Pestilens

[Yomi]

Der var ikke mange mennesker på biblioteket. Det skyldes nok, at de fleste stadig havde timer på nuværende tidspunkt, og Yomi var så sandelig ingen undtagelse. Han skulle faktisk have haft en lektion i menneskenes samfundsopbygning og sociale relationer, men det var ikke noget, der interesserede ham ret meget, og desuden var han træt. De fleste ville nok have fortrukket til beboelsesbygningen i tilfælde af et pjæk, men Yomi havde besluttet med sig selv, at biblioteket måtte være det ideelle gemmested. Kun en idiot ville lede efter ham dér.
Altså havde han fundet sig en fredelig krog og hevet en tilfældig bog ned af hylden. Den var tungere end han lige havde regnet med, og han var lige ved at tabe den. De snørklede bogstaver på den fint indbundne forside hjalp ham ikke meget, da han forsøgte at finde ud af, hvad det var, han havde fået fat i. *Sikkert bare et eller andet lærerbras..* Han satte sig til rette i en blød stol og trak fødderne op under sig. Yomi drejede sig et par gange om sin egen akse på en meget hundeagtig facon før han var helt tilfreds og slog så op ca. midt i bogen.
Der gik ikke længe før Yomi snorkede højlydt.

[Rastzar]

Timerne var absolut kedelige og helt klart et spild af Niramis tid, hvilket var grund nummer 1 til at hun ikke befandt sig i klasselokalet. Grund nummer to var at den underlige dreng fra klassen heller ikke gjorde og nu hvor de begge to pjækkede kunne hun finde ud af hvad han var for en fyr.
Han var tilsyneladende en idiot, for enhver der brugte sin dyrebare pjækketid på at studere kunne squ da lige så godt blive i klassen.
Idet hun kom ind i biblioteket var der et par stykker der så op, hun mødte deres øjne med et enkelt skul og de fik travlt med at pakke sammen og forlade lokalet. Hun nød frygten, men hendes sædvanlige mugne udtryk forandredes ikek da hun scannede biblioteket for at finde sin klassekammerat.
Det var dog ikke hendes øjne der fandt ham først, det var hendes ører der opfangede en snorken henne bag i lokalet, og kort efter havde hun fundet vej hen til drengen.
Hun stod lidt og overvejede hvordan hun skulle vække babien.
Til sidst besluttede hun sig for at et ordenligt ryk i stolen nok ville gøre det, så det var hvad hun gjorde, hun hev hårdt i stoleryggen således at hendes offer nok burde falde ud mens hun sagde i et irritabelt tonefald: "Du larmer!"

[Yomi]

Yomi faldt ud af stolen og landede pladask på maven ovenpå den udslåede bog, som han havde siddet med. Han satte sig op og kiggede sig forvirret omkring mens han gned lidt søvn ud af øjenkrogen. I sin ikke helt vågne tilstand lykkedes det ham totalt at overse pigen, og han fortsatte sin spejden omkring sig med et forundret udtryk. *..mystisk. Jeg må være faldet ud af stolen...* Yomi gabte larmende og kløede sig i nakken før han rejste sig op, vendte sig mod stolen og~ gik i stå.
"..øh... hej~" Han blinkede forvirret et par gange med øjnene. *..hvor i alverden kom hun fra?* Han havde set hende før huskede han pludselig. Det var hende fra klassen, hende der lige var startet. Han sendte hende et lidt usikkert smil. "~jeg hørte dig slet ikke komme."

[Rastzar]

Drengen var tydeligvis en idiot, så meget kunne Nirami da fastslå fra den måde han sprellede rundt på gulvet uden nogen som helst anelse om hvad der foregik.
Nirami havde massere af tid, hun pjækkede trods alt, så hun stod bare og så lidt til mens drengen rodede rundt og var, i hvert fald i hendes hovede, lallende idiot.
Til sidst lod han til at få samling på sig selv og vendte sin opmærksomhed mod hende.
Nirami gav han sit normale udtryk, munden fortrykket i en muggen grimasse, hovedet let løftet som afskyede hun hvad hun så og øjnene, øjnene der virkeligt burde kunne dræbe, hun skulede til bunken der troede at den skulle være rar ved hende som var det den sidste hjælpeløse klat der var i vejen for at hun kunne opnå lykke. Sådan stod hun en tid og nedstirrede ham uden at sige et ord.
Til sidst valgte hun dog at bryde tavsheden med: "Måske hvis du lod være med at have en sortfarvet fugl klistret fast på hovedet kunne du måske høre..." hendes tonefald var hånligt som altid.

[Yomi]

Yomi rykkede lidt uroligt på sig mens han blev nedstirret på det groveste. Det var som om der fysisk udgik kulde fra pigen, som en ond aura omkring hende. Hendes blik var heller ikke særlig venligt, og Yomis smil blegnede en smule. *H-hvad er nu det? Hvorfor er hun sur? Er det noget med mig?* Svaret på hans uudtalte spørgsmål kom promte og slog luften ud af ham.
*En sortfarvet fugl?!* Yomi måbede og rakte instinktivt armene i vejret for at undersøge, om hans hår sad, som det skulle. Lidt rodet måske efter luren, men bestemt ikke at forveksle med en fugl. Lettere fornærmet - og meget stødt - samlede han den tunge bog op fra gulvet mens han undlod at se på pigen. "Jeg går ud fra, at du taler af erfaring?" mumlede han for sig selv, lavt, men nok ikke umuligt at høre. Han placerede sig demonstrativt i stolen igen og forsøgte at ignorere den ubehagelige følelse af pigens stikkende blik.

[Rastzar]

Det lod helt klart til at hendes ord havde gjort deres indvirkning for drengens hænder fløj op til håret for at tjekke at det sad som det skulle. Dumme forfængelighed, det gjorde ham så meget nemmere at ramme, ikke nok med at man kunne ramme ham på hans latterlige personlighed, men man kunne også ramme ham på hans mindst lige så latterlige udseende.
Hun kunne også se at hun havde gjort indtryk på ham på den måde han bevidst undgik øjenkontakt og nervøst bevægede sig på en måde der lod til at han var bange for hende.
"... Ja mig og mine barberblade har reddet mange halvdøve idioter som dig fra diverse fugle..." sagde hun klart og tydeligt med sin hånlige stemme uden at fjerne de skulende øjne fra drengens hår.
"Du kunne måske tænke dig hjælp?" sagde hun.

[Yomi]

Yomi sprang op fra stolen og stillede sig i lidt mere sikker afstand af pigen. En ting var, at han blev til grin, men hans hår var noget, han ikke under nogen omstændigheder ville sætte på højkant. Han stirrede på pigen med en blanding af vantro og frygt. Var der virkelig nogen folk, der kunne være så lede? *Jeg burde ikke lade mig provokere, hun er bare ude på at gøre grin med mig.. sikke en led unge~*
Yomi koncentrerede sig om at gøre sin stemme så neutral som muligt, selvom det var svært med pigens uhyggelige øjne rettet mod sig. "Nej, tak. Jeg kan lide det som det er." Han kunne føle koldsveden pible frem i hovedbunden. Det var virkelig en ubehagelig, kold bølge, der slog ind over ham hver gang han fangede hendes blik. Som om denne pige var fuldstændig fremmet for alt hvad der kan forbindes med glæde. Til sidst mandede Yomi sig lidt op. Om ikke andet måtte han vel vise gode menerer selv.
"Hogosha Yomi. Vi går i samme klasse?" Han havde overvejet at række hånden frem, men hendes kommentar om barberblade fik ham til at ombestemme sig.

[Rastzar]

Afstand, han havde øjensynligt brug for afstand og Nirami var vandt til at hun kunne have den indvirkning og hun nød den, hun elskede den frygt hun kunne skabe i andre mennesker, men hun lod det selvfølgeligt ikke komme til udtryk, i stedet rynkede hun lidt på næsen over hans kommentar på at han var godt tilfreds med sit hår og afbrød: "Tjaeh med dit udseende så kommer det faktisk ikke bag på mig... Nu ved jeg ikke om du er vampyr, men selv de burde da kunne se sit tøj i et spejl..." Derefter var han klog nok til at indse at de gik i samme klasse, sikke en nød.
"Jo tak det ved jeg godt, vil du have en medalje eller noget, for så skal jeg vidst have smedet nogle flere med 'idiot' på... jeg er løbet tør..." Hun krydsede armene og så fortsat muggent på ham med afsky i blikket inden hun sluttede: "Jeg dedikerede den sidste til ham den åndsvagt flamoyante lærer vi har... hvad var det nu han hed...." Hun lod som om hun undredes over hans navn, dog uden at tage sin skulen væk fra ormen.

[Yomi]

Yomi måbede. *...hvad i alverden bilder hun sig ind?! Gad vide, hvad hun har jokket i på vej til skole..* En lille, uskyldig idé tog form i Yomis hoved i et ukontrolleret øjeblik. En idé, der indbefattede et ordentligt måltid mad, hans monsterform og så et fredeligt øjeblik på måtten udenfor hendes værelse. *Drop det!*
Han var blevet temmelig bleg. Det var ikke hvert dag, at man fik fornøjelsen af den slags onskabsfuldheder. Hans stemme var ikke helt så kold, som han gerne ville have haft den, da han forsøgte at stirre tilbage. "Har du tænkt dig at stå her og blomstre hele dagen, eller er du måske på vej hjem for at skifte nattøjet ud?" Yomi havde det ikke godt med at kritisere andre - især ikke, når han faktisk ikke havde noget imod kritikpunktet - men at hun ligefrem kaldte ham en idiot lige op i ansigtet på ham, det følte han ikke, at han kunne overhøre med god samvittighed.

[Rastzar]

Drengen lod til at have lidt manddom i sig, han forsøgte i hvert fald at svare igen, men sådan som sagerne stod lige nu så havde han ikke en chance.
Først og fremmest skruede Nirami lidt op for sin naturlige udstråling af frygt, hun fokuserede den hen mod drengen og forsøgte nu bevidst at skræmme ham, noget hun ellers sjældent gjorde, der var nemlig endnu en grund til at hun havde opsøgt lige netop den her klassekammerat, og det kom til udtryk i hendes næste sætning: "Nu vi snakker om nattøj, hvordan ser Yoichi-senseis så ud... eller.. lad mig gætte, krypet sover garanteret nøgen gør han ikke også lille Yomi-chan?" Hendes tonefald havde fået en ny klang, nemlig klangen af at hun antydede noget, og det gjorde hun, for dagen før havde hun været på vej tilbage fra rektors kontor hvor hun havde haft en samtale, og hun havde ved et tilfælde set en hvis elev hygge sig lidt for godt med en hvis lærer.
"Nåh Yomi-chan, hjælper det på karaktererne eller er det for fornøjesens skyld?" Hånen og truslen dryppede nu fra hendes stemme, men hendes skulende ansigtsudtryk var det samme.

[Yomi]

Den første tanke, der farede gennem hovedet på Yomi er ikke tilladt at gengive på dette forum. Niramis frygtindgydende auras indvirkning blev fuldstændig overskygget af den følelse af skam, der overmandede ham og farvede hans kinder røde. Han vaklede, som var han blevet slået, og måtte klamre sig til bogreolen bag sig for at blive stående oprejst. *Nej..! D-det passer ikke! Hvorfor siger hun sådan noget?!* Yomi havde en voldsom trang til at løbe væk, se den anden vej og glemme, at hun stod der med sit hånlige ansigtsudtryk. Men han kunne ikke røre sig ud af stedet. Hendes ord havde naglet ham til jorden, og nu slog frygten ind over ham med altødelæggende kraft.
"Det... det har du slet ikke ret til at blande dig i.." Yomi følte hendes kulde snige sig ind på ham, knuge hans hjerte, der sprællede panikslagent i hans bryst. *Hun kunne ikke finde på at sige det videre... vel? Nej, det må hun ikke! Det kunne koste Yoichi-sensei sin stilling! Og.. og det er jo slet ikke på den måde..* Yomi knyttede sin ene hånd hårdt. Det var godt nok en ubehagelig situation.

[Rastzar]

"HVorfor ikke Yomi-chan? Du er måske bange for at jeg stjæler ham fra dig? Han har et rygte for at ligge med hvad end han kan få fat i ved du nok..." Hendes hånlige ord hamrede mod den svagelige dreng, dryppende af foragt og hån.
Han havde vist hende et ordenligt svagt punkt i sin rustning og hun havde tænkt sig at udnytte det til fulde.
"Hvordan var det nu det lød... nåh ja det var vidst noget i stil af: 'åh Yoichi-sensei jeg elsker dig sådan, elsker du også mig?'... 'Det ved jeg ikke Yomi, jeg er da fascineret af dig... måske..'"Nirami lavede forskellige stemmer til de forskellige personer og skulede fortsat ondt til drengen da hun fortsatte: "Du skulle prøve at høre hvor ynkelig du selv er, det er tydeligt at du bare er endnu et hul der kan udnyttes... Men på den anden side, så er du helt sikkert den svagelige følelsesladede og klart tøsede type en player som han kunne gå efter, og hvem ved, måske er du helt tilfreds med at sutte den gren tusindvis af fugle har skidt på?" Slutligt brød Nirami ud i et lille, men ondskabsfuldt smil inden hun bukkede sig let forover og sagte viskede med en lillepige stemme: "Åh Yoichi-sensei, jeg elsker dig sådan, det gør jeg, virkeligt!"

[Yomi]

Yomi stod fuldstændig forstenet og stirrede rædselsslagen på Nirami. Hendes ord slog hårdt og brutalt hul på hans indre, og varmen fra hans vrede sivede langsomt ud sammen med det tabte hjerteblod. "H-hvad.." Yomis underlæbe var begyndt at skælve en smule, og hans stemme var blevet meget lille. "Hvordan kan du sige sådan noget..?" Yomis kinder brændte, men enhver gnist i hans øjne var blevet slukket. Han følte sig pludselig dårlig og holdt en hånd op foran munden. Niramis mørke aura havde en ret voldsom effekt på Yomi, der var mere bange for at bryde øjenkontakten end han var for at holde den. Hans mave gjorde krumspring, og han krummede sig lidt sammen. *..nej, jeg kan ikke stikke af nu.. det går ud over Yoichi-sensei, hvis jeg ikke får stoppet hende..!* Han stirrede ængsteligt på pigen med kaninørerne og forsøgte at finde et modargument, der kunne slå hende tilbage og bryde den lammelse, der havde ramt ham.

[Rastzar]

"Åh din forfærdelige lille unge... Ikke nok med at du lokker en lærer i fordærv, du kan heller ikke klare sandheden..." Nirami krydsede armene og rystede svagt på hovedet inden hun pludseligt sagde: "Åh! men det vidste du måske slet ikke lille yomi-chan? Yoichi sensei har fået udtryggelig besked fra rektor om at han skal holde sig fra at gennemknalde alle de elever han nu engang har, og at hvis han ikke holder op bliver han fyret og der bliver sendt brev ud til samptlige skoler... Han klarede sig ellers så godt... Lige indtil du kom vimsende og stak røven op i skridtet på ham og næsten tryglede om at blive kneppet..." Samtidigt med at hun angreb ham verbalt og løj så det drev ned ad væggene så brugte hun også sin aura til at hamre frygt ned over kroppen på ham.
"Altså det kan godt være at han er en player ikke... Men det er squ dig der er den onde her, jeg mener helt ærligt Yomi-chan, han prøvede faktisk at holde op... Hvordan fanden kan du klare at være så ynkelig og patetisk og så samtidigt også ødelægge livet for andre, jeg væmmes..." Løgn på løgn, men ikke desto mindre en nogenlunde realistisk løgn designet til at bruge drengens følelser til at pille ham ned indefra, Nirami havde aldrig fået nogen til at begå selvmord, men det virkede næsten som om målet var inde for rækkevidde med den her knægt, Det var sjovt som han slugte alting råt, men den kloge fik vel den mindre kloge helt ud af den.

[Yomi]

Niramis pludselige mere direkte angreb var det, det brød Yomis forstenelse. Kvalmen var der stadig, men den lodrette løgn, som hun nu smed efter ham lugtede langt væk af dårlig taber. Hun var skræmmende, ingen tvivl om det, men hvis hun gav sig tid til at stå her og true ham, havde hun tydeligvis ingen beviser. "Du ved slet ikke hvad du taler om! Men du har vel heller aldrig været elsket med den klamme attitude!!" For Yomi var det et ret stort skridt at sige den slags. Havde det været en vilken som helst anden, ville han straks have undskyldt for den ondsindede bemærkning og sendt vedkommende sine ulykkeligste hundeøjne. Men Nirami havde virkelig ramt et ømt punkt ved at hive Yoichi med ind i sit spind, og skulle ikke forvendte noget af den slags fra hans side.
"Desuden.. er det vist dig af os, der ødelægger flest liv." Yomi havde fået skrabet lidt af sin selvtillid op fra gulvet og forsøgte nu at få nok kontrol over sig selv til, at han måske turde forsøge sig med en tilbagetrækning.