før han igen angreb med halen. Men imens han angreb skiftede halen også form. Deres fart var tilsyneladende lige, så Adrian havde for god tid til at undvige, så hverken modhagerne eller drænhullerne var til nogen nytte. Derfor droppede han drænhullerne og vendte de små takker, der var overalt langs halespidsens kant fremad, og lod den også blive lidt tykkere. De tidligere angreb havde været med det formål at stikke ind i modstanderen og flænse ved at hive ud igen, men selvom, han stadig ville kunne stikke med den, var det egentlige mål nu i stedet at flænse kødet med de fremadvendte takker, når angrebet blev undviget.

[Adrian]

Adrian så på hans hale, han lavede en irreteret lyd, det var simpelhen for meget, Masao kunne ændre halen, det anede Adrian ikke at en Incubus kunne, det havde der ikke stået noget om i bogen, men nu skulle han så handle efter halen, han bandede sagte da Masao undveg angrebet, han vendte om og fløj længe ud over havet, Masao var en svær modstander at handle efter, uden vingerne var han nem, men med dem og halen var han svær at komme tæt på livet med.

[Ounaga Masao]

Masao satte efter Adrian, da han begyndte at flyve længere ud over havet. Hans egen angrebsvidde var begrænset af, hvor langt han kunne strække sin hale, men Adrians magi var næppe begrænset på samme måde. Så selvom, han indtil videre ikke havde haft de store problemer, havde han ikke råd til at lade afstanden mellem dem blive for stor. Ellers risikerede han bare at give sin modstander en fordel, og det var han ikke stort interesseret i.

[Adrian]

Adrian så på Masao, han slog et hårdt slag med vingerne, nogle fjer faldt af, og straks blev de hårde, og fløj ufatteligt hurtigt mod Masao, det var selvfølgelig ved hjælp af magi, de kunne nok gøre lidt skade, selvom de langt fra kunne være dræbende, med mindre de ramte omkring hoved, så kunne de nok, han angreb var hurtigt, men manglede kraft, han vidste virkelig ikke om han kunne kæmpe med Masao, han kunne ikke se en sejr i kampen.

[Nenene]

Nenene sparkede en sten udover kanten på skrændten og sukkede. At gå der på skolen havde vist sig ikke at være det spændende eventyr hun havde forstillet sig, men i stedet et vågent mareridt! Men der var folk der gjorde det værd at blive. Moriah for eksempel! Den rare pige i hendes klasse. Og Artemis, den lidt klodsede med utrolig flinke pige hun havde mødt i skolegården. Og selvfølgelig Masao. Hun smilte lidt ved tanken. Masao var bare.. Masao. Så var der Adrian. Hendes elskede bror, men samtidig Adriano, manden der hjemsøgte hendes drømme. Var han overhoved hendes bror længere? Han havde ændret sig så meget siden de kom til skolen..
Nenene fortsatte sin gang langs klippefaldet, med blikket nedad. Hvorfor var alting også blevet så forvirrende lige pludselig?! Hun sukkede, så udover havet og stoppede. Hvad var det da for nogle fugle? Hun knep øjnene lidt sammen og så ordenligt efter, kun for at spærre dem vidt op igen. Det var ikke fugle, det var folk! Og ikke bare hvem som helst. Hun satte i løb langs kanten af klippefaldet, hen mod det punkt hvor hun ville stå ud for Adriano og Masao.

[Ounaga Masao]

Masao prøvede at undvige angrebet ved at flyve opad, men var ikke helt hurtig nok, så nogle af fjerene ramte hans ben. En enkel fjer eller to blev afværget af lynlåsene på hans bukser, men de andre efterlod små, blødende snitsår.
Masao havde ryggen mod land i sin jagt på Adrian, så han så ikke Nenene derinde. Havde han gjort det, var han nok stoppet her (forudsat, hans modstander ville tillade det), men i stedet prøvede han at tvinge lidt ekstra fart ud af sine vinger for at indhente den smule, han havde tabt ved sidste angreb, og skød sin hale ud mod Adrians ene vinge.

[Adrian]

Adrian så Masao's angreb, han så også Nene, og de to ting sammen, det gjorde udfaldet, han prøvede at undvige, men han fik en masse sår på højre side af maven, han stoppede op og så på Masao, hans medie lyste og en energi kugle fløj mod ham, han holdt sig flyvende overfor Masao, ville have han kun skulle se på Adrian, og ikke opdage Nene.

[Nenene]

Nenene så et glimt, og viste præcis hvad det var. Det var Adrian der brød sig løfte. Eller Adriano? Det var umuligt at vide. Selv på den afstand kunne hun se at han var i sin vampyrform. Han havde taget korset af, han havde brudt sit løfte. For at gøre det værre angreb han også Masao. Han kunne ikke engang holde halvdelen af sit løfte.. Hun betragtede dem og slog en hånd for munden. Hun blev nød til at gøre noget! Hun var for langt væk til at se hvad der rigtig skete, og hvem der enlig tævede hvem.
Nenene trådte et skridt bagud. Hun måtte hente en lærer inden en af dem kom til skade!