Post by Ounaga Masao on May 6, 2009 14:33:29 GMT 1
Masao kiggede på Ichiko. Hun virkede så følsom i forhold til, hvad hun plejede. Og det på grund af dumme, dumme Adrian... Han ville dårligt kunne blive ved med at insistere på, at de beholdt kysset, men han var ikke meget for at kamouflere det.
Han rejste sig op og gik hen til Ichiko og lagde blidt, næsten umærkbart, en hånd på hendes kind. "Ichiko-sempai, det er ikke fordi, jeg ønsker at såre Adrians 'veninde'," sagde han, "men du ved lige så godt som jeg, at det kys er essentielt for hele stykket og ikke bare kan fjernes." Han holdt en lille pause, og tilføjede så: "Desuden, hvis Adrians 'veninde' virkelig holder af ham, burde hun have tillid nok til at stole på, at han ikke lægger nogen følelser bag, når han kysser en anden i et stykke."
Masao så Ichiko i øjnene. Hans blik var en anelse trist, som om han var ked af at miste hende, men mere eller mindre havde affundet sig med det og nu bare ville hendes bedste uden at lade det gå ud over stykket. Det var også meget sådan, han faktisk havde det, bortset fra, at han bestemt ikke havde affundet sig med det. Lige her og nu var hans største ønske at skille sig af med Adrian, men det kunne han ikke så godt lade Ichiko vide, og især ikke nu, hvor situationen krævede, at han prøvede at udvise forståelse.
Han rejste sig op og gik hen til Ichiko og lagde blidt, næsten umærkbart, en hånd på hendes kind. "Ichiko-sempai, det er ikke fordi, jeg ønsker at såre Adrians 'veninde'," sagde han, "men du ved lige så godt som jeg, at det kys er essentielt for hele stykket og ikke bare kan fjernes." Han holdt en lille pause, og tilføjede så: "Desuden, hvis Adrians 'veninde' virkelig holder af ham, burde hun have tillid nok til at stole på, at han ikke lægger nogen følelser bag, når han kysser en anden i et stykke."
Masao så Ichiko i øjnene. Hans blik var en anelse trist, som om han var ked af at miste hende, men mere eller mindre havde affundet sig med det og nu bare ville hendes bedste uden at lade det gå ud over stykket. Det var også meget sådan, han faktisk havde det, bortset fra, at han bestemt ikke havde affundet sig med det. Lige her og nu var hans største ønske at skille sig af med Adrian, men det kunne han ikke så godt lade Ichiko vide, og især ikke nu, hvor situationen krævede, at han prøvede at udvise forståelse.
