At være alene

[Nenene]

Nenene sukkede stille. Hun stod med armene på gelænderet og kiggede udover skolen, mens solen langsomt gik ned i horisonten. Det have været en rimelig okay dag faktisk. Hun havde ikke sagt noget dumt i timerne, havde klaret sig godt i den test de fik og det var lykkedes hende at undgå Adrian når hun var alene. Når der var andre til stede var han bare hendes bror. Alt var i fineste orden. Men når der ikke var andre kunne hun ikke undgå at se Adriano så vel som Adrian.
Hun løftede sin ene fod lidt og kløede sig på bagsiden af skinnebenet uden at se ned. Det fik knæstrømpen til at sidde lidt skævt, men hun tog sig ikke af det. Resten af hendes skole uniform sad ellers upårklageligt, uden krøller på skjorten eller jakken.
Hun fulgte et par skikkelser der gik nede i skolegården med øjnene og smilte svagt. Det var fantastisk at stå heroppe, hævet over verden med vinden til at lytte. Jo, det var sku ikke helt dårligt!

[Adrian]

Adrian kom ud ag døren, han smilte lidt da han så Nenene, "Nene, husk nu at du ikke må være på taget, det er imod skolens regler," han smilte venligt og virkede mere levende end ellers, som om noget havde ændret sig siden sidst, "og godaften nene-chan," han så venligt på hende, han kløede sig kort på ende ene arm, som medlem af sikkerheds kommitionen burde han straffe hende, men han ville helst ikke, derfor besluttede han at lade hende gå, hun var jo hans søster.

[Nenene]

Nenene vendte sig da hun hørte Adrians stemme, og kunne ikke undgå at føle en enorm lettelse da hun så han var i sin menneskelige form, med begge kors på. Alligevel kunne hun ikke undgå at føle sig en smule utryk ved ham. "Virkelig? Det viste jeg ikke.. Jo, selvfølgelig må man ikke rende rundt på selve taget, men jeg trode faktisk godt man måtte være her" sagde hun og smilte uskyldigt. "Men du er jo i sikkerheds kommitionen, så det har du vel styr på" tilføjede hun. Hvem lavede da også en platform som her, uden at man måtte bruge den? Men sådan var der jo så meget. Hun lænede sig roligt imod gelænderet og betragtede ham. Han virkede meget... gladere end han havde gjort før. "Går det godt?"

[Adrian]

Adrian trak på skuldrene, "jeg forstår ikke alle reglerne," han lyttede opmærksomt og smilte da hun sagde han burde holde styr på det, han gik roligt hen ved siden af hende og nikkede, "ja det går meget godt, jeg har endnu ikke en rigtig anden ven, men jeg snakker da med nogle mennesker, nogle mere venlige end andre," han smilte venligt til hende, og ville holde sit løfte, også selvom Adriano havde været fremme, havde han ikke lavet rav i noget som helst, "min tørst er også tilbage til normal tilstand," han smilte glad, det var en af de bedre ting, han havde det bare ganske normalt nu.

[Nenene]

Nenene nikkede roligt "Det skal nok komme.. Folk er jo så forskellige, og man skal lige nå at lære hinaden at kende" sagde hun stille. De skulle jo være der i 3 år. De skulle nok nå at få gode venner, begge to. Hun havde hvertfald mødt et par stykker hun godt kunne blive rigtig gode venner med, med tiden.. Måske endda mere end venner..
Da han nævnte sin tørst nikkede hun langsomt. Følelsen af lettelse spredte sig, men kunne stadig ikke helt fortrænge hendes usikkerhed omkring ham. Hun kunne aldrig vide hvornår hans tørst blev for stor, og han måske kom efter hende igen.

[Adrian]

Adrian smilte venligt til hende, "jeg mødte ellers en pige som spurgte om hjælp, efter jeg havde hjulpet hende, var hun ekstrem uhøflig, er det ikke utroligt," han så spørgende på hende, han smilte dog, han havde ikke noget mod folk der bare var dumme, han så ud over skolegården og kiggede på hende, "jeg er også ved at drukne i opgaver, både fra drama klubben, og fra de to andre klubber," han grinte lidt, og var glad for endelig at møde Nene igen.

[Nenene]

"Okay? Hun lyder da som en rigtig kælling" sagde Nenene med et lille grin. Der var et par pige i hendes klasse der passede på den beskrivelse. Især hende den blonde med de blå dårdyr øjne. Hun var simpelthen for meget! Bare ikke til at holde ud.
Nenene grinte lidt med ham "Sådan er det jo når man melder sig til så meget!" sagde hun smådrillende "Hvilke to andre klubber har du meldt dig til?" spurgte hun så og lagde hoved lidt på skrå mens hun så over på ham. De talte sammen som om intet var hendt. Som de havde gjort før de kom her. Hvor ville hun ønske det kunne blive sådan igen. At de bare kunne være bror og søster. Men kunne det nogensinde blive det samme igen?

[Adrian]

Adrian smilte, "jeg er med i Dramaklubben, Elevråddet, og skolepolitiet, det er hårdt arbejde, vi skal spille romeo og julie som første stykke, og formanden og viceformanden er uenige, så det hjælper ikke så meget, og så fandt jeg en der er villig til at lade mig drikke deres blod," han så væk lidt efter, "så behøver jeg ikke tørste på den måde igen, og jeg kan holde mit løfte," han var ked af at han snakkede med hende om det, men det var en af tingene til hans glæde.

[Nenene]

Nenene sænkede blikket. Så han havde fundet en anden til at være sin bidedukke? Godt for ham vel. Hun nikkede stille og sendte ham et lille smil. Det var jo til hendes fordel at han havde sig et bidedyr. Så ville Adrian kunne holde kontrollen bedre. Forhåbenligt.
"Det er da godt du har noget at tage dig til!" sagde hun lidt drillende, dog blev hendes udtryk en smule mere alvorligt "Bare pas på med skole politiet.. Jeg har hørt der skulle være en del korupte folk der.." sagde hun stille, men lyste så op i et smil "Men Romeo og Julie! Det er da stort! Skal Masao-san så spille Romeo?" sagde hun muntert og kunne ikke lade være med at blive en smule rød i kinderne da hun nævnte Masao. Et kort øjeblik kunne hun næsten mærke hans læber mod sine igen, ligesom ved monstertræet.

[Adrian]

Adrian vendte sig mod hende, og selv med begge Kors i ørerne var det Adriano der kiggede ud, "DU holder dig fra Masao," han så vredt på hende, men hidsede sig ned, "undskyld, det var ikke meningen at jeg skulle blive sur, det er bare det at Masao brugte en evne på vores formand, jeg ved ikke hvad den gjorde, eller hvordan han gjorde, men han fik hende til at ændre mening, uden at spørge eller sige noget om det, og tro mig, hun skifter ikke mening så let," han så på hende, han kunne selvfølgelig ikke forbyde hende at se Masao, men han ville ihvertfald have at hun passede på omkring ham.

[Nenene]

Det gippede lidt i Nenene da Adrian pludselig råbte af hende. Hvorfor pokker blev han så oprørt over Masao?! Han havde jo nok mødt ham til drama, men de kunne da ikke havde mødtes mere end en gang! Da det lod til at Adrian var faldet lidt ned igen, og prøvede at forklare sig, lagde hun armene over kors. "Er du sikkker på du ikke overdriver? Jeg mener, du har mødt ham, hvad? En gang? Hvad hvis formanden nu bare skiftede mening? Det ku' være det var den tid på måneden hvor piger gør den slags! Desuden, hvor godt kender du hende lige, siden du ved hun ikke skifter mening fra tid til anden?" sagde hun kritisk, og sukkede en smule.

[Adrian]

Adrian så på hende, "Døm ikke Adriano's evner, han mærkede det tydeligt, Masao, brugte en form for magi," han så en smule hårdt på hende, men sukkede så, "undskyld, hvis du snakker godt med ham, så skal jeg ikke stoppe dig, men pas på omkring ham, også en der hedder Haruhi, den brugte også en Magi uden at jeg kunne se en forskel," han så tænkende ud over skolen, dette her pinte ham en del.

[Nenene]

Nenene sukkede opgivende og ignorede hans hårde blik "Jeg siger bare at du måske skulle slappe lidt af og lære at kende folk før du dømmer dem!" svarede hun opgivende og drejede hovedt væk fra Adrian. Som om hun ville tage Adrianos evner for gode vare. Aldrig i livet om hun ville! Han havde sikkert ingen skrubler med at finde på alt muligt lort, så hun ikke fik nogen venner. Så hun blev nød til at være sammen med Adrian.. Med Adriano. Aldrig i livet! Han skulle hvertfald ikke bestemme hvem hun skulle være sammen med, og hvem hun ikke skulle være sammen med!

[Adrian]

Adrian så på hende, "du skal ikke hidse dig sådan op," han så på hende, han kunne mærke det, hendes puls steg, og Adriano mærkede det tydeligt, og han kunne ikke komme på andre tanker lige nu, hvad det skyldes, "desuden så tvivler jeg på at du har mødt Masao mere end en gang, så du skal ikke belære mig," han så på hende, han nævnte ikke noget om at Masao, og ichiko havde kysset sammen, han så ingen grund til det.

[Nenene]

Nenene drejede hoved tilbage mod ham i et ryk "Det er da irrellevant! Jeg siger bare du burde lade være med at være så paranoid, og give ham en chance!" blev hun stædigt ved "Og jeg hidser mig bestemt ikke op. Jeg mener bare du burde danne dine egne meninger, i steder for bare at gøre som Adriano siger du skal". Hun viste det var under bæltestedet. Hun vedte hoved væk fra ham. Måske hidsede hun sig op, men han var ikke en skid bedre selv! Det var ham der havde started med at hvæse af hende.