hvor har du været?

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko kom tilbage fra aftensmaden i fællessalen. Der havde ikke været særlig mange i aften, da mange havde aftalt at lave noget uden for skolens område. Ichiko havde siddet næsten for sig selv i den ene ende af salen. Hun var så vant til at sidde alene når de skulle spise, da hun ikke ejede bord manerer.
Hun havde for engangs skyld en kjole på i baby doll stil. Den var midnats blå og stod rigtig godt til hendes olivenfarvede hud. Hun havde ikke sit pande bånd på heller. De 15 andre der havde siddet sammen med hende, havde ikke troet deres egne øjne. Yamaguchi Ichiko der så feminin ud! Var verden ved at gå under??
Ichiko havde dog haft en helt speciel grund til at hun så, så fin ud. Adrian var ikke kommet til Drama klubbens øve timer, to dage i træk og hun var en smule bekymret. Med det lange rødbrune hår svingende efter sig, nåede hun ned til værelse 41. Hun benkede forsigtigt på, og overvejede om hun måske skulle give sig til kende? Ichiko droppede dog hurtigt idéen igen, det ville nok være lidt nørdet... Hun stod spændt og kiggede på døren, afventede at den blev åbnet for hende.

[Adrian]

Døren svingede op, der kom ikke en lyd, dog kunne man se hen til sengen, Adrian lå ned i sengen, og han virkede næsten død, han lå med lukkede øjne, havde nok ikke været i bad det sidste stykke tid, og virkede som om han ikke havde været ude herfra de sidste par dage, alt flød, og det flød enda over alt, ligemeget hvor man så hen, var det bare et kæmpe rod af tøj, mad, lektier, bøger, uniformer, magi bøger, smykker, og skrald, han sagde ikke noget, men døren lukkede efter Ichiko gik indefor, alt imens hans medie lyste en smule op.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko så sig om på det roede værelse. Ikke sådan hun ville have forstillet sig det. Adrian virkede altid så organiseret og som om han altid havde styr på tingene. Hun så bekymret hen på ham og gik hen til sengen. Med blid stemme sagde hun: "Adrian? Er der noget galt?"
Hun måtte bekæmpe en stærk trang til at sætte sig på sengen, og tage hans hånd. Hun havde lovet sig selv at hun skulle først finde ud af, hvorfor han ikke havde været til dramaklub møderne, så måtte hun være blid og kærlig over for ham. Måske også finde ud af noget mere om Adriano...? Men først og fremmest: hvorfor var han ikke til klub møderne. Var han virkelig måske en spion fra sikkerheds kommissionen, og det var derfor han ikke kom og øvede. Han havde tjekket dem, og han havde ikke fundet noget mistænkeligt, og derfor kom han ikke mere. Hun håbede virkelig hun tog fejl...

[Adrian]

Adrian åbnede øjnene, de var som de plejede, ud over de var mere tomme, "ved jeg ikke, hvad er klokken," han så spørgende på Ichiko, han virkede lidt ligeglad med hvad der skete, "hvilken dag er det," han så på hende, han havde ikke en anelse om tid, mest fordi han for ikke mer end 2 dage siden havde besvimet, og ja han havde det bare ikke så godt lige nu, "jeg er søvnig," han vendte sig om så han lå på maven, han vidste virkelig ikke hvorfor hun var kommet, han stønnede opgivende.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko satte sig på knæ vedsiden af sengen. Hun så meget urolig ud. Dét der, som lå i Adrians seng, kunne ikke være ham. Han virkede helt ligeglad... Hun klemte om lagnet. *Hvad er der dog sket med dig Adrian?*
Hun kiggede på sit armbånds ur, for at svare på Adrians spørgsmål. "Den er tyve minutter i otte. Og det er søndag. Jeg kan godt løbe over og hente noget mad til dig i kantinen inden den lukker hvis det er?" Det virkede ikke som om Adiran havde spist specielt sundt, at dømme efter de rester fra indpakket færdig mad hun kunne se. Han virkede så anderledes. Hun blev helt urolig for om han ville fortælle hende, at han ikke gad være med i dramaklubben mere. At det måske var hendes skyld, at han var træt af hende og prøvede at undgå hende. Ichiko mærkede at hun begyndte at få ondt i brystet, ikke fysisk, men mere en symbolsk smerte. Han havde sikkert fortrudt deres kys...

[Adrian]

Adrian smilte, "så starter det igen imorgen, og nej, jeg er ikke sulten," han rejste sig op, gik en rundte i værelset, og ryddede op, han smilte dog ikke mere, han tog kun lidt af gangen, men han ryddede dog op, "jeg er ked af det Ichiko, jeg kan ikke være med i Dramaklubben, jeg har fået forbud mod det," han så virkelig trist ud, og det var han også, han sagde ikke mere end det, men ryddede bare op.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko så lamslået på Adrian. Forbud? Hvem kunne forbyde eleverne at deltage i fritids klubber? Det var mere sådan så der var et ikke officielt forbud imod IKKE at være med i en klub. Man kunne se på Ichiko at hun var meget vred og oprevet. Hun rejste sig op og så på Adrian.
"Hvem har forbudt dig det?? Det er vel ikke ham frontløberen fra Sikkerheds Kommissionen eller den mærkelige elevrådsformand vel?" Elevråds formanden havde altid haft en irreterende evne til at stjæle hendes hovedrolle indhavere på en eller anden måde... Hvis han havde stjålet Adrian fra klubben - og fra hende - ville der falde brænde ned, big time! Hendes øjne var nu en gullig brun og de fulgte alle Adrians bevægelser. Hun ventede på navnet på den skyldige, der kunne se frem til, at Ichiko afslørede sin monster form for vedkommende.

[Adrian]

Adrian så på Ichiko, "Nikkou-sensei, har forbudt mig det som straf, fordi jeg forsvarede mig," han var trist, "hun brugte en evne på mig, og jeg angreb hende, og ja det hele var bare min store fejl, jeg reagerede overilet," han gad ikke engang prøve på at gå imod nikkou igen, hun var en led kælling, og ved første givet lejlighed ville Adrian nok ydmyge hende totalt.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko så meget forvirret på Adrian. "Det kan hun da ikke bare?! Helt ærligt!" Hvem trode den lærer lige hun var? Hun ødelagde dramaklubbens opsætning af Romeo og Julie! Menneskernes ynglings stykke endda. Tænk at den, den, den kælling ville gøre sådan noget!
Hun så bestemt og en smule trodsigt på Adrian. "Du kommer til dramamøde i morgen, jeg får dramalæreren til at skrive dig en tilladelse. Hun skal ikke ødelægge Romeo og Julie for mig." Hendes øjne fortalte tydeligt at det ikke var til diskussion. Ichiko havde bestemt sig for at det skulle være skolens bedste opsætning af Romeo og Julie, endelig havde de en rigtig Romeo, så skal det ikke ødelægges af en forsmået lærer! Og så var hendes stakkels Adiran også blevet slået sådan ud. Hendes indtryk af hendes samfundfags lærer havde ændret sig drastisk.

[Adrian]

Adrian ryddede op, og snart var der en god orden over hele værelset, undtagen Adrian selv, "det kan hun, ifølge reglerne må hun give mig den straf som hun finder retfærdig på pågældende tidspunkt, men bare rolig, det er ikke kun Dramaklubben, det er kun skole, og bagefter skolen, skal jeg sidde hos hende indtil 7 om aftenen, og jeg er frataget alle mine rettigheder som både medlem af, elevråddet, og sikkerheds kommitionen, samt at jeg ikke må komme til nogle klubber," han satte sig på sengen, og lagde sig ned, han rejste sig dog op, og tog noget skifte tøj, gik ud på badeværelset og lukkede døren, "hvis du kan lave mad, må du gerne det, bae kig i køleskabet," han tændte lidt efter for vandet, og blev derinde, hans køleskab havde alle de mest nødvendige ting til at lave de simpleste retter.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko satte sig på sengen og førte en hånd igennem håret. Den ville blive meget svær at komme ud af. Det eneste de kunne gøre, ville være at gå til rektoeren og få ham til at omstøde straffen. Hun hadede at der ikke var nogen fast straf for forskellige overtrædelser.
Men i det mindste var det ikke Adrians eget valg, ikke at komme til møderne, så han kunne godt være undskyldt. Og hvis han ville, kunne de to jo bare øve i smug... Ichiko sad og prøvede at komme på så mange planer hun kunne. Adrian skulle ikke få lov til at stoppe så let i klubben.
Da Adrian spurgte om hun kunne lave mad bed hun sig i underlæben. Det var ikke hendes aller stærkeste side. Men hun havde nolge kiks på sit værelse, måske skulle hun tilbyde Adrian dem? "Hvis det er, har jeg nolge chokolade kiks på mit værelse? Jeg er ikke helt skrap til at lave mad desværre..."

[Adrian]

Adrian svarede ikke med det samme, men først lidt efter, "nej det er okay, jeg kan selv lave det, hvad vil du have," han kom ud omkring 20 minutter efter, i et par sorte jokking bukser, og med de 3 smykker han aldrig tog af, samt en hvid t-shirt, det var hans normale tøj, og det passede ham meget bedre, han smilte, og han lignede næsten sig selv, frisk, men stadig en smule bedrøvet, han tog en masse ting fra skrivebodet, og fandt tilsidst en bog, han smed den hen til Ichiko, "her, det er romeo og julie, du skal da ikke tro jeg ikke øver mig," han smilte og så ned på det ene papir, det var en rapport omkring hvordan det gik med de nye 1 års elever, den var selvfølgelig til elevråddet, og til OSK var han igang med en anden rapport om OA.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko kiggede lidt i Romeo og Julie. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt. Hvor var Adrian sød, at han på trods af så mange andre ting, stadigvæk øvede sig til dramaklubben.
"Jeg er meget imponeret Adrian. Er glad for at du øver så meget, selv om jeg kan se, du også har meget travlt med andre ting." Det fremklaldte et lille smil. Hun følte sig på en eller anden måde smigert over, at Adrian gjorde så meget ud af det. Hun kunne ikke lade vær med at studere ham lidt igen. Han var en meget flot fyr, ingen tvivl om det. Og nu hvor han ikke havde uniform på mere, kunne man meget bedre se hans krops linjer. Ichiko så ned af sig selv, for at se om hun nu også så bare nogen lunde pæn ud. Det var meget sjældent hun havde kjole på, men den sad rigtig godt på hende, og fremhævede alle de rigtige ting ved hendes krop.

[Adrian]

Adrian smilte og tog nogle ting ud af køleskabet, et par minutter efter lugtede det straks af nudler, han lavede den oldstyle, kogede alle de ting der skulle med, ikke noget med bare et par minutter med varmt vand, han gjorde det helt rigtigt, "det har jeg, men jeg kan godt klare det, det bliver jeg nød til," han smilte og kom ud af køkkenet og så på hende, "hvor er du smuk idag," han smilte og gik hen foran hende, han studerede hende en smule, hun var en smuk pige, det måtte man sige.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko lukkede øjene et kort øjeblik og lugtede til den dejlige duft af nudler, der bredte sig rummet. Tænk at Adrian også kunne lave mad, en rigtig drømme fyr~
Hun åbnede øjene langsomt igen, lige som Adrian kaldte hende smuk. Hun rødmede straks og så ned på sine knæ. "Sikke du kan hva'?...~" Hun kiggede drillende op på Adrian igen. Det var nok tydeligt for enhver, der kendte bare lidt til Ichiko, at hun havde klædt sig fint på, for en eller andens skyld. Det var så de færreste, for nærmest at sige, ingen der viste at det var for Adrians skyld at hun så sådan ud. Ichiko havde også taget øjnskygge på, kun for at se endnu mere feminin ud. Det var måske ikke den mest perfekt lagte øjnskygge man havde set, men det var acceptabelt.