don't stop the beat off the blood

[Adrian]

Adrian smilte ikke, men kiggede bare, og da blodet løb ind i hans hud kom mærket frem, det var det helt samme som hendes, han kunne have besvimet men gjorde det ikke, han så bare op på hende, han skulle lige tænke sig om en enkel gang, han kunne ikke være hendes bror, men han var nok heller ikke fætter, så det efterlod halvbror, han kunne ikke sige noget, men kiggede bare på hende, og derefter sit håndled.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki kiggede på ham, og hun kiggede på mærket. hun sagde intet, hun kiggede bare. hun bed sig lidt i læben, og rakte så ud efter tomat juicen. hun var endnu ikke vand til på dne måde at miste blod. det ville blive bedre det vidste hun. når hun lærte at miste mere så ville trangen til nyt ikke være så voldsom. hun så igen på mærket, og vidste at det snart ville forsvinde.
"Du en Osaki" sagde hun så åbnede hun dåsen og tog en ordenligt slurk af den, hun mærkede væsken glide need igennem hendes mund, ned i hendes hals, og allerede der begyndte trangen at forminskes.

[Adrian]

Adrian så på hende, han kunne ikke finde ord, men stod bare helt uvidende, "ja," han smilte og så utrolig glad ud, "det betyder vel vi er halv, et eller andet, regner nok med det er søskende," han smilte, han kunne ikke lide hende helt endnu, han kendte hende ikke godt nok, men Adriano var led, så det var hun nok også af instinkt, og selvom hun havde fået en opdragelse, hvilket Adriano manglede, så var det nok ikke en sukkersød opdragelse.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki drak videre af dåsen. hun bundede den i løbet af ingen tid, hun hadede at være så sulten efter at have mistet to dråber blod, men hun vidste at det blev bedre, det var det jo blevet nu, og Megu havde det jo ikke på samme måde. hun blev jo ikke sulten på samme måde. Saki så på ham, hun sagde intet. kiggede bare på ham.
"hvem siger at du ikke er en halv fætter eller sådan noget på min fars side, det kan godt lade sig gøre" sagde hun stille. hun kunne ikke forstille sig at en af hendes forælder skulle ha været den anden utro. det billede ville hun ikke have om dem. nu kunne hun godt nok ikke huske dem, men hun havde altid haft hendes armbånd og hendes halskæde. hun kiggede på armbåndet, og lod hånden glide langs kanten på korset, og tænkte at det jo nok var fra dem.

[Adrian]

Adrian så på hende, "sandt, men jeg kender ikke noget til vampyr familier, så det kan godt være, men jeg vil nok stadig se dig som familie, selvom du nok bare er Osaki-chan, regner ikke med du vil kendes ved en halvblod som mig," han så venligt på ham, det virkede som om han var vand til at folk ikke ville kendes ved ham, han så mod månen, den var smuk, og han nød den virkelig.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki stod lidt og kiggede på ham. hun sagde intet. hun kiggede bare på ham. hun kunne godt forstå at han havde så meget imod at hun var en pige der sikkert havde fordomme imod at hun sikkert ikke ville have noget at gøre med ham fordi han kun var halvblods, men hun sagde intet til det. der var vidst ikke så meget at sige til det.
"hvor længe har du gået på skolen" sagde hun så stille. hun vidste faktisk ikke hvad hun skulle sige til deet andet emne og derfor skiftede hun emne og snakkede nu om noget nyt.

[Adrian]

Adrian så på hende, han nikkede lidt til det hun sagde, "det er kun mit første år," han så spørgende på hende, han anede ikke hvilket år hun var fra, han ventede spændt, hun virkede venlig nok, også selvom hun nok hadede ham på et eller andet plan, han så på månen, han ville så inderligt gerne flyve forbi den, selvom han vidste det var umuligt, flyve om bag den og bo deromme, i det ukendte.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki kiggede ud i luften og trak så vejret dybt, tingene var pludselig blevet noget anderledes. hun havde et familie medlem på skolen. hun kiggede på ham og rødmede let. godt at hun ikke havde formået at forelske sig i ham. Saki sendte ham et smil.
"er 14 så det her er også mit første" sagde hun stille og fulgte så hans blik op mod månene. den var utrolig flot i dag, det var der da intet tvivl omkring. hun smilte stille. det var som om månen skjulte mange hemmeligheder. og mange ting som ingen af dem vidste noget til og som de aldrig nogen sinde ville kunen komme til at vide noget om.

[Adrian]

Adrian smilte venligt til hende, "kom lad os gå en tur, tror det ville være godt for os, vi kan ikke sidde her helt alene," han smilte og rejste sig op, hans vinger skød ud igen, "vil du løftes ned på jorden, selvom du er vampyr, så må det da gøre ondt at hoppe ned herfra," han så spørgende på hende, han ville nok selv kunne hoppe ned i sin vampyr skikkelse, men selv han ville få ondt bagefter.

[Megumi Elyzabeth Osaki]

Saki kiggede på ham og rejste sig så op. hun sukkede stille, og lettet, hun kiggede på ham. det ville være rart at komme lidt ud og gå. hun var lidt træt i kroppen, og ud over det. at finde ud af at hun havde et halvt familie medlem var aldrig super rart.
"tja det ville være meget hyggeligt" sagde hun så stille og kiggede på ham. hun gik over til kanten og kiggede ned. der var langt ned. Saki elsker højder, men lige dette sted ville det nok være nemmere og rare at blive løftet ned.
"du må gerne" sagde hun stille. hun skulle først og fremmest være i hendes vampyr form hvilket lige nu var alt for svært. og for det andet ville hun klart få ondt bag efter.

[Adrian]

Adrian gik hen til hende, tog om hende, og lod sig falde ud over, vingerne virkede som faldskærme og de ramte jorden blødt, han gav slip og slog vingerne ind igen, "hmm er glad for at have mødt en anden vampyr," han så på hende, smilte venligt og gik roligt videre, han elskede natten, elskede det kølige strejf, han elskede det mørke dunkle tidspunkt, det tidspunkt hvor alt var ligemeget, og der kun var ham.