hvor har du været?

[Adrian]

Adriano smilte, han hørte hvad hun sagde og så på hende, "Adrian og jeg deler krop, det ved vi begge, vi respekterer hvis vi elsker forskellige personer, men du elsker os begge to, det gør det nemt for Adrian, men husk nu, du kan komme til at vælge," Adriano smilte og holdt hende ind til ham, hans berøring var ikke kærlig som Adrian's men den var der, han krammede hende, men mest kunne man bare sige at han bare holdt om hende, ikke desideret krammede hende.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko så skjult op på Adriano. Det var anderledes at kramme ham, det var som hende og hendes drenge venner krammede når de skulle sige hej, de sjældne gange de havde fået lidt indenbords, og derfor ikke bare bukkede som et hej. Et eller andet sted blev hun en smule skuffet. Det var ikke meningen det skulle være så kedeligt at holde om Adriano.
Hun satte sig op og førte en hånd igennem sit lange hår. Hun lod Adriano bestemme om han ville sætte sig op til hende, blive liggende eller sågar trække hende ned og ligge igen, ligenu var hun en smule ligeglad. Hendes tanker kredsede om noget andet.
"Livet at fyldt med valg hele tiden, hvorfor skulle det her så være noget nyt? Selv mennesker skal også nolge gange vælge imellem hvem de vil elske..." Hendes øjne blev fjerne og tankerne vandrede til en film hun havde set i 9 klasse. Den handlede om mennesker, og hvordan de kunne elske flere på engang. Kvinden græd meget da hun sagde farvel til den ene fyr, og han græd vist også. Ichiko var den eneste der havde koncentreret sig om filmen. Den havde fanget hende på en mærkelig måde. Ville hun måske en dag græde lige så meget som menneske kvinden? Den dag hvor hun måske ville blive tvunget til at vælge imellem en troldmand og en vampyr.

[Adrian]

Adriano smilte lidt, han lå nede i sengen, og så op på hende, "du skulle bare vide det," han rejste sig op og så sig omkring, han rystede på hoved en smule, tog den ene ørering, og satte den i igen. Adrian stod foran Ichiko og han smilte venligt, "fik i snakket sammen, eller skuffede han dig en smule, Adriano virker tilfreds nok med jeres samtale," han smilte og så kærligt på hende, han ville altid være der for dem der behøvede ham, eller rettere, det ønskede han at være.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko rakte ud for at få fat i Adirans bluse, og trække ham hen til sig, så hun kunne blive krammet rigtigt. Selv om Adriano havde været tilfreds, følte hun ikke selv at hun havde lært mere om Adrians skygge side. Hun ville bare holde om den rigtige Adrian, holde ham tæt ind til sig, og mærke hans varme.
"Den var vel okay, må vist bare finde på lidt flere sprøgsmål til Adriano næste gang." Det vær svært at bedømme hvordan hun havede det. Hun lagede sin stemme i et neutralt toneleje. Det eneste der var tydeligt, var at hun ville have noget kærlighed fra Adrian.

[Adrian]

Adrian lagde kærligt armene om hende, han sagde ikke noget, han kunne næsten gætte sig til at Adriano havde været skuffende, han var nu heller ikke den sjoveste fætter, han smilte og holdt om hende, han smilte og trak sig en smule væk fra hende, hans medie lyste op, og the'en blev varm igen, "drik nu noget the, jeg tror den vil gøre dig godt," han smilte og tog selv sin kop op, drak en lille smule, og smilte venligt.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko kom til at smile lidt, da Adrian varmede theen op. Det var nu egang meget smart at ens... well kæreste? Sweet heart? Et-eller-andet, var en troldmand, så man kunne få lyn opvarmet the.
Forsigtigt tog hun koppen og sippede langsomt. De hun tog koppen far sine læber, kunne man svagt ane et læbeaftryk fra hendes lipgloss. Ichiko havde skam gjort sig meget umage for at se pæn ud for Adrian. Hun håbede bare at han havde synes hun havde set en smule anderledes ud, end når de havde mødtes hurtigt i skole tiden.
Ichiko drak nolge flere tåre til. Den smagte virkelig godt, og hun kunne ikke undertrykke en lav slupren. Det var en helt ny smag, og hun smilte en smule for sig selv. Hun ville nok lære en ting eller to sammen med Adrian, og da også sammen med Adriano.
"Den smager meget godt, Adrian-kun" Hun smilte charmerende op til ham, med kærlige øjne.

[Adrian]

Adrian smilte og satte the'en fra sig, han smilte venligt til hende, hev en bog hen imod ham med magi, slog op på en side, kiggede kort ned i den, "selvom jeg var lidt i tvivl, må du være en harpy," han vidste hende bogen, og den var selvfølgelig om de mest normale monstre, legendariske monstre var der, men selv de var få, selve bogen var utrolig tyk, den var stor, og bestemt ikke en man bare læste, fordi man skulle have lidt læsning.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko så overrasket på Adrian da han spurgte ind til hendes monster. Hun var stadigvæk et eller andet sted, en smule mistænksom over hans medlemsskab i den offentlige sikkerheds kommission. Hun kunne blive straffet hvis hun snakkede om sit monster, men på den anden side, Adrian ville ikke være så nederdrægtig vel?
"Jo jeg er en harpy..." Hvis han virkelig var ude på at straffe hende, ville han nok også havde gjort den gang, hun havde vist sin monsterform for ham. "Jeg er endda en meget fin og ren blodet harpy. Min slægt kan spores i et lige bånd, helt tilbage til den første harpy Zeus skabte." Hun lød meget stolt, og hvorfor skulle hun ikke det? Det var de færrese der kunne prale af, at være direkte beslægtet med det første monster af sin art. Ichiko sad rank, med øjne skinnende af stolthed.

[Adrian]

Adrian smilte til hende, "fin, i mit syn er ingen monstre fine, jeg er som troldmand, opvokset med mennesker, jeg deler deres interesser, så alle monstre jeg ser, er for mig, en smule sære," han smilte venligt, det gjorde ham tydeligt ikke noget, men han skulle virkelig vænne sig til det, det kunne ses, han satte sig igen, tog noget mere af the'en, og slappede dejligt af.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko stillede sin the fra sig og så drillende på Adrian. Hun kravlede hen og så op på Adrian. Hendes armes placering frenhævede hendes former, og hvor nedringet en beby doll kjole virkelig var. "Neee Adrian-kuuuun~? Det er ikke smart at drille sin senpai~ Heller ikke når hun er et faarligt blod rent monster~ Man ved aldrig hvornår min monsternatur tager over~" Ichikos stemme var både kælende og drillende. Typisk for unge teenage piger der prøvede at flirte for første gang, hun gjorde det dog med vilje. Hun smilede skævt op til Adrian, og takkede gud for der ikke sad nogen bag hende, for der var dømt rent panty shot. Forbandelsen ved silke; det bliver aldrig der hvor det skal.

[Adrian]

Adrian rødmede en del over det hun gjorde, ikke bare var hendes røv synligt, hendes kavalergang, den var fremhævet en tand for meget, han satte the'en, men han rødmede og var tydeligvis usikker på hvad han skulle gøre, han havde mest lyst til at tvinge hende ned at ligge, men tude virkelig ikke, bange for at det ville være for meget.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko grinede lidt og udstødte et højt angrebs skrig, der lød som en meget meget stor fugls skrig. "Harpy attack!" Hun hoppede nærmest hen og krammede sig hårdt ind til Adrians mave mens hun kildede ham og bad i hans trøje.
Ichiko elskede at slås med sine søskende, og hvorfor ikke også slås lidt med Adrian~? Hendes hjerne var kun opsat på leg, og tænkte ikke på hvordan hendes kjole måske ikke var det allerbedste at gøre sådan noget i. Hun glemte også at tænke på, at Adrian ikke ville have den helt samme reaktion som hendes brødre ville have, da ders forhold var meget forskellige.

[Adrian]

Adrian blev krammet, hun ramte en smule hårdt ind i ham, han var svag, det var han virkelig, han gav et lille støn fra sig, men grinte så da hun kildede ham, han røg ned på ryggen, og hendes krop var over alt, alt for ham som i et virvar, tøj der blafrede, hænderne, hende, og sengens betræk, han grinede, og hans øjne begyndte at græde, han var glad, og det var tydeligt.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko blev en smule skuffet over at Adrian ikke gjorde modstand, men så kunne hun så bare kilde ham halvt til døde, det var heller ikke værst. At se Adrian grine var virkelig opløftende. Han havde nogen gange virket meget trist, men nu så hun endelig hans smukke smil, og kom også selv til at grine.
Tilfreds med sit overfald lod hun sig falde om oven på Adrian og grinede lidt mere. Det var virkelig hyggeligt at have en som Adrian. Hun havde savnet kilde kampe. "Så har du så lærdt at du ikke skal passe på hvad du siger til din senpai Adiran-kun~? ellers må jeg straffe dig~" Og uha sikke en straf. Først se kavalergang, så kravler hendes kjole op og så klider hun en.

[Adrian]

Adrian så på hende, hans medie lyste en smule, og alt hvad der kunne gå op af knyder, stropper, knapper og lynlåse, gik op på hende, han smilte en smule, det var en magi han brugte selv, når han endelig var for doven til selv at tage tøjet af, han smilte venligt og grinte en smule, "jeg driller hvem jeg vil," han smilte og prøvede at kilde hende, han kunne godt kilde andre, men det var sjældent han havde nogen at gøre det mod, Nene var den enneste han havde kildet før.