santa's coming back!! [privat]

[Adrian]

Adrian sad på klippen, klokken var 8 om aftenen, og det var ved at blive en smule mere mørkt, han sukkede, han var endelig begyndt at komme i skole igen, men han havde ikke været i nogle klubber i over 4 dage, det var ved at drive ham til vanvid, han sukkede, idetmindste mødtes han stadig med Ichiko, og hun havde enda taget den enomt søde kjole på, han havde regnet ud det var for hans skyld, så det var han rimelig glad over.

[Ounaga Masao]

Masao var gået ud for at få noget frisk luft og gik nu hen langs klippen. Fordi, skolen var overstået for længst, havde han ikke længere sin skoleuniform på, men var i stedet iført et par sorte bukser med et par lynlåse hist og her til pynt og en sort trøje med noget print på, som lige dækkede hans blå mærke på brystet. Hans hår var løst og legede let i vinden, og selvom det var småkøligt at være ude så sent, havde han ingen jakke på.
Han havde mest kigget ud over havet, som han gik der, men da han kiggede forud, så han, at der sad nogen et stykke fremme, og da han kom lidt tættere på, kunne han genkende personen som Adrian. *Great, min yndlingsperson på skolen næst efter Fen,* tænkte han sarkastisk, men fortsatte alligevel hen mod ham. Som næstformand i dramaklubben - og mod sin vilje hovedansvarlig for opsætning af stykket - havde han en vis interesse i at vide, hvorfor Adrian ikke havde været i klubben de sidste par dage, selvom han ellers hellere ville have holdt sig væk.

[Adrian]

Adrian hørte en komme gående, han så det var Masao og smilte slet ikke, han virkede mere trist, han sad i sin skoleuniform, og havde stadig sin taske ved sig, som om han ikke havde været hjemme fra skole siden den sluttede, *gad vide hvad vores lille ven vil, han vil sikkert skælde dig ud, ligesom alle andre,* Adriano's latter rumlede højt inden i Adrian's hoved, og han skar tænder, han så på Masao, og undrede sig over hvorfor han kom hen til ham, ham og Masao var jo ikke bedste venner.

[Ounaga Masao]

Masao standsede, da han var godt to meter væk fra Adrian. "Du har ikke vist dig i klubben lately, Romeo-boy," sagde han med en roligt stemme, der sagde "jeg er ligeglad med dig, men nu spørger jeg alligevel," og et drillende tryk på det sidste. Han satte sig ikke ned eller noget, men blev bare stående med hænderne i lommerne, både for at have et sted at gøre af dem og for at holde dem lidt varmere. "Det er ikke helt genialt, at en af vores to hovedpersoner bliver væk på den måde."

[Adrian]

Adrian smilte og nikkede, "godt opserveret for en med din hjerne kapacitet," han rejste sig op og vendte sig mod Masao, "Ichiko-senpai ved godt hvorfor jeg kommer, så kan ikke se problemet, ikke når jeg har fået tilladelse fra hende," han så spørgende på ham, han udnyttede måske Ichiko en smule nu, men Masao var bare en Adrian ikke gad lige nu, "eller skal jeg måske spørge min far om lov," han så opfordrende på Masao, hvis han ville lave sjov med Adrian's rolle, så ville Adrian også lave sjov med Masao.

[Ounaga Masao]

Masao fulgte irriteret Adrian med blikket, da han rejste sig op. Få sekunders ordveksling, og han havde allerede lyst til at skyde ham, og det skinnede igennem da han talte. "Yamaguchi-sempai har ikke sagt noget om dit fravær overhovedet, ingen andre i klubben ved noget. Hun har ikke engang sagt, at hun kender til årsagen, så selvfølgelig er jeg da bekymret for min lille søn, der ikke har vist livstegn."

[Adrian]

Adrian smilte og nikkede til ham, "jeg tror ikke vi kommer videre med det her, vi vil bare prøve at støde hinanden, men nu er det opklaret, Ichiko-senpai ved det, og det er det, andet skal du ikke vide," han så på ham, "men hvorfor er du bekymret for mig, du hader mig, ligesom at jeg hader dig," han så på Masao og virkede stadig flink, selvom han bestemt viste en hvis fjentlighed til Masao.

[Ounaga Masao]

Masao smilte sarkastisk og svarede. "Bekymret for dig? Jeg er da ikke bekymret for dig, jeg er bekymret for Romeo. Som sagt er det ikke specielt genialt, at en af de to hovedpersoner ikke dukker op, men hvis Yamaguchi-sempai siger, det er i orden, er der jo ikke så meget at gøre ved det for mig."
Det kunne ellers have været en glimrende undskyldning for at smide en anden på Adrians rolle~

[Adrian]

Adrian så på ham, han kiggede en smule irreteret på ham, "skulle vi ikke bare få det overstået med en kamp, som de monstre vi er, eller vil du blive ved med at tirre mig," han så opfordrende på Masao, han gad ikke mundhugges med ham, "selvfølgelig tager jeg ikke et nej for et svar, og jeg ville tage det som om du flygter," Adrian vidste hvor slemt det ville være at blive ydmyget af en der var yngre end en selv.

[Ounaga Masao]

Masao kiggede tilbage på Adrian. *Prøver du at tvinge mig til at kæmpe mod dig ved at angribe min ære?* "Kæmpe "som de monstre, vi er," siger du?" sagde han med et påtaget venligt smil. Han havde egentlig utroligt meget lyst til at gå direkte i kødet på Adrian, men med den måde, han lagde op til det på, virkede det alligevel for lavt. Han havde ikke tænkt sig at indlede sig på Adrians vilkår.
"Som det monster, jeg er, er jeg bange for, at jeg ikke løser mine problemer med dig med simpel vold. Jeg har.. andre metoder." *Den, der kan få flest piger, er vinderen i mit lille spil~. Det er mere sømmeligt for det monster, jeg er.*

[Adrian]

Adrian smilte, "hmm er det store stygge monster under sengen bange, bange for en lille troldmand," han smilte og vidste at hekse og troldmænd var svage, ihvertfald i forhold til monstre, *Adrian du er da også led nu, hvis du vækker mine krafter, så kan det være du kan vinde, men jeg lover ingen sejr, ikke uden Ichiko i nærheden, vi mangler stadig et kors dit fjols, få nu ikke dig selv dræbt,* Adrian var irreteret over at Adriano havde ret, han måtte sørme passe på.

[Ounaga Masao]

"Det store stygge monster under sengen...
Masao så utilfreds ud. Monsteret i sengen, i!! Det ville da være alt for kedeligt bare at gemme sig under sengen, og den skulle være usandsynligt høj, hvis man skulle kunne lave noget dernede.
"Blackburn-kun dog," sagde han i et would-be forfærdet tonefald. "Det er jo imod reglerne at afsløre, hvad du er. Desuden," Masao skiftede over i sin normale, rolige stemme, "er jeg ikke det store stygge monster under sengen, men det rare monster i sengen."
Hans negle begyndte at vokse lidt. Principielt ville han stadigvæk ikke angribe Adrian efter en så åbenlys provokation med ønsket om at få ham til det, men det var nu alligevel fristende, var det ikke?

[Adrian]

Adrian smilte, "jep det ved jeg godt, men reglerne siger også man skal leve som mennesker her på academiet, og du brugte en evne mod Ichiko," han så ganske roligt på Masao, han smilte og havde ikke set at neglene voksede, det var ikke sådan nogle småting Adrian lagde sig i, men det gjorde Adriano, han havde bare for travlt med at skælde adrian ud, hvilket kun gjorde at adrian havde endnu mindre opsyn med Masao.

[Ounaga Masao]

Masaos ansigt viste ingen reaktion på Adrians ord, men han undrede sig nu alligevel lidt over, at Adrian havde opfanget den lille smule magi. "Siden hvornår er det blevet forbudt at bruge ganske almindelige overtalelsesevner?" spurgte han med et straight face.
Hans negle holdt pludselig op med at vokse, da han kom til at tænke på noget. *Hvis jeg angriber først, kan det blive brugt mod mig, og det vil helt sikkert bringe mig i en dårligere position over for Ichiko...*

[Adrian]

Adrian smilte og gik hen imod ham, han så overlegent på ham, "drop komedien, jeg har evnen til at opfange de mindste forstyrrelser i dæmoners energi, og jeg ved du brugte en evne, det samme gjorde Haruhi, hun brugte også en evne, og jeg var selv tæt på, men der var intet med overtalese i det du gjorde," han så tomt på ham, han var klar og vidste ikke helt om han kunne provokere Masao til kamp, *Adrian hans negle, de længere end tidligere,* han så ned af Masao, "sidan hvornår har du fået kunstige negle?" han så mærkeligt på Masao, Adrian anede ikke at det ikke var naturligt for Masao, men at det bare var kunstige negle, og det undrede ham, Adriano droppede at fortælle ham det, fra det punkt af var han på sin egne fødder.