|
|
Post by purple on Jan 27, 2009 21:07:36 GMT 1
Bag vinduerne hang en tung tåge og dækkede jorden. Månen hang på himlen, tung og næsten fuld, som om den ville falde ned i tågen, men at noget holdt den tilbage, som om noget holdt fast i den. Gangene var lå mørke hen, forladt af elever og lærer, henlagt til det sparsomme lys fra månen, der fandt vej ind gennem vinduerne. Nogle stille stridt brød stilheden, sprang fra væg til væg til lyden tilsidst ikke kunne bæres længere og døde ud. På trappen op til skolens første sal gik årsagen til forstyrelsen, en sorthåret skikkelse der rastløst bevægede sig op af, med fingrende hvilende op gelæneret. Da hun nåede det øverste trin så hun ned af gangen, før hun gik i modsatte retning. Hun havde ikke kunne falde i søvn, og efter nogle timer på sit værelse, havde hun opgivet og var gået en tur. Kulden udenfor sørgede for at hun gik inden for på skolen, og nu var hun her.
|
|
|
|
Post by Little Devil on Jan 27, 2009 21:29:36 GMT 1
Red gik og nynnede højlydt for sig selv, og knipsede en fast takt til sin jazz melodi. Det var en af de nætter. En af dem der bare varslede død, ødelæggelse og ingen nattesøvn over ham. En af de nætter hvor han var vågnet op med en klastofobisk følelse og omgivet af en kvælende stilhed. Grammofonen var for længst holdt op med at spille, så der var kun den klamme nattestilhed til at holde ham med selvskab. Det havde simpelthen været for meget for ham, så han var trukket i et par af sine nålestribede jakkesæts bukser, trukket en sort skjorte på og var gået en tur. I løbet af turen var skjorten blevet stukket ned i bukserne hvor den plejede at være, mens den dog stadig ikke var knappet helt, så man kunne lige skimte hans kraveben.
Red vadede ned af gangen, uden rigtig at være til stede. Hans tanker var et helt andet sted, en helt anden tid. Mere præcist i England 800år tidligere.
|
|
|
|
Post by purple on Jan 27, 2009 21:36:38 GMT 1
Efter det tredie vindue blev paceret af Ellyn, stoppede hun op og så ud af det. Hun havde ikke været i sin form længe, og hun savnede den velkendte følelse af langt hår, bare fødder og løst tøj. Der var normer i menneskeform, ting man skulle overholde, hun gad ikke alle de moderegler der var, og havde fundet ud af at der var visse undtagelser, derfor gik hun i den stil hun gik i, det var nemlig undtagelsen af disse modenormer, det var undtagelsen der bekraftede reglen. Hun så ud på tågen der fangede månelyset. Var der nogen tilstede? Sov alle ikke på denne tid? Nej, hun ture ikke tage chancen, der var bortvisningsgrund i værste fald, og hun ville ikke væk fra skolen. men hun kunne kun glæde sig til en ferie, at fornemme sin fulde styrke. Hun gav et suk fra sig og satte sig i vindueskarmen, stadig dvælende i tågen, der hang som en gammel mystik i landskabet.
|
|
|
|
Post by Little Devil on Jan 27, 2009 22:41:40 GMT 1
Red hørte ikke det andet sæt skridt. Han hørte knap nok sine egne. Hans blik var fast rettet mod gulvet en halv meter foran sine fødder, mens hans tunge skridt fulgte rytmen. Red var en af de mere kendte elever, hvertfald blandt lærerne. Han var den elev der havde været der længst. Igang med sit 4. år, selvom han kun gik på 2. årgang. Sådan gik det jo når man aldrig havde gået i skole, og derfor måtte gå om tre gange. Men det havde været ganske profitable år for ham, men hans forretning. Nogle få lærerer kendte til den, og bidragede da ganske nydeligt til hans ophold ved jævnligt at købe ind hos ham. Små billeder af deres yngligs elever i badet, på værelset eller hvor de nu foretrak dem. Han tjente rigeligt, selv med hans rimelige lukkede og eksklusive kliantel. Han solgt kun til folk han havde en klemme på, hvis de nu skulle blive for smarte, og folk han havde en baggrund på, så han ikke endte med at sælge til nogen af de irriterende 'good guys' på skolen.
|
|
|
|
Post by purple on Jan 28, 2009 11:03:49 GMT 1
Hun lukkede øjnene og trak vejret dybt. Tågen hang mystisk omkring sine omgivelser bag vinduet. Et lille skævt smil brød hendes læber, og hun forvandlede sig til den form hun for så længe havde gemt væk. Hendes rigtige form, den form hvor hun havde sin styrke og sine fordele. Det lange, næsten hvide hår, der faldt om blidt om hendes skuldre, og de bare fødder mod det kølige gulv. Hun åbnede sine øjne og så på sig selv i vinduet, smilet voksede. *Halløj, gamle ven.* Hun førte en hånd op til en af perlerne i håret, før hun gav slip og forlod vinduskarmen. Det var en god følelse at være i sin monsterform igen. Hun rettede ryggen op og så sig omkring, hun var højere i denne form, generelt bare større faktisk. Hendes venstre hånd lå i stadig i vindueskarmen hvor på skift lod fingerneglende, eller klør om du vil, falde ned mod den.
|
|
|
|
Post by Little Devil on Jan 28, 2009 12:26:39 GMT 1
Red tog sig ikke af det besynderlige, og lidt uhyggelige vejr. Han rystede lidt på hoved og hørte en hånd igennem sit korte, hvide hår. Selv i sin menneskeform var han stadig hvad menneskene ville kalde en freak med det hvide hår, lidt for spidse tænder og rødbrune øjne der var mere røde end brune. Ikke vildt diskret, men menneske troede vel bare han var halvt albino eller sådan noget.
Red nærmede sig succubussen på gangen, men virkede stadig ikke som om han havde opdaget hende. Først da han var få meter fra hende kiggede han dvaskt op. "SHIT!" udbrød han forskrækket og spærrede øjnene, mens han sprang et skridt bagud. "Fuuck! Du gav mig næsten et hjertestop!" sagde han og kiggede op på den langt højere kvinde foran sig.
|
|
|
|
Post by purple on Jan 28, 2009 12:36:10 GMT 1
Ellyn vente sig roligt om da en eller anden råbte forskrækket op. Det var en elev, Red-kun, den elev hun havde haft i længst tid, kun fordi han havde gået om en del gange efter hånden. Men han kunne jo ikke se hvem hun var, så hun ignorede at hun vidste hvem han var og smilte i stedet en smugle drillende før hun med elegante skridt nærmede ham med en flirtende blik. Nu hvor hun alligevel var her kunne hun lige så godt have det lidt sjovt. Hun havde aldrig fundet sex-delen interessant, men optagten var da som regel ganske morsom.
"Beklager."
hendes stemme var en andelse drillende, og mindede ikke om hendes menneske stemme på nogen måde. Hun ragte sin hånd frem mod ham for en hilsen.
"Og du må være..?"
Ikke fordi hun havde hilst på ham som sådan, i hvert fald ikke i denne form, men hun gad ikke at skulle til at finde på et navn og sådan, det var kedeligt, hun ville heller bare drille ham lidt. Helt ufarligt selvfølgelig..
|
|
|
|
Post by Little Devil on Jan 28, 2009 13:22:19 GMT 1
Red pustede tungt ud og stak hænderne i lommerne. Han var jumpy i aften. Fandeme heller ikke noget at sige til! Lorte nat. Han kørte hånden igennem håret igen og kiggede ordenligt på hende. Great, en lærer. "Nu er jeg fornærmet Taillefer-sensei.." sagde han med en ikke særlig fornærmet mine "At du slet ikke kan huske mig? Tsk tsk.." sagde han med en drillende hovedrysten. "Men jeg må da indrømme at du har gemt dig godt! Havde sku ikke lige regnet med at du var DEN Eleanor" fortsatte han kryptisk. Når ja, måske kunne hun ikke huske det. Det var tros alt adskellige hundrede år siden han havde set hendes monsterfrom, og det var temmelig sikkert at hun ikke havde set ham.
|
|
|
|
Post by purple on Jan 28, 2009 13:27:29 GMT 1
Ellyn kiggede mistænktsom på ham, den fyr vidste da også bare alting. En gang imellem skulle man tro han ikke havde helt rent mel i posen, hvilket hun faktisk var ret overbividst om at han ikke havde.
"Og hvad skal det så betyde Red?"
Hun krydsede sine arme og så spørgene på ham, stdig med et flirtende glimt i øjkrogen, hun kunne bare ikke lade hver. Desuden var det ret ligemeget med ham her. Høflighederne var lagt på siden for nogle år siden for hendes vedkomne og hans konstante snusen rundt gjorde det svært ikke at tage ham et gran salt. Hun vidste godt at han tilbød de andre på skolen forskellige ting, men havde aldrig selv benyttet sig af ham, hun havde ikke grund til det. Men på trods af det var hun nysgerrig over hvad han mente med 'DEN Elenora'. Det lød som om han havde hørt om hende før på en anden måde end som en lærer, en hun kunen ikke lige placere ham nogen steder. Hvor skulle hun havde kendt ham fra?
|
|
|
|
Post by Little Devil on Jan 29, 2009 8:49:31 GMT 1
Red trak lidt på skulderne. "Naah, jeg havde heller ikke forvented at du kunne huske det. Prins Abd-Al-Aziz og Prinsesse Basims bryllup på sultanens palase? Engang i 1400-tallet eller sådan noget hvis jeg ikke tager helt fejl? Sjovt du ikke kan huske det.. Det lod ellers som om du havde det vældig sjovt!" konstarerede han, svært tilfreds over at havde afsløret hendes lille spil med at lade som om hun ikke kendte ham. Han rankede ryggen en smule, men var stadig langt mindre end hende. Alligevel virkede han ovenpå, overlegen. Det var ham der sad med alle kortene på hånden her, og Eleanor kunne kun håbe på at få et glimt af hans perfekte hånd. Okay, måske ikke så meget en perfekt hånd som et tilfælde men stadig!
|
|
|
|
Post by purple on Jan 29, 2009 20:27:28 GMT 1
Ellyn så et øjeblik ud som om hun prøvede at gennemskue ham, men så fik hun et selvtilfreds smil på læben.
"Ja det var noget af en fest de holdt der. men helt seriøst Red, hvad mener du?"
Først lød hun drømmene, mens hun tænkte på festen hun havde været til. Sikke et brag af et bryllup, de kunne virkelig lave nogle fester den gang. Ikke lige som nu hvor de unge gik på dickotek og den slags, og så havde den frækhed at kalde det en fest. det var ligefrem hånene. Nej, den gang kunne de holde fester så man kunne huske dem flere århundrede efter. Men så blev hun mere seriøs. Hun blev alvorlig i sin tone, forlangene lige frem. Hun vidste virkelig ikke hvad han mente med det. Og selv om det, på et hvert andet tidspunkt, havde irreret hende ikke at vide hvad der foregik, men det at være tilbage med barefødder på koldt gulv hare en beroligene effekt på hende, og hun tog det mere let end hun normalt nok ville have gjort.
|
|
|
|
Post by Little Devil on Feb 2, 2009 9:39:38 GMT 1
Red kunne ikke undgå at være tilfreds. Hun var tydeligvis irriteret allerede, og hendes irritation skyggede for hendes forståelse. Han kunne nævne en ellers historisk ligegyldig fest, og hun undrede sig slet ikke over det? Han smilte lidt for sig selv og trække lidt på skulderne. ”Mene? Du får det til at lyde som om jeg er ude på noget! Jeg mente da bare det kunne være hyggeligt at snakke om de gode gamle dage” svarede han, og gjorde sig umage med ikke at lyde hånende. Han havde haft en god plads. Måske ikke øverst på gavebordet, men et godt stykke derop af, sammen med resten af medgiften. Derfra havde han haft et godt overblik over festen og hjørnerne hvor mændene gjorde deres koner uret med sultanens harem. Der havde bestemt været gang i den fest, ingen tvivl om det! De lavede bare ikke fester som dem længere.
|
|
|
|
Post by purple on Feb 2, 2009 9:45:43 GMT 1
Hvorfor kunne folk ikke bare sige tingene lige ud? Hvorfor skulle folk bare lige have den tid hvor de var oven på. Når, det var lige meget.
"Sjovt at jeg en sådan god fest, ikke kan huske at have set dig nogen steder.."
Hun havde ikke set ham, hvilket måtte betyde at han ikke have haft det så sjovt igen. Eller også så havde han sneget sig ind, skyndt sig at finde en kvinde og være sammen med, og så listet væk igen inden hun kunne nå at se ham. Noget, der var højst usandsyneligt, med mindre han var kommet meget sent, hvor en del af festen havde flyttet sig til nogle andre rum, og hun havde fulgt med. Men sådan som hun kendte ham, var det højst usandsyneligt at han ville komme så sent at festen allerede var forbi sit klimaks. Hun så ham som en fyr der både ville have i pose og sæk, og det får man jo ikke hvis man kommer for sent.
|
|
|
|
Post by Little Devil on Feb 2, 2009 10:25:23 GMT 1
"Virkerlig?" sagde han med pårtaget overraket tone "Du stod da vist ellers og stirrede på mig i en rum tid!" sagde han og gnækkede lidt "Jeg troede seriøst du ville stjæle mig på et tidspunkt! Men rød var vist ikke lige din farve?". Han havde ikke bare været en pæn rubin. Han havde været en stor, varm, rød rubin. Evigt lunken, ligemeget for kold de prøvede at holde ham. Ynkelige mennesker. Hvis de bare havde vist hvad de havde mellem hænderne! Men det gjorde de ikke. Ignorante som de er, så de det bare som et pudsigt fænomen. Men der havde været mere end et monster tilstede der havde undret sig over det, muligvis også nogen der havde kunne mærke hans tilstedeværelse, selvom de temmelig store vagter ikke havde ladt nogen studere det nærmere.
|
|
|
|
Post by purple on Feb 2, 2009 10:37:26 GMT 1
Ellyn begyndte for alvor at tænke tilbage til den aften. "Rød. Stjæle. Rubinen." Det eneste hun kunne komme i tanke om var en stor rød rubin som hun faktisk havde overvejet at tage med sig hjem, men hun havde besluttet sig for at den ikke var hende. Hvad skulle hun egentlig også med en så stor rubin, det pssede til folk der boede det samme sted hele livet, ikke til folk som hende der knapt nok blev det samme sted i en måned. Lige i den periode havde hun flyttet meget, og hun syntes ikke en stor rubin var noget hun ikke kunne leve uden.
"Rubinen?"
Hun så spørgene på ham. Hvis det var rubinen havde han godt nok hadt det surt. En hel aften på et gavebord, hvor man ikke kunne andet end at ønske man kunne være med.
"Hvor længe havde du været i den?"
Hun var overbevist om at hvis der var nogen der vidste, havde de stjålet den, og hvis det kære brudepar vidste det, havde der helt sikkert være blevet pralet. De pralede af at have en så sor rubin, men hvis der også havde været noget inden i den havde det da været ulideligt. Så havde hun taget den bare for at de ikke længere kunne sige at de havde den.
|
|
