singing and playing

[Adrian]

Adrian stod nede i et gammelt rum, han sang, musikken flød fra ghetto blasteren, han havde lånt den af en af hans klassekammerater, han elskede musik, og han elskede at synge, han var ikke dårlig til det, han havde sunget i lang tid, og håbede de skulle synge i skole optræden, han dansede dog ikke, han var ikke så dygtig til at danse, han kunne danse lidt, men ikke særlig meget.

[Nenene]

Nenene bed sig lidt i læben da hun hørte Adrians stemme give genlyd gennem kælderens gange. Hun hankede lidt op i spanden og tog bedre fast i mobben, inden hun fortsatte stille. Hun var, igen, blevet sendt ned en af de tunge metal spande efter gang-rengøringen. Det var altid hende der skulle have den lorte tjans og slæbe den møgspand hele vejen ned i kælderen. Denne gang skulle hun så oven i købet undvige Adrian på samme tid!
Hun drejede om hjørnet, og mobben ramte spanden der gav en metallisk lyd fra sig. Nenene skyndte sig videre ned af gangen og ind i det lille oppevarings rum hvor de havde spandene og kostene.

[Adrian]

Adrian hørte godt lyden af en anden, Adriano lugtede hende allerede, *hmm det er Nene,* han skiftede sang, sangen blev ikke nogen kendt, men en som om at hun ikke skulle frygte ham, om at han ventede på hende.
Han var bange for at skræmme hende hvis han prøvede at komme til hende, eller hvis hun så ham som Adriano igen, det ville han ikke, derfor skulle hun opsøge ham, han ville ikke skræmme hende mere end hun allerede var.

[Nenene]

Nenene lagde ikke videre mærke til at der blev skiftet sang. Hun skyndte sig at stille tingene på plads, så lydløst som muligt, og lukkede så lydløst som muligt den knirkende dør efter sig. Hun tog sig lidt til armen som hun begyndte at gå. Selvom den ikke gjorde ondt længere, kunne hun stadig huske smerten når hun tænke på hendes første dag på skolen. Hun rystede lidt på hoved af sig selv. Hun ville bare glemme den dag. Den dag og alt hvad der var sket!
Hun gik videre og drejede om hjørnet igen. Hun kendte den sang. Et kort øjeblik stod hun stille, indne hun fortsatte mod udgangen. Hun blev nød til at tale med Adrian om det. Men ikke her nede. Det ville være for risikabelt for hvis Adriano pludselig kom frem såå..

[Adrian]

Adrian smilte, hun var allerede på vej væk igen, han sang videre, han ville stadig ikke jage hende, det gad han virkelig ikke, det var ikke hans stil, men han ville gerne tale med hende, det var ihvertfald helt sikkert, han ville ikke miste sin søster, hverken til ham selv eller Masao, han skulle nok få hende i tale, måske ikke idag, men måske en anden dag.

[Nenene]

Nenene kunne se døren op til for enden af gangen. Hun kiggede sig en hurtig gang over skulderen. Stoppede og lyttede. Han sang. Han sang til hende. Men hun kunne ikke høre nogen fodskridt? Så han fuldte ikke efter hende? Men hans sang.. Han viste hun var der men han jagtede hende ikke.. Det måtte være Adrian. Adriano ville ikke havde forspildt sådan en chance, ville han?
"Adrian?" kaldte hun lidt usikkert ned af gangen. Hvis der skete noget var døren kun få meter fra hende, og lige deroppe mylrede det med elever. Risikoen for at blive afsløret var for stor. Det ville han ikke turer.. Det overbeviste hun hvertfald sig selv om.

[Adrian]

Adrian gik ud på gangen, han havde hørt hende tydeligt, og nu stod han og så på sin søster, "du kaldte," han stod et godt stykke fra hende, og ville nok næppe kunne nå hende herfra, han smilte venligt til hende og så bare spørgende på hende, "ville du mig noget," hans stemme var venlig og han virkede flink, han var ihvertfald ikke sur, han var ganske som han plejede at være.

[Nenene]

Nenene så lidt på ham "Hvad laver du her nede?" spurgte hun lidt forsigtigt og placerede sin hånd på sin overarm. Det var jo ikke ligefrem det hyggeligste sted at hænge ud! Men det var måske fint når man var.. Var som Adrian? Vampyre kunne måske godt lide mørke klamme steder de kunne.. Hun slog tanken ud af hoved, og sendte ham et lille smil. Det var så underligt. At stå her og smile til ham som om intet var hendt.. Men det var jo ikke ham der havde gjort det, men Adriano! Og han havde lovet hende han ikke ville lade Adriano tage over igen, og at han ikke ville skade nogen! Han have lovet det.

[Adrian]

Adrian rødmede en smule, "her er bedre akustik end på værelset, og folk brokker sig, så jeg øver her, og desværre er musik lokalet låst, og jeg kender ikke nogle i den klub, og taget er for offentligt at øve," han så på hende, og rødmede igen, han kunne godt lide når andre hørte ham i hans sange, eller så han spille skuespil, men at gå op og synge på taget var lige i overkanten.

[Nenene]

Nenene nikkede. Hun vidste han elskede at synge, som han så ofte havde gjort derhjemme. Dengang tingene havde været som de skulle være. Hvad fanden ville de gøre når de skulle hjem igen? "Det kunne jeg forestille mig.. Hvordan går det så med skuespillet? Går det som det skal og sådan?" hendes smil blev en lille smule bredere "Jeg glæder mig meget til at se det" tilføjede hun så. Masao var jo også med! Ikke at hun ikke glædede sig til at se Adrian og sådan, men hun glædede sig bare også til at se Masao. Måske endda mere?

[Adrian]

Adrian smilte til hende, "det ved jeg egentlig ikke helt, har lært min del, men Masao giver ikke rigtig noget at arbejde med, aner ikke om han bare slapper af og lader os andre hænge, eller hvad der sker, han skulle skrive stykket en smule om, men han har ikke gjordt det endnu, så jeg mangler nogle ting at øve endnu, men dem kan jeg desværre ikke øve på," han smilte til hende, han elskede hende, og han elskede at de kunne snakke sammen igen.

[Nenene]

Nenene nikkede svagt til ham, men kunne ikke rigtig være enig med ham. Masao havde nok en god grund til ikke at have fået det lavet! "Jeg er sikker på han har en god grund" sagde hun med et smil "Og i har jo stadig massere af tid! Så det går jo nok, tror du ikke?" sagde hun, og lød mest som om hun forsvarede Masao, end noget andet. Han kunne da ikke finde på ikke at lave det med vilje for. Hvorfor skulle han dog det? Han holdt jo også af drama, og ville også gerne have det til at fungere.

[Adrian]

Adrian nikkede, "jo det har han sikkert, Romeo og Julie tager også sin tid af skrive om, jeg ville ikke kunne gøre det meget hurtigere end ham, det er jeg ret sikker på," han smilte og gik hen imod hende, "hvordan går det så for dig," han så strengt på hende, han mente selvfølgelig om hun var okay, især efter de sære rygter var begyndt med en hekse kidnapper.

[Nenene]

Nenene trak en smule på skuldrene, og holdt øje med ham idet han kom nærmere. "Det går fint. Lektioner er ikke det store problem, og jeg har fundet mig nogle rigtig gode venner her" fortalte hun med et smile, men løftede et øjnebryn da hun så hans blik "Er der noget i vejen?" sprugte hun så. Hun havde ikke hørt rygterne enddnu. Måske fordi hun ikke rigtig lage meget i rygter, eller måske fordi hun brugte så meget tid på sit værelse med lektier, studier og de nye ritualer hun arbejded på.

[Adrian]

Adrian trak lidt på skuldrene, "åbenbart ikke, men jeg er glad for du har fundet nogle venner," han så på hende, hun var virkelig langsom det måtte han give hende, hun var altid bagud med den slags ting, og en eller anden dag skulle det nok få hende i klemme, "bare nogle nye rygter der går," han havde allerede været ude i skoven, både for SK og elevråddet, men begge gange havde han intet fundet, han havde endda brugt Adriano til hjælp, men stadig intet.