So what, i am having more fun.

[moriah]

Kedeligt, Kedeligt, Kedeligt.
Det var disse ord som Mori umiddelbart ville sammensætte med hendes dag, hun havde haft en virkelig røv syg dag, hendes lærere havde misforstået hendes svar.
De andre elever havde syntes det var sjovt at kalde hende 4-øje på grund af hendes briller, kunne de virkeligt ikke komme op med sjovere øgenavne, hun havde virkeligt troet at i det mindste monstre kunne finde på noget sjovere, som et eller andet, andet der ikke involverede hendes udsende, de vidste jo alle at det ikke var hendes naturlige udsende.
Men hvad så, de fandt det alligevel sjovt at drille hende med hendes briller, hun holdt af hendes briller, og kunne ikke se uden dem, og med de penge hendes søster sendte til hende havde hun ikke rigtigt nogle penge til at prøve et på nye par.
Men for nu prøvede Mori bare at finde sig et nyt sted at befinde sig så hun kunne få nogle lektier lavet.
Hun havde flere lektier der skulle læses, så hun havde valgt kirkegården, alligevel kom der jo aldrig nogle her, ihvertfald for det meste kom der ingen når det jo var eftermiddag, så hun sad på en gravsten der var faldet ned og lå foran en anden gravsten, så det dannede jo nærmest et helt lille stole sæt hun kunne side, og hun sad der endda forholdsvis rart, så for nu sad hun bare helt stille der og læste i hendes historie bog.

Hun havde også stil for til i løbet af ugen huskede hun med et suk, men det måtte vente til hun var tilbage på værelset, for lige i øjeblikket havde historie hendes fulde interesse.
Mori huskede svagt på hvordan hendes bror havde fortalt hende om en slås kamp han havde været i, han var nu altid op at slås, men denne gang sagde han at der havde været en aser med i det, og Mori ville helst ikke have at de begyndte at komme til skolen, det ville klart være et problem for dem.
Mori sukkede og lukkede bogen og sad lidt, hun kunne ikke fokuserer på lektier nu, så ud af hendes skoletaske tog hun det nyeste mode blad, hendes søster sendte det til hende, sikkert en undskyldning eller en slags gave istedet for kærlighed, men sådan var det at have en søster der var den nordiske døds gud.

[Amaya Ha Yagi]

*Nar..* Amaya lo indvendigt af den muskuløse dreng, som gik ved siden af hende og plaprede, ytrede sig om lidt af hvert, selvom han tydeligvis ikke havde forstand på noget som helst. Hun var blevet træt af at sidde alene på sit værelse, og havde sluttet sig til nogen af de andre outkasts som bare gik og 'hang ud'. Et par af de andre kom med bifaldende tilråb, da han begyndte at kommentere en af de forbipasserende elevers bagdel, og Amaya gav ham et tavst lag tæsk i sine tanker. Hun kunne ikke lide den slags opblæste fyre, som troede at de ejede det hele, men det gjorde hende alligevel til godt tilpas at færdes i den store flok. Desuden var de jo ikke sådan alle sammen. *...* En løgn. En kæmpe løgn.
Da drengen ved siden af hende endelig fik slidt øjnene væk fra den velformede bagdel, begyndte han at tale om mennesker, et af hans yndlingsemner, havde Amaya fundet ud af. Og det var altid det samme. Dumme, grimme, uintelligente, kunne ikke bruges til andet end føde. Han lo hæst og slog opmuntret Amaya på skulderen, så hun fløj fremad, ind i en af de andre, som måtte udføre en mindre redningsaktion for at forhindre hende i at lande fladt på maven. Hun kom på ret køl og hostede irriteret. Ikke nok med, at han var dum at høre på - han var også forfærdelig ugalant. *Hvorfor i alverden hænger jeg dog stadig ud med de fladpander?!!* Men svaret var lige så klart som hendes eget spørgsmål. *Hvem skulle du ellers hænge ud med, outsider?*
"Hey, prøv lige at se den nørd, dér!" Drengen havde fået øje på en pige, som fredeligt sad på en gravsten og læste. "En brillenørd!" Amaya krympede sig invendig. Pigen så faktisk ganske sympatisk ud, som hun sad der fordybet i sine egne sager. Flokken af outkast ayashii rykkede truende hen over plænen mod det sted, hvor pigen sad. Det her ville blive slemt. Der havde ikke været nogen oplagte 'ofre' hele dagen, og der var ingen tvivl om, at gruppen havde brug for at afreagere på en eller anden nu. Amaya tog fat i armen på den store dreng, og sendte ham et af sine sødeste smil. "Vil du virkelig spilde dine kræfter på hende dér? Hun er sikkert ikke engang c-rank!" Drengen sendte hende et obskønt blik og svarede, at så meget desto mere sjov kunne han få ud af det. Amaya slap ham hurtigt, da hans ene hånd blev lidt for nærgående og lod sig falde lidt tilbage i flokken. Når han var i det humør, var der ikke meget man kunne gøre, og fornuftssnak havde aldrig været hans styrke.

[moriah]

Mori blev hurtigt opmærksom på at nogle andre nærmede sig, der var vist flere af dem, men det var sikkert bare en hyggeligt gruppe mennesker som nærmede sig hende og ville gå forbi hende.
men uheldigvis lod det ikke til at virke, eller uheldigvis for de idioter der valgte at udfodre hende, hun havde en lorte dag, og hun havde en helt del indebygget irritation som skulle ud, og hvad var bedre til at fjerne irritation, end at banke en flok idioter som syntes at hun lignede en lille svag nar.
Mori Løftede langsomt hovedet og kiggede om de omkringværende personer som skulle til at angribe hende, hun bemærkede også en pige som faktisk lod til at mene at de skulle lade hende være, og det fik hende til at smile venligt til pigen.
Før hun begyndte at tælle dem højt uden at sige noget, hendes læber bevægede sig bare imens hun talte, før hun så smilte ved synet af at nogle af dem da så lidt forslåede ud, de skulle vel ikke.
Mor begyndte at grine højt, før hun rystede på hovedet, og rejste sig op lagde bladet pænt ved hendes taske og kiggede imod ham der virkede som lederen.
" Det skulle vel aldrig være jer idioter der generede min bror Fen Smith for nogle dage siden.
Han er sådan lidt høj, voldelig, med ulve hale og øre, og har det med at udstøde et skrig af en art når han angriber."
Mori skubbede sine briller på plads, og kiggede uskyldigt på dem, imens hun prøvede at regne ud hvad den bedste taktik ville være, hvis de prøvede at kæmpe imod hende kunne hun ligeså godt vælge ud med det samme.
" I bør lytte til pigen for jeres eget bedste, mig og storebror har nemlig omkring ligemeget styrke, bortset fra at han går i blodrus, og jeg bruger hjernen, så stadig lyst til at angribe."
Mori kiggede uskyldigt og spørgende på lederen af dem, før hun satte sig på knæ og begyndte noget så roligt at pakke sammen, imens hun overvejede hvad hun burde gøre nu, vente var nok det eneste hun kunne gøre.
Så hun rettede sig op og stilte sin taske pænt på plads, før hun fik hendes ene skulder til at sige knæk, og sukkede svagt.
" Spændinger, spændinger, spændinger, har haft en møgdag, så hvis i vil slås, er i kraft edeme selv ude om det."

[Amaya Ha Yagi]

Den store dreng, som Moriah havde haft ret i at anse for lederen, tøvede et øjeblik, da hun nævnte Fen. Han havde skam ikke glemt den fyr. Han lagde armene over kors, så en række drabelige, vide ar skinnede om kap med hans ondsindede øjne. Amaya trak sig endnu længere bagud, det her var slet ikke godt. Hun havde set hvordan Fen havde tilført ham de skader, og hun havde selv været ved at miste livet den dag. Hvis denne pige virkelig var hans søster, var der så ikke en reel chance for, at historien ville gentage sig? Hun var standset helt op, og en af de andre vendte sig om og så uforstående på hende, mens flokken af outkasts omringede Moriah. Amaya var ikke helt klar over, hvad hun skulle gøre. Hendes instink skreg "LØB", men hendes stolthed bød hende at blive, ligesom hendes trang til at advare de andre og stoppe dem, inden det var for sent, holdt hende tilbage fra at stikke af. Hun var vred på sig selv. *For satan, du så sgu da hvad der skete sidste gang du blandede dig! Tror du tårer kan redde dig denne gang?! Du er for svag, du kan intet stille op! Løb!* Men hun blev stående, ubeslutsom, med et meget forpint ansigtsudtryk. Drengen, som var standset op for at finde ud af hvor hun blev af, gik hen til hende og viftede med en hånd foran hendes synsfelt. "Hallo, er der nogen hjemme? Maya-chan?" Hun slog irriteret hans hånd væk, og så bedende på ham. "Vi bliver nødt til at gøre et eller andet! De må ikke angribe hende, hun er stærkere end hun ser ud!" Han så forvirret på hende og smilede på en alt for afslappet måde, situationen taget i betragtning, men han havde jo heller ikke været til stede, da Fen gik amok.

Lederen stod og tårnede sig op over pigen, nedstirrede hendes nakke mens hun samlede sine ting op med et udtryk, som mindede Amaya om en krokodille, der overvejede hvor han skulle bide til for at gøre mest skade. Men pigen så ikke ud til at bemærke det. Hun stod lige så rank og så ham i øjnene, og Amaya kunne ikke lade være med at beundre hendes mod. Hun bed sig nervøst i læben. "Det her er virkelig ikke godt.."

[moriah]

Mori kunne mærke et stille smil over hendes læber imod hun bare kiggede ham i øjnene, han så stærk ud nok mest fordi at han havde alle de venner omkring sig, hun overvejede kort at gå i monster form, bare for at vise ham hvordan det virkeligt var at blive nedstirret.
Især med slange øjne var den slags ting slemme, uh ja slange øjne det var lige hvad hun havde brug for nu.
Den mindre pige blinkede en gang, og hendes øjne var nu fuldstændigt gule øjne med striber af sort pupil i der stirrede ondt op på ham, nok den slags øjne man ville se i sine mareridt, men her var det, på en lille bebrillet pige der stod og smilede sødt.
HUn kom i tanke om noget og smilte advarede op til lederen, før hun sagde med en nærmest bekymret stemme.
" Forresten, jeg er lidt anderledes end min bror, ser i mit blod er giftigt, så hvis nogle af jer får noget af mit blod på jer, så skal i skynde jer op til sygeplejesken, og håbe hun har modgiften på lager, eftersom den er sjælden tror jeg ikke rigtigt.
Åh og jeg bider."
Mori smilte ondt imens et par store slange tænder havde formet sig i hendes mund, det var det normale spil som slanger ofte spillede, galt om at gøre sig mest farlig, og den der virkede mest farlig havde vundet, det var et godt spil og man behøvede ikke engang slås, og behøvede man ikke slås var der ingen som blev skadet.
Mori lagde armene over kors og kiggede op på drengene med et løftet øjenbryn, imens hun overvejede hvad hun burde gøre nu, så helt roligt begyndte hun at gå rundt om ham og se op og ned af ham, som en eller anden der skulle bedømme noget, det var alt sammen om attituden.
" Jeg må sige, du ser da ganske stor og modig ud, mon det også gælder når du skal kæmpe, bare rolig går ikke i monster form, så havde alt jo været ovre før det var sket."
Hun smilte sødt, og kiggede bedårende op på ham, dog med store slange øjne og kæmpe slange tænder ud af munden.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya så fascineret til, mens pigen tog lederen i øjemål. Pga. afstanden havde hun ikke set, at Moriahs øjne var blevet gule og hendes tænder drabelige, og hun var mildest talt overrasket over, at lederen ikke allerede havde smækket hende en flad eller det der var værre. I stedet stod han som frosset til stedet. *En spurv, der ser katten an?* Flokken af outkasts var blevet helt stille. Nogen stod på spring, klar til at angribe hende, så snart de fik et signal. Andre så skræmte og overraskede på den lille pige, som overlegent ydmygede deres leder. Amaya sank en klump. Om lidt ville han gå amok, ude af kontrol til at ignorere sin sårede stolthed, og hun ville sandsynligvis svare igen med et endnu kraftigere angreb. Man kunne næsten smage spændingen i luften. Amayas hjerne kørte få højtryk. Pigen havde sagt, at hun var Fens søster, og ifølge Amayas teori om, at Fen i virkeligheden var Fenrisulven, så det ud til, at hun selv måtte være enten Hel, den nordiske underverdens hersker, eller Midgårdsormen, hvilket ville være mindst lige så slemt.
Drengen, der havde kaldt hende Maya-chan, begyndte at gå hen mod flokken. Han havde heller ikke set Morias udseende ændre sig. "Hey, mide! Hvem fanden tror du, du er?!!" Amaya sprang frem, og greb fat i hans ærme. "Nej, lad hende være! Please.." Hun forsøgte at standse ham ved at stemme sin vægt imod, hvilket blot resulterede i, at han trak hende med tværs over kirkegården. *For Guds skyld, jeg må virkelig til at gøre noget mere ud af gymnastik..* Hun prustede anstrengt og slap til sidst taget i hans ærme. Hun så op, fangede Moriahs lysende slangeøjne og gispede. *Så er det virkelig hende..Midgårdsormen!* Hun havde næsten sagt det højt, men ombestemte sig i sidste øjeblik. Det var nok ikke så smart at røbe hendes identitet, det kunne jo tænkes, at hun ville reagere ligesom Fen.

[moriah]

Mori fik øje på fyren der kom over imod hende og kunne ikke lade være med at le da han spurgte hvem fanden hun troede af hun var, havde han ikke set noget, Mori rystede roligt på hovedet og så ud over de folk der stod der, før hun ignorerede ham som havde trukket pigen med sig, vendte hovedet og stirrede med sine slange øjne på lederen, før hun forholdsvis roligt spurgte ham helt tydeligt og klart, nærmest som når man snakkede til en mindre årig elller noget.
" Okay, har du haft nok sjov nu, er du klar til at sige undskyld og gå din vej, eller er jeg nød til at smadre dig ind i en gravsten.
jeg er en fredelig person der bare gerne vil side lidt og læse, så skal du have tæv af nørden, eller har du fået nok allerede."
HUn kiggede på ham med et løftet øjenbryn, imens slange tænderne og øjnene forsvandt, og hun stirrede bare på ham, som en meget pisst off teenage pige.
Men der var stadig noget skræmmende omkring hende, måske det faktum at hun var en rank-s monster og at hun faktisk var rimeligt irriteret på de drenge.
Og piger, for der var da også nogle piger, så Mori rystede bare på hovedet af dem før hun sukkede og giv over til hendes taske og mumlede for sig selv.
" Hvad er der egentligt så sjovt ved at tæve andre, død og ødelæggelse, er det virkeligt alt hvad folk som jer kan tænke på, jeg må sige i lader til at falde ind i rollen som menneske tip top."
Mori var klar i tilfælde af at de skulle angribe, men hun var allerede begyndt at kede sig groft over dem, og ville nu bare væk derfra.

[Amaya Ha Yagi]

Det var først, da Moriah lod en bemærkning falde, som sammenlignede ham med et menneske, at lederen reagerede. Han vendte sig om og så på pigen med en blanding af dyb afsky og ufattelig vrede mens hans krop begyndte at bule ud forskellige steder. Det var selv samme monster, som ved hjælp af sine pigge havde formået at spidde Fens arm, da denne undervurderede sin modstander. Nu stod han så her, klar til at tage hævn over en lille pige. Ikke så meget fordi Fen havde givet ham tæv, mest fordi hun selv havde ydmyget ham foran hans venner. Med et tegn til de andre outkasts om at følge trop kastede han sig frem mod Moriah med den eneste hensigt at forsøge at spidde hende på en af de drabelige pigge, som var vokset ud hvor hans arm før havde været. Amaya gispede og skreg. Det var både ment som en advarsel til pigen og til angriberne.

[moriah]

Mori vendte sig om tids nok til at se et kæmpe pindsvin komme imod hende, i et enkelt bevægelse lod hun hendes jakke til uniformen glide af, den havde hængt løst hele tiden, og holdt den op foran sig, drejede let på fødderne.
Greb ham i jakken, fyren havde brugt for meget fart så kunne ikke standse, i en let bevægelse slyngede hun jakken med bæstet i lige i favnen på hans venner.
Hun havde større styrke end ham, hun var bedre end ham, men på hendes ene arm trillede en lille trille med blod, Mori tiskede lavt og tørrede den op med sin finger, før hun bøjede sig ned og tørrede det af i græsset.
" Håber virkeligt ikke at du fik noget af det på huden, fordi så er det dig der har et problem, jeg løj ikke om mit blod."
Hun løftede hånden og græsset omkring hvor hun havde tørret sit blod, visnede og blev gråt, det var sådan det var, hendes blod blev endda kaldt galde der hvor hun kom fra, så ingen nyhed at den slags skete.
Hun var dog en anelse bekymret, hun havde ikke tænkt sig at dræbe fyren, sådan var det normalt og bare et lille rift med hendes tænder hvis de var lidt i slange form, og en fyr ville dø, så hun kunne ikke rigtigt kysse nogle.
Ihvertfald ikke før hun fik sin form i orden, nu kiggede hun bekymret på fyren, hvis han havde fået noget blod på sig ville det snart vise sig, blandt andet ved at han nok ikke ville være istand til at stå.
Hun ignorede totalt alle de andre, undgik dog lige en der kastede sig efter hende, imens hun gik over til hendes taske.
Den der havde fået hendes blod på sig, hans ben var begyndt at krampe kunne han så, han lod til at gå i panik og de andre viste ikke hvad de skulle gøre.

[Amaya Ha Yagi]

Moriah havde reageret med det samme, og lederen blev slynget tilbage i hovedet på nogle af de andre, som faldt råbende sammen under ham. Amaya bakkede hurtigt væk fra kampen, det her var ikke noget for små, sarte pigebørn. Moriah var dem overlegen på alle punkter. Pludselig begyndte lederen at ryste som i krampe. Han havde trukket piggene tilbage for at undgå at spidde sine kammerater, og han lignede, som han lå dér på jorden, ikke andet end et forskræmt menneske. Han tog sig til det ene ben og begyndte at klage sig. *Hvad sker der? Det var da ham, som sårede pigen og ikke omvendt?* De andre outkasts havde opgivet at kæmpe og stod nu bare og betragtede deres leder vride sig på jorden i smerte. Amaya knyttede hænderne, hun havde aldrig set ham opføre sig sådan før, og han havde ikke umiddelbart nogen synlige sår. Hun kunne se panikken bryde frem i de andres ansigter. Det her var unaturligt. Hun lukkede øjnene, samlede tankerne. Pigen havde sagt, at hendes blod var giftigt. Ja, det måtte være dét, det var i hvert et af Midgårdsormens trumfkort.
Uden at spilde mere tid løb hun hen til den faldne kæmpe. "Hjælp mig! Hey, jeg har brug for hjælp, jeg kan ikke løfte ham alene! Taki, Ono, FÅ SÅ FINGEREN UD!" Amaya råbte ad de to nærmeste, og hendes komanderende tone rev dem ud af apatien. Med skæve blik til Moriah, som dog ikke lod til at ville angribe dem, løftede de ham op og løb afsted med ham mod skadestuen. "Undskyld." Amaya sendte et bedrøvet smil mod Moriah idet hun passerede hende.

[moriah]

Mori sukkede let da de fik båret patienten forbi hende, hun gik over til sin taske, og trak hånden ned i den, før hun råbte med en stemme, der kunne få selv de fleste bjerge til at vælte, så skræmmende var den, at det kun kunne være en menneske stemme blandet med midgårds ormens hissen.
" VENT."
Drengene der bar på deres leder stivnede nervøst, havde hun tænkt sig at gøre jobbet færdigt, havde hun tænkt sig at dræbe dem alle.
Men Mori skyndte sig bare over til dem, greb fat i den fyr hun selv havde fået til at være så krampe agtigt, og hældte en lille smule væske ned i hans mund fra en plastik beholder hun havde fundet frem i tasken.
Hun slap fyren og han landede på gulvet, hun betragtede ham forholdsvis roligt, imens kramperne langsomt holdt op.
Før et roligt smil gled om hendes læber og hun kiggede på de folk omkring hende, før hun sukkede og hvæsede nærmest.
" Tror i jeg er dum, at være giftig og ikke bærer sin egen modgift er som at have en kniv og stikke den i sit eget lår, desuden ville du dø ville jeg få skylden hundrede procent sikkert."
Mori kiggede ned på drengen, der så småt var begyndt at holde op med at krampe, men han havde stadig tårer af skræk trillende ned af kinderne, og det så også ud til at han havde kommet til at tisse i bukserne, det sker når man mister al kontrol over hendes krop.
Mori sukkede lidt, imens hun gned en hånd igennem hendes hår, og sagde forholdsvis kontrolleret, hun prøvede tydeligt ikke at ophidse dem eller lyde mere belærende end hun allerede havde gjort, hun prøvede faktisk at være flink.
" Næste gang en person siger at deres blod er giftigt, så tro for fanden på det, i kunne på ingen måde være nået op til hospitals fløjen før kramperne nåede hans hjerte, og når det først sker så er det farvel, bye bye og godnat."
Mori rystede på hovedet af dem, imens hun vendte sig om og begyndte at gå over til tasken, hun stoppede dog på vejen og kiggede på pigen der havde smilet til hende.
" Hurtigt handlet, hvis jeg ikke havde haft modgift med, kunne der være en mulighed for at han overlevede fordi en af jer faktisk forstod at handle hurtigt."
HUn smilte til de andre over hendes skulder, det var tydeligt hvilken en af dem hun syntes var den klogeste.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya stod bare og betragtede Moriah, mens hun hældte modgiften i lederen. Hun var ærligtalt lidt paf. Hun havde været helt sikker på, at Moriah ikke ville have fortrukket en mine, hvis han var død, og at hun nu hjalp ham, som faktisk havde angrebet hende til at starte med - det ville have været helt uhørt i hendes egen omgangskreds. Samtidig stod pigen nu og komplimenterede hendes reaktion - det var simpelthen for mærkeligt! Den pige var slet ikke, som hun havde regnet med! Hun trippede lidt på stedet og trådte så hen foran Moriah.
"Jeg er dybt taknemmelig, yosomono-sama." Hun talte lavt men understregede sine ord med et lille buk, inden hun vendte sig om og sluttede sig til resten af gruppen, som stod samlede omkring den tydeligt pinligt berørte leder, som ihærdigt forsøgte at skrave noget af sin værdighed op fra gulvet. *Og det burde DU også være* tilføjede hun lydløst, da hun satte sig på hug foran ham og betragtede hans bævrende underlæbe. Amaya måtte kæmpe hårdt for at undertrykke et smil. *Så er du måske færdig med at genere små piger.* Et par af de ældre outkasts fik ham på benene og vaklede afsted med ham. "Fandens til hekseyngel" hvæssede en pige ved siden af Amaya, men det var ikke mere end en frygtsom hvisken, og snart fulgte de alle efter lederen og hans hjælpere. Amaya sendte et blik mod Moriah over skulderen. *Trist.. efter den her episode bliver jeg nok aldrig venner med et nordisk sagnmonster. Hun virker ellers ret sympatisk..* Så rystede hun på hovedet af sig selv og skyndte sig efter sine fæller.

[moriah]

Mori kunne mærke sig selv blive en smule pinligt berørt over at pigen takkede hende, det havde hun ikke prøvet før, på den anden side, pigen havde faktisk virket en smule trist over at være gået med gruppen.
Og hun passede bare ikke ind, så Mori blinkede lidt, før en helt sindsyg ide gled op i hende, hun ville gerne lærer den handlekraftige pige nærmere og kende, og måske ja have lidt hyggeligt selvskab, så hvorfor ikke inviterer pigen til at bruge lidt tid med hende.
Mori blinkede lidt og bemærkede dem på vej væk, og før hun vidste af det, havde hun sagdt forholdsvis højt.
" Hey du..handlekraftige pige."
Hun stoppede lidt da de fleste kiggede på hende, før hun smilte selvsikkert og indtog den gamle jeg kan tæve jer alle position, før hun kiggede imod pige, og hendes øjne nu virkede som almindelige pige øjne, og faktisk rigtigt venlige.
" Har du ikke lyst til at snakke lidt, jeg mener det må da være lidt mere interessant end at følge en dreng tilbage til hans værelse hvor han skal skifte benklæder."
Hun kunne mærke hvordan gruppen nærmest frøs, for det var jo sandt, deres leder havde tisset i bukserne.
Mori vidste at det ville være hårdt for pigen at sige ja, men så igen hvilke venner lyttede ikke efter dig, tog sig ikke af dig, og ja bare ignorede dig som de havde gjort ved hende, sådan nogle venner var det bedst at slippe af med.
Og hvis de to blev venner, kunne Mori jo altid beskytte pigen, hun var jo et sagnmonster så at sige.

[Amaya Ha Yagi]

Amaya så et øjeblik overrasket på Moriah og så tilbage på sine fæller, som alle var stoppet op og nu bare stod og så på dem. En af de andre gryntede noget om, at ingen af dem da ville have noget at gøre med sådan en snotunge, og Amaya krympede sig. Hun ville gerne for alt i verden blive hos pigen og snakke med hende, men de andres blikke holdt hende tilbage, naglede hende til jorden.
Hun kastede et blik på lederen som, på trods af sin ydmygende position, også havde rettet sit stirrende blik mod hende. Hun sendte ham et grumt smil og blinkede frækt til ham "Der er intet jeg hellere vil end at hjælpe min ven ud af benklæderne." *Åh, Gud, jeg håber godt nok, at det her virker, han vil under alle omstændigheder tage mig på ordet en anden gang..* Amaya gik hen mod ham, men han mandede sig hurtigt op og trak sig væk fra hende, han var rød i hovedet og helt sikkert klar over, at det ikke var noget godt scoretrick at lugte af urin. "Jeg klarer det selv" mumlede han irriteret og begyndte at sjokke hen mog beboelsesbygningen, "bliv du bare her og fortæl den møgunge, hvad vi har tænkt os at gøre ved hende næste gang vores veje krydses." Amaya sukkede lettet, han var så nem at manipulere. Hun vendte sig mod Moriah med et spørgende udtryk, mens de andre tøvende fulgte efter lederen, dog ikke uden at kaste nysgerrige blikke over skulderen.
"Du må være godt dum, hvis du tror, at du kan slippe godt fra det her! ..." råbte hun demonstrativt højt, for at være sikker på, at de andre hørte hende, selvom de var kommet et godt stykke væk. Så smilede hun beklagende til Moriah og tilføjede lavt "...men det ser du ikke ud til at være."

[moriah]

Mori kunne ikke lade være med at løfte et øjenbryn, hendes eneste reaktion på pigens svar til lederen var inde i hendes hoved at hoppe op og ned og råbe ad gentangende gange i træk, hvordan kunne nogen dog finde det uintiligente brød tiltrækkende, det var for at sige det mildst sagt utroligt at han overhovedet var blevet deres leder, men selvfølgeligt hvis de valgte leder efter dumhed så havde de godt nok fundet den fødte leder.
Hun stod bare der med armene over kors og kiggede på pigen med et løftet øjenbryn da hun så råbte ud af det hele, at hun godt nok måtte være dum.
Helt ærligt hun havde lige reddet lederens liv, efter at han havde været så dum ikke at lytte til hendes advarsel om ikke at få hendes blod på sig.
Fyren måtte også være forholdsvis følsom overfor gift, men fra havd hun havde læst var hans race det, for så stærk var hendes gift ikke normalt.
Men hun havde også været vred, og så blev giften vel mere koncentreret, når hun altså var vred, men nu var hun straks mere afslappet.
Og istedet for at sige noget om at pigen var næsvis, eller idiotisk at hænge ud med de personer, så kiggede hun nysgerrigt på pigen.
" Nej jeg ville nu selv mene at jeg klarer mig rimeligt godt når det gælder intiligens, mine karakterer er da i den gode ende af klassen."
Kom det en smule nølende fra hende, imens hun skubbede hendes briller længere op på næsen og gik tilbage til hendes taske.
Hvor hun fandt noget papir frem og lagde det imod såret på hendes arm, det galt om at få såret til at holde op med at bløde så hurtigt som muligt, hun skulle jo helst ikke forgifte flere mennesker, fordi hun havde kun meget lidt modgift tilbage, resten lå pænt låst inde hjemme hos hende, hun havde skam en hel del stående, og resten fik hun tilsendt af hendes søster når hun bad om det.
Alle slange gifte havde skam en modgift, men hvordan man lavede den var anderledes, hendes modgift blev lavet af hendes egen gift.