hvor har du været?

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko åndede lettet op, da Adrian stoppede med at kilde hende. Hun havde fået helt ondt i sin mave af at grine så meget.
Forsigtigt blottede hun sin hals en smule, så Adrian kunne komme bedre til. Der var nu et eller andet mærkeligt ved at have en vampyr til at kysse sin nakke. En let rødmen bredte sig over hendes kinder, ikke sådan helt høj rødt, mere let rosa. Som om hun havde løbet en lille smule nogle minutter forgående for den her situation.
Forsigtigt lod hun igen en hånd glide igennem Adrians blonde hår. Hun havde altid syntes at blond var en morsom farve, måske fordi næsten alle i hendes familie havde samme rødbrune hår som hende eller også helt sort hår.

[Adrian]

Adrian smilte og satte tænderne mod hendes hals, men bed ikke, han var allerede mæt i blod og skulle ikke have mere i en uge ihvertfald, han slap hende og så kærligt på hende, "måske du burde gå tilbage til dit værelse, selvom det ville være synd bare at lade dig gå, når nu du har gjordt så meget ud af dig selv," han smilte venligt til hende, og kyssede hende igen.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko lagde hårdt armene om Adrian og kyssede hungrende igen. Nu hvor der var udsigt til at skulle forlade Adrian, ville hun udnytte den korte tid hun havde, og vise Adrian hvor modvillig hun var, for at forlade ham.
Tanken gjorde Ichiko helt trist, selv om de boede på samme gang. Det ville bare ikke være det samme, han ville ikke være her i hendes arme, han ville ikke kysse hende, og han ville ikke kunne sige alle de søde ting til hende. For Ichiko var det nu alfa og omega bare at kysse Adrian lige til at han sagde at hun skulle gå. Selv havde hun ingen intention om at gå fra ham lige nu. Hun ville bare være her med sin Adrian.