kaffe tak.

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi frydede sig. Der var én, som frivilligt havde taget udfordringen op. Det var næsten ikke til at tro, men hun glædede sig utrolig meget til, engang at høre Moriahs konklusion. Hun var sådan set ligeglad med, om hun blev afsløret eller ej - så længe der bare var nogen, der deltog i legen eller blev blev forvirrede over hendes crossdressing, var Haruhi underholdt. Åh ja, den kommende tid skulle nok blive sjov.

Da Moriah rakte dåsen frem mod Haruhi, kunne hun dog ikke lade være med at stirre lidt. Ligesom hun aldrig havde lagt meget i formaliteter, havde hun heller aldrig lagt så meget i det med indirekte kys. Hun tog dog imod dåsen med et lille skuldertræk og tog en tår af det boblende indhold, "Tak." Kulsyren brusede straks frem i hendes mund. Fornemmelsen mindede hende altid lidt om en forelskelse - på den ene side var den boblende og herlig som de første spæde følelser for en anden person og på den anden side lå hjertesorgerne, bitre og sure skjult i baggrunden. Hun rakte dåsen tilbage til Moriah med et smil, "Mori-chan er virkelig flink."

[moriah]

Mori tog imod dåsen og tog selv en slurk, men da den ældre elev så lige pludseligt bare ud af det blå sagde at hun var flink, vendte hun som fornærmet hovedet væk, men hendes kinder var brændene røde, det var faktisk rart at blive kladt flink af en person som man havde opført sig flinkt imod.
Hun blinkede lidt og kiggede imod Nekomiya-sempai, før hun sagde så roligt og ligeud som hun kunne, imens hun lod som om hun var interesseret i regndråberne der faldt på taget.
" Nekomiya-sempai er heller ikke ubehagelig at være sammen med selv.
Skal jeg være ærlig er du nok den første person jeg sådan rigtigt har kunne tænke mig at lærer at kende her, du er uhøflig, men på en måde så jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at blive sur på dig."
Hun smilte til hende sempai, og tog endnu en tår af dåsen, før hun så besluttede sig for i en fart at snakke om noget andet, for alt det her med at kalde hinanden flinke gjorde hende bare totalt ubehageligt tilmode, hun var aldrig rigtigt blevet kaldt flink før, ihvertfald ikke med god grund.
Hun kiggede på Nekomiya-sempai og undrede sig lidt om hvad hun nu skulle sige til den anden person, hun overvejede det lidt før hun smilte og kiggede spørgende på Haruhi.
" Jeg er selv ikke medlem af en klub endnu, må jeg spørge hvilke klubber du ville synes er de bedste Nekomiya-sempai."
Hun kiggede nysgerrigt på den ældre elev, imens hun uden at tænke over det rakte dåsen imod ham.

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi kunne ikke lade være med at klukke lidt igen. Hun fandt ærlig talt Moriahs undseelige reaktioner for kære, men besluttede sig for at følge Moriah og svare på det nye spørgsmål. Hvis hun gravede for meget efter at fremprovokere den generte opførsel, så kunne hun jo trække deres nye bekendtskab ud på et skråplan.

"Ohh, men der er jo et utal af klubber på den her skole, det er næsten ikke til at holde styr på," et meget eftertænksomt udtryk faldt over hendes ansigt, som hun igen tog imod dåsen og drak af den, "for eksempel elevrådet." *Men du er jo ikke selv engageret i elevrådet, så du har ikke besvaret spørgsmålet, Haru-kun!*, tænkte hun og mens hun rakte dåsen tilbage, tilføjede hun en sætning til sin besvarelse, "Jeg er selv en del af dramaklubben." Så måtte spørgsmålet da være besvaret - hun ville jo ikke være medlem af en klub, som hun ikke selv fandt sjov.

[moriah]

Mori kiggede nysgerrigt på hendes ja sempai, fordi at hun ville virkeligt gerne lærer lidt mere om de forskellige klubber, og selvom elevrådet ikke lige var hende, og drama helt bestemt ikke var noget hun havde lyst til at deltage i, så skulle hun jo vælge en eller anden klub, det galt jo bare om at finde en klub, der matchede hendes personlighed.
Hun havde ikke særligt meget at lave for tiden, og en stor del af det med hun ikke havde noget at lave, ville hun meget gerne bruge på en klub aktivitet.
Hun overvejede lidt at blive medlem af en bog klub hvis de havde sådan en på skolen, hvis ikke kunne man jo sagtesn starte sin egen klub, det havde hun da læst en del, og det var en af hendes primærer store interesser.
Hun kunne måske også blive medlem af sådan en gruppe der hjalp til at holde skolen ren, det ville klart være rart at have sådan noget at tage sig til.
Men drama gruppen lød faktisk okay, hun havde elsket skuespil siden hun hørte om det, hvilket var lige før hun begyndte i skolen, det var jo ligesom en bog, bare udspillet for ens øjne, måske burde hun melde sig, men på den anden side, var hendes skuespiller = nul, hun sukkede lidt og smilte lidt til hendes sempai.
" Drama klubben lyder spændende, desværre spiller jeg skuespil ligeså dårligt som jeg synger, nemligt som et næbdyr, det siger min søster ihvertfald, har ingen anelse om hvordan et næbdyr lyder, men det må virkeligt være dårligt."
HUn vidste ikke hvorfor hun bare rablede løs, men måske fordi hun allerede var begyndt at åbne op for denne sempai, måske fordi at hun følte sig så godt tilpas med denne person, måske fordi at personen mindede lidt om hendes bror, med den måde han var sådan lidt vild på, selvom hendes bror var meget mere vild.

[Nekomiya Haruhi]

"Dramaklubben er skam også spændende," sagde hun og smilede lidt af Moriahs mindre beretning om det skuespilstalent, hun vist mente at hun manglede. På en måde fik det Haruhi til at tænke på sig selv, da hun på sit første år meldte sig ind i dramaklubben. Hun havde ikke haft den ringeste anelse, om hun kunne spille skuespil, hun havde bare meldt sig ind, som led i sin forfølgelse af Masao, men det kunne man vel også kalde for en slags interesse, "Bare vælg noget, der interesserer sig, så skal du nok komme til at kunne lide det, Mori-chan." Haruhis tanker blev lidt hængende ved Masao - gad vide, om det ikke snart var tid til at genoptage forfølgelsen af ham? Selvom hun dog holdt pauser nogle gange, så var der jo også grænser for, hvor lang tid, hun kunne lade ham være helt alene, igen.

[moriah]

Mori blinkede lidt, da hun fik fortalt at hun bare skulle vælge det som interesserede hende, og det som hun kunne lide, det var jo netop problemet, der var ikke sådan noget rigtigt som hun kunne lide, eller som hun var interesseret i.
Hun overvejede om der var nogle klubber der galt om at læse bøger, eller en klub hvor man kunne arbejde på biblioteket, eller måske et eller andet hvor man ikke behøvede rigtigt at være til særligt meget, måske kunne hun arbejde i drama klubben, som sminkøse.
Hun kiggede lidt nysgerrigt på nekomiya, og rødmede en smule om kinderne, før hun lidt diskret fik frem mumlet.
" Har i sådan nogle øhm, sminkøser i drama klubben."
Hun fortalte skam ikke alle og enhver om hendes store lidenskab for mode og sminke, hun vidste ikke hvorfor, men så igen, når man som monster ikke kunne klæde sig fint på eller pynte sig, så måtte man vel bare gøre det i den form man kunne når man ville gøre det, altså hun elskede bare det at fokuserer på hendes udsende, selvom hun egentligt ikke var særligt pæn sådan at ser på.
" Ser du Sempai, en af mine store interesser er."
Hun sank en klub, og fik fremmumlet i et tempo der nok gjorde det hun sagde rimeligt umuligt at forstå.
" At lægge makeup, både på mig selv og andre, så."
Hun vendte hovedet væk og drak af dåsen, imens hun prøvede at være totalt ligeglad, men faktisk var det fordi, at hendes kinder var blevet så brand røde at hun ikke ville vise det til hendes sempai.

[Nekomiya Haruhi]

*Så nuttet~~!* udbrød Haruhi hvinende i sine tanker. Hun kunne ikke lade være med at finde Moriah helt utrolig kær, når hun sådan rødmede så dybt. Den generthed Mori emmede fandt Haruhi dybt fascinerende, fordi den var så fremmed fra hendes egen måde at være på.
Hun betragtede Mori lidt længere, før hun endelig besluttede sig for at udfri hende fra indrømmelsens pinsler, "Selvfølgelig, og vi har altid brug for flere," sagde hun venligt, "Det ville glæde mig meget, hvis Mori-chan blev en del af dramaklubben."

[moriah]

Mori kiggede lidt overrasket på Nekomiya, før hun så smilte sødt til hendes sempai, det havde vist sig at blive det værd at låne ham pengene, eller at låne hende pengene alt efter hvad det til sidst ville vise sig at værer, hun havde allerede en måde at finde ud af det.
Det indvolverede det at formskifte, og drenge/pigerne somklædnings rum, hun skulle bare vælge den rigtige form først, måske en mus, men den ville nok skabe for stor opstandelse, eller blive ædt, en flue eller en lille bille var nok lettest, men tilgengæld var den enormt langsom ofte, og derfor svær at bevæge sig som, en sommerfugl i vinduet var måske en god ide, men vinduet kunne blive lukket, hun måtte finde ud af alt før hun førte sin plan ud i livet, i vædemål og kærlighed galt alle kneb, eller noget alla den stil.
Hun ville dog ikke bruge alt for beskidte kneb, men formskiftning var da ikke det værste hun kunne finde på, det mente hun ihvertfald ikke.

Men hun indså så at nekomiya havde sagt at hun gerne ville have at Mori blev medlem af dramaklubben, faktisk, lød det ufatteligt sjovt, bare tanken fik hende til at morer sig forfærdeligt inden i, hun ville meget gerne tilhører en klub, og det at kunne være en sminkøse ville være så meget noget hun ville være interesseret i.
Og måske især Nekomiya, måske fordi at hun gerne ville blive hendes sempais gode ven, det ville klart være morsomt.
Så hun smilte bare og rødmede lidt, før hun kiggede på nekomiya-semapi og sagde med en glad stemme.
" jamen så...melder jeg mig ind."

[Nekomiya Haruhi]

"Jeg glæder mig allerede," sagde Haruhi. Hun var glad på Moris vegne og selvfølgelig også glad for, at de ville få et nyt medlem i dramaklubben, endda én hun kendte. Én tanke slog hende pludseligt og hun udbrød lettere begejstret: "Nee, hvis Mori-chan bliver sminkøse i dramaklubben, så kan det være du skal sminke mig til vores næste stykke!"

[moriah]

Mori rødmede hurtigt da hun sagde at hun måske skulle sminke Nekomiya-sempai til det næste stykke, det ville hun gerne, sandheden var at Nekomiya så ufatteligt nem at sminke ud, lyse farver klart, og så havde sempai sådan nogle flotte kindben, de så bare enormt lette ud, det ville være let at gøre sempai flot, ikke at denne ikke var flot i forvejen, hun indså at hun plabrede, og endda til sig selv, det var aldrig godt, så hun besluttede at lade være.
Og indså dermed at hun lige havde plabret igen, så for at trække opmærksomheden væk fra hendes plabren inde i hendes hoved, vendte hun hendes opmækrsomhed imod Nekomiya-sempai.
Hun smilte ned til personen og overvejede lidt hvad hun skulle sige til det, før hun bare smilte godt tilfreds til hendes sempai og svarede.
" Ja det ville blive sjovt, du har nogle virkeligt flotte kindben, og en naturlig glød, jeg er sikker på at du nok skal blive let at sminke."
Hun lo lidt og smilte bare en smule forlegent ned til Nekomiya-sempai, det var ikke sådan hun normalt sagde til folk, altså gav dem komplimenter.

Men så indså hun noget, hun havde ingen anelse om hvilket stykke de skulle spille eller hvad Nekomiya skulle spille, det måtte hun straks finde ud af, så hun ja bare lærte lidt.
" Hvad er det i skal spille?
Og hvad skal du spille sempai."
Hun skulle til at tilføje at sempai nok skulle spille en pige, men valgte at holde det for sig selv, dog var der bare noget ved det at sempai var så lille, plus det at sempai var så feminin, hvis det var en han, ville han bare ikke kunne spille dreng.

[Nekomiya Haruhi]

En let rødmen krøb over Haruhis kinder. Den var væk igen, ligeså hurtigt som den var dukket op, men den havde været det. Godt nok var hun forkælet, men derfor kunne hendes indre (påståede) prinsesse stadig godt blive smigret over komplimenter.
"Romeo og Julie," svarede hun med et dramatisk udtryk i ansigtet og en excentrisk gestus med armene, som afspejlede stykkets tragiske kærlighedstema, "Og jeg spiller ingen ringere end den unge mø, Julie."

[moriah]

Mori kiggede på hendes sempai, og blinkede med et lidt forvirret udtryk, da hun fortalte at hun skulle spille ingen ringere end ung mø Julie, hun stod lidt forvirret, og så blinkede hun lidt, før hun så begyndte at le.
Det havde ikke været hendes mening, og før hun vidste af det begyndte hun at le rigtigt højt, hun kunne bare ikke stoppe, hun stod bare der og lo så højt hun kunne, og folk begyndte også at kigge på hende.
Til aller sidst nev hun hendes hånd, så hun holdt, op og kiggede på hende sempai, før hun indså det kunne ses som en fornærmelse, og løftede hurtigt hænderne, med små ¨tårer ned af hendes kinder af bar latter.
" Det var ikke meningen, det var ikke dig jeg grinede af sempai, det var bare, du sagde det så virkeligt seriøst, og du har en drenge uniform på, ikke at drenge ikke kan spille piger, det var bare, du sagde det på den måde.
Unge møen, ikke at det var forfærdeligt, jeg er ked af det, det må du virkeligt virkeligt undskylde, det var ikke min mening sempai, vær sød ikke at blive sur."
Hun var begyndt at blive nervøs over det som skete, hun stoppede lidt og kiggede forvirret på ham med hovedet lidt på skrå, nej ikke forvirret undskyldene, hun ville ikke have at sempai blev sur, derfor blev hun så nervøs, og så ivrigt efter af undskylde.

[Nekomiya Haruhi]

”Undskyldning accepteret, jeg hverken var eller er sur,” sagde Haruhi og smilede, for at lette Moriahs bekymring. Det var sandt. Haruhi var ikke sur og det ville da være synd, ikke at sige det til Moriah bekymring, når nu pigen var ved at gå ud af sit gode skind over det. ”Men er det virkelig så underligt?” spurgte hun med et lidt betuttet udtryk, ”Formanden virker heller ikke helt glad for ideen, selvom hun dog har accepteret det.”

[moriah]

Mori tænkte sig om og overvejede det lidt, før hun rystede på hovedet med et tænksomt udtryk i ansigtet, for sempai havde jo egentligt ret, om det overhovedet var så underligt, det var det jo egentligt ikke, når man kiggede på sempai, og på ja en smuk jomfru, så var der vel ikke så meget forskel, og i fortiden, dengang hvor teateret blev opfundet så.
Mori smilte til hendes sempai, imens hun smed dåsen ud, og overvejede hendes svar lidt mere, og svarede så.
" Nej det er det vel egentligt ikke, det er bare alle disse kønsroller som man vel føler sig nødsaget til at tage på, for at virke menneskelig, plus der hvor jeg er født, er kønsrollerne enorme, hvilket store forskelle, så derfor virkede det vel mærkeligt at tænke på for mig.
Men, dengang teater blev opfundet, var det jo altid mændede der spillede kvinder, faktisk helt op til efter london blev bygget var det kun mænd der spillede kvinder, kender dog ikke det præcise årtal på hvornår kvinder begyndte, men det er vel slet ikke så mærkeligt endda."
Hun stoppede lidt og indså hun plabrede, før hun sendte hendes sempai et lidt kikset smil.
" Mig og bøger, den vildt store interesse."
Hun rødmede og trak på skuldrene, på en forholdsvis genert måde, før hun bare sukkede og kiggede over imod maskinerne igen, måske kunne hun købe en dåse til, af et eller andet, som ikke var grønsags juice, grønsager skulle spises og hun gentog, igen og igen for sig selv. IKKE DRIKKES.

[Nekomiya Haruhi]

"Arigatou, Mori-chan," sagde Haruhi mildt. Indeni måtte hun kæmpe enormt for, ikke at bryde ud i en brølende latter. At Moriah plabrede løs på den måde var jo i og for sig meget kært, men hun kunne ikke lade være med at more sig over, at det var lige netop det hun plabrede om. Det virkede som om både dramaklubben og Moriah accepterede hvad de så, nemlig at Haruhi klædte sig som en dreng og ergo måtte hun være en. Og selvom det så ud til at skabe adskillelige kvaler for disse, så var det stadigvæk glimrende underholdning. *Hvis Mori-chan ikke har regnet det ud inden stykkets opførsel,* tænkte hun, *så skal det da nok blive sjovt i omklædningen, når jeg har kjole på og det hele.*